Atuagagdliutit - 07.07.1977, Page 18

Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm
14. september 1946-
flertal for løsrivelse
En folkeafstemning gav et lille flertal for løsrivelse,
men et nyvalgt lagting tilsidesatte folkeafstemnin-
gen og genoptog forhandlingerne med Danmark om
selvstyre i rigsfællesskab
Folkeafstemningen 14. sep-
tember 1946 faldt ud til ab-
solut fordel for løsrivelses-
folkene på Færøerne. Af-
stemningsresultatet førte til,
at den færøske repræsentant
i den danske delegation ved
Nordisk Råd i 1971 bad de
andre nordiske lande om
hjælp imod Danmark. Erlen-
dur Patursson ønskede selv-
stændighed for det „friheds-
elskende færøske folk". Læs
om den bevægede afstem-
ning i denne sidste artikel
om det færøske hjemme-
styre.
— Forfatningen hviler på et rets-
brud, sagde republikaneren, Er-
lendur Patursson, i sidste uge til
AG. Dermed hentyder han til fol-
keafstemningen 14. september
1946, da en trediedel af de fær-
øske vælgere fik flertal for løs-
rivelse fra Danmark.
Der blev imidlertid udskrevet
nyvalg til lagtinget, og det nye
lagting fik flertal for at beholde
rigsfællesskabet med Danmark.
Udskrivningen af dette valg be-
tragtes af mange færøske nationa-
lister som et dansk overgreb —
som et impirealistisk kneb „for at
tilsidesætte det færøske folks øn-
sker".
Vi skal her prøve at fortælle,
hvad der skete dengang i 1946.
Men det skal være sagt med det
samme, at vi tager udgangspunkt
i et materiale, som ikke er gan-
ske objektivt. De mennesker, vi
har talt med, har alle udtalt sig
mere eller mindre følelsesmæs-
sigt, og de skriftlige kilder, vi har
til rådighed, forfægter enten det
ene eller det andet synspunkt.
Men vi forsøger:
Af fi
Jens w
Brønden
Uenige færinger
Det var en meget stor opgave, da
man efter krigen skulle finde af-
løsning for den gamle amtsstatus
og for hjemmestyret under kri-
gen. Alle var enige om — såvel
på Færøerne som i Danmark, at
man i alt fald ikke kunne gå til-
bage til den gamle amtsstatus.
I januar 1946 indledtes så for-
handlinger mellem en delegation
fra det færøske lagting og den
danske regering. De færøske par-
tier havde hver deres forslag, og
der kunne selvsagt ikke opnås
flertal for nogle af dem.
Den danske regering fremsatte
derfor et kompromisforslag, som
egentlig var en sammenfatning af
Sambandspartiets og Socialdemo-
kratiets forslag. De to partier bø-
jede sig for forslaget, fordi rege-
ringen gav udtryk for, at det var
det aller videste, Danmark kunne
strække sig til indenfor rigsfæl-
lesskabets rammer. De to partier
havde ét mandats flertal i lagtin-
get, og det så ud som om sagen
dermed var afgjort.
Socialdemokratiet
brød ud
Men da delegationen kom hjem
viste det sig, at et af de socialde-
mokratiske lagtingsmedlemmer
ikke kunne stemme for regerings-
forslaget. Det kunne altså ikke
gennemføres, og Folkepartiet fore-
slog en folkeafstemning.
Dette forslag blev vedtaget i
maj samme år i stærkt reduceret
form. De færøske vælgere fik kun
mulighed for at stemme for enten
regeringsforslaget eller fuldstæn-
dig løsrivelse.
Folkepartiet havde tidligere er-
klæret, at det nok var imod rege-
ringsforslaget, men uden være for
løsrivelse. Da folkeafstemningen
så blev fastsat til 14. september,
erklærede Folkepartiet imidlertid,
at man ville være taknemmelig,
hvis partiets vælgere stemte for
løsrivelse eller i det mindste gjor-
de stemmesedlen ugyldig.
Ifølge en artikel om disse histo-
riske begivenheder, skrevet af
Zakarias Wang, var det kun Jo-
hannes Patursson (han døde inden
afstemningen) og en tværpolitisk
kreds, hovedsageligt unge menne-
sker, der fuldt og helt gik ind for
løsrivelse.
Resultatet
Agitationen for løsrivelse fik
yderst ringe tilslutning op til fol-
keafstemningen, men alligevel gav
afstemningsresultatet et knebent
„flertal" for løsrivelse.
Regeringsforslaget fik 5499
stemmer, forslaget om løsrivelse
fik 5660, og 481 stemmer var ugyl-
dige. Der blev i alt afgivet 11640
stemmer af 17530 stemmeberetti-
gede. Stemmedeltagelsen var altså
66,4 pct.
Der var ikke tale om et flertal
hverken af vælgerne eller af de
afgivne stemmer, men der var
klart flere for løsrivelse end for
regeringsforslaget.
Sambandspartiet og Socialde-
mokratiet krævede lagtinget ind-
kaldt til møde, og her forsøgte de
at erklære afstemningen for uklar
på grund af de mange ugyldige
stemmer. Det blev der imidlertid
ikke flertal for.
