Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 17

perorsainex prnago
akigssarsialerinex?
ilmiartitsissugssailexineK kalåtdlit ilmiartitsissugssat
issåinik issigalugo
— mérKatdle utarKiput. — Og børnene venter på en løsning.
Kapaciteten
er i orden
— men det er effektiviteten og kvaliteten af arbejdet
på de grønlandske værfter ikke
agssortOssutit ilåt — K’eKertarssuarme 'niviarsiaraK 3. klassime atuartoK
majime 1976 åssilineKarsimassoK. (åss.: Ebbe Mortensen).
En af dem, stridighederne drejer sig om — en skolepige i 3. klasse
i Godhavn, fotograferet i maj 1976. (Foto: Ebbe Mortensen).
De grønlandske værfters kapaci-
tet er stor nok, men effektivite-
ten og kvaliteten af arbejdet er
ikke tilfredsstillende.
Det er nogen af konklusionerne
i en rapport om serviceforholde-
ne på værfterne i Sisimiut og
Påmaut.
Rapporten er udarbejdet af
Teknologisk Institut som led i den
igangværende undersøgelse af
serviceforholdene på de grønland-
ske værfter.
Rapporten konkluderer bl. a.:
At værfterne er tilstrækkeligt
og hensigtsmæssigt forsynet med
bygninger, udrustning og reserve-
dels-lager.
At der faktisk er overkapacitet
på værfterne set i forhold til fi-
skerflåden og de øvrige skibskun-
der.
At sekundær-produktionen —
bl. a. komponenter til byggeri og
af 23 fods nummerbåde — både
hvad angår beskæftigelse, effek-
tivitet og kvalitet er stimulerende
for medarbejderstaben.
At effektiviteten og kvaliteten
på værfterne ikke er tilfredsstil-
lende, og derfor foreslås en styr-
kelse af ledelsesfunktionen, samt
efteruddannelse af værftsarbej-
derne, især på maskinsiden.
At der forekommer utilfredshed
fra fiskernes side med værfter-
nes serviceforhold.
At en del af denne utilfredshed
— og i øvrigt ofte omvendt — i
første række skyldes mangel på
forståelse for den anden parts
problemer, bl. a. som følge af
sprogvanskeligheder, mindre en-
gagement end ønskeligt (fra beg-
ge parter) og informationsbrist.
Rapporten skal forelægges
GTOs tilsynsråd med forslag til,
hvilke initiativer, der bør tages
ud fra rapporten.
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissug-
ssaileKineK Kavdlunåt nunalisitat
akigssarsiamingnik Kagfainiarssa-
rineranit avdlaussumik issigine-
KarsinauvoK. — isumanarpugut
nunavtine alugagssarititaussunit
atugaicarumångitsut autdlåinåsa-
ssut avdlatdlo tamåkuninga atue-
Kataujumassut inoKatigingnigku-
massutdlo periarfigssisavdlugit, i-
låtigut taima agdlagput iliniar-
titsissungorniartut politikimut tu-
ngassumik atuagagssiåkut „SU-
JUMUT“-kut.
nangiput:
— téussumale saniatigut ilini-
artitsissugssaileKineK arajutsisi-
massussåginarsinåungilarput. tai-
måitumik isumaKarnarpoK ilini-
artitsissut avatånit aningaussar-
siat pissutiginardlugit aggerumå-
ngigpata atuartitauneK avdlat av-
Kutigalugit iluarsåuneKartaria-
KartoK.
iliniartitauneK erxarsautigalugo
nunarput kinguarsimassutut issi-
gissariaKarpoK. taimåitumik av-
Kutausinaussut nalernutut avdlat
UkuartariaKarput, sordlo klassi-
me atuartut amerdlanerulernig-
ssait, ukiune mardlungne atuar-
titaunerup pitsångorsarneKarnig-
sså åmalo atuartitsisinaussut av-
dlat atuarfingme iluaKutiginexar-
nerulernigssait. tåukume tunule-
KutaKardluarunik atuartitsissug-
ssatut nalerKutisåput.
taimatut erKarsariartarneK, tå-
ssa iliniartitsissuvigtut atuarsi-
mångitsut pisinaussatigut atuar-
titsisinaunernutdlo KåumaissaKå-
nginerånik, tunuleKutalerneKar-
Lærermangelen i Grønland kan
anskues fra andre synsvinkler
end de udsendte danske læreres
ønsker om lønforbedringer. — Vi
synes, det vil være rimeligt, hvis
de mennesker, som tikke vil dele
grønlændernes vilkår, vil rejse og
så lade de lærere blive, som øn-
sker at sameksistere, skriver en
gruppe unge lærerstuderende bl.
a. i det politiske blad „Sujumut".
De fortsætter:
— På den anden side må vi se
lærermangelen i øjnene: Hvis læ-
rere udefra ikke vil komme på
tarpoK. kisiånile uvdlumikut lli-
niartitsissut iliniardluarsimassu-
nik taineKartartut akornåne ili-
niartitaunermut perorsainermut-
dlo agtumåssuteKartunik OKatdli-
toKångivigpoK, nauk iliniartitsi-
ssut 80 %>-é aggersitat iliniardlu-
arsimassunik taineicartaraluartut.
