Atuagagdliutit - 08.01.1976, Blaðsíða 24

De indfødte folkeslag
kræver retfærdighed
De indfødtes kamp har altfor længe været misfor-
stået af majoriteten, sagde sekretæren for ministe-
ren for Indianske Anliggender i Canada, J. Hugh
Faulkner, på de indfødtes konference i Canada.
Canadame indiånernut tungassunut ministerip agdlagtua, J. Hugh Faulk-
ner.
Sekretæren for ministeren for Indianske Anliggender i Canada, J. Hugh
Faulkner.
Sekretæren for ministeren for
Indianske Anliggender i Canada,
J. Hugh Faulkner, holdt Canada’s
regerings velkomsttale til de ind-
fødte befolkningers første konfe-
rence i Port Alberni, Canada, i
oktober sidste år. Han sagde
bl.a.:
„— Det er en ære for mig at
repræsentere den canadiske rege-
ring ved denne historiske første
Internationale Konference for
Indfødte Folk. På regeringens
vegne vil jeg overbringe et varmt
velkommen til delegationerne,
som tager del i denne diskussion.
FRA DYBDEN AF JERES
DAGLIGE LIV
Dette er en enestående forsam-
ling. Det er første gang en sådan
konference har fundet sted, og det
beviser klart den forståelse og
de bekymringer, som indfødte
folk har til fælles verden over.
I de næste fem dage vil I disku-
tere, hvordan I kan bekæmpe
racefordomme, mindske mulig-
heden for fysisk og kulturelt fol-
kemord, sikre politisk, økonomisk
og social retfærdighed og styrke
begrebet om indfødte og kultu-
relle rettigheder.
Jeres diskussioner vil stamme
fra dybden af jeres eget daglige
liv, fra jeres familiers liv og fra
livet til jeres naboer. Vi fra det
større samfund vil få meget at
lære fra resultatet af denne kon-
ference. For I, som er delegater,
vil det at nå en forståelse af disse
spørgsmål blive uhyre vigtigt for
de indfødte folk. At få en for-
ståelse af disse spørgsmål er ikke
mindre vigtig for os, som lever
i det større samfund.
MANGE-KULTURELT SAMFUND
Ideen til denne konference groede
frem ved rådslagning og samtaler
mellem George Manuel og re-
præsentanter fra andre indfødte
befolkninger for fire år siden.
Det har været en lang, bestemt
kamp for alle de indfødte repræ-
sentanter, som deltog i de plan-
læggende forsamlinger i Guyana
og Danmark. Denne forsamling
er en milepæl i international
samarbejde, og jeg føler mig be-
æret ved at være til stede.
Vi har adopteret en politik ba-
seret på mange-kulturer, som er
beregnet på at hjælpe udviklin-
gen af et samfund, hvor både
individer og grupper har den
samme chance til at udforme og
udtrykke deres kulturelle iden-
titet som en del af det canadiske
samfund.
Men vore forpligtelser til at
bygge et virkeligt mange-kultu-
relt samfund, hvor der er respekt
for individers og gruppers rettig-
heder, vil blive sat hårdt på prøve
i de næste par år. Til trods for,
at vi er blevet sparet for de mest
ekstreme udtryk for racehad og
gruppefjendtligheder, som her-
sker i mange andre lande, så går
der næsten ikke en dag, aviser
og magasiner rapporterer om
hændelser, som giver os grund til
at være bange. Og i disse dage
med økonomisk usikkerhed er det
klart, at folk har mindre tillid
mod grupper og indstillinger, som
er anderledes end éns egne. Det
er derfor forholdet mellem Ca-
nada’s indfødte folk og det større
canadiske samfund er så vigtigt,
fordi det tvinger os til påny at
undersøge vore grundprincipper i
en tid, hvor vore principper bli-
ver angrebet af forskellige so-
ciale og økonomiske magter.
