Atuagagdliutit - 13.09.1973, Side 25

Minedriftsspørgsmålet:
Noget om forureningsfaren
Ved forurening af naturen for-
stås en ophobning af rester eller
biprodukter fra produktion eller
konsum, uden at den forurenende
genstand kan nedbrydes i takt
med fornyelsesprocessen i natu-
ren, og derved ophobes. I de kol-
de områder, som i Grønland, vil
der lettere end i de varmere om-
råder komme forurening, fordi na-
turens fomyelsesproces her sker
langsommere end andre steder.
Forurening kan ske til lands, til
vands og gennem luften.
Forurening kan ske som en æn-
dring inden for de fysiske betin-
gelser for naturens balance. Den
kan direkte påvirke dyrenes til-
Af magister
ROBERT PETERSEN
stedeværelse eller kvalitet, og det
kan forgifte mennesker. Ved for-
urening mener jeg her ikke det
almindelige griseri, der kan fore-
komme mange steder, men især
som sagt en ophobning af stof-
fer, der ikke kan nedbrydes i
takt med naturens fornyelsespro-
ces.
Inden jeg kommer ind på de
egentlige forureningskilder, der
kan være af interesse i forbindel-
se med de grønlandske erhverv,
vil jeg lige minde igen om, at
hovedparten af den grønlandske
produktion og eksport drejer sig
om fødevareprodukter, og i frem-
tiden kan dens styrke ved han-
delen være mangelen på forure-
ning, mens erkendt forurening på
grønlandske produkter et eller
andet sted i Grønland meget vel
kan ødelægge hele den grønland-
ske fødevareeksport.
I Skandinavien foregår der en
forurening af vand gennem luf-
ten, idet vinden fra Europas indu-
stribyer fører svovlsure kulpar-
tikler med sig nordpå, hvoraf
nedfaldet siver ned til elvene.
Mange elves vand er derved ble-
vet mere surt end før. Det har
så medført nedgang i elvenes lak-
sebestand. Selv om laksebestan-
den kan forringes af adskillige
årsager, er denne forøgelse af
vandets surhedsgrad erkendt som
medårsag. For at kunne imødegå
en total ødelæggelse prøver man
at finde blandt elvenes laks de
eksemplarer, der bedre end an-
dre kan tåle surt vand, og man
vil så forsøge at udvikle en ny
bestand ud fra de udvalgte laks.
På grund af den normale høj-
tryksdannelse over indlandsisen
og lavtryksdannelse over havet
syd for Grønland, er sådan form
for forurening sandsynligvis ikke
særlig aktuel i de grønlandske
ørredelve, og man må formode at
koncentrationen af svovlsurt kul-
stof i de grønlandske luftlag må
være betydelig mindre end man-
ge andre steder, og foreløbig må
vi regne med, at forøgelsen af
havets surhedsgrad er uden be-
tydning for havets dyreliv om-
kring Grønland.
Det er snarere mineralforure-
ningen, der kan være fare både
for det grønlandske erhvervsliv,
og måske også for den grønland-
ske sundhed.
Af disse stoffer kan der være
direkte giftige biprodukter, så-
dant som arsenik, eller også tung-
metaller, der ikke nedbrydes vi-
dere i organismerne men opho-
bes i legemet, og kan angribe
nervesystemet. Og så er der olie,
der ikke nedbrydes så hurtigt i
de kolde vande som i de varme,
og kan således bidrage til for-
urening.
Olieforureningen kan i almin-
delighed skyldes selve den måde,
man får olien op på, hvor der
under processen kan spildes olie
hist og her. Der arbejdes meget
fra olieteknikernes side for at
formindske oliespild, men hidtil
kan man ikke helt undgå det.
Foruden det almindelige spild kan
der i de arktiske områder ske be-
skadigelse af installationerne en-
ten ved isdannelser (måske også
uventede optøninger) og pres fra
isflager og isfjeld. Den olie, der
så flyder ud ved uheldet, vil kun-
ne klæbe sig til dyrene og til
sidst dræbe dem, eller også kan
dens lugt og andre påvirkninger
få dyrene til at fortrække til nye
områder. Begge dele kan være
lige uheldige for lokalt erhvervs-
liv.
Ved mineraludvinding kan der
også fås andre stoffer, der enten
har en så liden mængde eller en
sådan beskaffenhed, at de ikke
udvindes, men ledes ud som af-
faldsprodukter. Ved en sådan pro-
ces følger man vel i virkelighe-
den den proces, som foregår i na-
turen, gennem erosion og trans-
port, men processen forstærkes,
og stofsammensætningen forstyr-
res i den grad, at der kommer
en hel anden koncentration af
affaldsprodukterne. Nogle af dis-
se stoffer kan være direkte gifti-
ge. Således er der fra minerne
omkring Store Slavesø i Canada
kommet så meget arsenik, at sø-
ernes fiskebestand blev udryd-
det.
Men spørgsmålet om tungme-
tallerne er i alt fald aktuelt i
Grønlands tilfælde. Nogle tung-
metaller, som kadmium, kvik-
sølv eller bly, kan optages i orga-
nismerne, og på grund af mang-
lende nedbrydning ophobes de i
organismen. Faren ved disse
tungmetaller består i, at de an-
griber nervesystemet. Ophobnin-
gen af disse forureningsstoffer
foregår gennem „fødekæden",
hvilket vil sige, at de små orga-
nismer, der har optaget stoffet i
sig, ædes af andre, større orga-
nismer, og disse ædes igen af an-
dre, større dyr, og så fremdeles.
