Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 19

Bliver Grønland verdens
førende energiproducent
Det kan blive tilfældet, hvis schweiziske gigantpro-
jekter om udnyttelse af vandkraft, kan realiseres. Det
skildres i denne artikel fra Grønnedal-bladet „Dal-
posten.
Af Peter Stikholm
Det ansete schweiziske firma Alu-
suisse har ansøgt grønlandsmini-
steriet om tilladelse til at gå vi-
dere med et projekt, som firmaet
har udarbejdet for oprettelsen af
et kraftværk på Grønland. Sam-
tidig har også den schweiziske vi-
denskabsmand dr. Stauber ind-
sendt en koncessionsansøgning,
og endelig har en tidligere med-
arbejder hos dr. Stauber, ingeniør
von Rotz indgivet sin ansøgning.
I ålle tre tilfælde drejer det
sig om et forsøg på at komme
videre med de ideer, som dr.
Stauber i sin 'tid har fremsat. Dr.
Stauber er geolog og hydrolog.
Samtidig er han en stor kender
af de særlige grønlandske for-
hold.
Han deltog allerede i 'trediverne
i ekspeditioner til Grønland og
var atter med i fyrrerne. Han har
i alt tilbragt fire somre og to
vintre i Grønland, og han har i
årenes løb opbygget en impone-
rende dokumentarsamling om
grønlandske forhold, specielt hvad
angår mulighederne for at ud-
nytte de 'kolossale vandkraftre-
server, der findes her. I sin villa
i Ziirich har han indrettet et
grønlandsarkiv, som fylder 15 væ-
relser.
Dr. Staubers ideer går ud på,
at det skulle være muligt at byg-
ge nogle kæmpemæssige kraft-
værker, der skulle kunne udnytte
smeltevandet, som samler sig på
de grønlandske gletschere. De sø-
er der derved dannes fryser aldrig
helt til, selv ikke de strengeste
vintre, og der er ingen tvivl om,
at der her befinder sig en energi-
reserve af vældige dimensioner.
Problemet består blot i, at få
energien frigjort. Og det er dette
problem, som dr. Stauber i årenes
løb har arbejdet med.
Han har udarbejdet planer for
bygningen af kæmpekraftværker,
hvoraf en enkelt skulle være i
stand til at levere mellem 100 og
200 milliarder kilowatt pr. år,
altså i en størrelsesorden som
Vesttysklands samlede årlige
energiforbrug. Yderligere mener
dr. Stauber, at det skulle være
muligt at bygge omkring 20 så-
danne kæmpekraftværker alene
i Sydgrønland.
TRANSPORTPROBLEMET
Fra dansk side har man tidlige-
re forholdt sig skeptisk over for
disse tanker, som forekom dan-
ske eksperter lidt for fantastiske.
Dr. Stauber har imidlertid ufor-
trødent arbejdet videre med løs-
ningen af de tekniske problemer,
der knytter sig til dem. Han har
da også kunnet fremlægge for-
slag, der skulle kunne løse de
iøjnefaldende vanskeligheder.
Den største er vel nok transpor-
ten af energien fra Grønland til
andre dele af verden, hvor den
skulle anvendes. Det kunne tæn-
kes klaret på forskellige måder,
dels ved kæmpemæssige pipelines,
dels ved omformning af energien
til brintenergi, hvorved en trans-
port med slæbebåd, ballon eller
fly ville komme på tale. Et prak-
tisk problem med at grave de
tilstrækkelige kanaler i indlands-
isen er blevet løsbart ved kon-
struktionen af en særlig grave-
maskine, som allerede har vist sin
brugbarhed i alperne. Endelig har
det statslige chilenske elektrici-
tetselskab foretaget nogle forsøg
i den sydlige del af Chile, hvor
der hersker klimatiske forhold,
som kan sammenlignes med de
grønlandske. Disse forsøg synes at
understrege rigtigheden af dr.