ENESTÅENDE SANS
FOR VÆRDIER
Det er klart, at der trænges til
en meget større forståelse fra det
canadiske samfund, før Canada’s
indfødte befolkninger kan ind-
tage deres retmæssige plads i
samfundet. Mens det er vigtigt
at være optaget af legale adskil-
delser, er det endda vigtigere, at
det canadiske samfund lærer at
sætte pris på de værdier, de kul-
turelle traditioner og den speci-
elle livsform, som minoriteterne
har i dette land.
En skarp iagttager af indfødte/
ikke-indfødte forhold har udtalt
følgende:
„Siden vore forfædre første
gang satte fod på dette kontinent,
har den hvide mand taget fra
indianerne: Hans mad, hans kil-
der til livsophold, hans traditio-
nelle måde at leve på. Det eneste,
som den hvide mand har afslået
at tage imod, er måske det mest
værdifulde indianeren kunne
give: Hans enestående sans for
værdier".
En dyb og vedholdende ære-
frygt for landet, et kendskab til
de naturlige omgivelser, stærke
familie- og stammetraditioner, en
følelse af verdensborgerskab, et
forhold til naturen uden over-
dreven udnyttelse — disse og an-
dre er den filosofiske styrke bag
den enestående indfødte kultur.
Og det er disse værdier, vi træn-
ger mest til i Canada i dag.
FANDT FOR SENT UD AF DET
Vi har fundet ud af det meget
sent — meget senere end vore
indfødte befolkninger, som ikke
behøvede nogen FN-resolution
eller -konference for at udvikle
en dyb respekt for landet. Det er
måske uforståeligt, men nogen af
os tror fremdeles, at vi kan fort-
sætte med vore gridske angreb
på landet, luften og vandet på
denne planet. Men jeg tror, at for
de fleste af os er pendulen ende-
lig svunget i den anden retning.
Vi forstår, at vor evne til at over-
leve som art — som race — af-
hænger af en mere forsigtig be-
handling af verdens ressourcer,
og en livsform, som er mere i
harmoni med de naturlige om-
givelser. Derfor er det større
samfund blevet tvunget til påny
at gennemgå dets traditionelle
værdisystem, som falder fra hin-
anden under det øgede pres fra
den moderne verden. For de ind-
fødte folk er problemet det mod-
satte. Deres kamp går ud på at
forsvare traditionelle værdier,
som vil tillade deres kulturer at
overleve — værdier, som alt for
længe har været misforstået af
majoriteten.
EN MISFORSTÅELSE
Historisk har dette forhold været
baseret på en misforståelse — en
misforståelse som har været ved-
ligeholdt ved vort skolesystem. „I
1492 opdagede Colombus Ameri-
ka". I årenes løb har millioner af
unge canadiere lært denne enkle
sandhed. Og samtidig er denne
forestilling åbenbart usand. Da
Colombus kom til Amerika, var
der allerede en række nationer
dér, hver med sin form for rege-
ring, kultur, sprog, love, religion
og skolesystem. Amerika var alle-
rede „opdaget", og mange sam-
fund havde allerede eksisteret
dér — i tusinder af år. Colombus
kom og var overbevist om, at han
som opdager havde fundet India.
DE INDFØDTE HJALP DEM
Det var heldigt for de europæiske
nybyggere, at de fik den villige
hjælp fra de indfødte, som lærte
dem, hvordan de kunne overleve
i dette „nye land". Mens europæ-
erne hurtigt optog denne lærdom,
forblev de helt uvidende om de
indfødtes sociale og kulturelle
arv og gik straks igang med at
kolonisere. Ukendt med hvad ko-
lonisation betød og derfor mere
sårbare overfor dets følger, blev
de indfødte hurtigt reduceret fra
stolte og uafhængige nationer til
ynkelig afhængighed.
EN-VEJS-AFHÆNGIGHEDEN
Situationen i dag for Canada’s
indfødte befolkning forbliver me-
get foruroligende. De har en høj
procent af ungdom, som slutter
skolen for tidligt; høj procent af
arbejdsløshed og høj dødeligheds-
procent. En unormal høj procent
får socialhjælp; et skræmmende
antal har været i konflikt med
loven. Alt dette i et land, som har
en af de højeste levestandarder
i verden. Jeg tror, at vi ikke læn-
gere kan finde os i det faktum,
at denne situation er et direkte
resultat af den en-vejs-afhængig-
hed, som er blevet påtvunget de
indfødte af det større samfund.
