Atuagagdliutit - 27.09.1973, Blaðsíða 13

Socialdemokratiet
og Grønland
Min artikel om Danmark og Grøn-
land i Grønlandsposten nr. 9 har
foranlediget civilingeniør, under-
visningsassistent Eigil Poulsen til
en kommenterende artikel „Soci-
aldemokratiet og Grønland". —
(Grønlandsposten nr. 11).
Jeg havde håbet på, at artiklen
havde indeholdt konstruktive bi-
drag til den fornyelse af vor grøn-
landspolitik, som jeg selv efter-
lyste og søgte at bidrage til. I ste-
det var artiklen et stort angreb
på Socialdemokratiet, der gøres
ansvarlig for den udvikling på
godt og ondt, der er sket i et sam-
arbejde med andre danske par-
tier samt de folkevalgte grønland-
ske organer, landsrådet, og siden
1953 de valgte folketingsmedlem-
mer.
Sammenligningen mellem Grøn-
lands forhold og de portugisiske
besiddelser i Afrika er direkte
uanstændig. Grønland kan få det
styre den grønlandske befolkning
selv ønsker, hvad dag det skal
være — det er ikke nødvendigt
med nogen blodig revolution —
vi i Danmark vil sikkert være
parat til både at give Grønland
„friheden" og penge med oven-
ikøbet om dette var løsningen på
det grønlandske folks fremtid.
Den af en arbejdsgruppe under
geografisk institut foretagne øko-
nomiske beregning er ganske in-
teressant, selv om konklusionen at
kun 15 pct. af kapitaloverførslen
fra Danmark kommer den grøn-
landske befolkning tilgode, er
helt igennem vildledende. Kom-
mer det ikke den grønlandske be-
folkning tilgode, at vi fra Dan-
mark har sendt et stort antal
ingeniører og andre specialuddan-
nede derop for at opbygge den
infrastruktur og det boligbyggeri,
der har skabt grundlag for den
grønlandske befolknings eksi-
stens? Kommer det ikke den
grønlandske befolkning tilgode, at
der er gennemført et stort skole-
byggeri og lagt en omfattende
undervisningsplan for grønland-
ske børn og ungo? Således kunne
fortsættes.
Det som er spørgsmålet i dag
er på hvilke områder bør vor
politik forandres, ud fra de ind-
vundne erfaringer? I min artikel
har jeg netop påpeget, at vejen
måtte være en gradvis tilbage-
trækning af det danske initiativ
og et stigende initiativ fra den
indfødte befolknings side. Jeg
skrev, at målet måtte være, at
løsningen af de særlige grønland-
ske opgaver i højere grad må bli-
ve den grønlandske befolknings
egen sag. I konsekvens heraf
måtte skattebegunstigelse og
fødestedskriterium ophæves.
Eigil Poulsen kommer ind på
sprogproblemet og hævder at den
tidlige 2 sprogethed destruerer et
menneskes selvforståelse og følel-
se af identitet. Jeg er nu ikke
overbevist om, at dette er rig-
tigt. I de danske skoler i Syd-
slesvig er der 2 sprogethed fra 1.
klasse, og dette har givet disse
elever en fordel som deres kam-
merater i den tyske folkeskole
ikke har. Men jeg erkender at
forudsætningen på Grønland er
anderledes, det har bare ikke væ-
ret nogen valgmulighed. Befolk-
ningsekplosionen gjorde at der
ikke var et tilstrækkeligt stort an-
tal grønlandsktalende lærerkræf-
ter, da der var brug herfor. Der-
for 2 sprogethed fra 1. klasse.
Under alle omstændigheder er
det grønlandske sprog ikke til-
strækkeligt, hvis grønlænderne
vil hente den viden og de kund-
skaber der skal til for at de selv
skal kunne lede fremtidens ud-
vikling på Grønland.
Jeg synes hr. Eigil Poulsens ar-
tikel var alt for politiserende og
negativ. Hvis jeg endelig skal
finde et alternativ til mit syns-
punkt, så må det være på er-
hvervspolitikens område, hvor
Eigil Poulsen synes at tro der er
en vej frem. Jeg har givet ud-
tryk for at uddannelsen af de
grønlandske børn og unge måtte
prioriteres højst i vor grønlands-
politik. Efter endt uddannelse
måtte det så være den enkelte
unges frie valg om de vil bruge
denne uddannelse på Grønland el-
ler andet sted i Danmark. Dette
har intet med menneskeksport el-
ler deportation at gøre.
