Atuagagdliutit - 13.09.1973, Qupperneq 29

1 /Uvvi . le
mugseriarssup) Scoresbysundiv-
----------------
Fugle i
___________
Hjejle
Sidste gang skrev jeg om den
meget almindelige „Søkonge".
Denne gang starter vi med en
lidt mindre kendt fugl, Steen St.
Blichers hjejlen. Den findes her
i tre underarter. Vi nøjes med
den mest almindelige. Det er en
mellemstor vadefugl på ca. 25 cm.
Oversiden er spættet i farverne
sortbrun/gul og undersiden er
sort, omgivet af en tydelig bræm-
me i hvidt fra panden til brystet.
Den har korte ben. Den findes
hovedsagelig i de sydvestlige di-
strikter — formentlig på gæste-
besøg fra Island. Der er ikke fun-
det rugende hjejler i Grønland.
Hjejlerne ses oftest i Grønland
forår og efterår.
En anden fugl af omtrent sam-
me type er „den sortgrå ryle“.
Den findes overalt i Grønland.
Den er 25 cm., en lavbenet,
plumpt bygget fugl med mørke-
brun, plettet ryg og hoved. Un-
dersiden er lysere grå, men og-
så spættet. Rylens næb er ca. 3
cm. — kort kraftigt, mørkt. Man
ser dem ofte i havstokken trip-
pende omkring mellem tang og
lyng på jagt efter smådyr. I yng-
letiden — midten af maj — træf-
fes fuglen inde i fjordene. Den
gør ikke meget ud af rede-udsty-
ret. Lidt græs og blade skrabes
sammen i en fordybning. Hunnen
lægger normalt fire grønlige æg.
kingugdlermik eraartorparput ag-
Paliarssuk nalinginacirissoK, tå-
ssalo ilisimaneKånginerussoK må-
na autdlancautigisavarput, måssa
Kalåtdlit-nunånut akugtusinane
tåkutuaraluartoK. tåssa Steen
Steensen Blicherip taigdliamine
erKartugå Hjejle (ångilik). nunav-
tine umassut ericardlerit pinga-
suput, ilisimaneKarnerssåtdle ki-
siat encartusavarput. naloråru-
sigdlit akungnagtumik angissu-
sigdlit ilagåt 25 cm migssiliordlu-
go angissusilik. milakulårtumik
tunua KalipauteKarpoK Kerninga-
iagtumik kaj ordlune/sungarpa-
lugdlunilo, såva KCmertoK akor-
hat niaKuata Kåvanit sakiainut
kaKortumik akuneKutilik titar-
bertut itumik. naitsunik nionar-
Pok nunavtinilo takugssauneru-
ssarpoK kujasingnerussume nuna-
Grønland
—
og ryle
Men hannen klarer udrugningen.
Så snart ungerne kan skøtte sig
selv, søger rylerne atter ud ved
havkysten. Der findes mange ry-
le-arter i Grønland. „Den almin-
delige ryle“ ses hovedsagelig ved
østkysten. Den er lidt mindre end
den sortgrå. Meget lysere og med
et stort mørkt skjold under bry-
stet. Næbbet er langt, tyndt og
nedadbøjet. Den kommer til
Grønland i maj og forlader os
allerede i august. Når den har
skiftet til efterårsdragt, er den
betydeligt lysere. Fuglen over-
vintrer i Nordafrika.
En anden ryle-art er den is-
landske. Man skal nord for Thule
for at træffe den i yngleområdet.
Den ses meget sjældent syd for
Melvillebugten og Scoresbysund.
Størrelse ca. 28 cm. Den virker
større. Det skyldes måske farver-
ne i dens smukke, rødbrune fjer-
dragt. Næbbet er kort, kraftigt.
Den kommer først til yngleplad-
serne i juni. Allerede i midten af
juli trækker den atter sydpå. Den
overvintrer i England, men ses
andre steder — artens område
strækker sig helt til Australien.
