Atuagagdliutit - 27.09.1973, Page 19

En pause i arbejdet på GFI. Den kan bruges1 til en kop kaffe.
GFI-me sulinerme unigkatdlarneK. kavfisornermut atomeKarsinauvoK.
Nedergaard tilføjer: — Vores
største problem har været til-
førslen af råvarer. De to hæk-
trawlere, som staten har ladet
bygge, og som er knyttet til virk-
somheden, giver et helt andet og
bedre grundlag for regelmæssige
tilførsler, end vi hidtil har haft.
Konstante råvarer-leverancer be-
tyder en mere stabil arbejdsplads.
Det pr meget vigtigt for at fast-
holde gode medarbejdere.
EN SKRÆKKELIG OPLEVELSE
— Er der problemer med arbejds-
kraften?
— I dag har vi en kærne af
trænede og dygtige medarbejdere,
som kan sikre en god produk-
tionsgang. I de første år af fa-
brikkens levetid ofrede vi megen
tid på uddannelse. Mange grøn-
lændere har svært ved at kom-
me ind i rytmen på en fabrik.
Og den slags problemer har vi
stadigvæk. Jeg vil tro, at hver
tredie nyansat giver op.
— Er det ikke en hård opgave
for en virksomhedsleder at skulle
lave mennesker til fabriksarbej-
dere?
— Det må være væsentligt svæ-
rere for de pågældende. Vi har
jo oplevet mange arbejdere, der
er kommet direkte til fabrikken
fra et udsted, hvor de hele deres
liv har haft en fri tilværelse uden
ur på armen. Det er ikke nogen
rar opgave for en leder at skulle
pege på et bestemt lille område i
fabrikkens produktionskæde og
sige til sådan en mand: Der skal
du stå for fremtiden i otte timer
hver eneste dag! Det må simpelt-
hen være en skrækkelig oplevel-
se for disse mennesker, og det er
indlysende, at der opstår alvor-
lige problemer. Nogle har svært
ved at indse, at det er nødven-
digt, at de møder hver dag. An-
dre har vanskeligt ved at lære
præcision og kommer meget ofte
for sent på arbejde.
HELT OPPE PÅ MÆRKERNE!
— Hvordan reagerer man som le-
der, når det sker?
— Jeg skal indrømme, at jeg
sommetider er helt oppe på de
højeste nagler, fordi disse pro-
— Omkring en trediedel af de
ny, som ansættes på Godthåb Fi-
skeindustri forsvinder så at sige
omgående fra arbejdspladsen, si-
ger fabrikkens fællestillidsmand,
tømrer Salomon Kajangmak. —
Det viser, at en del grønlændere
ikke uden videre kan gå igang
med fabriksarbejde. Men ingen
bliver jo tvunget til at tage ar-
bejde på fabrikken. Det er en
frivillig sag. Jeg synes, vi skal
se det positive i, at vi har en stor
virksomhed i byen, der kan bøde
lidt på arbejdsløsheden.
Salomon Kajangmak er sand-
synligvis Grønlands eneste fæl-
lestillidsmand. En fællestillids-
mand vælges af alle arbejdere på
en virksomhed til at varetage
kammeraternes interesser over
for ledelsen. Fællestillidsmanden
skal arbejde på at forbedre sine
kammeraters forhold i det dag-
lige på arbejdspladsen, og han
bar medansvar for, at der er et
blemer virkelig kan lave ravage
i hele produktionsgangen. Men
hvad skal man gøre af sin vrede?
Hvad skal jeg sige, hvis manden,
der måske er kommet to timer for
sent, pludselig står med et smil
foran mig og siger: Jamen, nu er
jeg her jo! Nu er problemet jo
løst! Hvorfor er du så sur?
— Får man som ledende dansk
industrimand skrupler over at se
hvor store menneskelige proble-
mer, industrialiseringen skaber?
— Jo længere tid, man ophol-
der sig i Grønland, desto sværere
har man ved at finde ud af, hvad
der er rigtigt, og hvad der er for-
kert. Der er begået mange fejl-
tagelser. Men for de fleste fejl-
tagelsers vedkommende gælder
nok, at de har været mere eller
mindre uundgåelige. I en bestemt
situation har man f. eks. truffet
en bestemt afgørelse, som i den
givne situation var den eneste
rigtige. Så går der nogen tid, før
beslutningen er ført ud i virkelig-
heden. I mellemtiden ændrer vil-
kårene sig totalt. Dermed får be-
slutningen en helt anden virkning
end den tilsigtede, og nu ser det
hele pludselig tåbeligt ud. Og alle
i Grønland ryster på deres kloge
hoveder og snakker om „vanvit-
godt samarbejde mellem en virk-
somheds ledelse og de ansatte.
— Er det i orden på Godthåb
Fiskeindustri?
— Jeg mener, at ledelsen er ind-
stillet på at få et samarbejde med
de ansatte om at løse de forskel-
lige problemer, der opstår. Det er
i ledelsens interesse, at produk-
tionen går godt, og det er i vores
interesse, at arbejdspladsen giver
varig beskæftigelse til så mange
som muligt. Den 23. januar i år
oprettede vi et samarbejdsudvalg.
Det har ikke rigtig været i funk-
tion endnu — bl. a. fordi et af
medlemmerne har været syge-
meldt. Nu skal vi have udvalget
til at arbejde. Jeg tror, det kan
få stor betydning.
— Hvad er de almindeligste
problemer på arbejdspladsen?
— Lønninger, akkord-sætning
og den slags. Bl. a. i forbindelse
med den nye rejefabrik.
— Andre problemer?
tige beslutninger", „indkompeten-
te ledere", o.s.v., o.s.v....
SKAL DER TABES EN
GENERATION?
