Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 29

Projekt »børne-eksport«
bliver næppe realiseret
visningen til kun at omfatte
elever i den undervisningsplig-
tige alder. Dette ville betyde,
at der ingen børnehaveklasser
oprettes i skoleåret 1977-78, og
at al undervisning stoppede
med 7. klasse, så 8.—11. klas-
sernes elever blev udelukket
fra skolegang.
— selv om skoledirektionen opfatter det som den
uddannelsesmæssigt mest forsvarlige nødløsning
på lærerkonflikten
Skoledirektionens forslag om at
sende 1000—1500 grønlandske sko-
lebørn fra 10. og 11. klasserne på
efterskoleophold i Danmark synes
fra starten at være dødfødt, selv
om direktionen betegner ordnin-
gen som det bedst forsvarlige af
alle muligheder. Forslaget er
fremkommet på baggrund af ud-
sigterne til en forventet lærer-
mangel i den grønlandske folke-
skole på 2—300 lærere fra det
kommende skoleår 1977-78.
Skoledirektionen har fremsat
ideen som én af flere mulige for-
anstaltninger, der kan iværksæt-
tes for at afbøde virkningerne af
lærermangelen.
Men Danmarks Lærerforening
har allerede erklæret, at forenin-
gen vil gøre sit yderste for at slå
planen i stykker. I praksis kan
det gøres ved, at man udvider
blokaden i Grønland til også at
omfatte lærere i Danmark, der
underviser grønlandske børn.
På dette grundlag kan skole-
direktionen næppe forventes at
ville sende grønlandske børn til
danske efterskoler.
FORÆLDRENES MODSTAND
En anden årsag til, at ideen er
urealistisk, er forældrenes stærke
og forståelige modstand mod, at
lærerkonflikten skal splitte fami-
lierne. Det er en meget tung be-
slutning for en familie at sige
farvel til en søn eller datter på
15—17 år, vel vidende, at børnene
kommer til et fremmed miljø. Er-
faringerne viser også, at mange
af de unge ikke kan klare omstil-
lingen.
En tredje årsag til, at forslaget
om at sende de ældste skoleklas-
ser fra Grønland til Danmark
næppe kan realiseres, er den øko-
nomiske side af sagen. Omkost-
ningerne er forsigtigt beregnet til
omkring 50 mili. kr. pr. år! Og
selv om grønlandsministeriet måt-
te mene, at det er en fornuftig
investering at ofre million på mil-
lion for at fastholde lønprincip-
perne, så må der vel være en øvre
grænse for, hvor dyrt lønbespa-
relserne kan købes. De 50 miil.
kr. svarer til en check på godt
70.000 kr. til hver eneste lærer i
Grønland!
ANDRE MULIGHEDER
Skoledirektionen har overvejet
andre muligheder for at afbøde
lærermangelens alvorlige virknin-
ger:
1. Direktionen foreslår, at antallet
af timelærere øges så vidt det
er muligt.
2. At fagene formning, håndger-
ning, sløjd, husgerning og gym-
nastik udgår af skemaerne på
alle klassetrin, og at denne un-
dervisning i stedet gennemfø-
res som fritidsundervisning.
3. At specialundervisningen, hold-
undervisningen, især i fagene
dansk og regning nedskæres
med en tredjedel af det i dag
tilladte omfang.
4. At faget sang udgår på alle
klassetrin. Timetallet til faget
dansk og eventuelt også reg-
ning i 1. og 2. klasse kan even-
tuelt også nedsættes.
5. Alle ikke „faste valgfri fag“
kan udgå og henvises til fri-
tidsundervisning.
6. Klassekvotienten — det gen-
nemsnitlige antal elever i hver
klasse — kan øges, selv om
skoledirektionen erkender, at
det vil være meget vanskeligt.
Men det kan pålægges ledende
skoleinspektører, at alle accep-
table muligheder for at for-
mindske antallet af klasser ved
den enkelte skole gennemføres.
7. Skoledirektionen kan derimod
ikke anbefale, at elevernes ti-
metal generelt nedskæres. Det
vil medføre en uacceptabel
sænkning af undervisnings-
niveauet.
