Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 20

silarssuarme nukiliortut
nunarput sagdlersarfsavåt?
tamåna piviussungorsinauvoK ervngup nukiliorfissår-
ssuarnik svejtsimiut pilerssårutait piviussungorsmåu-
sagpata. måne ilånguneKarpoK tamatuminga agdlau-
tigissaK Kangilmguit avtsiåne „Dalposten“-ime
agdlagtoK: Peter Stikholm
svejtsimiut sulivfiutigdlit ilisima-
neKardluartut Alsuisse Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmut Ki-
nuteKarput akuerernuvdlutik Ka-
låtdlit-nunåne ervngup nukilior-
nigssamik pilerssårutimik inger-
dlaterKingnigssånut. peKatigalugo
svejtsimio ilisimatoK dr. Stauber
akuerineKarnigssamik Kinutexar-
poK kisalo tåussuma suleitatigisi-
masså ingeniør von Rotz Kinute-
Kardlune ervngup nukiliorfilior-
nigssamik.
Kinutexautine tåukunane pi-
ngasune piviussungortiniarneKar-
Pok isumaK dr. Stauberip Kangale
sarKumiusimasså. dr. Stauber
ujarKanut imermutdlo tungassu-
nik ilisimatujuvoK Kalåtdlit-nu-
nånutdlo pissutsinik ilisimassale-
rujugssuvdlune.
1930-kunile Kalåtdlit-nunåliar-
talerpoK ilisimassagssarsiortunut
ilauvdlune. mardloriardlune Ka-
låtdlit-nunåne ukisimavoK sisa-
nunavtine nunaxarfit arfineK
mardluk 1980-ime nangmineri-
ssamingnik telefonitåsangatine-
Karput. Kalåtdlit-nunåne nalu-
naerasuartauseriviup pilerssåru-
tai, Kalåtdlit-nunånut ministere-
Karfiup Kalåtdlit-nunånilo lands-
rådip akuerissai maligdlugil.
nunanarfit arfineK mardluk
pineKartut téssåuput: K’exertar-
ssuatsiait, 1976-ime augustusime
centralitårtut, Arsuk, 1977-ime
piligagssaK, Agdluitsup-på, 1977-
ime, Kangåmiut, 1978-ime, Ka-
ngåtsiaK, 1979-ime, Agto, 1980-
ime åma NapassoK 1980-ime.
kingusingnerussukut IgdlorKor-
tormiut (Scoresbysund), kisalo
Angmagssagdlip pigissåne Kung-
miut nalunaerasuartauserivfing-
mut sågfigingnigsimavdlune cen-
tralitårumavdlune.
nunanarfingne telefonimut cen-
trale 1975-ime akit maligdlugit
akeKarsimavoK 750.000 kr. mig-
ssarpiånik, tåssane ilånguneKara-
ne telefonip igdlutagsså. centra-
lime taimåitume amerdlanerpå-
mik telefoneKartut 90-it atåssu-
serneKarsinåuput.
sujuline pilerssårutit erxarsau-
tigineKalernerine nautsorssutigi-
neKarsimavoK, pissortat pigisså-
nik centraleKartitsissoKarsinau-
ssok aitsåt, atuissartugssat amer-
dlåssusiat nåmåsagpat.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
mariardlunilo aussisimavdlune.
ukiut ingerdlaneråne Kalåtdlit-
nunåne pissutsinik, pingårtumig-
dlo ervngup nukerujugssuata,
iluaKutiginiarnigssånut tungassu-
nik angnertoKissunik katerssuga-
KarsimavoK. Ziirichime igdlor-
ssuarmine init 15 imersimavai
Kalåtdlit-nunanut påsissutigssa-
nik. dr. Stauber isumaKarpoK erv-
ngup nukiliorferujugssuit sanane-
Karsinaussut sermip aungnera
iluaKutigalugo. sermip aungnera-
ta tasingortarssue Kerrutingisai-
narput ukioK issigkaluatdlarå-
ngatdlunit, Kularissarianångilar-
dlo nukiliagssarujugssuaK sitdli-
mataussoK. apernutaussordle tå-
ssa KanoK iliordlune atorneKar-
nigsså. tamåna dr. Strauberip
ukiut ingerdlaneråne påsiniarsi-
mavå. pilerssårusiorsimavordlo
nukiliorfigssualiornigssanik. tai-
måitup atautsip pilersisinåusav-
dlugo Tysklandip kitdliup ukioK
avdlane, pissortat centraleKarti-
ngisåne tamatigungajagdluinan
nunanarfingmit atauseK mar-
dlungnik igdloKarfingmut Kaning-
nermut telefonerfiusinaussoKar-
tarpoK.
