Atuagagdliutit - 27.09.1973, Blaðsíða 6

GAS er styrket - KANSP svækket
efter overenskomstforhandlingerne
Overenskomstkonsulent Helge Jensen vurderer i et åbenhjertigt inter-
view situationen i den grønlandske
steinsborg.
De hektiske overenskomstfor-
handlinger mellem Grønlands Ar-
bejder Sammenslutning og Mini-
steriet for Grønland er forbi. For-
liget er halet i land. Strejke-
truslen afværget. Der er atter
hverdag i kontoret hos statens
overenskomstkonsulent i Grøn-
land, Helge Jensen, Godthåb. Net-
op konsulentordningen blev an-
grebet i forbindelse med over-
enskomstforhandlingerne. Konsu-
lenten er ansat af Ministeriet for
Grønland. Han skal stå til rådig-
hed som overenskomstekspert for
GAS. Han har med andre ord et
ben solidt plantet i hver lejr ved
overenskomstforhandlingerne.
— Er ordningen holdbar i det
lange løb, Helge Jensen?
— Jeg betragter det ikke som
nogen uting, at jeg lønnes af sta-
ten. Problemet er over for offent-
ligheden gjort større, end det
reelt er. Som overenskomstkon-
sulent har jeg ingen indflydelse
på resultatet af forhandlingerne.
Jeg skal udelukkende tage mig
af den forhandlingstekniske side
af sagen. Jeg er ikke i nogen
„dobbeltrolle" eller „købt af mi-
nisteriet".
JER HAR MEGET FRIE HÆNDER
I Danmark yder staten jo også
væsentlige tilskud til konsulent-
ordninger. Staten betaler op til
fagbevægelse efter mødet i Hol-
50 pct. af LOs og Dansk Arbejds-
giverforenings konsulent-lønnin-
ger. Det hæmmer dem jo på ingen
måde i deres arbejde. Jeg har
heller aldrig mærket pres fra sta-
tens eller ministeriets side. Jeg
har meget frie hænder, men skal
naturligvis rette mig efter den
instruks, der gælder for stillin-
gen. Jeg er forpligtet til at yde
bistand ved opbygningen og or-
ganiseringen af Grønlands Arbej-
der Sammenslutning. Men jeg
skal ikke være med til at formu-
lere den grønlandske arbejderbe-
vægelses idegrundlag. Den opgave
skal grønlandske fagforeningsfolk
klare.
Der er et andet sted, hvor man
måske kunne kigge på princip-
perne for statens tilskud til den
grønlandske fagbevægelse, fort-
sætter Helge Jensen. På overens-
komstkonsulentens kontor er an-
sat en række medarbejdere, som
er nødvendige for, at Grønlands
Arbejder Sammenslutning kan
fungere. De udfører rent fagfor-
eningsmæssigt organisationsarbej-
de. Dette arbejde får ikke helt
den karakter, som det efter min
opfattelse kunne få, hvis det blev
betalt og ledet af GAS. Som for-
holdene er i dag, har vi i økono-
misk forstand en statsdrevet fag-
bevægelse i Grønland. Og det kan
virke hæmmende på initiativer,
som kan udbygge fagbevægelsen
og gøre den mere slagkraftig. F.
eks. gøres der ikke meget fra
GAS’ side for at gennemføre be-
rettigede og nødvendige kontin-
gentforhøjelser. Det kan godt bli-
ve en sovepude for den grøn-
landske fagbevægelse år efter år
at modtage penge fra den danske
stat til det faglige arbejde. Der-
for synes jeg, den nuværende til-
skudsordning bør ændres.
— Med eet slag?
— Nej, men man kunne f. eks.
arbejde hen mod, at GAS får no-
genlunde samme tilskuds-ordning
som KNAPP, der årligt får ca.
100.000 kr. på finansloven til se-
kretariatetsudgifter. Så kan orga-
nisationens valgte ledelse selv be-
stemme, hvordan pengene skal
forvaltes. Det kunne være en ud-
vej for GAS.