FORLANGER RETFÆRDIGHED
De, som har undertegnet trakta-
ter med Kronen og opgav retten
til visse områder mod specielle
rettigheder og materielle veder-
lag, er bekymret over, at de ikke
blev overholdt. De, som ikke har
undertegnet traktater, er bekym-
ret over, at staten ikke har givet
dem kompensation eller om deres
ret til visse landområder stadig-
væk eksisterer. Mange indfødte
forlanger større beføjelser: De vil
have mere at sige, når det gæl-
der kontrol over deres affærer,
indbefattet uddannelse, økono-
misk udvikling, boligforhold, so-
ciale programmer og sundheds-
væsenet. De forlanger med et
ord: Retfærdighed for Canada’s
indfødte befolkninger.
SKABE NYE FORMER
Anden i den federale regerings
program for at hjælpe de ind-
fødte bliver måske bedst udtrykt
med George Manuels ord, der be-
skriver de udfordringer, der lig-
ger forud for at løse de indfødte
befolkningers problemer:
„For et folk, som var faldet
fra stolt og selvstændighed, kan
fremskridt — virkelig forandring
— bare komme, når vi igen får
den grad af sikkerhed og kontrol
over vore skæbner tilbage. Vi
behøver ikke at genskabe de for-
mer, som vore bedsteforældre
levede deres liv efter. Vi må ska-
be nye former, som tillader frem-
tidens generationer at arve vær-
dierne, styrken og grundmuren
for vor spirituelle tro — måden
at forstå vor verden på — det er
frugten af et tusind generationers
kultivering af jorden, af vort
folk".
OPLYST OG VELTALENDE
LEDERSKAB
Mit eget synspunkt angående
dette program, som jeg har per-
sonlige erfaringer med, er, at til
trods for, at vurderingsresulta-
terne endda er uklare, så har det
været en stor succes. Da pro-
grammet begyndte, var de ind-
fødtes situation blevet forværret
i en forskrækkende grad. Det
større samfunds uvidenhed, dets
racefordomme og dets foragt for
den indfødte kultur og arv, hav-
de undergravet den indfødte be-
folknings stolthed og næsten øde-
lagt al positiv selvrespekt hoS
mange individer. Programmet har
givet de nødvendige midler til
den indfødte befolknings gen-
opdagelse af stolthed i dem selv
og af deres arv fra forfædrene.
En afgørende del af genopdagel-
sen har været udviklingen af et
oplyst og veltalende lederskab,
som kan udtrykke sit folks be-
kymringer.
FORLANGER AT BLIVE HØRT
Den fjerde Verden, verdens ind-
fødte folk, står op og forlanger
at blive hørt — vi må alle være
forberedte på at lytte! Målet for
deres konference er et ærgerligt
mål og er efter min mening me-
get vigtig. At bestemme sammen-
sætningen af et fremtidigt Ver-
densråd for Indfødte Folk, al-
lave et udkast til en forretnings-
orden for rådet og at planlægge
et permanent sekretariat for ud-
veksling af oplysninger og ko-
ordination i fremtiden — alt dette
vil behøve et meget hårdt ar-
bejde for at opnås. Jeg ønsker
jer alt godt i jeres forhandlin-
ger".
Pdbe.
NANORTALIK KOMMUNE
søger
Assistenter
1 assistent som daglig leder af kommunens filialkontor i
Sydprøven.
1 assistent som tolk på kontoret i Nanortalik.
For begge stillinger lægges vægt på en alsidig kommunal
uddannelse, gode dansk-grønlandske sprogkundskaber og
smidighed.
Stillingerne vil blive aflønnet efter den grønlandske tje-
nestemandslovs 9. lønramme.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved
henvendelse til kommunalbestyrelsen.
Ansøgningsfrist 15. januar 1976.
NANORTALIK KOMMUNALBESTYRELSE
boks 56
3922 Nanortalik
24