Atuagagdliutit - 27.09.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Årsabonnement + porto, Godthåb .............................. kr. 74.00
Arsabonnement + porto, Grønland ...............................kr. 94,60
Arsabonnement + porto, Darmark, fly .......................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib .......................... kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme .............. kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ..... kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK 4- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerissap kujatdliup nakiteriviane offset-imik nakitat
kapisiligtagssanik
nalornissorneK
Usikkerhed om
I aksekvotaen
J. B. sapåtip akunera KångiutoK
radioavtsime nalunaerutiginekar-
poK ukioK måna kapisiligtagssat
nåmagtlneKarérsut. pekatigalugo
radioavisime OKautiginekarpoK u-
nuk tåuna ilimaginekartok pissor-
tatigortumik tamåna pivdlugo na-
lunaerutekarnigssak.
kisiåne nalunaerumik pissortati-
gortumik tutsiutokångilak, kapisi-
ligtagssatdlunit nåmagtlnekarnerå-
nik ilumunginerainermik sarkumiu-
ssakartokångilak. navsuiautekarto-
kångilardlo sok pissortat tungånit
okausekartokånginersok. radioavi-
simik nålaortut — mingnerungitsu-
migdlo aulisartut — nalornissor-
dluinarput.
paitsunganekarmat tupingnångi-
lak, tåssame kapisilingniarnigssa-
mut akuerssissutit tuniunekarnerå-
ne okautiginekarpok kapisiligtag-
ssat nåmagtinekarpata tamåna ra-
dioavisime nalunaerutiginekaru-
mårtok, tamånalo pekatigalugo
kapisilingniarnek unigtinekåsa-
SSOk.
pingårtumik paitsunganekarpok
nunavta ilaine nålaorniarfilungne-
russune, Imakalo pissortatigortunik
nal u nae rut i nik nu tårsi ag ssåi narn ig-
dlo ingmlkortitsinigssamik ajorna-
kusortitsissartune.
tamatumane radioavise kisime
asigssornekåsångilak. tåssame Ka-
låtdlit-nunånut ministere landshøv-
dingilo tamåna pivdlugo sukumi-
ssumik tusagagssisimångitdlat.
A/G landshøvdingekarfingmut
sågfigingnigsimagaluarpok radio-
avisip nalunaerutå erkornersok er-
kunglnersordlunit ugpernarsarne-
karkuvdlugo, landshøvdingekar-
fingmitdle akissokarpok ministere
taimane NungmTtok atåssutekarfi-
gerkuvdlugo. A/G-ip ardlaleriar-
dlune ministere nåplniarsimaga-
luarpå, ministerile sule atåssute-
karfiginekariarane arfinlngormat
autdiarpok.
kapisiligtagssat nåmagtlnekarne-
rånik tusatsiagaussok avisiliortu-
nik katerssutitsinigssamut plssutig-
ssau vd lu artig ig alu arpo k, nangmi-
nerssornerulernigssamik udvalgip
atautsimfnera pivdlugo avisiliortu-
nik katerssutitsinertutdle.
isumakarpugut tamatumuna nipa-
ng i uss i nekarpatd lårsi massok. isu-
makarpugut kanok pissokarsima-
nera radioavisip okautigisimåsaga-
luarå, tamånalo pissortat okause-
karumånglnerånik plssutekarsimå-
sagpat, taimailiornek kukunerujug-
ssuvok torkigsisimanaranilo, tamå-
na kingunekartugssauvok tatiging-
nlnglnermik isumakulungnermig-
dlo.
isumakarpugut måne nålagauv-
fiup sivnissuisa tungånit tusardli-
ssartokarfit, tåssa avisiliortokarfit,
akornusersornekarsimassut påsl-
ssutigssak taima pingårtigissok tu-
sardliukumanekarsimångingmat. ta-
matumunåkut inuit tusardlernekar-
nigssamut periarfigssåt migdlisine-
karpok taimatutdlo nalunaerutau-
ssut tatiginekarnigssaraluat.
(Fortsat fra forsiden)
ligeså stcrt med at indrømme
sine egne fejl og svagheder og
rette dem.