OKatdlineK akigssarsiat tungavi-
ginavigdlugit ingerdlåneKarsori-
narpoK. tamånalume tungaviler-
neKarsinauvoK autdlartitat akig-
ssarsiatik iluarsineKångigpata
autdlarniardlutik sujorasårineri-
sigut. malungnarpoK atuartitau-
neK tungaviatigut. ikigtuinarnit
pimorutdlugo sangmineKartoK
månåkut iliniartitsissut nunavti-
nut atorfiningniaraluartut unigti-
katdlarneKarnerisigut alarneKa-
vigsoK.
nangminerssuleriartornivtine a-
tuarfiup piviussungorsalerfigssa-
raluane taimatut pissoKarnera a-
jussårnaKaoK. isumaKarnarporme
grund af for ringe løn, så må vi
her i landet lede efter løsninger.
Uddannelsesmæssigt må Grøn-
land betragtes som et uland. Der-
for må vi bl.a. pege på løsninger,
som har relationer til dette, f.
eks. at sætte klassekvotienten op,
udbygge den 2-årige læreruddan-
nelse og iøvrigt trække folk fra
resten af samfundet ind i skolens
arbejde. Folk med blot nogenlun-
re baggrund kan undervise vore
børn og unge.
Indvendinger om dette er mang-
kalåtdlit iliniartitsissut avdlatdlo
tapersersuissut angnertumik tu-
nuleKutalerneicartariaKartut pe-
Katigigfiliorniåsagunik nåmagi-
nartumik ilaussortalingmik.
nunavtine pissusiviussut tunu-
leKutaralugit atuartitauneK pissa-
riaKartineKartutdlo pingårtitdlu-
git iliniartitsissut peKatigigfiat
nunavtinut nalerKutungorsagaK
autdlartineKåsagpat tikitdluarau-
jumavarput. tamatumanile ajor-
nartorsiutit atuarfingmitut akig-
ssarsiat sagdliutlnardlugit mér-
Katdlo puigordlugit sangmineKar-
nigssait kigsautiginångeKaoK.
taima „SUJUMUT“-me agdla-
gaK naggasernenarpoK, atsiorne-
KarsimassoK ukunånga Per Ly-
nge, Bolethe Egede, Bent Werney,
Karl Kristian Olsen, Jens Korne-
liussen, Jens Jacobsen, Pauline
Olsen, Jens Jørgen Hansen, Hans
Møller, Abel PivdluarnartoK åma
Frederik Lundblad. h.
lende indsigt pædagogisk eller
fagligt. Men lad os blot konsta-
tere, at der ingen pædagogisk de-
bat findes i Grønland. Uagtet at
80 pct. af underviserne er udsend-
te lærere med høj faglig og pæ-
dagogisk standard.
Det er, som om hele debatten
er druknet i lønkravene. Og det
bekræftes da også af de udsendte
lærere, der har sagt stillingerne
op, kun fordi de vil have mere
i løn. Lad os konstatere, at Grøn-
land som pædagogisk udfordring
kun tages op af et fåtal, og nu
under blokaden slet ikke.
I en hjemmestyretid, hvor sko-
len virkelig skal finde sig selv,
er den nuværende situation me-
get beklageligt. Det er nok såle-
des, at den endnu ikke startede
nye grønlandske lærerforening
skal have meget vind i sejlene,
hvis den vil kapre nye medlem-
mer.
Vil den eventuelle nye grøn-
landske forening tage skolen op
som et pædagogisk og fagligt em-
ne, hvor der er mange andre pro-
blemer end lønproblemer, og hvor
børnene er udsat for problemer
af stor art, ja, så hilser vi den
velkommen, slutter artiklen i
„Sujumut", som er underskrevet
af Per Lynge, Bolethe Egede, Bent
Werney, Karl Kristian Olsen, Jens
Korneliussen, Jens Jacobsen, Pau-
line Olsen, Jens Jørgen Hansen,
Hans Møller, Abel Pivdluarnar-
toK og Frederik Lundblad.
H.
Lager /værksteds-
bygning til salg
Lager/værkstedsbygninger til salg, beliggende Egedesminde
tæt ved havn og dybt vand.
Bygningen er opført i Strand Steel 1968 i alt på ca. 425 m'2
i l'/s etage med transportbånd og trappe mellem.
Øverste etage indeholder 1 stort rum ca. 245 m'2, samt et
mindre lagerrum på ca. 60 m'2. Endvidere 2 små kontorer, 1
køkken, et stort flisebeklædt svalerum, 1 mindre kølerum
samt et frostrum.
Der findes direkte af- og pålæsningsvej til kælder, som er
ca. 90 m'2 og indeholder fyr/kompressorrum, 4 toiletter, samt
et mindre modul-frostrum.
Der forefindes helårsvand, samt stort el opvarmet afløb.
I ejendommen er delvis financeret af E. S. U.
Nærmere oplysninger kan indhentes på telefon 4 24 33 eller
4 20 42, prisforlangende ca. 1,4 miil. kr.
BRUGSEN AUSIAIT
Box 41, 3950 Egedesminde
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
Sorø Akademis Kostskole
Kostskole for drenge. 8., 9. klasse og gymnasium. Alder ca.
14—18 år. Ansøgning om optagelse inden 20. marts hvert år.
Oplysninger ved rektor Arne Østergaard, Sorø Akademis
Skole, 4180 Sorø. Telefon (03) 63 08 37.
Lønkamp i stedet
for pædagogik?
Lærersituationen anskuet fra nogle grønlandske
lærerstuderendes synsvinkel
18