tamåt pissariaKartitå. dr. Stau-
ber isumaKarportaoK Kalåtdlit-
nunåta kujatåninaK nukiliorfig-
ssuit taimåitut 20 sananeKarsi-
naussut.
agssartuinigssaK
danskit tungånit erxarsautit tai-
måitut nangånartoKartineKarsi-
måput ingassagineKardlutik. kisi-
ånile dr. Stauber pilerssårutime
teknikimut tungassortainik inger-
dlatsinarsimavoK ajornartorsiu-
taussut årningniardlugit.
ajornartorsiut angnerpån tå-
ssaugunarpoK nukiliap Kalåtdlit-
nunånit silarssup ilainut avdlanut
ingerdlåniarnigsså. tamåna pisi-
nåusaoK rujorerssuartigut imalu-
nit brintingortitdlugo agssartor-
neKarneratigut imaKa umiarssu-
arnik, Kutdlartausianik tingmi-
ssartunigdlunit. agssåussuaK ser-
merssuarmik kugssiutigssatut pi-
ukuneKartoK Alpine iluagtitumik
misilingneKarérsimavoK. åmale
Amerikame kujatdlerme Chilime
Kånane Kalåtdlit-nunanut erKai-
nartumik silåinalingme misiline-
Karmat påsinenarsimavoK sermip
aungnera iluaKutigalugo nukilior-
figssamik dr. Strauberip erKar-
sautå uniorpatdlårunångitsoK.
dr. Stauber sujorna aussåkut
Kalåtdlit-nunåninermine erKar-
sautime piviussungortineKarnig-
ssåt sujunertaralugo pissusiviu-
ssunik sanigdliussissaKåtårsima-
vok. påsissanilo tungavigalugit
sule ilungersornerulersimavoK er-
Karsautime timitalerneKarnigsså-
nik.
nukik aluminiulo
suliaK tamåna neriunarsilerunar-
poK, Alsuisse norKailermat dr.
Stauberip erKarsautainik atorsi-
naussungortitsiniarssaralune. tåu-
ssumane KinuteKautimine isuma-
gisså téssa Nup erKåne nukilior-
filiornigssaK.
tamåne aluminiumik navssår-
tOKarsimavoK, tåunaluna svejtsi-
miut aluminiumik nukiliorfigssio-
Katigit soKutigigåt. tamatumunga-
lo atatitdlugo piviussungortine-
KarsinåusaoK ervngup nukiliorfi-
liornigssaK, måssa dr. Stauberip
erearsautigissåtut angnertutigi-
ngikaluamik.
autdlarKåumutdle nukiliorfili-
agssaK tåuna nungmiunik ingnåt-
dlagissamik pilersuisinåusaoK, ki-
ngusingnerussukut åma sineri-
ssap kujatåne igdloKarfingnik
avdlanik. taimåitumik nukiliorfi-
liornikut svejtsimiut erKarsautait
misilingneKarsinåusåput, imaKalo
nukiliorfiliagssaK pineKartoK aut-
dlarKautaujumårpoK nukiliorfi-
ssårssuarnut sananeKarnigssait
svejtsimiut ajornåsangatingisåi-
nut.
nukigssat avdlat
svejtsimiut tungånit ukiut inger-
dlaneråne tupigusutigineKartarsi-
mavoK Kalåtdlit-nunåta imermik
sikumigdlo pisussuterujugssuata
iluaKutiginiarnigsså danskit ang-
nerussumik autdluniarsimånging-
måssuk. oKautigåt nunarssup
imermik sitdlimatåta 9/10-ia Ka-
låtdlit-nunånitoK, nautsorssuti-
gåtdlo Danmarkip månåkut ani-
ngaussamérnerata silarssuarmilo
tamarme nukigssaileKinerup dan-
skit eKértikumårait Kalåtdlit-nu-
nåne periarfigssat iluaKutiginia-
lernigssånut.