,Vi må f. eks. nedsætte drikke-
riet, som er et af samfundets
største ender. Drikkeri er sem
sand i en maskine.
Vi mangler meget i stabillitel
endnu. Vi taler om stor arbejds-
løshed cg mangler dog gang på
gang ansøgere til ledige stillinger.
For at rette den fejl kræves flid
og vilje til at bestille noget.
OMTANKE I DEBATTEN
Uklarhed og forvirring i grøn-
landsdebatten skyldes ofte, at de-
tailler tages op til kritisk vurde-
ring uden for deres naturlige hi-
storiske eller samfundsmæssige
sammenhæng. Det skaber usik-
kerhed blandt den grønlandske
befolkning og de instanser, som
;kal gennemføre befolkningens
ønsker.
Fra grønlandsk side bør vi klart
tage afstand fra tendenser som
såi ufred og splittelse mellem ra-
cerne cg nationeine, cg vi bør
igncreie cg bekæmpe dem, der
i det dansk-grønlandske samar-
bejde gør forsøg på at så ufred
mellem de to fclk cg nedbryde
den gensidige respekt, som er det
eneste acceptable grundlag foi de
tc folks "samarbejde.
Det her fremførte må ikke ses
serrs udtryk for ønsket om at ville
J. B. Radioavisen meddelte for en
uge siden, at laksekvotaen vist nok
var brugt op. Radioavisen sagde
samtidig, at der kunne ventes en
officiel meddelelse samme aften.
Den officielle meddelelse kom
ikke. Der kom heller ikke noget
dementi. Og der kom ingen for-
klaring på, hvorfor der hverken kom
en officiel meddelelse eller et de-
menti. Radioavisens lyttere — og
ganske særligt fiskerne — er i den-
ne sag efterladt fuldstændig usik-
kerhed.
Forvirringen kan ikke være me-
get værre. Officielt blev det nem-
lig ved tildelingen af lakselicenser
oplyst, at opfiskning af kvotaen
vil blive meddelt i Radioavisen, og
at licensernes gyldighed dermed
ophører. Samtidig skal laksefiske-
riet standse.
Forvirringen og usikkerheden er
størst, hvor lytteforholdene i Grøn-
land er dårligst, og hvor lytterne
måske ikke er lige dygtige til at
skelne mellem officielle meddelel-
ser i Radioavisen og journalistisk
bebarbejdede nyheder.
Men det skal Radioavisen ikke
klandres for alene. Ministeren for
Grønland og Landshøvdingen over
Grønland har ikke givet de bedste
muligheder for en grundig oplys-
ning vedrørende denne sag.
A/G henvendte sig ved lands-
høvdingeembedet for at få Radio-
avisens nyhed afkræftet eller be-
kræftet, men blev henvist til grøn-
landsministeren, som var i byen.
Men grønlandsministeren rejste
lørdag, før A/G efter gentagne
forsøg var heldig at træffe ham.
Situationen med rygtet om lak-
sekvotaen var en ligeså god be-
lægge bånd på den offentlige de-
bat, men kun som en appel om,
al debatten føres med størst mu-
lig emtanke, så problemerne bli-
ver belyst mere alsidigt cg i den
sammenhæng, de hører hjemme.
ØNSKER STADIG 50 SØMIL
Selvom danske myndigheder har
givet udtryk fer, at de grønland-
ske ønske om 50 sømils fiskeri-
grænse ikke vil være den bedste
måde at beskytte de grønlandske
fiskeriinteresser på, men at en
bedre beskyttelse kunne opnås
gennem internationale regule-
ringsordninger, vil vi fra grøn-
landske side principielt holde fast
ved vor ønske. Erfaringerne tyder
nemlig ikke på, at internationale
aftaler vil beskytte det grøn-
landske fiskeri bedre. Men viser
der sig en mere effektiv ordning
end 50 sømils fiskerigrænse, må
vi natui ligvis ændre standpunkt.
