Atuagagdliutit - 27.09.1973, Blaðsíða 5

Første forening startet
for 25 år siden - i dag
arbejder 56 foreninger
Kvindeforeningen i Godthåb har 25 års jubilæum den 4. oktober. — Fru
Gudrun Chemnitz, landsformand for de grønlandske kvindeforeninger,
fortæller i denne artikel om den første forenings start og udviklingen
Fru Gudrun Chemnitz — formand for de grønlandske kvindeforeningers
landssammenslutning.
fru Gudrun Chemnitz — nuname tamarme kalåtdlit arnat pexatigigflsa
kåtuvfiåne sujulerssuissoK.
til i dag.
I 1948 sad en del kvinder i Godt-
håb hos Kathrine Chemnitz og
talte om at starte en kvindefor-
ening. Efter mange møder — og
med god støtte fra deres mænd —
startede man „Kvindeforeningen“
den 4. oktober 1948. Foreningen
fik snart forbindelse med De dan-
ske Husmoderforeninger i Dan-
mark, som blev en god støtte for
den nyoprettede forening.
De to næste foreninger, der
startede, var Frederikshåb og
K’utdligssat i 1951, og 1952 var
der otte, der startede på kysten,
og man fortsatte så jævnligt med
fru Kathrine Chemnitz — arnat pe-
Katigigfiat ukiut 25-t matuma su-
jornagut autdlarterKårmat sujuler-
ssuissoK sujugdleK — kingornalo
1965-ip tungånut arnat peKatigigfi-
sa nuname tamarme ingmingnut
kåtuvfiånut sujulerssuissungortoK.
Fru Kathrine Chemnitz — første
formand for kvindeforeningen i
Godthåb, da den startede for 25 år
siden — og senere formand for
kvindeforeningernes landssammen-
slutning indtil 1965.
at formere sig, indtil man i 1972
nåede det højeste antal forenin-
ger, nemlig i alt 59. Antallet dale-
de til 56, da tre af byerne affol-
kedes og blev nedlagt.
Nu har vi 56 foreninger med ca.
1500 medlemmer. Kvindeforenin-
gen har i særlig grad taget sig af
dygtiggørelse af kvinderne i
håndarbejde og husligt arbejde.
Meget oplysende arbejde blev sat
igang.
I 1950’erne gik kvindeforenin-
gerne meget op i arbejdet med
de såkaldte „Margrethe-senge“.
Det var små vugger, som vi fik
fra Danmark, og som kvinderne
så syede babytøj til. Vuggerne og
babyudstyret blev foræret til de
mindstbemidlede hjem ved føds-
ler. De var kærkomne gaver og
den gang en god støtte og op-
muntring for den ny, vordende
mor.
Det var i disse år, fru Friis rej-
ste langs kysten og demonstrere-
de madlavning-
SÅDAN FIK JEG LYST TIL
FORENINGSARBEJDET
Samtidig gik kvindeforeningerne
— på daværende tidspunkt kaldte
husmoderforeningerne — meget
stærkt ind for, at man skulle hol-
de det grønlandske håndarbejde i
hævd. Kvinderne syede meget
fine ting til de velbesøgte baza-
rer. De første foreninger var i øv-
rigt meget store, og interessen for
dem var betydelig. Næsten alle
byernes kvinder kom med i for-
eningsarbejdet. Kvinderne gik f.
eks. også meget op i madlavning.
Trods dårlige forhold i kantiner-
ne blev der gennemført mange
udbytterige kursus. Kvinderne
gik med liv og sjæl op i arbejdet
og fik lært en masse.
I 1960 blev sammenslutningen
af kvindeforeningerne i Grønland
oprettet af Kathrine Chemnitz.
Fru Dalerup, daværende formand
for De danske Husmoderforenin-
ger, var tilstede. Det første lands-
omfattende møde blev holdt. Der
var interesserede deltagere fra
hele kysten. På dette møde var jeg
tolk og fik på den måde interesse
for arbejdet i kvindeforeninger-
ne.
På mødet blev ikke alene de
huslige sysler drøftet. Der blev
også diskuteret problemer som
havnepigernes forhold, mulighe-
derne for at forbedre de unge
pigers uddannelse, o.s.v.
KONTAKT MED DANSK
KVINDESAMFUND
Af økonomiske grunde blev det
næste landsmøde først holdt i
1965. På dette møde tog man
spørgsmålet op om boligforhold,
mødrehjælpsarbejde, hjemme-
hjælpere, socialmedhjælpere og
familieplanlægning. Dansk Kvin-
desamfund var på dette tidspunkt
allerede begyndt at interesserere
sig for de grønlandske kvindefor-
eninger. I 1964 havde Dansk
Kvindesamfund gennemført det
første kursus for grønlandske
kvinder i Godthåb. Formålet med
kursus var kl. a. at vække grøn-
landske kvinders interesse for po-
litik. I 1965 arrangerede Dansk
Kvindesamfund et kursus i Dan-
mark om samfundskundskab med
grønlandske deltagere. Det blev
mærkbart i Grønland, for ved
valget i 1967 kom der flere kvin-
der ind i kommunalbestyrelserne.
Ved landsmødet i 1965 trak fru
Kathrine Chemnitz sig tilbage
som formand på grund af alder,
og jeg blev nyvalgt som formand,
og det har jeg været siden.