ET BEDRE SYSTEM
Et andet — og efter min mening
mere tiltalende system — kunne
indrettes med GAS’ Oplysnings-
og Uddannelsesfond som grund-
lag. Fonden blev oprettet ved
overenskomstforhandlingerne i
1971. Hvert GAS-medlem betaler
3 øre pr. arbejdstime til fonden.
Hvis man udvider beløbet til f.
eks. 5 øre pr. medlem, kunne man
selv lønne forbundssekretæren og
det øvrige kontorpersonale på
GAS-kontoret. Løsningen er god,
fordi det er GAS selv, der har
forhandlet sig frem til fonden, og
som derfor ejer fondens midler,
selvom ministeriet er med til at
finansiere fonden. Man kunne og-
så lade fonden ansætte og lønne
overenskomstkonsulenten, så han
kunne gøres direkte ansvarlig
over for fondsbestyrelsen, der har
repræsentanter fra ministeriet,
LO, Grønlands Landsråd og GAS.
Det ville være et mere naturligt
ansættelsesforhold, tror jeg.
KONSULENT NØDVENDIG
ENDNU EN HALV SNES ÅR
— Er det stadigvæk en nødven-
dighed at have en overenskomst-
konsulent?
— Ja, og det tror jeg, det vil
være endnu i en halv snes år.
— Hvorfor?
— Ganske enkelt, fordi den
grønlandske fagbevægelse endnu
ikke har fundet sit endelige stå-
sted. GAS er 17 år. Prøv at sam-
menligne det med den 100-årige
danske fagbevægelse. Det er fak-
tisk ikke så mærkeligt, at kon-
sulentbistand fortsat er nødven-
dig i Grønland. Men der er nok
brug for visse ændringer m. h. t.
ansættelserne. Jeg tror, det ville
være hensigtsmæssigt, om den
næste overenskomstkonsulent an-
sættes for tre år, og at hans efter-
følger så bliver en dobbeltsproget
konsulent, som kan virke, til ord-
ningen ophæves.
YDERST TILFREDSSTILLENDE
FOR GAS
— Forhandlingsresultatet i Hol-
steinsborg er skiftevis blevet kri-
tiseret og fremhævet som fint.
Hvordan lyder en neutral, sag-
kyndig vurdering?
— Det var et yderst tilfreds-
stillende resultat, der blev nået
af GAS. Jeg synes, de ansvarlige
ledere i GAS skal roses for, at
de holdt hovederne kolde i perio-
den op til forhandlingerne og un-
der selve forhandlingerne. Fra
flere sider blev GAS angrebet for
at komme med et for beskedent
lønkrav i starten. Denne kritik er
hverken realistisk eller retfærdig.
Det tjener også GAS-lederne til
ære, at de ikke hoppede på lim-
pinden med trusler om at strejke
ulovligt. Det var der jo andre,
der ikke kunne dy sig for.
— KANSP?
— Ja.
TO LANDSORGANISATIONER
OVERFLØDIGE
— Hvordan vurderer du som
overenskomstkonsulent situatio-
nen med to landsdækkende fag-
lige organisationer i Grønland?
— Det er overflødigt. Hvis man
fra KANSPs side mener, at GAS
er for svag, ville det så ikke have
været en god ide at gå stærkt og
aktivt ind i fagforeningsarbejdet
i GAS og gøre denne organisation
kraftigere og bedre fremfor at
starte helt fra bunden med en
ny? Det ville jeg have gjort, hvis
jeg var „KANSP“er.
— Hvordan er mulighederne i
dag for en samling omkring GAS?
— Jeg mener, de er gode. GAS
er gået styrket ud af overens-
komstforhandlingerne. GAS har
bevist, at organisationen kan op-
nå resultater, der virkelig er til
at tage og føle på. Når først det
går op for folk, hvad det egent-
lig var af forbedringer i Hol-
steinsborg-resultatet, så tror jeg,
at det bliver endnu mere indly-
sende, at to faglige landsorganisa-
tioner er overflødige.
UHELDSSVANGER „RÅD-
GIVNING"
— Det er ikke lyse fremtidsud-
sigter for KANSP?
— Der er opstået en meget van-
skelig situation for KANSP efter
mødet i Holsteinsborg. Til trods
for, at forhandlingsresultatet blev
isumaKatigtgsainiartartoK Helge
Jensen: — KANSP isumaKatigtg-
sainiarnerme sujunersuiniarnlkut
agsut ajornarforsiorpoK.
