Atuagagdliutit - 08.01.1976, Blaðsíða 8

Sådan blev jeg kriminel
En af de indsatte på Anstalten for Domfældte fortæl-
ler sin historie
— Hvorfor jeg er her på Anstal-
ten for Domfældte?
— Vi var 6 søskende. Mine foræl-
dre var pæne og ærlige menne-
sker, men min far var meget
streng. Vi søskende havde eget
værelse, men måtte ikke tage an-
dre børn med hjem. Heller ikke
da vi blev ældre. Jeg var dygtig
i skolen og fik flere gange præ-
mier.
kriminel 2
Jeg var 12-13 år, da jeg første
gang var i konflikt med loven.
Det var ikke store ting — falsk
brandalarm og sådan noget. En
sladrede, og jeg fik et brev om
at møde hos politiet. Der stod in-
tet om, at min far eller mor skulle
med. Mine forældre så brevet,
men vidste intet om, hvad jeg
havde lavet, så jeg digtede noget.
Jeg var meget bange for min far
dengang. Så vidt jeg husker, fik
jeg et par lussinger på politista-
tionen, og så var den sag ikke
længere.
DE FØRSTE INDBRUD
Der skete intet i 8 år. Men sidst
i 1964 kom jeg til min hjemby
efter 1 år i Danmark, var sam-
men med kammerater, som tidli-
gere havde begået indbrud, og
kom til at begå indbrud sammen
med dem.
Jeg var arbejdsløs dengang, men
det skete meget sjældent, at jeg
stjal, fordi jeg manglede noget.
Det var næsten kun for spændin-
gens skyld, og det var altid små
tyverier.
Til sidst fik politiet fat i mig,
og jeg blev idømt 2 års ophold på
anstalten for ialt 27 forhold, heraf
var langt de fleste tyverier, men
jeg havde også kørt spritkørsel.
Politimesteren havde indstillet
1 år, men jeg fik 2. Mit kørekort
blev taget i 10 år, selv om juri-
sterne havde indstillet 3. Det var
dengang jeg ikke rigtigt vidste,
at der var noget, der hed lands-
retten, så jeg appellerede ikke.
JEG BLEV LOKKET
Jeg kom til anstalten i 1969 og
blev prøveløs.adt efter 16 måne-
der. I mellemtiden var jeg startet
som tømrerlærling. Da jeg kom
ud, fortsatte jeg min læretid i
Godthåb og blev udlært i 1973.
Det var gået meget fint, men efter
at være blevet udlært rejste jeg
til min hjemby, og så startede det
pludselig igen.
Jeg begyndte at lave indbrud
sammen med de gamle kamme-
rater.
Jeg havde ingen steder at bo.
Flere gange bad jeg forsorgsud-
valget skaffe mig en bolig, men
blev kun tilbudt gamle huse, som
jeg slet ikke ville bo i. Derfor bo-
ede jeg hos min fætter i et lille
værelse, som vi delte. Han var
også med til at begå indbrud, og
han har lokket mig til at være
med flere gange.
Han lokkede mig f. eks. ved at
sige: Politiet har ikke noget på
mig. Nu laver vi det her, og bli-
ver vi taget, så sig, det er mig,
der har lavet det hele. Sig, at du
slet ikke har gjort noget.
Blev vi så taget af politiet, sag-
de han, det var mig, der havde
lavet det, og så var jeg nødt til
at sige det samme. Flere tyverier
var vi mange om, og hvis vi blev
opdaget, sagde de alle sammen, at
det kun var mig, der havde lavet
det.
Jeg ved ikke hvorfor. Måske
fordi jeg var dem for god en kam-
merat.
I øvrigt havde vi meget tit druk-
ket, når vi begik indbrud.
INGEN ARBEJDE
INGEN BOLIG
Jeg rejste væk fra det hele, fik
arbejde i en af byerne sydpå, og
det gik meget fint, indtil de på
min arbejdsplads opdagede, at jeg
tidligere havde været på anstal-
ten. Når vi havde kaffepause,
spurgte de, hvordan det var at
være sådan som mig og en hel
masse andre spørgsmål om det,
jeg helst ville glemme.
Jeg begyndte at komme sam-
men med nogen, der begik ind-
brud. Jeg var ikke selv med til
indbrud, men var med til at drik-
ke stjålet spiritus, altså hæleri.
Jeg blev taget af politiet og idømt
1 års ophold på anstalten for ialt
16 forhold — tyverierne i min
hjemby og hæleriet i byen sydpå.