8. Skoledirektionen vil heller ikke
gå med til at afgrænse under-
LÆRERMANGELEN RAMMER
OVERALT
Sammenfattende giver skoledi-
rektionen udtryk for, at man i
disse overvejelser har lagt megen
stor vægt på, at undervisningen
i det kommende skoleår trods alt
skal holdes på et „acceptabelt ni-
veau".
Lærermangelen vil ramme alle
distrikter, men i højst forskellig
grad. Derfor ønsker skoledirektio-
nen, at de ledende skoleinspektø-
rer i hvert enkelt område analy-
serer lærermangelen for næste
skoleår og sender forslag om nød-
foranstaltninger til skoledirektio-
nens godkendelse.
Samtidig fremhæver skoledi-
rektionen betydningen af, at det
antal undervisningstimer, som
kan realiseres i det kommende
skoleår, virkelig bliver effektivt
udnyttet af lærerne. Direktionen
peger i denne forbindelse på, at
tjenestefrihed til lærere i forbin-
delse med møder, stævner og kur-
sus skal begrænses stærkt. På
samme måde skal lejrskoleophold,
feature-uger, sportsdage osv. be-
grænses mest muligt.
H.
Interesserer du dig for
Grønlands
Oplysnings
Forbund?
Så husk at købe AG hver
gang, GOF har sin egen
avis i AG
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
Kinersinerup ilmiartitsissut
ajornartorsiutait persaxuserpai
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Ferie i
Syddanmark
Køb en voqn på grænseplader
fra kr. 12.879
rent a car
lej en vogn hos aut. forhandler
forespørgsler besvares omg.
FIAT CENTRET - Ringkøbingvej
99-101, DK 7400 Herning
Tlf. 07-12 63 33 aften 07-26 82 33
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKar-
fiup Danmarkime iliniartitsissut
peKatigigfiata Kalåtdlit-nunåne
iliniartitsissungornianut matussi-
nera inatsisaitsuliornerussoK piv-
dlugo påsisitsinigssane utandsau-
gatdlartumik taimaitipå.
Kalåtdlit-nunåta ministeria
Jørgen Peder Hansen matussineK
nalunaerutigineKartordlo nalu-
naeruteKarpoK matussineK inat-
sisinut nåpertutunersoK misig-
ssorneKåsassoK, tåssame iliniar-
titsissut tjenestemanditut atorfe-
irarmata, erKartussivikortitsinig-
ssardlo taimailivdlune isumaliu-
tigineKarKårtariaKardlune.
taimanernitdle suliagssaK ta-
måna nunavta ministeriaKarfiane
åma akigssarsiagssanik soraerne-
russutisiagssanigdlo sutdliveKar-
fit sukumissumik misigssorne-
KartalersimavoK, kisiåne tamatu-
ma inernerilersimavå suliagssap
ingerdlaterKingineKarnigsså. ma-
lungniusimavoK matussineK inat-
sisinut nåpertutunersoK nåpertu-
tunginersordlunit aperKutaussoK
påsiuminaitsorujugssuaK, taima-
nalunaerKutanik iluarsainex pilertortoK
TIK-TAK
Kongensgade 68 — 6700 Esbjerg
X-ileruk
□ ingerdlasinåungilaK □ imaKa nutomik
□ kinguartarpoK □ amortautå
□ sujuartarpoK □ igalåuminertå
□ salitagssaK □ kalungnerit
□ ajoringujuitsua, □ uvngersartå
af s.:
ateie ................................
najugaK: .................................
tut nunavta ministereKarfianit
nalunaerutigineKarpoK. encartu-
ssivik avKutigalugo suliagssaK
autdlarnerneKåsagpat pissaria-
KartineKåsaoK nålagkersuinikut
aulajanginigssaK måna Kinersi-
ssoKalernerane aulajangivfigine-
KarsinåungitsoK.
pissusiussutoKaussut atutugpa-
ta månåkut nunavta ministeria-
Karfiata iliniartitsissut autdlarti-
tat ukiume atuarfiussugssame ag-
gersume iliniartitsissussugssat a-
torfinigtiterdlugit ikussulerérsi-
måsagaluarpai, tamånale matu-
ssinermit akornuserneKarpoK.
