Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Udvis lønsolidaritet
Jeg er på forhånd klar over, at
dette indlæg vil blive mødt med
modstand. Imidlertid synes jeg, at
vi på nogle områder trænger til
nytænkning, måske specielt fra
dansk side. Især føler jeg mig
foruroliget over den seneste tids
truende stemmer fra de danske
fagorganisationers side med deres
krav om stigende lønninger.
Hjemmestyre: Selvfinansieret,
på grønlandske betingelser, for-
udsætninger, ressourcer og hvad
ved jeg — smukke, velmente ord.
Men jeg har en fornemmelse af,
at der er noget fundamentalt for-
kert i dette og de danske fagorga-
nisationers lønkrav. Jeg synes, at
det er utiltalende at bruge sin
uundværlighed som pressionsmid-
del over for det 'grønlandske sam-
fund.
Jeg ser os danskere gå ind i
hjemmestyret under etiketten
„tilkaldte" på bekostning af triv-
sel og sameksistens, hvilket man
ellers kunne ønske skulle være
prikken over j-et i ordet „hjem-
mestyre". Inden længe vil ordet
„tilkaldt" blive lige så stort et
skældsord, som udtrykket „ud-
sendt" har været det i mange år
— og med rette. For de danske
fagorganisationers lønkrav vil og-
så under et hjemmestyre blive til
det, der nu sætter skel mellem
de fleste grønlændere og danske.
Tro ikke, at et nyt ord som „til-
kaldt" vil ændre dette forhold.
Det vil måske være klogt, om
man benytter sig af den naturlige
anledning, ved indførelsen af
hjemmestyret, til at holde fast
ved lønudjævningspol'itikken —
jeg fristes til at sige: „Koste hvad
det vil" — for hvad skal man
med hjemmestyre i fremtidens
Grønland, hvis det endnu engang
skal blive danskere, der frem-
over gennem deres fagorganisa-
tioner styrer hjemmestyret?
Specielt indtager lærerne i øje-
blikket en fremtrædende rolle i
AG-redaktørens
kritik er
sund fornuft
Skabe et stærkt folkefærd! Så-
dan lød Sujumut-folkenes parti-
program. Det blev man imidlertid
i tvivl om efter det offentlige
diskussionsmøde i UkaliussaK-
skolen. Det var nedslående, at
Sujumut sådan uden videre fra-
sagde sig ansvaret for noget, de
selv har arbejdet for og tillige
gav andre skylden.
Jeg mener, man bør være mod
de Sujumut-medlemmer, der gør
sådan.
Vi, der en gang imellem drik-
ker og har børn, anser AG-redak-
tørens kritik mod samfundet som
sund fornuft. Det er nemlig i dag
brug for ord med indhold — ret-
tet mod offentligheden. Men hvad
var det Sujumut-folkene gjorde?
I stedet for at bevare værdighe-
den udadtil, tabte de fuldstændigt
ansigt. Deres synspunkt kunne
ikke tåle den offentlige mening.
Er det sådanne mennesker, man
kalder politikere, dem der taler
om at gøre Grønland til et selv-
stændigt dynamisk samfund?
Vi andre håber stadig, at Su-
jumut vil rette den fejl, de har
begået og gøre rede for Sujumuts
hensigt, så vi kan forstå den. Der
er nemlig opstået en del kølighed
mellem os og Sujumut-folkene.
For vi — de jævne folk — sæt-
ter pris på politikere, der er stær-
ke — både i sind og gerning.
ArrutaK Kristiansen,
Dundas.
dette manipulationsspil, men vent
bare til de sidste tråde i lands-
rådets sparebestræbelser er bri-
stet overfor lærernes lønkrav, så
ruller lavinen. Selv er jeg udsendt
dansk lærer, og jeg er derfor gan-
ske klar over de afskyelige ar-
bejdsforhold, der hersker på snart
alle byskoler som følge af lærer-
mangel, og hvilke skæbnesvangre
konsekvenser dette vil få for den
grønlandske ungdom, på hvem
hjemmestyret skal realiseres. Men
jeg mener ikke, at det kan være
lærerforeningens opgave at oppi-
ske og uddybe den kaotiske situ-
ation i den grønlandske skole gen-
nem trusler om blokade, men der-
imod, som det til dels er sket gen-
nem Knastudvalget, alene i sam-
arbejde med politikerne at søge
den bedste og billigste måde at
sikre det grønlandske hjemme-
styres skole, og lade det være op
til lærerforeningens medlemmer,
om de ønsker at deltage i opbyg-
ningen af hjemmestyret eller ej.
Selv om der ofte forsikres, at al
denne ståhej alene skabes for bør-
nenes skyld, lugter hele „lærer-
oprøret" alligevel meget af penge.
Jeg tror, at det vil blive dyrt
for det grønlandske samfund med
højere lærerlønninger at vende
udvandringen af danske lærere.