Staubers ideer om gletscherkraft-
værker.
Han har også selv under en
rejse til Grønland sidste sommer
kunnet sammenligne sine teorier
med de virkelige forhold. Og
dette har frem for alt givet stø-
det til, at han presser på for at
ideerne kan blive omsat til virke-
lighed.
KRAFT OG ALUMINIUM
Der synes at være kommet en
hel del realitet ind i arbejdet,
derved at Alusuisse har forsøgt
at få gjort de højtflyvende pla-
ner brugbare i firmaets interes-
ser. Således drejer ansøgningerne
til grønlandsministeriet fra dr.
Stauber og Alusuisse sig om til-
ladelse til at gå videre med tan-
kerne om bygningen af et kraft-
værk i nærheden af Nuuk.
Her er der fundet aluminium,
og det er naturligvis dette, som
påkalder det schweiziske alumi-
niumselskabs interesse. Men her-
med ville der kunne kombineres
et andet perspektiv, nemlig en
virkeliggørelse af tankerne om et
vandkraftværk, ganske vist ikke
i det kæmpemæssige format, som
dr. Stauber har tænkt sig, men i
første omgang i mere normal stør-
relse.
Det skulle dog kunne give til-
strækkelig energi til i allerførste
omgang at kunne forsyne Nuuks
befolkning med elektricitet, og i
anden omgang befolkningen i de
øvrige byer i Sydvestgrønland.
Ved skabelsen af et sådant møn-
sterkraftværk vil der kunne blive
lejlighed til at afprøve nogle af
de schweiziske ideer i praksis, og
det pågældende kraftværk vil
udmærket kunne danne begyn-
delsen til et af de kæmpekraft-
værker, som schweitzerne mener,
at der vil være mulighed for at
skabe.
ALTERNATIV ENERGI
Fra schweizisk side har man i
årenes løb undret sig noget over,
at danskerne ikke har udvist
større initiativ i udnyttelsen af
den rigdom som Grønlands vand
og is udgør. Man henviser til, at
9/10 af verdens ferskvandsreser-
ver findes på denne ø, og man
ingnåtdlagissap avKutaisa
napassuine pinguarneK ulo-
rianartoK. perKutigssakar-
dluarpoK angajorKåt nukag-
piarautitik såkortumik inerti-
savdlugit imaisiortarKunagit.
nåparutit Kagdlorfigissardlu-
git. nukagpiaraK åssimltoK
ledningit anguvdlugit Kag-
dlorpoK, saniorKutilersumit
inerterneKarserdlune. åsse
Nungme umiarssualiviup av-
KutånérsuvoK.
Farlig leg i el-masterne. Der
er al mulig grund til, at for-
ældre advarer deres drenge
alvorligt mod denne leg: At
klatre til tops i elmasterne.
Drengen på billedet nåede
helt op i højde med lednin-
gerne, før forbipasserende
fik 'ham til at klatre ned.
Billedet er fra Skibshavns-
vej i Nuuk.
regner med, at Danmarks øjeblik-
kelige økonomiske situation, og
den verdensomspændende energi-
krise vil være faktorer, der kan
få danskerne til at vågne op og
virkelig undersøge muligheden for
at skabe en alternativ energifor-
syning.
I denne sammenhæng interes-
serer også et andet verdenskendt
schweizisk firma, Brown-Boveri,
sig stærkt for vandkraftværkpla-
nerne. De ønsker imidlertid væ-
sentlig at udnytte dem i forsøget
på at grave uran og bygge atom-
kraftværker i Grønland. Her
overfor påpeger atomkraftmod-
standerne, at vandkraften i sig
selv er billigere og mindre farlig
end atomkraften, og at man der-
for bør vælge den alene.
Men i hvert fald synes schweiz-
erne i denne sag at udvise energi
og fantasi.
Peter Stikholm
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlOnit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 ■ 7620 Lemvig
Hvis olien springer?