Jeg blev prøveløsladt efter 6
måneder — det var sidst i 1973.
Jeg rejste selv til min hjemby,
fordi jeg havde fået brev fra ar-
bejdsmarkedskontoret der om, at
der var arbejde til mig, hvis jeg
ville have det. Men da jeg ankom,
var arbejdet givet til en anden.
Jeg havde intet arbejde og ingen
steder at bo. Jeg forsøgte at pres-
se arbejdsmarkedskontoret til at
betale mit ophold på grund af, at
de havde givet mig tilsagn om ar-
bejde, men forgæves.
Så boede jeg hos min fætter
igen — og vi begyndte på ny at
begå indbrud. Jeg blev taget af
politiet og idømt 6 måneder på
anstalten.
FYRET, FORDI JEG KOM
FRA ANSTALTEN
Under det ophold på anstalten var
jeg ude i byen næsten hver dag
og kom ikke tilbage til fastsatte
tider. En gang blev jeg helt væk
1 3-4 dage. Tilsammen var jeg i
den periode borte fra anstalten i
2 måneder.
—• Hvorfor?
Der var så mange her. Der var
kun plads til 18, men vi var 25-27.
Jeg blev idømt disciplin-straffe,
fik frataget udgangstilladelse og
fællesskab, men jeg stak af, så
snart der var en chance. Jeg hav-
de ellers fået arbejde dengang.
Jeg arbejdede fra 6.30 til kl. 18
og mange gange også til kl. 20 og
21. Når jeg kom træt hjem fra
arbejde, var der så mange her,
at jeg bare blev mere træt, og til
sidst gad jeg slet ikke komme
hjem mere, men blev bare væk.
Før min løsladelse skrev jeg til
forsorgsudvalget i min hjemby og
bad om en bolig. Jeg skrev ialt
5 gange, men fik ikke noget svar.
Jeg havde også skrevet til ar-
bejdsmarkedskontoret om arbejde,
og dagen efter min løsladelse kom
der brev om, at der var arbejde
til mig.
På grund af mine mange ude-
blivelser fra anstalten regnede jeg
med, at mit ophold skulle forlæn-
ges, men politimesteren kom her-
ud og sagde: Vi er trætte af dig
på grund af alle dine udeblivel-
ser. Rejs hjem. Jeg fik en billet
og 100 kr.
Da jeg kom til min hjemby stod
jeg i heliporten med min kuffert
og vidste ikke, hvor jeg skulle gå
hen. Dagen efter fik jeg et værel-
se på sømandshjemmet, og netop
på det tidspunkt havde kommu-
nalbestyrelsen møde. Jeg skrev og
bad om et møde med kommunal-
bestyrelsen, og det blev bevilget.
Jeg tog kopier af de 5 breve, jeg
havde skrevet til forsorgsudvalget
om bolig og spurgte, hvorfor jeg
ikke havde fået svar. Det var der
ingen, der vidste. De sagde, at
jeg kunne bo i spritterboligen.
Det prøvede jeg at forklare dem,
at jeg ikke kunne, fordi jeg så
bare ville begynde med tyverier
igen. De kunne ikke tilbyde mig
andet, og så flyttede jeg ind hos
min fætter igen.
Jeg fik arbejde, men da meste-
ren opdagede, at jeg havde været
på anstalten, blev jeg fyret. Der
er mange arbejdspladser i min
hjemby, der ikke vil have folk,
der har været på anstalten.
TO MÅNEDER EKSTRA
Min fætter og jeg begik to tyve-
rier sammen. Jeg blev taget og
sigtet for de to tyverier samt 5
hæleriforhold, hvor jeg havde
været med til at drikke tyveko-
ster. Kredsretten indstillede i
samarbejde med distriktslægen, at
jeg skulle til psykiatrisk undersø-
gelse. Jeg fik at vide, at hvis jeg
opførte mig ordentligt i min
hjemby i 2 måneder, ville dom-
men, som lød på 4 måneder i an-
stalten, blive ændret.
Der gik en måned. Så var jeg
igen med til at drikke tyvekoster.
Jeg vidste godt, det var tyveko-
ster, men jeg drak med. Jeg blev
tilbageholdt af politiet, og da jeg
blev fremstillet i kredsretten, op-
dagede jeg, at distriktslægen hav-
de indstillet, at den psykiatriske
undersøgelse skulle foregå enten
i Danmark eller i Godthåb.
Jeg blev sendt til anstalten, var
her 1 måned og fik så en dom på
4 måneder. Det er den, jeg er i
gang med nu.