Det er spørgsmålet, om det vil
være pengene værd, for hvilken
ekspertise har en dansksproget
lærer i forhold til en uddannet
grønlandsksproget lærer? Jeg
skammer mig over de danske læ-
reres lønkrav, når jeg ved, at mi-
ne grønlandske kolleger gør deres
arbejde bedre i kraft af deres
sprog. I virkeligheden får disse
lærere mindre i lønningsposen,
end vi danske.
Jeg har en fornemmelse af, at
Danmarks Lærerforenings under-
afdeling, „Grønlands Lærerfore-
ning", kæmper mest for de ud-
sendte læreres krav og næsten
helt glemmer de grønlandske læ-
rermedlemmer. Ikke alene er de
grønlandske læreres lønninger
mindre, men de betaler også i
mange tilfælde flere gange så me-
get i 'husleje som de udsendte.
Desuden skal de i bygderne selv
sørge for vand, olie og renovation.
Hvordan skal denne urimelige for-
skelsbehandling give andet end
anledning til dårlig trivsel og
sameksistens? Ydermere har
Vi er også
samfundsborgere
Vi, der bor omkring Kap Farvel
får aldrig besøg af nogen politisk
instans.
Landsrådets formand har aldrig
besøgt os. Og det har næstfor-
manden, som ellers ikke bor langt
fra os, heller ikke. Vores kommu-
nalbestyrelsesformand kom en-
gang og lovede os, at han ville
komme to måneder senere og her-
efter besøge os jævnligt. Siden
har vi ikke set ham her. Endvi-
dere er der ingen embedsmænd,
der besøger os, selv om vi er med-
borgere og som sådanne også har
problemer, vi gerne vil drøfte
med dem.
Vi misunder de nordgrønland-
ske bygder, fordi de får besøg
hvert år. Uden at pege på nogen
bestemt instans vil jeg opfordre
til, at de forskellige kommer og
besøger os. Vi er også samfunds-
borgere, og vi har de samme plig-
ter og den samme ret som øvrige
samfundsborgere. Jeg håber, at
nogen vil høre mig.
Venlig hilsen
Paulus Benjamin
samtlige udsendte lærere gratis
rejse til og fra deres hjemstavn
hvert år efter to års ansættelse i
Grønland, medens vore grønland-
ske kolleger selv må betale, når
de evt. fra et fjerntliggende sted
ønsker at se deres familie.
Det vil være rimeligt om læ-
rernes kommende lønforhandlin-
ger med grønlandsministeriet
munder ud i en lønudjævning
mellem grønlandske og danske
lærere, herunder med de samme
udenomsbekvemmeligheder, som
nu kun er de danske lærere til
del. Desuden vil jeg anse det for
rimeligt, om de grønlandske læ-
rere, på delvis bekostning af de
danske lærere, fik tilsvarende fri-
rejsemulighed til deres hjemstavn
evt. således, at der fra det offent-
lige kunne ydes en fælles procent-
del af de enkelte familiers rejse-
udgifter.
Hvad enten sådanne ideer til
lige fordeling af goderne kan rea-
liseres eller ej, tror jeg, at til-
De canadiske og norske babysæl-
mordere har ikke glemt deres
blodige håndtering. Meddelelsen
om at disse to nationer, Canada
og Norge, havde overskredet de-
res fangstkvoter i 1976 med 40.000
stk. grønlandssælunger, må væk-
ke international harme.
Den samlede fangstkvote på
grønlandssæl var på 160.000 indi-
vider i 1976, men Canada og Nor-
ge nedslagtede i alt i 1976 ca.
200.000 stk. Dette tal skal ses i
relation til biologernes bedøm-
melse af sælbestanden, som menes
kun at få en årlig fødselstilvækst
på max. 200.000 individer.
Vi her i Grønland husker godt
hvilken hetz bl.a. Canada og Nor-
ge førte mod det grønlandske
laksefisken, til trods for at biolo-
gerne i dette tilfælde ikke mente,
at dette fiskeri var til skade for
bestanden. De grønlandske fiskere
blev pålagt en stram kvoterings-
ordning som nidkært blev over-
våget af de grønlandske myndig-
heder, ja man indførte sågar en
ordning med lukkede kvoter, der
bevirkede, 'at en del af lakseflå-
den blev stoppet i sit fiskeri, så-
ledes at den totale kvote ikke blev
opfisket i 1976! Der resterer end-
nu ca. 50 tons, 'hvilket betyder et
samlet tab for de grønlandske
laksefiskere på ca. 1 mili. kr. i
1976. Det er forståeligt, at grøn-
landske fiskere og fangere må fø-
le sig snigløbet af egne politikere
og myndigheder, når de som nu
er vidner til, at store nationer
helt ignorerer internationale fi-
skeri- og fangstaftaler!
Fangsten på babysælen er for-
uden det etisk forkastelige et
groft ressourcespild! En voksen
grønlandssæl vejer omkring 60—
70 kg, og repræsenterer som så-
dan er reel fødeværdi. Babysælen
derimod efterlades på isen, når
pelsen er flået af og ender i bed-
ste fald som krabbeføde.