Jægere er ikke særligt interesse-
ret i den islandske ryle som jagt-
bytte. Det er egentlig mærkvær-
digt, for af fuglen kan tilberedes
en rigtig „jægerret". (Forkortet af
red.). (Snemanden)
lingnit takuneKarnerussardlune
kujatåta kitåta sineriaine. ilima-
narpoK Idandimit tikeråt. sule
måniliortunik nunavtine takusso-
KarsimångilaK, taimåitoKaleratar-
sinauvordle. sordlo tingmissat ti-
keråginaussut pissarlut tåkuneru-
ssarput ukiåkut upernåkutdlo.
takunigsså KularnånginerussartoK
erKardlia tåssa „Den Sortgrå Ry-
le" sårfårssuk KassertoK Kerni-
ngajagtoK (SårfårssugssuaK?
nugt.) Kalåtdlit-nunåne tamane
takugssaussartoK. 25 cm angissu-
seKarpoK, nerinardlune naitsunik
niulik, tårtumik kajortumik mi-
lakulårtumik tunoicardlunilo nia-
Kulik. såva KaKorneruvoK Kasser-
dlune, kisiåne åma milakulårdlu-
ne. siggoKarpoK 3 cm migssilior-
dlugo takissusilingmik Kajang-
naitsumik Kernertumigdlo. sigssa-
me takugssaugajugtarpOK, ujar-
Kat KerKUSsatdlo akornine anga-
laortardlune umassuarKanik neri-
ssagssarsiordlune. måniliulersit-
dlune majip Kentane, kanger-
dlungne takussagssaussarpoK.
tingmissatut nalorårusiligtut av-
dlatut itdlune uvdlune penugsår-
tumik suliarineK ajcrpai. angner-
påmik ivigaminilerdlugit piluta-
minilerdlugitdlo, atautsimut ka-
terssugkat, iterssåmaninguane. tå-
ssunga sisamanik måniliortarpoK.
ilaKutaringne tåukunane anguti-
viaK ivassussarpoK. piarKat nang-
minérsinångorniariarlut sineri-
ssame takugssauleraigtarput ava-
singnerussume imsvingmut sa-
nigtume. sårfårssuit ilagissarpag-
ssue avdlat sinerissame takug-
ssaugajugput. sårfårssugdle „na-
linginaK" Tunume sineriangmiu-
neruvoK. Sårfårssugssuarmit
mingnerulårpoK Kalipautålo uau-
maneroKalune, kisiåne såva angi-
sumik tårnerssaKardlune. siggua
takisuvoK amitsuvdlune åmutdlo
peKingalårdlune. majime tikika-
jugtarpoK augustimilo autdlarér-
tardlune. ukiumut mentune ati-
gångamigit Kaumanerujugssuå-
ngortarpoK, tåssame Kassertinga-
javigdlune. tingmiaK tåuna Afri-
kap avangnåne ukissarpoK, tai-
måitumigdlo tingmivdiune avrcu-
tå takissaKalune Europap sineriai
atuartaramigit. sårfårssuit ilagi-
ssaisa ilagåt „Island“-ip sårfår-
ssua. kisiåne Thulep entåne aitsåt
takuneuarsinaussarpoK tagpavane
emiortarame. tamåna tupingnåi-
narpoK ilame Kuiasårutingajauv-
dlunilunit. naKutiguinardle takug-
ssaussarpoK Melvillebugtip (K’i-
dlo kujatåne. tåuna emartugkav-
ta angnerssaråt, 28 rm migssilior-
dlugo angissuseicarame, issikuale
angnerussussårtardlune. imaxa
tamåna pissuteKarsimavoK Kali-
pautånik kajuardlune augpalu-
ngusersumit kussanartumit. sig-
gua nardlusuvoK, naitsuvdlune
Kajangnaitsuvdlunilo tåuna ting-
miaK imaKa sarKarmiuligaussa-
riaKaraluarpoK „sukasumik ki-
nguågssiortamerminut". avang-
nårssuane emiortarfingminut ju-
nip autdlartilernerane tikitarpoK.
julivdle Kitencunerane kujåmut
uterdlune autdlarértardlune. ki-
siåne „Islandip sårfårssua" avdla-
nik åma recordiuvfeKarpoK. tu-
luit nunåne ukissarpoK kisiåne
erKardlerit Australia tikivigdlugo
siaruarsimåput, ukiup tamatuma
nalåne taima siaruartigissardlu-
tik. Kanormitauva itut. tingmi-
ssat tamåko ardlåinåtdlunit aut-
dlainiartunit pilerigineKångitdlat.
kisiånile autdlainiardlune pissari-
nigssait nangartutigssåungivigput.