åma ministeriaKarfiup nåla-
gauvfingme atorfigdlit kåtuvfiå-
nik isumaKatigigsainiaKatiging-
neK autdlarterérsimassugssauga-
luarpat. nunavta ministeria Ki-
nersinigssap atortulersineKarnera
sujonrutitsiardlugo oKarpoK ili-
niartitsissut akigssautimikut a-
jornartorsiutait isumaKatigigsai-
niarneme tåukunane måna iluar-
siniartariaKalersut, ministeria-
Karfigdlo nalunaeruteKarsimavoK
iliniartitsissut akigssautaisa ilu-
arsineKarnigssåt pivdlugo isuma-
Katigigsaiumavdlune, pingårtu-
mik iliniartitsissungordlåt inu-
sugtut akigssautait Danmarkimit
mingnerussut erKarsautigalugit.
kisiåne isumaKatigingniarnigssat
taméko Kinerserérnigssap kingor-
nanut kinguartineKarput.
Knastudvalgime iliniartitsissut
atorfinigtineKartarnerine pissusi-
ussut iluarsåussivfigineKarnig-
ssait isumaKatåussutausimåput,
ajornartorsiutauginarpordle su-
junertarissamut aningaussalinig-
ssat pigssarsiarineKarsimånging-
mata. tamånåtaoK Kinersinialer-
nermit unigtortineKarsimavoK.
folketingip finansudvalgiata Ki-
nersineKarérnigssap tungånut nå-
lagauvfiup aningaussivia matu-
gatdlarpå. „suliagsat taimåitut"
suliarineKarsinåungikatdlarput,
taima OKartoKarpoK.
KN
De handicappede må stadig
vente på en kostskole
Bl.a. på grund af lufthavnsbyggeriet ved Nuuk er
planerne udskudt til i hvert fald 1981
Fra grønlandsk politisk side er
der ønsker om at beholde de fy-
sisk og psykisk handicappede
børn i Grønland i fremtiden i ste-
det for at sende dem til behand-
ling eller anbringelse i Danmark,
men af økonomiske grunde vil det
tage flere år endnu, før det kan
gennemføres.
Landsrådsmedlem Jonathan
Motzfeldt oplyser, at spørgsmålet
har været behandlet i grønlands-
rådet, bl.a. i forbindelse med an-
lægsplanerne. Man ønsker en
kostskole i Grønland for både
fysisk og psykisk handicappede
børn, men på grund af priorite-
ringen af andre opgaver, bl.a.
lufthavnen i Nuk, kan den tid-
ligst komme på anlægsplanen i
1981, men måske kan man søge
EF.s socialfond om penge til for-
målet, så det kan gennemføres
tidligere, siger Jonathan Motz-
feldt.
Der er anbragt 80—90 psykisk
handicappede grønlandske børn
på Andersvænge og skolehjemmet
Kagssagssuk i Vestsjælland. Un-
dersøgelser sidste år har vist, at
de i mange tilfælde får et chock
ved anbringelsen i Danmark. I
mange tilfælde har de ikke i for-
vejen fået at vide, hvor de skulle
hen, og hvad der skulle ske med
dem. Sommetider er forældrene
heller ikke underrettet. Børnene
kan være så chokerede, at det kan
tage op til to år, før personalet
kan komme i kontakt med dem.
Det drejer sig om børn, der ikke
kan dansk, og nogle af dem taler
kun dårligt grønlandsk.
Undervisningslederen på An-
dersvænge, Hermann Hunger, til-
føjer, at børnene egentlig ikke har
dårlige evner, men de er fysisk
og psykisk forsømt, og hvis de
ikke bliver hjulpet, kan de blive
åndssvage.
Mange grønlandske forældre
spørger, hvornår der kommer in-
stitutioner i Grønland til deres
børn.
30