Atuagagdliutit - 08.01.1976, Blaðsíða 27

j^tuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Vil du være med
til folkeselvmord
Svar på AngmalortoK Olsens indlæg om folkemord
Pet var med interesse og undren,
leS læste dine artikler i AG un-
^er mærket „Set af en grønlæn-
der".
Havde jeg været katolik, havde
Je8 nok slået korsets tegn for mig
adskillige gange under læsningen.
Du berørte mange centrale og
VlStige områder. Men hvorfor give
den ekstra „tand", at det bli-
Ver så fordrejet, at det ofter
§rænser til direkte usandheder?
Problemerne er efter min opfat-
telse i deres barske virkelighed
rigeligt store.
Jeg vil i det følgende holde mig
^*i dit indlæg om uddannelsessy-
stemet i Grønland.
BETYDNINGEN
vi kan sikkert ikke blive uenige
orn uddannelsessystemets betyd-
tmg for samfundets udvikling;
meh derefter begynder enigheden
at ophøre.
rammestruktur
P'ih påstand om. at den nuværen-
de rammestruktur for den grøn-
^ndske folkeskole er blevet til
Ucien om de grønlandske politiske
organer og skoledirektionen, kan
•rhri forklares med: manglende
kendskab til de faktiske forhold.
Undervisnings-
materialer
Dernæst postulerer du, at god-
kendelse af nye lærebøger foregår
1 rninisteriet. Må jeg oplyse dig
°m, at der i Godthåb sidder et
skolebogsudvalg. Dette udvalg er
et rent serviceorgan, som skal ko-
ordinere udgivelsen af undervis-
oingsmaterialer, samt tage stilling
W om nyt tilsendt materiale fin-
des egnet til udgivelse. Ministeriet
*ager sig mig bekendt kun af den
rer>t tekniske og økonomiske side
af sagen.
Derefter anfører du, at alle be-
stillinger af undervisningsmateri-
a'er skal gå gennem ministeriet,
hvilket kun tildels er rigtigt, og
du antyder samtidig, at ministe-
tlet skulle udøve en eller anden
torm for censur. Denne antyd-
ning
er grebet ud af den rene
grønlandske luft. Ligegyldigt hvil-
Ket undervisningsmateriale en
skole bestemmer sig for at an-
skaffe, vil ministeriet uden nogen
kommentar ekspedere ordren vi-
dere. Begrundelsen for, at bestil-
'hgerne skal gå gennem mini-
steriet, er rent økonomiske.
Jeg vil her indskyde, at jeg de-
ler din frygt for, at deling af ele-
ver i det hele taget kan virke
forstærkende på de klasseskel,
som findes i det grønlandsk sam-
fund i dag.
DE UDSENDTE LÆRERE
Det er jo „in“ at rette en ensidig
kritik mod de danske lærere. Det
er også forståeligt, at der rettes
kritik, men kritikken bør være
saglig og begrundet. Det er for
billigt at udslynge påstand om
manglende ansvarsfølelse. Hvor
ved du det fra? Min erfaring gen-
nem snart en hel del år i Grøn-
land siger mig, at netop på dette
felt kan der ikke drages skel mel-
lem grønlandske- og danske læ-
rere. Derimod sker det, at den
danske lærer af mange årsager
bringes i en for ham og børnene
uløselig situation.
Derefter kommer du ind på de
danske læreres svigten hvad an-
går opdragelse af børnene. Jeg vil
gerne sætte et lille spørgsmåls-
tegn ved deres muligheder for at
opdrage grønlandske børn; og jeg
kan slet ikke få dette krav til at
rime med dine øvrige intentioner
for det grønlandske samfund. De
danske lærere med en europæisk
kulturel baggrund har ingen som
helst mulighed for at give børne-
ne en speciel grønlandsk opdra-
gelse. I erkendelse af dette må de
se det, som deres vigtigste opgave
at bibringe eleverne alsidige
kundskaber. Dette bør efter min
opfattelse også være skolens
egentlige mål. Ansvaret for op-
dragelsen må påhvile forældrene.
De politiske instanser i Grønland
må snart indse dette og erkende
skolens situation i dag og mange
år fremover.
Du fortsætter så smukt: „Også
inden for lærerfaget drejer det
sig hovedsageligt om at få skrabet
overtimer sammen, helst 40 timer
pr. uge eller mere". Jeg ved ikke
hvor du har dette fra, men det
har intet med de faktiske forhold
at gøre. De fleste danske lærere
er ikke interesseret i overtimer,
da de har rigeligt at se til med de
pligtige timer.