Den samlede grønlandske fangst
af grønlandssæl når årligt ikke
over 2.000 stk. Disse sæler er alle
voksne og udnyttes fuldt og helt,
altså en fornuftig beskatning, som
ikke har ugunstig indvirkning på
bestanden som sådan.
Det skal erkendes, at den grøn-
lokkende tårnhøje lærerlønninger
på langt sigt vil være spildte pen-
ge. Det vil måske være langt klo-
gere at anvende disse penge til
uddannelse af de mange udmær-
kede timelærere, der findes rundt
omkring. En sådan ordning kun-
ne måske tænkes realiseret såle-
des, at der i de enkelte skoledi-
strikter oprettes årskurser for di-
striktets timelærere. På den måde
vil Grønland fortsat beholde in-
vesteringerne i stedet for, at de i
løbet af få år rejser ud af landet.
I det grønlandske samfund vil
jeg mene, at vi skal bort fra den
almindelige tankegang: At fra
dansk side ønsker vi det sådan og
sådan — og fra grønlandsk side
ønskes tingene på den og den må-
de. Det, vi i virkeligheden skal
frem til, er: Hvordan ønsker vi
det i fællesskab med hinanden?
Så vidt jeg føler, ér begge parter
interesseret i at bibeholde fælles-
skabet, hvilket jeg bl.a. forstår
ved den udstrakte hånd, der fra
grønlandsk politisk side rækkes,
når man giver udtryk for, at alle
er velkomne til at leve under de
livsvilkår, som vi i fællesskab for-
mår. Derfor, huis vi fra dansk
landske befolkning ikke har no-
gen synderlig indflydelse på lak-
sekvoteringen eller sælkvoterin-
gen. Imidlertid har vi gennem
vort medlemskab af EF en mu-
lighed for, at vores svage stemme
kan blive hørt. Vi må derfor for-
vente, at dette medlemskab ud-
møntes i resultater som f.eks. ud-
videlse af den grønlandske lakse-
kvote og sanktioner overfor lan-
de, der ikke efterlever internatio-
nale fiskeri- og fangstaftaler.
I de kommende måneder skal
I hjemmestyrekommissionens de-
bathæfte „Hvad mener Grønland"
er det glædeligt at læse mange
af kommissionsmedlemmernes
synspunkter og forslag, som er
udmærkede at tygge på.
Jeg mener, det er ønskeligt, at
det rigsfællesskab, som blev op-
rettet i 1953, fortsat skal bestå!
Vi er jo sammensat af flere
folkeslag. Derfor må vi i ro høre
hinandens synspunkter uden at
være ensporede. Vi medborgere
og vælgere må t'il enhver tid over-
våge vore ansvarlige politikere
og deres arbejde. Jeg mener, at
hjemmestyrekommissionens hid-
tidige resultater er glædelige.
Vort rigsfællesskab skal være
gensidig støtte til hinanden: Så-
ledes skal Danmarks ejendom og
vor ejendom bruges til fordel for
rigsfællesskabet.
Mens vi udformer hjemmesty-
ret, bør vi i ro høre hinandens
synspunkter for at opnå fordele
for de forskellige folkeslag inden-
for rigsfællesskabet.
Hvis I mærker nogen ensidig-
hed, så må man veje for og imod,
således at ingen i rigsfællesskabet
føler sig underkuet af andre.
Vi, som er kommet op i alderen,
kan huske tiden 1940—45. Vi hu-
sker 5. juni 1953 den dag i dag
og i evig tid.
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
side virkelig ønsker et levedygtigt
grønlandsk hjemmestyre, må vi
vise solidaritet i vore lønkrav.
Venligst Jørn O. H. Bork
Agto
der bl.a. forhandles med Norge
om en fortsættelse af det norske
rejefiskeri ved Vestgrønland. Det
kunne være på sin piands at spør-
ge de ansvarlige grønlandske
myndigheder, om man vil tillade
nordmændene at overskride deres
tildelte rejekvote, eller man vil
udvise samme nidkærhed udi em-
bedet, som den de grønlandske
laksefiskere har været genstand
for?
Fiskeskipper C. H. Thomsen
Sisimiut
Sig til statsminister Anker Jør-
gensen, at vi sender vor hilsen
og glæder os til at høre på ham.
Andreas Poulsen
Man får et chok
Stofmisbrug — også blandt skole-
børn. Således resumerede AG se-
minarieelevernes blad Allu no-
vember 1976.
Vi forældre fik noget af et
chok. Man har lyst til at stille
et spørgsmål: Når lærerne mær-
ker, at der foregår noget galt hos
børnene, hvorfor henvender de
sig så ikke til børnene og foræl-
drene? Eller: Hvorfor har man
ikke rettet henvendelse til for-
ældrerepræsentanterne her i
Nuuk? Jeg tror, at man burde
undersøge sagen og stoppe sådan-
ne forhold i tide.
Vittus Mikiassen, Nuuk.
En annonce i
GP.ØNLANnSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Myrderierne på
baby-sæl fortsætter
Svar til »Hvad
mener Grønland«
27