tåssame tingmiartorumatunut ma-
mardluartungmata.
una tingmialerssårnerput nagga-
sertigo tingmissat iganigssånik i-
litsersumik uvånga:
erisarneKésåput — salingne-
Kardlutik — errortorérpatalo pa-
nertitdluardlugit. aicajarua, tingua
umatålo aserortemeKåsåput imug-
ssuarmutdlo tarnutagkamut tipe-
uarpatdlångitsumut ilångutdlugit
aulaterneKåsavdlutik. taratsunik
Kasilitsunigdlo tingmiaK tagiar-
torneKåsaoK iluatigut Kåvatigut-
dlo. tamatuma kingomagut mar-
garinamut siatsivingmut kajorti-
tåusåput, tauvalo icaKeriardlugit
farse paomanik ilalilårdlugo imi-
uneKésaoK. tauva siancingneKå-
saoK pulukiminemik såtunik ki-
litanik pujugkanik ilavdlugit. 30
minutit siarérpata cognac imertar-
féncamut kuineicåsaojr ikuatdlag-
titdlugulo. eminaK kinguningua-
gut matuvdlugo ingneK Kamine-
KåsaoK. tauva måna 1 del.- rødvin
igamut kuineKåsåput tingmissat-
dlo siarKitsiåsavdlutik minutit 10
migssiliordlugit tamatumalo ki-
ngemagut 1 del. imup orssunera
(fløde) imugdlunit kuineKåsavdlu-
tik. tauva inårdlugit siangneKåså-
put minutine 15-ine. sorunalime
tingmissat aKilisimåsåput taimåi-
tumigdlo aidlinersut misilingne-
KartariaKartardlutik. kisiåne ka-
titdlugo 1 time sujangneicåsåput
sivisunerpåmik. tauva tingmissat
niuneKåsåput kissalårtumut —
sølvpapirimutdlo imutdlugit —
miserardlo pissamertut suliarine-
KåsaoK, kisiånile amerdlanertigut
mamåssusia iluarsautilårtariaKar-
tardlune taratserKilårdlugo rød-
vinilei'Kilårdlugulo. su j atsiving-
mut pugutaussamutdlunit ikivdlu-
git savssameKåsåput, miseråle
tingmissanut Kåvagut kuivdlugo,
kisiåne ingmikut miserånut pig-
ssamausiveKartariaKarpoK. taku-
juminarsalårdlugit persillinik Ka-
silitsunigdlo augpalårtulerdlugit,
imalunit nangmineic mamarineru-
ssat atordlugit. savssameKåsåput
kissalårtitdlugit, kissalårtut — (i-
lerKupalåjuvorme påsiuminaitsoK
nerissagssat unartiniagaussarma-
tal akugitineKåsåput nautsiårKat
— értat — igfiaK KaumassoK aser-
Kortunit sanåK rødvinilo.
Den
rigtige
Grønlands
patron...
KGH-mut
ingmikut
sanåussak
HØYERS KRUDTVÆRK A/S
FREDERIKSVÆRK
Ung mand søger arbejde
på Grønland, er uddannet mekaniker, men alt har interesse.
Har før været på Grønland.
Billet mrk. 7270, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godt-
håb.
Grønlænderhuset i Holstebro
De kan hjælpe os med indsamlingen til det nye grønlænder-
hus ved at sende ting til en stor salgsudstilling i oktober
måned. Alt har interesse. Perle-, skind- og benarbejder, bil-
leder, tasker, udskårne ting, grønlandsk proviant m.m.. Vi
er taknemmelige for ethvert bidrag, og De bedes venligst
sende det snarest til:
Grønlænderhuset . Skolegade 14 . 7500 Holstebro
Tolk
En stilling som tolk ved Arbejds- og socialdirektoratet i
Grønland, der er beliggende i Godthåb, genopslås herved
ledig til snarlig besættelse.
Arbejdet omfatter skriftlig tolkning af direktoratets kor-
respondance og kursusmateriale samt mundtlig tolkning ved
møder og kursusvirksomhed, hvorfor der må påregnes en del
rej sevirksomhed.
Aflønning efter kvalifikationer.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbefa-
linger sendes til Arbejds- og socialdirektoratet i Grønland,
postbox 615, 3900 Godthåb, senest 25. september 1973.
nunavtine tingmissat
ångilik
åma sårfårssuk
29