Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 5

neriunardluartumik
angmagssangniarneK
„Adolf Jensen" pissaKardluangårmat 2 tons imånut
iglnartariaKarsimåput
aulisagkanik misigssut „Adolf
Jensen" sap. akunialue Kångiutut
Nungmut 4 tonsingajangnik ang-
magssagsimavdlune pivoK. tåssa
aulisagkanik misigssutip mana-
mut angmagssagtarisimassaisa a-
merdlanerssait. aulisartut aulisag-
kanutdlo misigssuivik nipanara-
tik isumaKatiglssuteKarsimåput,
misigssuivdlune pissat tunineKar-
tåsångitsut — unangmeKatigi-
nginigssaK pivdlugo. angmagssat
2 tons migss. inungnut tuniussu-
neKarput, nangminérdlutik umi-
arssualivingmut aigdlertunut, siv-
nerilo 2 tons imånut iglnarneKar-
dlutik.
atuartartut ardlagdlit AG-mut
sujanerdlutik påsiniåiput s6k
igitsissoKarnersoK. — ningiut ilåt
OKarpoK, soK-una nerissagssar-
pagssuit tonsikutåt encarneKar-
tut. 2 tonsip naligå mamartunik
nåmagtivigdlune ilaKutaringne
6—700-ne uvdloKerKasiutigssat.
nerissagssat peridngnartut tusin-
tit ardlerdlugit naligdlit, asule
erKardlugit. Kå, sok?
kalingneK atauseK 3,5 tons
— ilumorpoK, angmagssat 2 tons
migss. imånut igisimagavtigit,
biologassistent Erik Hansen, Fi-
skeribiologisk Laboratorium, Nuk,
OKarpoK. avdlamut periarfig-
ssaerukavtigit.
Erik Hansen OKalugtuarpoK,
„Adolf Jensen" sap. ak. tåuna
Nup Kangerdluane misilivdlune
angmagssangniarsimassoK. — ki-
lisautit nutåt atoravtigit netson-
demik taineKartartumik ikiorser-
dlugit, KanoK ititigissuminerinik
påsissutigssiamik. kalingnerme
sujugdlerme 60 kg pissaråvut,
tugdlianik åma taimatut, pinga-
jugssånérnerme 200 kg migss. ki-
ngugdlerméravtalo 3,5 tons migss.
pissaralugit.
taimaisiorKingnavérsårniartut
Nungmut pigavta kalerrisinau-
naussavut tamaisa kalerriortorpa-
vut, angmagssangnik perusugtut
tamaisa aigdlerKuvdlugit. uvanga
nangmineK tupåtdlagpunga, 2
tons migss. inuit pingmatigit. siv-
nerile periarfigssaKartinginavti-
git, aKaguane uvdlånguaK „Adolf
Jensen" autdlarKigtugssaungmat,
imånut iglnartariaKarsimavavut.
månåkut Kalåtdlit-nunåne auli-
sagkanik misigssuiveKarfik åta-
vigåra ilitsersorKuvdluta, tugdli-
anik taima pissoKariatårnigsså-
nut, Erik Hansen OKarpoK.
pissaKardluarsimanermingnut
tungatitdlugo Erik Hansenip er-
sserKigsarpå, atausiardlune tai-
matut aulisarsimaneK nåmångit-
sok inerdlugo OKarnigssamut. —
kisiånile martsime Nup Kanger-
dluane angmagssangniandgtug-
sauvugut. neriugpugutdlo ugper-
narsisinåusavdlutigo kilisåumik
tåssånga netsondelingmik ilua-
nårnartumik aulisarnigssamik
navssårsimavdluta, biologassis-
tent Erik Hansen naggasivoK.
Lovende forsøgsfiskeri
efter angmagssatter
åjuko NQngme umiarssualivingmit igågssat angmagssat aissat ilait . . .
Her er en af de portioner angmagssatter, som blev hentet på havnen
i Nuuk ...
„Adolf Jensen“s udbytte så stort, at to tons måtte
kastes i fjorden som affald
for flere tusinde kroner, der be-
handles som affald. Må vi få en
forklaring?
3,5 TONS PÅ EET TRÆK
— Det er rigtigt, at vi måtte ka-
ste ca. to tons angmagssatter i
fjorden, svarer biologassistent
Erik Hansen, Fiskeribiologisk La-
boratorium, Nuuk. Men vi havde
ikke andre muligheder.
Erik Hansen fortæller, at „Adolf
Jensen" den pågældende uge gen-
nemførte et forsøgsfiskeri i Godt-
håbfjorden efter angmagssatter.
— Vi brugte et nyt trawl kombi-
neret med en såkaldt netsonde,
som afslører i hvilken dybde,
trawlet befinder sig. I første træk
fik vi ca. 60 kilo, det samme i
næste, tredje træk gav ca. 200
kilo, og sidste træk ca. 3,5 tons
angmagssatter.
-
inumarigsarKigit
------------------->
frisk
op igen
med
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Fiskeriundersøgelsesskibet „Adolf
Jensen" landede for et par uger
siden næsten fire tons angmag-
ssatter i Nuuk. Det er den største
angmagssatfangst, forsøgsskibet
hidtil har kunnet notere sig. Det
er en stiltiende aftale mellem Fi-
skeribiologisk Laboratorium og
fiskerne, at fangst fra forsøgsfi-
skeriet ikke må indhandles — af
konkurrencemæssige grunde. Ca.
to tons af angmagssatfangsten
blev foræret væk til folk, som
selv hentede fisken på havnen,
men de resterende to tons blev
droppet i fjorden.
Flere læsere ringede til AG og
bad om en forklaring. — Hvad
ligner det efter, sagde en husmor,
at man kaster så dejlige fisk i
tonsvis i havet. To tons svarer til
et solidt og lækkert måltid for
6—700 familier. Det er sund mad
VIL UNDGÅ GENTAGELSE
Da vi anløb havnen i Nuuk, kon-
taktede vi så mange, som vi kun-
ne overkomme, og tilbød dem
angmagssatter, hvis de selv ville
hente dem. Jeg var selv overra-
sket over, at omkring to tons blev
hentet. Men resten kunne vi ikke
få afsat, og da vi skulle ud med
„Adolf Jensen" straks næste mor-
gen, måtte vi droppe de reste-
rende fisk i fjorden. Jeg har nu
kontaktet Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser for at få retningslinier
for, hvad vi skal gøre 4 eventuelle
gentagelsestilfælde, siger Erik
Hansen.
Med hensyn til den vellykkede
forsøgsfangst understreger Erik
Hansen, at eet enkelt fiskeri ikke
er tilstrækkeligt grundlag for kon-
klusioner. — Men i marts genop-
tager vi angmagssatforsøgene i
Godthåbsfjorden. Så håber vi at
kunne fastslå, om vi med det ny
trawl og netsonden har fundet en
givtig fangstmetode, slutter bio-
logassistent Erik Hansen. H.
■IL * * i ' w \ \ \ 1 ' 1
V 1 1 P -
i ■ É * n-få- ^
■ 1 W _ i
V -/ 1 1 ■
nukagpiarKat atuartorpåluit ikårtarfiup nåkarnavérK utitå katåtlniarssarerssuåråt (åssime såmiup tungfi-
ne). åssilissoK takussordlugo, Kimarråtut! nåkarnav érKut tamatumQna atavoK, kisiåne pitsavinane.
En flok skoledrenge bakser ihærdigt for at brække et trægelænder ned (billedet til venstre). De op-
dager fotografen, og pist — væk er del Gelænderet holdt i denne omgang, men tilstanden er mise-
rabel.
6