Atuagagdliutit - 07.07.1977, Blaðsíða 6

Inuit-konferencen i Alaska . Alaskame Inuit atautsimérssuarnerat . Inuit-konferencen i Alaska . Alaskame Inuit atautsimérssuarnerat
Vi er ét folk
Alaskame Kilaut nunavtine Kilåumit angneroKaoK åmalo atomeKarnera avdlauvdlune. tasamane Kilauterssor-
vut sanileriårdlutik naterme igsiassarput nipitorujugssuarmigdlo Kilauterssortardlutik, Inuitdlo Kilauters’sorner-
mut Kitigtarput narKup KerKane. Kitigtut årKateKartarput Kasugångamik avdlamut Kitigtugssamut tuniutagka-
mingnik.
Trommen i Alaska er noget større end trommen i vort land — og brugen er også anderledes. Derovre sidder
trommerne på gulvet ved siden af hinanden og trommer meget højt — og Inuit danser til trommespillet
midt på gulvet. Danserne har handsker på, som de giver videre til andre/når de selv bliver trætte af dansen.
Inuit i Alaska, Kalåtdlit-nunåt
og Canada er ét folk med fælles
sprog, kultur, miljø og fælles for-
håbninger og anliggender. Det
var konklusionen på den første
circumpolare Inuit-konference,
som netop er afsluttet i Alaska.
På denne baggrund blev det på
konferencen besluttet at arbejde
hen imod en stadfæstelse af Inuits
ret til selvbestemmelse for egne
anliggender.
Det blev også vedtaget at etab-
lere en Inuit-organisation, der
skal undersøge, diskutere, repræ-
sentere, varetage og beskytte
Inuits interesser på internationalt
plan. Derfor nedsatte konferen-
cen en foreløbig organisation,
Inuit Circumpolar Conference,
der skal arbejde videre med or-
ganiseringen.
Endvidere blev der nedsat en
komité på ialt 14 medlemmer til
at udarbejde forslag til vedtæg-
ter for organisationen og forslag
til, hvad organisationen skal tage
sig af.
Komitéens medlemmer består af
Eben Hopson, Alaska, af delega-
terne valgt til formand, Oliver
Leavitt, Alaska, af delegaterne
valgt til næstformand. Menige
medlemmer, fra Alaska: Willie
Hensley, Billie NeancK, Charles
Edwardsen Jr. og Oscar Kowal.
Fra Canada: José KusugaK, Char-
lie Watt, Bill Edmunds og Nelson
Green. Fra Kalåtdlit-nunåt: Ro-
bert Petersen, Carl Christian Ol-
sen, Moses Olsen og Ove Rosing
Olsen — suppleanter: Hans Pa-
via Rosing og Kristian Poulsen.
Den første resolution, konferen-
cen vedtog, gælder for alle lande
og blev underskrevet af alle dele-
gater. Den har følgende ordlyd.
„Eftersom Inuit i Kalåtdlit-nu-
nåt, Alaska og Canada er ét
udeleligt folk med fælles sprog,
kultur og miljø og fælles anlig-
gender, og
eftersom Inuit i det circumpo-
lare område erklærer enhed i
kultur, miljø og land, og at deres
hjemland er en helhed, som kun
adskilles af visse nationalstaters
grænser, og
eftersom vi er kommet sammen
til den første Inuit Circumpolar
Conference, der fandt sted i
Barow, Alaska, fra den 13 til den
18. juni 1977, for at diskutere
vore fælles forhåbninger og an-
liggender, og
eftersom vi ønsker at stadfæste
ver ret til selvbestemmelse; og
eftersom der er et behov for
en international Inuit-organisa-
tion til at undersøge, diskutere,
repræsentere, varetage og be-
skytte vore interesser på inter-
nationalt plan,
Har vi derfor besluttet:
1. At den internationale Inuit
Circumpolar Conference er etab-
leret, og at en midlertidig Inuit
Circumpolar Comittee bestående
af 4 repræsentanter fra henholds-
vis Alaska, Canada og Kalåtdlit-
nunåt, i alt 12, skal nedsættes
med ansvar for at udarbejde et
forslag til Conferencens vedtæg-
ter og daglige virke.
