Atuagagdliutit - 27.09.1973, Qupperneq 18

Tre gode og syv
onde »fabriksår«
Status ved Godthåb Fiskeindustri A/S’ 10 års jubilæum:
— Godthåb Fiskeindustri A/S har været i alvorlige vanskeligheder, men
i de seneste år har vi fået lidt medvind, siger fabrikschefen, Martin
Nedergaard.
„Selvom alle arbejder gratis på
Godthåb Fiskeindustri, og selvom
fabrikken får alle fiskeleverancer
gratis, så vil virksomheden allige-
vel give et dundrende under-
skud".
Dette er et af de mange slemme
skudsmål, Godthåb Fiskeindustri
A/S har fået mellem år og dag.
— Hvad siger De til det, drifts-
leder Martin Nedergaard?
— At snakken går på Grøn-
land! Realiteterne i denne sag er,
at Godthåb Fiskeindustri, som nu
har eksisteret i ti år, har haft
alvorlige vanskeligheder, men at
vi i den senere tid har haft mere
medvind. Vi har haft overskud i
tre regnskabsår, nemlig i 1966, i
1971 og i 1972. I 1971 var over-
skuddet på 41.000 kr., efter at vi
havde foretaget en ekstraordinær
henlæggelse på 1,2 mili. kr. I
1972 var overskuddet 1,1 mili. kr.
af en omsætning på ca. 25 miil.
kr., og der blev ekstraordinært
henlagt yderligere 500.000 kr. Vi
håber på et lignende regnskabs-
resultat for 1973. Vi har i de
vanskeligste år tæret på aktie-
kapitalen. Endnu et par nogen-
lunde gode år vil kunne råde bod
på dette problem, siger Neder-
gaard.
FAKTA OM GFI
Flere kendsgerninger om GFI:
Fabrikken startede i efteråret
1963. Den ejes af et aktieselskab,
hvis ledelse er sammensat af tre
grupper: En privat dansk gruppe,
der ejer 40 pct. af aktiekapitalen,
en privat færøsk gruppe, som ejer
20 pct. og en tredie gruppe, der
repræsenterer samfundets inter-
esser i virksomheden. Denne sidst-
nævnte gruppe har indskudt de
resterende 40 pct. af aktiekapita-
len, og gruppen repræsenteres i
selskabets bestyrelse af KGH og
landsrådet.
Fabrikken, som er en af Grøn-
lands største, har i enkelte peri-
oder beskæftiget op til 200 per-
soner, men almindeligvis er 130-
140 i arbejde. Praktisk talt alle
arbejdere er grønlændere.
FIRE AKTIVITETER
Virksomheden har fire hovedak-
tiviteter:
1. Filetfabrikken er ubetinget
virksomhedens væsentligste del.
Den har maskiner til at klare for-
arbejdningen af op mod 8000 tons
råvarer årligt. Indtil nu har man
ikke været oppe på så store leve-
rancer. Det har svinget mellem
3000 og 5000 tons råvarer årligt.
I al væsentlighed torsk. Af tor-
sken produceres filet i blokke,
der overvejende eksporteres di-
rekte fra Godthåb til aftagere i
USA. Men naturligvis også til
Danmark og en del andre lande.
2. Fiskemelsfabrikken er netop
flyttet fra en større til en mindre
fabriksbygning. Den tidligere fi-
skemelsfabrikation var baseret
på angmassat, men tilførslerne
var så små, at den nyindrettede
fabriksbygning udelukkende er
indrettet til at behandle affaldet
fra filetfabrikken. 55-60 pct. af
råvarerne ender som fiskemel,
mens de resterende 40 pct. udgør
filetproduktionen. Fiskemelsfa-
brikkens produktion sælges så
godt som udelukkende til Dan-
mark. I år vil produktionen nok
nå op på 450 tons.
3. Rejefabrikken stilles der ret
store forventninger til. I 1972 ind-
handledes små 200 tons rejer til
fabrikken, og disse oparbejdedes
dels som pillede rejer, dels som
saltkogte. I 1973 håber man at
komme op på 300-400 tons rå-
varer. Rejefabrikken flyttes fra
interimistiske lokaler til en ny
bygning. GFI satser på rejepro-
duktionen, fordi rejefangst i dag
passer bedst til de fleste grøn-
landske fiskeres muligheder. —
Rejefiskeri kræver ikke voldsom-
me investeringer i store trawlere
og andet fangstudstyr, som det
udenskærs torskefiskeri er af-
hængigt af.
4. Skibshandelen repræsenterer
næsten 20 pct. af GFI’s omsæt-
ning. På årsbasis er omsætnin-
gen i denne afdeling 4-5 mili. kr.