Ser vi på gennemsnitstallet for
overtimer blandt danske — og
grønlandske lærere, vil tallet for
grønlandske lærere ligge højere
end for danske lærere. Da vi alle
ved hvor stort behov der er for
grønlandske lærere, behøver det
vist ikke nærmere forklaring.
°Eling
Din
AF ELEVER
del
skab
næste påstand om niveau-
lr>g af elever efter danskkund-
dit
er fra 5. skoleår, viser igen
. nnge kendskab til den grøn-
andske skole. Der er dog det rig-
Se i denne påstand, at man i
. °'steinsborg har kørt en fem-
‘ llS forsøgsordning, som bl. a. in-
ebar, at man for et par årgange
°ietog en sådan deling. Det var
°1T> nævnt en forsøgsordning, og
j “Isteinsborg er ikke hele Grøn-
ahd. Derimod har man i de fleste
Ofre skoler foretaget en deling
j. leverne efter 6. klasse i en
^‘nie som stilede mod realskolen
S en linie som stilede mod 8.—9.
masse.
SKOLENS MÅLSÆTNING
Du er utilfreds med skolens mål-
sætning. Det er du ikke ene om.
Men du bør give udtryk for denne
utilfredshed på rette sted, nemlig
over for Grønlands øverste poli-
tiske myndighed — landsrådet.
Idet landsrådet og kun landsrådet
kan være ansvarlig for denne
målsætning. Jeg er selvfølgelig
klar over, at rent juridisk er det
folketinget, der er den ansvarlige;
men moralsk må dette ansvar lig-
ge hos landsrådet.
Den målsætning du ønsker, kan
ved første øjekast let forveksles
med den nuværende. Idet den nu-
værende stiler mod at give elever-
ne så mange muligheder som op-
nåeligt for at videreuddanne sig.
Det er åbenbart det samme du
ønsker, da du nævner en række
uddannelsesmuligheder, som mål-
sætningen må tilgodese, og slut-
ter så med: „Og alt muligt andet".
— Der er dog en væsentlig for-
skel. Den grønlandske skole i dag
er en almen dannende skole. Den
skole du ønsker er en erhvervs-
præget skole. Man fristes til at
tro at du ønsker folkeskolen er-
stattet med en erhvervsfaglig
grundskole. I en sådan skole vil
der være gode muligheder for al-
lerede i de helt små klasser, at
få uddybet de klaseskel der alle-
rede findes i det grønlandske sam-
fund i dag.
Hvorfor har de foregående
landsråd ikke været deres ansvar
bevidst? Det kan ikke være fordi
man ikke følte sig kompetente
til at løse denne opgave, for ser
man lidt på deres sammensætning
kunne man som udenforstående
let tro, at Grønland var befolket
af lutter præster og skolefolk
plus et par enkelte fangere og fi-
skere.
Det nuværende landsråd har for
mig at se også svigtet sit ansvar.
Tænk blot på sidste mødes be-
handling af det nye skolelovsfor-
slag. — Det må være landsrådets
pligt at opsætte nogle klare mål
for skolen i Grønland. Disse mål
bør afspejle det nuværende sam-
fund men samtidig pege fremad;
og ikke som forslaget om en vis
sammensmeltning af skole og
kirke, som jo peger godt 150 år
tilbage (skoleloven af 1814).
Må jeg bemærke, at man i
landsrådet ofte hører udtrykket
„minoritetsgrupper". Det er åben-
bart ikke gået op for medlemmer-
ne, at skolen i Grønland har en
minoritetsgruppe som omfatter
knapt 15 pct. af skolesøgende børn
nemlig den gruppe der har dansk
som modersmål. Disse børn er
tvunget til at gå i skole her, alli-
gevel laver man et nyt skolelovs-
forslag uden at nævne dem med
et eneste ord.
Hvad ville man andre steder
kalde dette?
Hvad har landsrådet egentlig
gjort for at ændre den grønland-
ske skole?
Man har bedt en af ministeriets
embedsmænd udarbejde et forslag
til en ny skolelov med krav om en
mere grønlandsk skole. Hvad er
en mere grønlandsk skole.? Da
landsrådet ikke har taget klar
stilling til dette, findes der sik-
kert lige så mange forklaringer,
som der er mennesker i Grønland.