Om dette emne arrangerer kommunen i samarbejde med
„KINE“ et offentligt møde
onsdag den 23. februar 1977 kl. 19,30 på
Ukaliussaqskolen (festsalen)
med deltagelse af eksperter på området.
Der vil blive givet information og blive lejlighed til at stille
spørgsmål.
Se i øvrigt introduktionsudsendelsen i TV lørdag, den 19.
og tirsdag den 22. februar.
p. k. v.
F. SCHARTAU
sekretariatschef
1. assistent
søges til Observationsbørnehjemmet „MEEQQAT ILLUAT“,
beliggende i Nuk. Hjemmet modtager børn i alderen 4—14
år, og pågældende vil fortrinsvis blive beskæftiget med børn
i alderen 10—14 år.
Ansøgere skal have gennemgået socialpædagogisk uddan-
nelse.
Stillingen er indplaceret i lønramme 11 og udgør p. t. på 1.
løntrin incl. ulempetillæg for hjemmehørende kr. 4.586,07 og
for udsendte ligeledes med ulempetillæg kr. 5.195,31.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbefa-
linger stiles til tilsynsrådet for „Meeqqat Illuat" og sendes
inden 15. marts til forstander ArKalo Abeisen, Postbox 334,
3900 Godthåb.
1. assistente
Nuummi observationsbørnehjememi „MEEQQAT ILLUAT"
1. assistentissarsiorpoq. Meeqqat 4-nit 14-inut ukiullit tigu-
neqartarput. Atorfinittussap meeqqat 10—14-inut ukiullit su-
lissunnerussavai.
Atorfimmik qinnteqarussuttut socialpædagogitut ilinniar-
nertik naammassereersimassavaafr. Socialpædagogip maani
nunaqavissup qaammammut akissarsiarissavai kr. 4.586,07
immikkut taperisaq ilanngutereerlugu. Aggersitap immikkut
taperissaq ilanngutereerlugu qaammammut kr. 5.195,31.
Atorfimmik qinnuteqaatit atuarsimanermut soraarum-
meersimanermullu uppernarsaatit nersorneqaatillu ilanngul-
lugit „Meeqqat Illuat“-a tilsynsrådianut ingerdlateqquneqar-
put kingusinnerpaamillu 15. marts 1977 forstander Arqalo
Abelsenimut, Postbox 334, 3900 Godthåb, nassiuteqquneqar-
put.
Knud Rasmussenip Højskolia
ilmiartugssarsiorpok
Knud Rasmussenip Højskoliane ukiunerane 1977/78-ime atu-
axataujumassunik KinuteKartoKarsinauvoK. atuarnex inger-
dlåsaoK 1. novemberimit majip 15-iata tungånut.
1977/78-ime sujugdlermérsumik Knud Rasmussenip Høj-
skoliata ingmikortua Arnat Iliniarfiat atorneKalisangmat ki-
nuteKarnerme ersserxigsumik nalunaersimåsaoK Højskolime
ingerdlåtagkat nalinginaussut Arnatdlunit Iliniarfiåne inger-
dlånexartugssat Højskclip ingerdlatainik ilagdlit pexatauvfi-
giumanerdlugit.
atuarnermut akiliutigssaK 1. september 1977 nagdlertinago
akilernexartugssaK 675 kruniuvoK.
atuaxataujumassut 15. august tikitinago nalunaerérsimåså-
put.
atuaxataujumavdlutik nalunaertut 15. maj 1978 nagdlerti-
nago 18-inik ukioKalerérsimåsåput. ukiut Kumut kigdlexé-
ngitdlat.
nalunaerfigssax tåssauvox:
KNUD RASMUSSENIP HØJSKOLIA
Postbox 82 . 3911 Sisimiut
Telefon 4 40 32
Kinuteicardlune imersugagssat suliagssaKartitsiniarnerme ag-
dlagfingmit pineKarsinåuput.
20