Landsrådsfermanden indledte
blandt andet sin tale med at op-
lyse, at det i år er 25 år siden del
forenede syd- og rordgrønlandske
landsråd havde forhandlinger
med daværende statsminister
Hans Hedtoft. Det var de for-
handlinger, der betød en igang-
sættelse af nytidens udvikling i
Grønland, cn udvikling, icm med-
førte gennemgribende forandrin-
ger, såvel fremskiidt som ulem-
per.
-den.
grundelse fot en pressemøde som
det, der var tid til at holde om
hjemmestyreudvalgets arbejde.
Vi synes, der er tiet for meget
i denne sag. Vi synes, Radioavi-
sen burde have oplyst sagens rette
sammenhæng, og hvis myndighe-
dernes tavshed har forhindret det,
så er det skrækkelig forkert og
foruroligende. Det sår mistillid og.
utryghed.
Vi synes, at statens repræsentan-
ter i Grønland giver offentlighe-
dens repræsentanter, pressen, dår-
lige arbejdsmuligheder ved at
nægte oplysning om så vigtige
samfundsforhold som laksekvo-
taens forhold til fiskeriet. Og de
giver befolkningen dårlig mulighed
for at orientere sig og have tillid
til den orientering, som endelig
slipper ud.
In memoriam
Advokat Knud Koefoed-Petersen
døde den 1. september, 48 år gam-
mel. Han var et af ofrene for ho-
telbranden i København.
I 1966 oprettede vi en filial i
Godthåb, og Koefoed-Petersen
blev leder af denne virksomhed
og dermed den første praktiseren-
de advokat i Grønland. Dette
lands specielle forhold, ikke
mindst på retsvæsenets område
og den særlige problematik, der
var knyttet til, at modstridende
interesser ofte skulle forliges hos
landets eneste advokat, inspirere-
de Koefoed-Petersen, og han hav-
de en uforlignelig evne til på en
menneskelig måde at løse de ofte
vanskelige opgaver, han blev stil-
let over for. Vi, der gennem årene
har arbejdet sammen med ham,
har set, hvordan han i det stille
var med til at præge retsudvik-
lingen i Grønland og ofte med-
virke til at slå bro over den kløft,
der i nogen grad herskede mel-
lem den statslige administration
og den civile sektor i landet.
Koefoed-Petersen hørte til den
gruppe af danskere, for hvem et
ophold i Grønland ikke blot var
en midlertidig oplevelse. Han le-
vede sig ind i landets forhold og
dets problemer og følte det som
en livsopgave at vie hele sin ar-
bejdskraft til landet og dets be-
folkning, og han var altid rede,
når der blev kaldt på ham.
Koefoed-Petersen var myndig
og bestemt i sine meninger, og
han gik aldrig på akkord, men
var samtidig positivt indstillet
over for alle personer uanset de-
res status eller tilhørsforhold.
Specielt glædede han sig over de
sager, hvor han havde mulighed
for at bistå den grønlandske be-
folkning.
Netop fordi det grønlandske
samfund er så egenartet også på
retsvæsenets område, og fordi han
på vigtige områder arbejdede i
det stille, vil det for udenfor-
stående ofte være vanskeligt at
vurdere indsatsen fra Grønlands
første advokat.
Koefoed-Petersen var en vir-
kelig god mand for det grønland-
ske samfund. Vi vil savne ham og
vil få meget svært ved at finde
en efterfølger med samme høje
idealer for det grønlandske sam-
funds udvikling, baseret på en
realistisk vurdering af landets
nuværende og fremtidige mulig-
heder.
København,
den 4. september 1973.
Kønig, Homann, Nitschke,
advokater.
Ung mand søger arbejde
på Grønland, er uddannet mekaniker, men alt har interesse.
Har før været på Grønland.
Billet mrk. 7270, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godt-
håb.
Tømrere søges
Nogle dygtige tømrere samt en dygtig maskinsnedker antages
omgående.
Tømrermester KAJ SCHMIDT
Postbox 94 . 3900 Godthåb
Helvctia
BOLCHER
er de bedste
siikuarxat
pitsaunerpåt
3<J-VS w,ENTl^
- i nemme poser
-12 forskellige slags
— pugssiarigsut
åssiglngitsut 12
Vi bør bygge fremskridtet
på vor selvkritik!
2