Atuagagdliutit - 17.02.1977, Blaðsíða 9

Kvælertaget om
På et møde den 7. februar i til-
synsudvalget for Sydgrønlands
Bogtrykkeri, oplyste trykkerileder
Ingv. Frier Rasmussen, at skole-
bogsproduktionen, som var årsag
til nedskæringen af AGs sidetal
med 25 pct., nu er overstået. AG
kan herefter udkomme med 32
sider i nr. 7 — i dag — og nr. 8.
Men hvordan trykkeriets kapaci-
tet derefter vil være, afhænger af
udfaldet på voldgiftssagen vedr.
typografkonfl ikten. Voldgiftsken-
delsen ventes den 22. februar.
Beslutningen om nedskæringen
af AG blev truffet af landshøv-
dingen, formanden for trykkeriets
tilsynsudvalg og trykkerilederen.
Norsk motorsnekke på 24 fods
længde.
Som motorbåd kr. 110.348.
Som motorsejler kr. 118.000.
SKILSØ 23
Ægte norsk 23 fods snekke,
som hele familien vil fole sig
hjemme i kr. 78.087.

Norsk snekke på 20 fods
længde med 10 hk Bukh
dieselmotor kr. 54.609.
BADIMPORT
Kystvejen. 6200 Aabenraa
Tel (04) 62 62 56
(H. Reese (04) 62 52 35)
Lystbådehavnen. Strandvejen
7000 Fredericia
Tel. (05) 92 24 99
Trykkeriets tilsynsudvalg tog
trykkerilederens oplysning om
ophævelse af nedskæringen til ef-
terretning. Nedskæringen har ik-
ke omfattet lokalavisen Sermit-
siaK.
På trykkeriets budget for 1977
er der plads til 14 udsendte, dan-
ske typografer, men efter 1. marts
er der kun 6 danske typografer
tilbage. Det afhænger helt af ty-
pografkonfliktens forløb, hvordan
mandskabssituationen vil udvikle
sig resten af året.
Typografkonflikten er indbragt
for en voldgiftsret den 22. februar
i år. Her falder kendelsen om,
hvorvidt typografernes varslede,
men udsatte strejke, er lovlig el-
ler ulovlig.
Hvis strejken er ulovlig, vil den
ikke blive iværksat af Dansk Ty-
pograf-Forbund. Hvis strejken
kendes lovlig, vil den sandsyn-
ligvis træde i kraft straks efter
voldgiftsrettens kendelse, for-
mentlig med virkning fra 1. marts
i år.
En strejke vil betyde, at de 6
danske, udsendte typografer ned-
lægger arbejdet, indtil Ministeriet
for Grønland har givet tilsagn om
lønforbedringer, der tilfredsstiller
typografforbundet. Typografernes
aktion er først og fremmest en
lønaktion, selv om der også er
andre faktorer.
KONFLIKTEN PÅ TRYKKERIET
For AG har konflikten betydet,
at vi i sidste kvartal i 1976 måtte
nedskære avisen fra ca. 40 sider,
som vi havde tilstrækkelig an-
nonce- og stofmængde til — ned
til 32 sider ugentlig. For 1977 ly-
der AGs aftale med trykkeriet på
40 sider pr. uge, men på grund
af landshøvdingens indgriben i
Bygder får egen
telefon-central
Syv grønlandske bygder ventes i
1980 at have fået egen telefoncen-
tral. Det fremgår af planer i
Grønlands Televæsen — planer,
som er afstemt med Grønlands-
ministeriet og Grønlands Lands-
råd.
De syv bygder er: K’exertar-
ssuatsiait, hvor centralen blev
etableret i august 1976, Arsuk
etableres i 1977, Agdluitsup-på i
1977, Kangåmiut i 1978, Kangåt-
slaic i 1979, Agto i 1980 og Napa-
ssok i 1980.
Senere følger Scoresbysund,
og endelig har Angmagssalik-
bygden Kungmiut rettet henven-
delse til Grønlands Televæsen
med ønske om en central.
En bygde-telefoncentral koster
godt trekvart million kroner i
1975-priser, heri ikke medregnet
udgifter til telefonhus. På en så-
dan central kan maximalt ind-
kobles 90 abonnenter.
I overvejelserne forud for de
ovennævnte udbygningplaner er
Indgået, at man kun kan gå ind
for offentlige centraler, hvis der
er et vist „trafik“-underlag.