SKUFFET OVER TVs „DREJNING11
Det var en meget interessant op-
gave, jeg overtog. Der var mange
opgaver, fordi Grønland netop i
disse år — omkring 1965 — var
i en virkeli gbrydningstid. Derfor
var det netop nødvendigt for
kvinderne at tage nye emner op
til drøftelse i fællesskab. Vi ved,
hvor'spredt den grønlandske be-
folkning bor, vi ved, at halvdelen
af den nuværende grønlandske
befolkning på ca. 40.000 er børn.
Og halvdelen af de voksne har
ikke megen uddannelse. Der må
oplysning til.
Kvinderne satte i fællesskab
meget oplysningsarbejde igang i
deres foreninger, og det har givet
styrke og mod til at tage fat på
nye opgaver. Kvinderne ønskede
f. eks. at blive taget med på råd
ved fremtidige boligbyggerier.
Derfor lavede vi bolig-seminarer,
som kunne fremlægge en fælles
tilkendegivelse over for GTO og
de øvrige myndigheder. Kvinder-
ne sørgede for, at alt ikke blot
blev kritik. Vi mødte i regelen
også med en række konstruktive
forslag. Derfor blev vi skuffede,
da vores fjernsynsudsendelse blev
drejet derhen, at det lød, som om
vi bare kunne kritisere, men ikke
selv kunne komme med forslag
til bedre løsninger. Det var jo net-
op vores positive holdning, som
vi gerne ville have haft fremhæ-
vet ved fjernsynsudsendelsen. Vi
havde jo vitterligt haft mange
gode og resultatrige diskussioner
på boligseminarerne og har også
af og til mærket, at vi blev hørt.
KVINDERNES MENING OM
ABORT
En anden af opgaverne, som vi
har taget op, er familieplanlæg-
ningen. Vi kvinder vil ikke finde
os i, at vi stadigvæk skal køre
med en abortlov fra 1956, der kun
gælder for Grønland. På den an-
den side mener vi, at abortloven,
som i 1970 blev gennemført i
Danmark, bør ændres en hel del,
hvis den skal gælde for Grønland.
Dette emne er drøftet på fem
forskellige, landsdækkende mø-
der, arrangeret af kvindeforenin-
gerne. Det er et udtryk for, at
vi ønsker at blive taget med på
råd, fordi Landsrådets medlem-
mer næsten udelukkende er
mænd. Vores mening om abort-
lovgivningen er sendt til Lands-
rådet, og dette skulle støtte vores
eneste kvindelige landsrådsmed-
lem.
En del lokalforeninger har med
interesse støttet børnehaverne. Vi
har oprettet en børnehavefond
ved salg af Deichmannkort og
-billeder. Den kan med tiden give
en vis støtte til børnehaverne i
Grønland. I samarbejde med Bi-
kuben har vi oprettet en „Husmo-
derpris11, som gives til kvinder,
der prisværdigt har opretholdt de-
res hjem trods mange vanskelig-
heder i deres tilværelse.
HUSFLIDSSKOLE I
HOLSTEINSBORG
Med støtte fra Inner Wheel i
Danmark er oprettet mødreklub-
ber. Det er oplysende klubber,
t
Maskinmester
Poul Weidemann
sygehuset, Julianehåb, er død
i Holstebro den 5. september
1973.
Lis, Jens og Søren.
Lemvig, den 6. september
1973.
som er åbne for alle, der har lyst
til at være med. Deltagernes alder
plejer at svinge fra 18 til 75 år.
Vi tager ud til hjemmene og invi-
terer mødrene med til de be-
lærende og hyggelige kurser.
Hvis der er småbørn i hjemmet,
bliver børnene passet af andre af
kvindeforeningens medlemmer,
mens mødrene bliver undervist.
Der er startet en indsamling til
opførelse af en husflidsskole i de
kvindelige sysler, så grønlandsk
håndarbejde kan holdes i hævd.
Skolen opføres samtidig med ud-
videlsen af højskolen i Holsteins-
borg i nær fremtid.
VI SKAL IKKE ALLE VÆRE
POLITIKERE
Kvinderne prøvede at opstille de-
res egne kandidater ved forrige
valg, men da det ikke lykkedes
at få nogle valgt, har vi taget
dette til efterretning og fundet
ud af, at der jo er så mange an-
dre opgaver for os. Alle kan — og
skal — jo ikke være politikere.
Men hvis politikernes tanker skal
realiseres, må der stå et sundt
og dygtigt samfund bag. Derfor
har kvinderne følt en opgave i at
påtage sig nogle opgaver, der kan
gavne den jævne befolkning.
Det seneste forsøg i den retning
er, at vi nu prøver at oprette
anorak-systuer langs kysten i lig-
hed med den, der er sat igang,
og som skal videreføres i Godt-
håb. Systuerne vil skabe arbejds-
muligheder for dygtige kvinder.
En anden ide, vi har, er at star-
te et skindvaskeri, som vil give
god beskæftigelse til mange grøn-
landske kvinder, da mange netop
er interesseret i arbejde af den
slags. På den måde kan mange
opnå hjælp til selvhjælp.
Jeg vil gerne fastslå: Grønland-
ske kvinder sidder ikke med hæn-
derne i skødet og lader tingene
passivt glide forbi. De følger in-
teresseret begivenhedernes gang.
De vil gerne være med, og de er
vitterligt med i mange opgaver.
Gudrun Chemnitz.
Elektrikere søges
Elektrikere søges til interessant akkordarbejde, gode ind-
tjeningsmuligheder.
DERES EL-KONTAKT
Postbox 228 . 3900 Godthåb
Telefon 2 16 74.
5