Skibshandelen sælger alt udstyr
til kuttere, fiskeredskaber, brænd-
selsolie, trawl — og en masse an-
det.
ALSIDIGT FORETAGENDE
Som en femte aktivitet kan næv-
nes filialen i Fiskenæsset, der
stort set indhandler samme rå-
varer som filetfabrikken i Godt-
håb. I Fiskenæsset fremstilles en
del saltfisk. Fabrikken arbejder
også med ørred og laks og har en
produktion af stenbiderrogn.
Sammenfattende kan man sige,
at Godthåb Fiskeindustri A/S er
et alsidigt foretagende. Aktivite-
terne er for et års tid siden ud-
videt med et specialværksted for
mindre bådmotorer. Fiskeproduk-
tionens alsidighed fremgår af, at
Lys Faxe~den rigtige ølsmag
~ l krone billigere —-—
Lys Faxe~erKortumik imiarsungnilik W
-i kronimik akikmerussoK HVIDTØL
der oparbejdes torsk, skællaks,
hellefisk, ørred, havkat, rødfisk,
fiskemel, stenbiderrogn, torske-
rogn og saltfisk!
HELDIGT EJERFORHOLD
— Driftsleder Martin Nedergaard,
er sammenblandingen af private
og offentlige interesser i aktiesel-
skabets ledelse en ulempe?
— Tanken med at forene dan-
ske og færøske interesser inden
for fiskeindustrien med den er-
faring og ekspertise, som KGH
råder over m. h. t. grønlandske
forhold, har været meget heldig.
Ledelsens sammensætning er
kommet virksomheden til gode
mange gange.
— Når et underskud skulle dæk-
kes ind?
— Vi har aldrig opfattet det
offentliges interesse i at få denne
virksomhed til at køre som en
sovepude eller et sikkerhedsnet.
Vi har som andre erhvervsdriven-
GRØNLANDSKE
ARBEJDS-
PLADSER
de heroppe modtaget ret så store
erhvervsstøttelån, og de private
folk, som har investeret i GFI,
har vist meget stor tålmodighed.
Det tolker jeg som de pågælden-
des tillid til, at virksomheden vil
kunne konsolidere sig og blive et
rentabelt foretagende. Under-
skudsårene har betydet, at der er
spist alvorligt af selskabets kapi-
tal. Vi har fortrøstning til, at det
lykkes at rette op på dette for-
hold. Den nye rejefabrik er et
af beviserne på, at aktionærerne
har samme tro på en bedre frem-
tid.
Johan Berthels, 48-nik ukiulik, Godthåb Fiskeindustrime, nerpilerivfingme
formandiuvoK. 1968-ime GFI-me atorfinigpoK, sujugdlermik talltarfingme
formanditut sulivdlune 1970-ime nerpilerivfingme formandfngornigssame
tungånut. — sutdliviup sivisussusigssåta aulajangerneKartarnera sutdli-
viuvdlo sivisussusigssåta maleruarneKarnigssfi måne ajornartorsiutit ang-
nerssarigunarpåt. pingårtorujugss'OvoK sulissugssat pivfigssaK erKordlugo
aggertarnigssåt. inortuissut tamatumlnga påsislniartarpåka. torKardlugit
aperissarpåka: uvdlåK nalunaeKutaK 8,00 erKordluardlugo aggerpit?
angertarput. erssérxigsaivfigissarpåka nal. 8,00 sulivfigssamingnérérnig-
ssåt KanoK pingåruteKartigissoK. imalunlt pitsaunerussarpoK akigångata
„fmaxa". tauva sujumut nalunarungnaertarpox årdlerinartoKartoK, tauvalo
Kanox ilioriusigssaKartariaKarpoK. suna tamåt ingerdlavdluartillsavdlugo
oxitsungilax, Johan Berthels taima oxarpox.
Johan Berthels, 48 år, er formand i filetfabrikken på Godthåb Fiske-
industri. Han blev ansat i GFI i 1968, arbejdede først som kajformand,
til han blev formand i filetfabrikken i 1970. — Fastsættelse af arbejds-
tiden og overholdelse af arbejdstiderne er nok det største problem her.
Det er meget vigtigt, at arbejdsholdene møder præcist. Det prøver jeg
at forklare dem, der kommer for sent. Jeg spørger dem direkte: Kom-
mer du så præcist kl. 8.00 i morgen? De svarer ja. Jeg understreger
over for dem, hvad et ja betyder, nemlig at de skal være på plet-
ten kl. 8.00. Ellers er det bedre, at de svarer „måske". Så ved man på
forhånd, at der er en risiko, og så kan man tage sine forholdsregler.
Let er det ikke at få det hele til at klappe, siger Johan Berthels.
18