De steder, hvor man ikke har
egen offentlig central, er der næ-
sten altid 1—2 telefonforbindelser
til nærmeste by.
Skal De til København?
GRØN LANDS-SPECIALISTEN I AUTOUDLEJNING
___ HENTER DEM I LUFTHAVNEN
Vi kan tilbyde mange mærker
fra MERCEDES til MASCOT
på meget billige betingelser
Skriv eller ring om priser og forudbestilling til:
HOLDING FARVER OLE SIEWARTZ NIELSEN
3900 Godthåb. Tlf. 2 13 10 3920 Julianehåb
AMAGER AUTOUDLEJNING A/S
Backersvej 15 . 2300 Kobenhavn S . Telefon (01) 55 10 60
Fartøjsfører
Til GTO’s rejsebåd MS „Karl Thygesen 11“ søges fartøjs-
fører med bevis som sætteskipper af II grad, tiltrædelse
1. april 1977.
MS „Karl Thygesen" har hjemsted i Egedesminde og be-
sejler herfra hovedsagelig bygder i Kangatsiak og Egedes-
minde kommuner samt enkelte ture mellem byerne i Disko-
bugten.
Dobbeltsproget fartøjsfører, der kan bistå de rejsende med
tolkehjælp, foretrækkes.
Familiebolig, enfamiliehus type 67/12 kan stilles til rådig-
hed efter gældende regler for leje af boligstøttebolig.
Aflønning efter overenskomst mellem fartøjsforeningen
og Ministeriet for Grønland.
Skriftlig ansøgning bilagt oplysning om uddannelse og tid-
ligere ansættelse bedes fremsendt, så den er os i hænde senest
den 24. februar 1977.
GTO’s BYGGETJENESTE
Box 54 — 3950 Egedesminde
AG
begyndelsen af 1977, er AG kun
udkommet med 24 sider i nr. 3,
4, 5 og 6. SermitsiaK har ikke
været berørt af denne nedskæ-
ring.
KONFLIKTENS BETYDNING
FOR AG
AGs bestyrelse har over for grøn-
landsministeren, trykkeriets til-
synsudvalg og trykkerilederen
protesteret kraftigt imod de gen-
nemførte nedskæringer af avisen.
Til radioavisen udtalte grønlands-
ministeren bl.a., at han var ked
af, at en sådan sag skulle havne
på hans bord. Problemerne bur-
de have været løst af de implice-
rede instanser i Grønland. Mini-
steren har dog meddelt sin god-
kendelse af landshøvdingens dis-
position, men har samtidig præci-
seret, at nedskæringen kun må
gennemføres i de 4—6 uger, som
er nævnt i trykkeriets meddelelse
til AG om de 25 pct.s nedskæring.
På samme måde har AGs be-
styrelse over for trykkerilederen
indskærpet, at man forventer en
sideproduktion på 40 sider i 1977,
så snart nedskæringsperioden er
slut. Sidetallet på 40 sider pr.
uge blev aftalt mellem AG og
trykkeriet i 1976, da AG udarbej-
dede budget for 1977.
MINISTERENS ROLLE
DE STORE, TOMME ORD
Formanden for Hjemmestyrekom-
missionen, professor Isi Foighel,
har offentligt givet udtryk for
dyb beklagelse, hvis de 25 pct.s
nedskæring har mindsket mulig-
hederne for den folkelige debat i
Grønland.
Det 'tør nok siges at være til-
fældet. Før nedskæringerne hav-
de AGs redaktion planlagt, at
netop 1977 og 1978 skulle stå i
den folkelige debats tegn, nemlig
debatten omkring hjemmestyret.
Vi havde udarbejdet flere kon-
krete projekter til artikelserier og
en række andre initiativer. Alt
dette er skrinlagt. Vi har end ikke
plads i avisen til de læserindlæg,
som uopfordret sendes til bladet.
Valgkampen faldt midt i ned-
skæringsperioden. Resultat: Der
kunne blot afsættes nogle få si-
der til den politiske debat. Nu
står landsrådets forårssamling for
døren. Her har vi tidligere kunnet
udgive 30-40 ekstrasider oven i
de normale aviser i mødeperio-
den. I år bliver der formentlig
kun tale om få sider. Vi har net-
op skrevet til organisationerne
GIF. GOF, KNAPP, GAS og for-
brugerrådet, at vi indtil videre
ikke kan trykke deres „indlægs-
aviser". For 1977 havde vi plan-
lagt 70-80 af sådanne sider. Vi
kunne fortsætte med at nævne
eksempler på, hvordan nedskæ-
ringerne rammer den folkelige
debat.