Det nye lagtingsflertal — som
byggede på den socialdemokrat,
der ikke ville følge sit parti — gik
straks igang med at udarbejde en
ny styrelseslov for Færøerne. Det
væsentligste formål med denne
igdloKarfik åssilissap KerKata såmiatungåne takorKåneKarsi'naussoK tåssa Vestmanna, tåssane ima angiti-
gissumik kagdlerup-ingniliorneKarpoK Savalingmiune tamatuminga atuinermut tamarmut nåmangajagdluinartu-
mik.
Vestmanna hedder den by, som med lidt god vilje godt kan skimtes lidt til venstre for midten. Her produceres
så meget elektricitet, at man er lige ved at kunne klare det almindelig forbrug på Færøerne.
Erlendur Patursson.
lov var, at den nye regering kun
skulle være ansvarlig overfor lag-
tinget.
Nyvalg
For at selvstyreloven imidlertid
skulle blive lovlig måtte den stad-
fæstes af amtmanden, som blev
nødt til at forelægge spørgsmålet
for den danske regering.
Regeringen valgte at følge lag-
tingets formands ønske om at ud-
skrive nyvalg til lagtinget (vi kan
ikke her sige noget om, om der
var flertal for det i lagtinget —
red.).
Ved dette valg gik Socialdemo-
kratiet i valgforbund med Selv-
styrepartiet, som ved de to sidste
lagtingsvalg ikke havde opnået
stemmer nok til at blive repræ-
senteret i tinget. Herved undgik
man stemmespild på Selvstyre-
partiet, som altså blev „trukket"
med i lagtinget af Socialdemokra-
tiet. Ved valget fik Sambandspar-
tiet, Socialdemokratiet og Selv-
styrepartiet til sammen 12 man-
dater —- eller det samme som et
flertal på 2.
På denne måde skabtes der fler-
tal imod løsrivelse, og forhandlin-
gerne om styreformen blev gen-
optaget.
Nordisk Råd indblandes
I 1971 fremsatte Erlendur Paturs-
son et forslag i Nordisk Råd. For-
slaget gik ud på, at man nedsatte
et udvalg, der skulle behandle
spørgsmålet om udviklingen af
Færøernes nuværende politiske
status til en „suveræn, fri nordisk
stat".
Han sagde her, at folkeafstem-
ningen 14. september 1946 gav et
— omend lille — flertal for selv-
stændighed.
— Men så skete det højst be-
mærkelsesværdige, sagde Erlen-
dur Patursson i 1971, — at den
danske regering standsede dette
forarbejde ved at opløse lagtinget
og lade udskrive nyvalg.
Dansk-Færøsk Samfund i Kø-
benhavn udgiver et digert tids-
skrift, og i et nr. fra 1971 tages
spørgsmålet om folkeafstemnin-
gen i 1946 op til behandling. Det
hedder bl. a. i artiklen, at den
„højst bemærkelsesværdige"
handling altid af den yderligt-
gående opinion på Færøerne er
blevet tolket som et uparlemen-
tarisk, dansk overgreb — og det
skønt lagtingets formand dengang
flere gange før afstemningen of-
fentligt havde forudsagt, at et nyt
valg måtte blive nødvendigt. Og
han har siden gentaget dette i og
uden for tinget i de dage, da de
„tumult-agtige forhandlinger om
afstemningsresultatet i lagtinget
stod på“.
— Ingen dansker vil
hindre færingerne
Den danske SF-politiker, Aksel
Larsen, der døde i 1972, forklare-
de i Nordisk Råd, at lagtingsfor-
mandens erklæring om udskriv-
ning af nyvalg til Lagtinget „for-
anledigede den danske regering til
— ud fra rent formelle, forfat-
ningsmæssige betragtninger — at
henstille til kongen at give reso-
lution om afholdelse af lagtings-
valg på Færøerne. — Danmark
ønskede ikke at ændre noget. Det
gjorde færingerne selv.
Aksel Larsen tilføjede, at ingen
i Danmark tænker på at formene
færingernes ret til at danne deres
egen stat. Den afgørelse træffes
på Færøerne af det færøske folk
med eller uden lagtingets medvir-
ken, sagde han.
Erlendur Patursson tog afstand
-fra Aksel Larsens fremstilling af
sagen. — Lagtinget blev ikke op-
løst på færøsk initiativ. Det var
en intervention af den danske re-
gering, sagde han.
Det fører imidlertid ikke meget
videre at fortsætte referatet af
diskussionerne som folkeafstem-
ningen og dens forvaltning har af-
født. Stemningen på Færøerne i
dag virker slet ikke, som om løs-
rivelse er et folkeønske — tvært
imod!
Men EF ...
Men det kan vende!
Republikaneren Zakarias Wang
fortæller til AG, at der på Fær-
øerne er en meget afgjort stem-
ning imod EF, og der er som hel-
hed en stemning imod, at beslut-
ninger vedrørende færøske anlig-
gender træffes andre steder end
på Færøerne.
— Nu er der imidlertid tradi-
tion for, at visse såkaldte fælles-
anliggender vedrørende Færøerne
afgøres af det danske folketing,
og det kan man derfor til nød gå
med til. Men hvis Danmark fort-
sætter sin forbindelse med EF, og
det betyder, at de såkaldte fælles-
anliggender for Færøerne skal af-
gøres i Bruxelles, så må vi opløse
forbindelsen med Danmark og
oprette en selvstændig færøsk
stat, siger Zakarias Wang. — Og
til den tid vil der her på Fær-
øerne være forståelse for det.
18