Overenskomstkonsulent Helge Jen-
sen: — KANSP var uhyre dårligt
stillet m. h. t. rådgivning under
overenskomstforhandlingerne.
underskrevet af både KANSP og
GAS, luftede KANSP få dage ef- «
ter mødet nye strejketrusler. Sam-
tidig udsendte KANSP skrivelser
til medlemmerne langs kysten
med opfordring til at gennemføre
en slags urafstemning om det un-
derskrevne forhandlingsresultat.
Fremgangsmåden afslører stor
uvidenhed om, hvordan man sam-
arbejder inden for faglige organi-
sationer, og hvordan man gen-
nemfører en normal overens-
komstforhandling. Det kan blive
en ulykke for KANSP, at man
har ladet sig råde af personer,
som ikke har direkte tilknytning
til organisationen, men som har
følt sig kaldet til at blande sig
ind i grønlandske forhold på en
mildest talt uheldig måde. Når
tingene så alligevel går helt skævt
for KANSP, så er det jo let som
„rådgiver" at kunne stikke af fra
det hele og rejse tilbage til Dan-
mark.
— Socialrådgiver Stig Lage har
været rådgiver for KANSP. Er
det ham, der tales om?
— Ja, og jeg skal gerne gen- i
tage min opfattelse: KANSP har
i disse overenskomstforhandlinger
været yderst dårligt stillet m. h. t. !
rådgivning. Hvis organisationens
ledere — i stedet for at spille
stærke — havde søgt nærmere
samarbejde med GAS, så ville
KANSP have stået langt stærkere
i dag, og organisationen ville i
hvert fald have skånet sig selv
for den latterliggørelse, som næ-
sten er uundgåelig, når der træf-
fes så mange hovedløse beslut-
ninger på så kort tid, slutter Helge
Jensen.
Flytning
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for emballering, stuvning i container og levering til KGH.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort firma. Ved ank. forestår vi toldbehandling og indflyt-
ning på Deres adr. landet over.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition ved opbevaring i København eller Aalborg.
STATSFLYTNINGER: Udføres indenfor gældende refusions-
rammer uanset fra /til flytningssted.
Spar Dem selv for ærgrelser — Benyt Dem af vore mange
årige erfaring.
FLYTTEFIRMAET „AALBORG" A/S
Grundlagt 1936
Lygten 2-4, 2400 Kbhvn. NV. — Tlf. (01) Ta (72) 6300
Telex 19228
IVERSEN & BORDIK
SMEDE OG MASKINFABRIK
Speditørvej 3 . 2450 København SV
TELEFON (01) 30 43 88
Lad os varetage Deres interesser som Deres indkøbsmand i
SYDDANMARK.
Vi leverer:
Alle former for bolte og skruer i alle dimensioner. Bygnings-
beslag af enhver art. SORTE såvel som GALVANISERET.
Beholderarbejde. STÅLSKORSTENE. Bolte og beslag for kaj-
anlæg. Endvidere alt maskinarbejde — drejning-, bore- og
fræsearbejde. Svejsning, såvel A-E, som CO'-L — Speciale:
beslag — bolte og stålkonstruktioner. NYT VÆRKSTED.
LEVERANDØR GENNEM 20 AR TIL KGH SAMT GTO.
Lad os give Dem et reelt og hurtigt tilbud af Deres opgave.
H.
BILKØB PR. BREV fefe
KRÆVER TILLID...
DERFOR
SKRIVER FLEST
TIL}CAfclADAM
DERES FORD FORHANDLER - DANMARKS STØRSTE
H. C. Andersens Boulev. 18 • 1553 Kbh. V • Telegramadresse: Scaniadam.
Skriv efter brochure og priser på de
Ford-modeller De er interesseret i. Vor
Gronlandsekspert Ole Gotze svarer om-
gående og ordner alt for Dem enten De
vil have vognen derop - eller De selv
kommer herned og vil ha’ en ferieklar
vogn holdende. Vi sælger gerne med
50% ud - og resten over 18 måneder.
6
i