2. At denne midlertidige Comit-
tee fremover skal mødes, når det
er påkrævet, og tage alle fornødne
skridt til udarbejdelse af et for-
slag om vedtægter og det daglige
virke, som er fyldestgørende for
den foreslåede internationale
Inuit-organisation samt etablere
en rimelig, retfærdig og tilstræk-
kelig procedure for ratificering,
som foreskrevet i nedenstående
punkt 6.
3. At dette forslag om vedtæg-
ter og det daglige virke udarbej-
des, så det omfatter, men ikke
begrænses til følgende anliggen-
der, nemlig:
a. Værn og beskyttelse af res-
sourcerne i Inuits hjemland.
b. Beskyttelse, bevarelse og vi-
dere udvikling af Inuits sprog og
kultur i alle disses aspekter.
c. Udvikling og forbedring af
tilstrækkelige og sikre transport-
og kommunikationssystemer for
Inuits hjemland.
d. En tilstrækkelig høring og
deltagelse af Inuit i overhovedet
alle drøftelser, der vedrører deres
hjemland, og som kan få en mu-
lig betydningsfuld indvirkning
derpå.
e. Udviklingen af et passende
og tilstrækkeligt forvaltningssy-
stem for vildtet i vort hjemland.
f. Udvikling af gensidig ud-
veksling på alle områder, som kan
forbedre alle livsbetingelserne.
g. Udvikling af en menings-
fuld Arktisk politik.
h. Etablering af økonomiske
ressourcer, som vil tillade denne
internationale Inuit-organisations
arbejde og fremtidige eksistens.
4. At den midlertidige Comit-
tee regelmæssigt skal aflægge be-
retning om udviklingen på oven-
nævnte områder til alle ansvar-
lige Inuit-repræsentanter og de-
legater ved Inuit Circumpolar
Conference.
5. At den midlertidige Comit-
tee skal udføre den første Inuit
Circumpolar Conferences målsæt-
ninger, direktiver og beslutninger;
det pålægges Comitteen at færdig-
gøre udkastet til forslag om ved-
tægterne og det daglige virke in-
Inuit-konferencen i Alaska har
opfordret den danske regering til
at anerkende den grønlandske
ejendomsret til al overflade og
undergrund som en betingelse for
et grønlandsk hjemmestyre.
- Det skete i form af en resolu-
tion, som blev tiltrådt af alle de-
legater — 54 ialt — undtagen 3
grønlandske. De 3 repræsenterede
efter deres eget udsagn Atåssut
på konferencen. Det var Arnalo
Abeisen, Jonas Jerimiassen og
Karl Lennert. De udarbejdede en
anden resolution om dette spørgs-
mål, men denne blev kun tiltrådt
af de 3.
Robert Petersen.
den juli 1978.
6. At vedtagelsen af det ende-
lige udkast til et forslag om ved-
tægter og det daglige virke, som
beskrevet ovenfor, er afhængig
Resolutionen, som blev vedta-
get af de 51 ud af de i alt 54
delegater har følgende ordlyd:
„Eftersom det circumpolare
Inuit-samfund er engageret i en
kamp for at fastlægge dets oprin-
delige landkrav i en tid, hvor der
er et stærkt pres for at udvinde
arktiske ressourcer i undergrun-
den; og
eftersom den grønlandske
hjemmestyre-bevægelse er en af
de mest betydelige komponenter
i vor cirsumpolare Inuit Land-
krav-bevægelse, og da en dansk
tilslutning til vor bevægelse i
Grønland vil have en stor politisk
indflydelse på vore krav i Alaska
og Canada; og
eftersom Inuit-ejendomsret over
al overflade og undergrund er
nødvendig for en retfærdig og
rigtig aftale om vore landkrav;
og
eftersom den grønlandske
hjemmestyrekommission holder
møde i Nuuk i ugen fra den 12.
juni, nemlig den 18. og 19. juni,
for at fastlægge grønlandske op-
rindelige rettigheder til under-
grunden for at indføre denne i
den endelige hjemmestyrelov i
1979,
har vi nu derfor besluttet:
at den samlede delegation på
den første Inuit Circumpolar
Conference i Barrow opfordrer
regeringen i Danmark til at aner-
kende kravet fra de grønlandske
Inuit til hele overfladen og un-
dergrunden i Kalåtdlit-nunåt."