Det sker således, at koncentra-
tionen af forureningsstoffet er
mindst ved de mindste organis-
mer, der har optaget det, men
vokser for hvert trin i fødekæ-
den, og således vil koncentratio-
nen blive betydelig større hos de
større dyr.
At mennesket kan optage disse
stoffer blev tydeligt demonstreret
af de japanere, der kom til For-
ureningskonferencen i Stockholm
sidste år. De rystede så meget, at
de ikke mere kunne arbejde, og
holdt de en tænstik i hånden,
ventede man hele tiden, at flam-
men gik ud. De havde spist kvik-
sølvforurenede fisk. Grunden til,
at de fik kviksølv i sig i den kon-
centration, var den, at de spiste
fisk så at sige hver dag. Vi må
regne med, at hovedparten af
grønlændere også dagligt spiser
enten fisk eller sødyr, og kan så-
ledes få betydelig koncentration
i løbet af få år. Da der i K’auma-
rujuk ledes kviksølv ud i fjor-
den, må vi være på vagt.
Ministeriet for Grønland er be-
myndiget til at stoppe produk-
tionen i Mårmorilik, hvis kvik-
sølvkoncentrationen skulle blive
alvorlig. Vi må dog spørge os
selv, om det kunne gøres tids
nok. Thi vi må regne med at kon-
centrationen af forureningsstoffet
hos organismerne vil vokse videre
gennem fødekæden, selv om selve
brydningen skulle blive stoppet.
Dertil vil det, at mineaffaldet
bliver på bunden af K’aumarujuk,
ikke i sig selv betyde, at for-
ureningsstoffet så kan holdes lo-
kalt isoleret. Dyrene i den øver-
ste ende af fødekæden, d.v.s. de
dyr, der har den største koncen-
tration af forureningsstoffet, vil
kunne komme ind og ud af K’au-
marujuk, og derved bringe for-
ureningsstoffet til andre dele af
UmånaKf jorden.
Ved Kankin Inlet i Canada var
man i gang med eksport af hen-
kogte ørreder i dåser, da ekspor-
ten til det sydlige Canada, og der-
med produktionen, blev forbudt.
Det skyldtes kviksølvforurening
fra minerne i nærheden.
Derfor må man særdeles være
på vagt over for tungmetalsfor-
ureningen. Derfor må man i tide
sørge for at bringe forurenings-
spørgsmålet under lovgivningens
regi. Thi hvem siger, at de sel-
skaber, der ihærdigt arbejder for
at formindske forureningsfaren,
ville være så ihærdige, hvis de
skulle operere på et sted, hvor
lovgivningen er mangelfuld.
Skattekonsulent
i Grønland
Til at indgå i den arbejdsgruppe af skattekonsulenter, der foreløbig er ansat
med henblik på at planlægge indførelsen af indkomstskat i Grønland, søges
med omgående tiltrædelse en medarbejder, der især kan tilrettelægge og del-
tage i den oplysningsvirksomhed, der skal udføres.
Der bliver tale om et bredt anlagt arbejde, dels direkte, dels i samarbejde
med f. eks. Grønlands Oplysnings Forbund og skolevæsenet. Desuden må kon-
sulenten bistå ved orientering og instruktion af såvel personale som befolk-
ningsgrupper, der får særlige problemer indenfor kildeskattesystemet. Han
må ligeledes kunne indgå i udviklingen af den videre personaleuddannelse
indenfor skattevæsenet.
Konsulenten skal endvidere deltage i det almindeligt forefaldende arbejde
ved skatteinspektoratet, d.v.s. i de første år medvirke som konsulent til løs-
ning af de til kommunerne henlagte opgaver.
Det vil være en fordel, hvis den der ansættes har pædagogisk erfaring eller
tidligere har deltaget i informations- eller anden oplysende virksomhed.
Ansøgere, der samtidig har praktisk erfaring med arbejdet i det danske skatte-
væsen, vil blive foretrukket, ligesom kendskab til det grønlandske sprog vil
være en væsentlig kvalifikation.
Der vil blive lagt vægt på ansøgernes evner til samarbejde, såvel i det
team-work som er en forudsætning for planlægningen som i den mere udad-
vendte informationsvirksomhed.
Ansættelse vil foreløbig finde sted under Ministeriet for Grønland. Stillin-
gen vil senere — formentlig fra 1. januar 1975 — blive overført til Grønlands
landsråd. Tjenestestedet vil blive Godthåb, men indtil udrejsen, der foreløbig
er fastsat til januar 1974, må den der ansættes være indstillet på at gøre
tjeneste i København. Arbejdet i Grønland vil formentlig medføre en del
rejsevirksomhed.
Aflønning vil finde sted med et vederlag svarende til tjenestemandslovens
lønramme 27. Når stillingen er overgået til Grønlands landsråd, vil der blive
taget stilling til eventuel tjenestemandsansættelse.
Ansøgning kan indsendes til Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128
København K, senest den 20. september 1973. Ansøgninger kan dog tillige
fremsendes til Landshøvdingen over Grønland, 3900 Godthåb, senest den 24.
september 1973 mrk. „Skattekonsulent".
assistentit
mardluk børnehavime „NajårKame" blok 8-me pigssarsiari-
niarneKarput. pædagogitut iliniarsimanigssait piumassarine-
KaipoK.
nalunaerfigssaK: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
bestyrelsit sivnerdlugit
Naja Lund
2 assistenter
søges til børnehaven „Najåraic" i blok 8. Der kræves pædago-
gisk uddannelse.
Henvendelse: Bestyrelsen, blok 8, 3900 Godthåb.
P. b. v.
Naja Lund
25