åmåtaordle svejtsimiut sulisit-
seKatigit silarssuarme tusåmaså-
ssut avdlat Brown-Boveri soku-
tigingnigtorujugssuput ervngup
nukiliorfiliorniarnernik. tåukule
kigsautigåt ervngup nukingata
iluaKutigineKarnigsså uranisior-
nerme Kalåtdlit-nunånilo atomip
nukiliornigssame. atomip nuki-
nganutdle akerdliussut oKarput
ervngup nukinga akikinerussoK
navianånginerussordlo taimaing-
matdlo tåuna kisime Kinertaria-
KartoK.
nalunångilardle ervngup nuki-
ngata iluaKutigineKarnigsså svejt-
simiut tamaviårukåt.
Peter Stikholm
Uddannelse som
sundhedsmedhjælper
Unge kvinder og mænd kan den 1. august 1977 påbegynde
den 3-årige uddannelse til sundhedsmedhjælper.
Ansøgere må være fyldt 18 år og have mindst 9 års skole-
gang afsluttet med statskontrolleret prøve i dansk og regning
med karakteren 6 eller mere.
Endvidere kræves 1 år i huset eller andet praktisk arbejde.
Ansøgere må have et godt helbred såvel psykisk som fy-
sisk.
Uddannelsen giver ansættelsesmuligheder ved plejen af pa-
tienter på sygehusene, som hjælpere ved sundhedsplejerske-
arbejdet, i mere selvstændige stillinger på udstederne og an-
det arbejde inden for det grønlandske sundhedsvæsen.
Ansøgningsskemaer og nærmere oplysninger om uddannel-
se, løn- og boligforhold m.v. fås ved henvendelse til distrikts-
lægerne og ledende sygeplejersker på kysten, arbejdsmar-
kedskontorerne, Sundhedsmedhjælperskolen og landslæge-
embedet.
Ansøgningsskema, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere
arbejdsgiver, indsendes inden den 1. april 1977 til Sundheds-
medhjælperskolen, Box 601, 3900 Godthåb.
sundhedsmedhjælperitut
ilmiartugssat
arnat angutitdlo inusugtut 1 august 1977-imit ukiune pi-
ngasune sundhedsmedhjælperingorniardlutik ilinialersinåu-
put.
KinuteKartut 18-inik ukioxalersimåsåput sivikinerpåmig-
dlo ukiune Kulingiluane atuarsimåsavdlutik danskime reg-
ningimilo nålagauvfingmit nåkutiginexartumik misiligtiner-
mik naggaserneKarsimassumik. misiligtinerme karaktere 6-
iusavdlune angneruvdlunilunit.
åma piumassarineKarpoK ukiume atautsime igdlumtsima-
nigssax avdlatutdlunit sulisimanigssaK.
KinuteKartut pencigsusåput tarnimikut timimikutdlo.
iliniarérnerme atorfinigtoKarsinauvoK nåparsimavingne
nåparsimassunik paorKingnigtutut, sunahedsplejerskep suli-
nerane ikiortitut, nunaKarfingne nangminerssorneruvdlune
suliamik suliaxartutut åmalo Kalåtdlit-nunåne perxingnig-
ssamik isumagingningnerup iluane suliamik avdlamik suli-
aKartutut.
skemat KinuteKarfigssat åmalo iliniarneK, akigssarsiat
inigssaKarnermutdlo il. il. tungassut pivdlugit påsissutigssat
ersserningnerussut pineKarsinåuput distriktslægenut, sineri-
ssame sygeplejerskenut pissortaussunut, agdlagfingnut suliv^
figssarsiortarfingnut, Simdhedsmedhjælperskolemut lands-
lægeKarfingmutdlo sågfigingningnikut.
skema Kinutexarfik atuarfiup sulisitsissorisimassavdlo
OKauseKautåinik ilalerdlugo nagsiuneKåsaoK 1. april 1977 ti-
kitinago unga: Sundhedsmedhjælperskolen, Box 601, 3900
Godthåb.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
nunaKarfft
telefonitålerput
21