Denne resolution blev som
nævnt vedtaget med 51 stemmer
for, men ingen imod.
Atåssuts resolution, som har
følgende ordlyd, blev vedtaget af
de tre ovenfor nævnte delegater:
„Under valget i Kalåtdlit-nunåt
i februar 1977 blev det tydeligt,
af ratificering af Inuit i Kalåt-
dlit-nunåt, Alaska og Canada.
Denne ratificeringsprocedure
etableres af den midlertidige
Committee."
at befolkningen i Kalåtdlit-nunåt
er delt i to grupper vedrørende
spørgsmålet om ejerskab til Ka-
låtdlit-nunåt.
Kun halvdelen af vælgerne øn-
sker ejerskab til Kalåtdlit-nunåt,
og den anden halvdel ønsker, at
enhver i staten Danmark skal
have fællesejerskab til Kalåtdlit-
nunåt, men på en sådan måde, at
de valgte grønlændere skal være
suveræne i deres indre anliggen-
der. På den måde skulle enhver i
staten nyde samme fordele af en
eventuel udnyttelse af under-
grundsressourcer.
Med den begrundelse kan vi
ikke acceptere resolutionsforslaget
vedrørende ejerskab fremsat af
nogle medlemmer af den grøn-
landske delegation."
Til dette resolutionsforslag
kommenterede Charles Edward-
sen, Jr., Alaska: „Vi håber san-
delig ikke, at grønlænderne nu
skal til at begå alle de fejl, vi
har begået og har kæmpet for at
overvinde." En canadier, Charlie
Watt, sagde: „Jeg kan ikke forstå,
at nogle grønlændere vil afgive
deres ejendomsret til deres land
og dets ressourcer til et så fra
Kalåtdlit-nunåt fjernt land som
Danmark."
Fra Kalåtdlit-nunåt blev denne
resolution kommenteret af profes-
sor Robert Petersen på denne
måde:
„De tre menneskers tilføjelse
forstår jeg slet ikke af følgende
grunde:
1. Ved valget i februar 1977 fik
Siumut 52,5 procent af de afgiv-
ne stemmer, mens Atåssut fik
47,5 procent. Da landsrådsmed-
lemmerne fremlagde deres til-
hørsforhold, fik Atåssut kun 23,5
procent.
2. Bestræbelserne for at få
Denne resolution blev forelagt
delegaterne den 15. juni 1977 og
blev vedtaget og underskrevet af
alle delegaterne samme dag.
ejendomsretten til landet og dets
rigdomme er ikke et udtryk for,
at man ikke vil give danskerne
noget. Men formålet med det er
følgende:
a. Grønlændernes ret til at
have det sidste ord med hensyn
til deres land og dets rigdomme
og deres medbestemmelsesret til
at forme erhvervsstrukturen med
hensyn til andre erhverv — for at
give medbestemmelsesretten et
reelt grundlag (ikke bare sådan,
at det skal være dansk velvilje,
der dominerer disse rettigheder).
b. For at grønlænderne kan
være med til at støtte Danmark
ved udnyttelse af deres rigdom-
me i deres land — og ikke sådan,
at frugten af denne udnyttelse,
der kommer fra deres lands rig-
domme endnu engang bare er en
gave fra Danmark. Dette har en
meget stor værdi for at grønlæn-
derne kan være med med deres
selvrespekt i behold.
c. Da vi ikke har nogen traktat
med Danmark, har vi ikke over-
givet vort land til Danmark.
d. Selv om der efter grundloven
er begrænsninger med hensyn til
udnyttelse af ens ejendom, er det
forbudt at berøve nogen for ved-
kommendes ejendom.
3. Lars Chemnitz plejer at med-
dele, at han stadigvæk går ind
for landsrådets beslutning i 1975
om, at ejendomsretten til Kalåt-
dlit-nunåt og dets rigdomme til-
hører den fastboende befolkning
i Kalåtdlit-nunåt.
Derfor forstår jeg ikke denne
resolution."
Den første resolution, der er ci-
teret i denne artikel og som 94,4
procent af delegaterne gik ind for,
blev sendt til den danske regering
i Danmark, som ikke har svaret.
kp.
Inuit-konference støtter krav
om grønlandsk ejendomsret
6