DEN FOLKELIGE DEBAT RAMT
Nogle læsere vil måske bebrejde
os, at vi bruger den sparsomme
plads til at fremstille disse van-
skeligheder. Men vi gør det netop
af hensyn til læsernes tarv på
længere sigt. Det er vigtigt, at of-
fentligheden får klar besked om,
hvad der foregår med den trykte
presse i øjeblikket. Der kan næp-
pe holdes et møde eller gennem-
føres en diskussion i dag i Grøn-
land, uden at man hører ønsker
om en øget information, en ud-
videt mulighed for folkelig debat
specielt i den trykte presse. Men
samtidig lader de offentlige myn-
digheder en konflikt løbe, som er
ensbetydende med et kvælertag
om den trykte presse — i hvert
fald hvad angår AG.
Konklusionen må desværre bli-
ve, at de store ord om at styrke
den folkelige debat, i Grønland
ikke blot er store, men også tom-
me. En kraftig protest fra læser-
ne mod denne tingenes tilstand
ville måske kunne skabe resulta-
ter.
AGs redaktion
Ny beskæftigelse
Iceberg-rodeo er en forholdsvis
ny beskæftigelse, som det danske
bjærgningsselskab Switzer nu i
højere grad vil satse på, sikriver
olie-tidsskriftet Danshore.
Iceberg-rodeo er indfangning
og bortslæbning af isbjerge, der
f. eks. kommer for tæt på olie-
boreskibe i arktiske farvande.
Switzer satser ifølge Danshore
på at tage alle entrepriser, der
omfatter bortslæbning af isbjerge,
i forbindelse med sommerens olie-
efterforsknings-boringer ud for
Grønland. Det drejer sig om tre
til fire boringer.
Det var Switzers isforstærkede
rednings- og slæbebåd Sigyn, der
i sommeren 1972 første gang prø-
vede iceberg-rodeo. Imidlertid er
Sigyn med sine 2400 hestekræf-
ter for lille, når det drejer sig om
de større isbjerge. Derfor har
Switzer til sommerens iceberg-
rodeo chartret to oceangående
slæbebåde, hver med motorkraft
på 11.000 hestekræfter.
Beskæmmende
Grønlands Forfatterforening er
meget utilfreds med, at hjemme-
styrekommissionen i sin redegø-
relse for „væsentlige kulturelle
områder, der skal overdrages til
hjemmestyret", ikke med ét ene-
ste ord har nævnt forfattervirk-
somhed, digtning og musik.
I en udtalelse herom siger for-
eningen: — Med andre ord har
man konstateret, at disse områder
ikke kan betragtes som væsent-
lige dele af kulturlivet. Det bør
— mildest talt — betegnes som
beskæmmende.
De grønlandske forfattere, der i
forvejen har trange kår at arbejde
under, har hermed fået en kold
skulder fra denne front, hedder
det videre i udtalelsen. Det er al-
mindeligt kendt, at forfattervirk-
somhed, digtning og musik be-
tragtes som et af de centrale om-
råder i kulturlivet indenfor alle
folkeslag. Selvom vi ikke kan
måle os med andre landes frem-
bringelser, forsøger vi på den bed-
ste måde at give vore landsmænd
noget at læse i. Men det skulle
vise sig, at hjemmestyrekommis-
sionen betragter vore bestræbel-
ser som værende uden betydning.
Det beklager Grønlands Forfatter-
forening på det kraftigste.
I udtalelsen oplyses det, at det
under De nordiske Forfatteres
møde i Sverige i 1974 viste sig, at
grønlænderne — efter folketallet
— er det mest læsende og læse-
lystne folk i Norden. Deltagerne
fra Grønland blev dengang anmo-
det om at sprede grønlandsk litte-
ratur til andre lande. Og den tan-
ke støttes fuldt ud af den for-
holdsvis ny forfatterforening.
På den måde kan vi meddele
omverdenen, at forfattervirksom-
hed, digtning og musik lever og
dyrkes i Grønland, og at det ikke
kun er dårlige ting, der sker i dag
i Grønland, påpeges det i udtalel-
sen.
Forfatterforeningen oplyser til
slut, at antallet af originale grøn-
landske produkter vokser støt, og
at Grønland sammenlignet med
stammefrænderne er kommet godt
foran med hensyn til forfatter-
virksomhed, digtning og musik.
10