Den psykiatriske overlæge har
indstillet, at jeg skal sendes til
en bygd, men jeg har aldrig snak-
ket med overlægen eller nogen an-
dre læger —- heller ikke distrikts-
lægen i min hjemby.
Mens jeg har været her har jeg
og en anden efter at have drukket
begået et indbrud. Det har jeg
fået to måneder ekstra for.
UØNSKET I GODTHÅB
—• Hvad så når du bliver løs-
ladt?
Jeg har skrevet til kommunal-
bestyrelsen i min hjemby om bo-
lig, men ikke fået svar. Jeg har
fået tilsagn om arbejde, og denne
gang har jeg oplyst, at jeg er på
anstalten.
■— Er du ikke bange for at kom-
me tilbage til dine kammerater?
NANORTALIK KOMMUNE
søger
Fuldmægtige
1 fuldmægtig (souschef), der skal være daglig leder af skatte-
og økonomiforvaltningen samt fast stedfortræder for kæm-
neren.
1 fuldmægtig som leder af den sociale forvaltning, her-
under arbejdsmarkedskontoret.
1 fuldmægtig som leder af sekretariatet, der bl. a. omfatter
journal, skrivestue og drift af kommunekontoret. Fuldmæg-
tigen skal endvidere være referent og sagsbehandler for
kommunalbestyrelsen og en del af dennes udvalg. Den dag-
lige ledelse af sekretariatet vil foregå i nært samarbejde
med kæmneren.
For alle tre stillinger lægges vægt på en alsidig kommunal
uddannelse, administrativ ledelseserfaring og smidighed.
Kendskab til grønlandske forhold vil være en fordel.
Stillingerne vil, under forudsætning af myndighedernes
godkendelse, for ikke-hjemmehørende personale blive af-
lønnet efter gældende HK-overenskomst, og for det hjemme-
hørende personale efter gældende GAS-HK-overenskomst.
For udsendt personale vil der blive stillet bolig til rådighed,
for hvilken der betales boligbidrag efter de for statens tjene-
stemænd i Grønland gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved
henvendelse til kommunalbestyrelsen.
Ansøgningsfrist 15. januar 1976.
NANORTALIK KOMMUNALBESTYRELSE
Boks 56
3922 Nanortalik
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit ondinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtun ik“.
En at gangene på Anstalten for
Domfældte.
parnaerussivingme pårssuit ilåt.
Lidt. Men jeg kan nok ikke fa
andre steder at bo end hos min
fætter. Jeg har også prøvet at
skaffe et værelse i Godthåb, men
kommunen vil ikke give mig no-
get at bo i, fordi de siger, at der
så vil være for mange løsladte,
der bliver her. Politiet i Godthåb
vil heller ikke have noget med
mig at gøre. De sender mig nok
til min hjemby. Men jeg har fun'
det ud af, at jeg så bare to dage
efter selv kan rejse tilbage til
Godthåb. Jeg har godt arbejde
her, tjener godt, mesteren vil ger-
ne have mig, og han vil prøve at
skaffe mig et værelse, når jeg
bliver løsladt. For nylig har for-
sorgslederen sagt, at jeg måske
.ran løslades i Godthåb, så det
håber jeg på.
JEG VIL IKKE SKADE
MIN FAMILIE
— Hvis du tager tilbage til din
hjemby, kan du så ikke bo hoS
dine forældre?
Nej. Da jeg som voksen første
gang blev taget af politiet, ville
de ikke have mig boende længere-
De er for fine. For ærlige. Jeg har
prøvet at skrive til dem, men får
ikke noget svar. Jeg har snakket
med min mor i telefonen flere
gange. Hun er god nok. Det er
min far — han bestemmer.
—- Hvordan med dine søskende?
Jeg har to ældre søskende i min
hjemby, men jeg vil ikke bo hoS
dem. Jeg har ikke spurgt. De er
for ærlige i forhold til mig. Jeé
vil for deres skyld ikke have, at
folk skal snakke om, at jeg bor
hos dem. Jeg besøger dem af oé
til, men ikke for tit.
Jeg har engang levet sammen
med en pige, og vi har en datter
sammen. Men nu vil hun ikke
have noget med mig at gøre. Hun
er tidligere rejst til sin hjemby
og bad mig flere gange om at
komme. Men jeg vil ikke på grund
af min datter. Jeg tror, det er
bedst at blive væk fra dem —- for
ikke at skade dem.
b.
En annonce
i Grønlandsposten
koster 1,60 kr. pr. mm
8