Jeg er ikke blind for, at en del
grønlændere har besværligheder
under deres ophold i Danmark
på grund af alt for mange men-
neskers intolerance, men en er-
hvervsmæssig udvikling af de
store grønlandske bysamfund, i et
forceret tempo, vil forværre de
sociale ulemper som især rammer
børn og unge. De grønlandske
unge skal først bringes over den
uddannelsestærskel, der nødven-
digvis er vejen ind i fremtiden.
Der går nemlig ingen vej tilbage.
B. Tastesen.
En daglig
lytterrubrik
A/G nr. 16 efterlyser i lederen
daglig debat i Grønland. Det er
et godt forslag, som jeg og sik-
kert også mange andre ønsker at
støtte.
Radioen betyder meget i Grøn-
land, ikke mindst på de små ste-
der. Radioen alene har mulighed
for at bringe dagligt nyt og debat
ud til befolkningen, men lytternes
muligheder for gennem radio at
tage aktivt del i samfundsdebat-
ten er meget små. Den mulighed
udnyttes først og fremmest af
godthåbere og de folkevalgte. An-
dre lyttere langs kysten er af-
skåret fra at deltage. Mange sen-
der ganske vist indlæg gennem de
stedlige korrespondenter, men i
de fleste tilfælde bringes de al-
drig. Det kan folk ikke forstå og
spørger: Er der virkelig tale om
Grønlands Radio? Hvorfor har
den menige lytter ikke mulighe-
der for gennem radioen at komme
frem med sine synspunkter? Hvis
indlæg fra lyttere ikke bringes i
radioen, går det i mange tilfælde
ud over korrespondenterne.
Radioavisen er det eneste forum
for daglig debat, men sendetiden
er begrænset, og det gør det ikke
bedre, at nyhederne bringes på
to sprog.
Hvis A/G’s forslag kan bringes
ud i livet, vil det i høj grad frem-
me samfundsdebatten. Det vil be-
tyde større medleven og indsigt
i udviklingen.
Vi må håbe, at ikke alene ra-
dioen, men også politikere og
myndigheder vil være med til at
undersøge mulighederne herfor.
Men det er ikke nok med at un-
dersøge mulighederne. Man må
for alvor udnytte den gode mu-
lighed, som radioen er for at
fremme samfundsdebatten. Man
må også give lytterne mulighed
for at sende deres indlæg som
pressetelegrammer.
Lytternes daglige rubrik må
føres ud i livet så hurtigt som
muligt. Marius Petrussen,
KangåtsiaK.
Snescooter nyhed
PRIS SENSATION
SCHJØTT NARSSAK'
D29
Butler Buildings tåssåuput sisangnik sanåt fabri-
kime sananeKartut sanavfigssame piarérsarner-
mut peKataussumik. tamatuma kingunerisavå si-
vikinerpåmik sananigssan. sisangnik ikårutig-
ssiat piiertordluinartumik ikussorneKarsinåuput
inguvterneKarsinauvdlutigdlunit.
taimåitumik uiguinigssat nugsinigssatdlunit
akornutigssaKångitsumik isumagineKarsinåuput
— pilertortumik akilersinauvdluartumigdlo.
Butler Buildings Kuerssuagssatut fabrikigssa-
tutdlo nalerKutdluarput, imalunit sanågssanut
ingmikut itunerussunut.
sujanerfigiuk (01) 21 31 41, lokal 29 Butler Buil-
dingsinik påsissagssarsiorfigalugo — sujunigssa-
me sanaortutigssat — imalunit kupon nagsiuguk.
pivfigssan aulaja-
ngersimassoK
ake aulajanger-
simassoK
Butler Buildings pivdlugit påsissutigssanik ta-
manik nagsinga
ateK
firma
najuganarfik
BUTLER atortoralugo pitsau-
nerussunik akiki-
sanagit
Nordisk Diesel
kupon nagsiuneKåsaoK: NORDISK DIESEL A/S,
Borgmester Christiansensgade 55, 2450 Kbhvn.SV.
13