Martin Nedergaard slutter:
— Beslutningen om at gennem-
føre en industriel udvikling i
Grønland er truffet af ansvarlige
politiske myndigheder ud fra de
allerbedste hensigter. Ingen tvivl
om det. Men hvem spekulerede
på, og hvem kunne udregne, hvad
beslutningen ville koste i menne-
skelig henseende? Skal en grøn-
landsk generation tabes på gul-
vet? Er det prisen? Personligt er
jeg i tvivl om, at den udviklings-
proces, som vi står midt i, er øn-
sket af den almindelige, jævne
grønlænder.
— Fabrikkens fremtid?
— Vi skal have nogle mere soli-
de ben at stå på. Aktionærerne har
stadig tillid til, at det lykkes. Det
har jeg også. Nu skal den nye
rejefabrik indkøres. Så må vi se,
om der viser sig andre mulighe-
der for at styrke virksomheden.
Jeg ser ikke så mørkt på det.
Alt, hvad vi laver i Godthåb Fi-
skeindustri er i dag mangelvarer
på verdensmarkedet. H.
— Hvis folk ikke får klar be-
sked om ny arbejdsformer, nyt
maskineri eller i det hele taget
om forhold, der ændres, så bli-
ver de utilfredse og kommer til
mig. Så prøver jeg naturligvis at
få ledelsens forklaring. Det er me-
get vigtigt med en tydelig infor-
mation om det daglige arbejde og
særlig om de ændringer, der sker.
Det er noget, vi skal have snak-
ket om i samarbejdsudvalget.
— Er det hårdt at arbejde i
fiskeindustrien?
— Det mener jeg ikke.
— Driftslederen hævder, at der
er problemer med folk, der mø-
der for sent på arbejde ...
— Det kan jeg ikke afvise. Det
kan også være problemer, når løn-
nen udbetales om fredagen. Så er
der nogle, som ta’r en glad aften
og glemmer at komme om lør-
dagen, selvom der er råvarer,
som skal behandles. Jeg mener,
vi også bør drøfte dette problem
i samarbejdsudvalget. Jeg tror, at
bedre oplysning vil gøre proble-
met meget mindre. Ofte er arbej-
derne ikke klar over, hvor slemt
et afbræk, det kan være i pro-
duktionen og hvor kostbart, det
kan være ,hvis der er mange
forsømmelser. H.
Fabriksarbejdet
en frivillig sag
1— Vi må se det positive i, at vi har en stor virksomhed, der kan bøde
lidt på arbejdsløsheden, siger fællestillidsmanden på GFI, Salomon Ka-
jangmak.
Kal.-nunåne teknisk Skolemut
(sujornatigut Centralfagskolemut)
faglærerimik pigssarsiorneKarpoK bililerinermut iUniartut
piarérsautaussumik atuartineKarnigssåne iliniartitsissugssa-
mik.
atorfik piåmerpåmik inugtagssarsiorneKarpoK, kingusing-
nerpåmigdlo 1. november 1973-ime inugtalertariaKardlune.
atorfingmut tåssunga atorfiningniartOK måkuninga piko-
rigfilik sagdliutineKarumårpoK:
— automekanikeritut inerdlune iliniarsimåsassoic
— mardlungnik oKausexåsassoK
— lærlinginik iliniartitsinermut soKutigingnigtusassoK.
atorfinigtineKartoK nangminérdlune atuartitsilersinane fag-
lærerimit sungiussisimassumit sujulerssorneKardlune iliniar-
titsinigssånik iinliartineKåsaoK.
faglæreri tut atorfik tjenestemandit åssigissånik akigssar-
siaKartineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat inigssisima-
nerisa 13/21/23-åne, tåukununga ilångutisavdlune ingmikut
tapiussoK ukiumut 1080,— kruniussoK, tåukunungalo ilångu-
tisavdlune procente 29. maj 1973-ime nålagauvfiup atorfilig-
taisa kåtuvfiåne Il-me åmalo Kalåtdlit-nunånut ministere-
Karfiup akornåne isumaKatiglssutausimassut nåpertordlugit.
autdlamaumut ukiumut akigssarsiax akigssarsiat 13-iåni-
toK måssåkut angissusexarpoK kalåliussunut 38.292,— kr.,
nunalisitanutdlo angissuseicardlune 45.230,— kruninik.
påsissutigssat angnertunerussut pigssarsiarineKarsinåuput
forstander P. Griinbaum-imuut sågfigingningnikut, tåuna na-
jugaKarpoK uvane: Teknisk Skole, Box 29, 3900 Godthåb,
telefonia 2 12 68.
Kinutexaut agdlagax sujornatigut suliarisimassanik erssa-
rigsunik navsuiautitalik åmalo pissariaxarpat soraerumérsi-
manermut ugpemarsautinik nersualårutinigdlo ilavdlugo
unga nagsiuterKuneKarpoK:
Uddannelsesinspektøren i Grønland,
Postbox 622,
3900 Godthåb.
kingusingnerpåmik 29. september 1973.
NerissagssiordluarneK
Otto Mønstedip makarinånik
autdlarnauteKartarpoK
Otto Mønstedip måkarinå mamåssutsip,
tipigfssutsip sujatsissausinauneruvdlo
tungaisigut angumassagssåungilaK.
atortugssat pineKarsinaussut pitsaunerpåt
atortoralugit sanåjuvoK - taimåitumik
angussaK pitsaunerussarportaoK - tamatigut.
Sikker madlavning
begynder med
Otto Mønsted margarine
Otto Mønsted margarine står i særklasse
hvad angår smag, aroma og stegeegenskaber.
Den bliver kærnet af de bedste råvarer,
der findes - derfor bliver resultatet også
19