Denne fremgangsmåde gør det he-
le meget lettere. Nu kan man al-
tid finde en målsætning som pas-
ser til forslaget; og endnu bedre
— det er et „ministerielt" forslag.
Er det ikke at svigte sit poli-
tiske ansvar?
Det ville man andre steder kal-
de folkeselvmord!
Vil du være med til det?
K. Rohmann Hansen
Holsteinsborg.
Atuagagdliutine annonce
atuarneK atarpoK 20.000
migss. inungnit Danmarkime
Kalåtdlitdlo nunåne
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
KaEåtdiit-nunåta
sineriåne aulisa-
pilungnek unigtitdle
Nordisk Folkepartip sujuligtai-
ssua, Poul Engberg, uvdlume nå-
lagkersuissunut inåssuteKarpoK
folketingimutdlo imåitumik:
Danmarkip ingmikut kalåtdli-
nut inuiangnut pissugssaunera
måna pissutsine pissariaKarnera-
tut nålagkersuissut pissugssauti-
lerpai åmalo folketinge erninavik
ilioriauseKarKuvdlugit kalåtdlit
napåssutåta isumangnaitdlisar-
nigssånut. Kalåtdlit-nunåta imar-
taine aulisapilungneK ima ang-
nertusisimatigaoK, pissariaicar-
dluinalersimavdlune måna kigdli-
linigssaK.
iluaKutåungilaK nålagkersuissut
OKaraluarpata aulisarnermut kig-
dleKarfiup avasigdiinigsså inatsi-
sitigut tungavigssaKångitsoK, tai-
måitumigdlo imat pivdlugit a-
tautsimérssuarnigssaK utaricer-
KårtariaKartoK. kalåtdlit agsut pi-
ssutigssaKartumigdlo ånilångagåt
atautsimérssuartcKariångitsoK a-
jCKUsérujugssuarértoKarnigsså.
nålagkersuissunut folketingi-
rnutdlc inåssutigårput, erninavik
Kalåtdlit-nunåne aulisarnermut
pilerssårusiortoKåsassoK. ajornar-
pat månamut Kalåtdlit-nunåta er-
Kåne aulisartartut nunat pissag-
ssamik ikiliserujugssuarnigssånut
isumaKatautinigssåt, tauva Dan-
mark nangåriarane kalåtdlit kig-
sautigissåt akuerissarianarpå er-
ninavik aulisarnermut kigdleKar-
fiup 100 sømilinut avasigdiinig-
sså.
Poul Engberg,
Nordisk Folkepartimut
sujuligtaissoK.
Stands rovfiskeriet
ved Grønlands kyster
Nordisk Folkeparti’s formand,
Poul Engberg, har sendt regering
og Folketing følgende åbne brev:
Danmarks særlige ansvar for
det grønlandske folk må i den
givne situation forpligte regering
og Folketing til at tage et øje-
blikkeligt initiativ til sikring af
det grønlandske folks eksistens-
grundlag. Det tiltagende rov-
fiskeri i de grønlandske farvande
har nået et omfang, der gør det
bydende nødvendigt at gribe ind
nu.
Det hjælper ikke, at regeringen
henviser til, at der ikke er lov-
lig hjemmel til at udvide fiskeri-
grænsen, og at den derfor agter
at afvente resultaterne fra hav-
retskonferencen. Grønlænderne
nærer en dyb og velbegrundet
frygt for, at der sker ubodelig
skade, allerede inden havretskon-
ferencen bliver en realitet.
Vi henstiller til regering og
Folketing, at der omgående ud-
arbejdes en plan for fiskeri ved
Grønland. Hvis det ikke er mu-
ligt at få de lande, der hidtil har
drevet fiskeri ved Grønland, til
omgående at gå med til en be-
tydelig begrænsning af fiskeriet,
bør Danmark uden tøven imøde-
komme grønlændernes ønske om
en øjeblikkelig udvidelse af fi-
skerigrænsen til 100 sømil.
Poul Engberg
Formand for Nordisk Folkeparti
Nyt fra Staalgaarden A/S
ENEFORHANDLING FOR GR0NLAND
MIGATROIMIC
STAALGAARDEN A/S
Tigervej 2.7700 Thisted .
Telefon (07) 92 34 44
Brochure og prisliste kan rekvireres
27