Atuagagdliutit - 07.07.1977, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Et dårligt parti?
Det sidste valg i Grønland viste,
at de fleste vælgere (sådan mener
v0 er tilhængere af Siumut. Efter
Stephen Petersens mening er Siu-
aaut et dårligt parti, som bare har
taget andres synspunkter ti} sig
som nye, og som ikke kan holde
°P med at lave grin med de ældre.
Er det så et dårligt parti, fordi
det er sådan? — Nej, absolut ikke.
For os er det ganske ligegyldigt,
°m det, Siumut-folkene kommer
frem med, er tanker, der tidligere
har været fremsat. For der er
sikkert også mange andre, som har
lagt mærke til, at det, som mod-
parten fremlægger, absolut ikke
er nye tanker, men for nogle sa-
gers vedkommende har rod helt
tilbage i kolonitiden. Det siges
jo, at der er intet nyt under solen.
Angreb på Siumut-folkene er i
forhøj grad personlige.
Hvad politik angår er den store
tavshed, som har været gældende
1 årtier, endelig forbi i 1970’erne
~~ takket være Siumut-folkene!
Hvis jeg var historieskriver, ville
jeg sige, at det først er i disse år,
at den almindelige grønlandske
befolkning så tydeligt er blevet
klar over, på hvilke områder ud-
viklingen er skæv — og det skyl-
des Siumut-folkenes klare og re-
alistiske politik. Jeg tror ikke, der
findes noget så magtfuldt, som da
^'"rrmt-folkene uden pardon fik
denne tingenes tilstand frem i ly-
set — nemlig at den fastboende
befolkning bliver trådt under fode,
selvom de lever i deres eget land
— med den uundgåelige følge, at
nogle af dem, der bor i vort land
(især hvem?) blev helt halsstar-
rige. Og nu bestræber man sig
på at komme fremad i den rigtige
retning.
Af andre interessante ting, jeg
vil nævne i denne forbindelse, er
Siumuts vedholdende og massive
nej til EF. Uden at stoppe en ene-
ste gang for denne fristelse med
mange penge (skønt modparten
har tilbøjelighed til at række sine
hænder ud efter dem) er det Siu-
mut, der resolut går efter den
linie, at vort land ikke bare skal
blive udbyttet af fremmede folk
i venlighed, og denne faste hold-
ning synes vi er korrekt på læn-
gere sigt.
Prøveboringer efter olie er i
mange grønlænderes tanker i dis-
se dage. Også dér forstår vi, hvad
Siumut-folkene mener. En grøn-
lænder, enten fisker eller fanger,
vil bruge hele havområdet langs
kysten som sit fangststed uden at
blive generet af andre. Dette må
erindres af de, der har rettet de-
res øjne mod havbunden.
Da jeg snart har beskrevet hele
arket, vil jeg nøjes med at skrive
Udsæt olie-
efterforskningen
..Grønlandske ønsker om et fore-
løbigt olieeftersøgningsstop blev
fejet til side“ skriver SermitsiaK
i sin leder den 10. juni 1977.
En sådan afgørelse er yderst
uheldig og uacceptabel på grund
af mange spørgsmål, som berører
samfundet.
Mange problemer — spiritus-
naisbrug, kønssygdomme, konflik-
l-ei‘ — skyldes en for hurtig og
uueget hastig udvikling. Hvorfor
'-leg endnu en gang forvirre det
grønlandske samfund yderligere
Ved at åbne dørene for storkapi-
lalister?
Hvor mange veluddannede ind-
fødte har vi, som kan have gavn
uf olieefterforskningen? Har man
Srundigt undersøgt de menneske-
lige konsekvenser af olieefter-
forskningen?
Da udviklingen her i Grønland
Var på sit højeste, fremførte man
ofte og med god grund, at de ind-
fødte var tilskuere til udviklin-
gen, hvilket også var i overens-
stemmelse med sandheden. Husk,
at vi unge i dag også på visse
områder har haft svært ved at
følge
med udviklingen. Det er en
sandfærdig erkendelse. Skal flere
mennesker ofres på grund af for-
hastede beslutninger, som berø-
rer hele Grønland
Man har i mange år talt om den
uønskede befolkningskoncentra-
tion, som giver anledning til
ouunge menneskelige problemer.
Olieefterforskningen og olie-
produktion kan meget nemt med-
°re, at befolkningen koncentre-
lGs i bestemte byer. Skal rege-
*mgen uden videre bestemme
miks skæbne? De forespørgsler
* folketinget vedrørende olieefter-
orskningen, som jeg har hørt om
‘radioen, har været fuldt beret-
1 Igede.
^i ønsker allesammen, at vore;
ØI'n skal vokse op i et normall
Samfund, hvor vi selv kan be-
stemme vores egen skæbne.
Når hjemmestyret er på trap-
perne, hvorfor dog så ikke ud-
sætte hele spørgsmålet om olie,
indtil hjemmestyret er indført og
kommunerne og landstinget i fæl-
lesskab kan tage de vigtige be-
slutninger?
Jeg anbefaler regeringen, at den
respekterer demokratiets ånd,
idet et flertal af landsrådets med-
lemmer har ønsket en udsættelse
af olieefterforskningen. Kommu-
nernes repræsentant i styrings-
udvalget gik også ind for en ud-
sættelse.
Det grønlandske erhvervsliv i
form af fiskeriet kan stabiliseres
ved at ofre flere penge på dette
område. Fiskernes vilkår og mu-
ligheder bør forbedres. Her i
Grønland kender vi dette er-
hverv.
Selvtillid betyder enormt meget
for menneskets eksistens. At folk
får selvtillid kan efter min me-
ning ske ved at stabilisere de
eksisterende erhvervsmuligheder.
Det sker ikke ved at indføre nye
cg ukendte erhverv, som uden
tvivl kan skabe endnu flere so-
ciale problemer end der er i dag.
Vent med at give grønt lys for
olievirksomhed så længe uddan-
nelsesstandarden ikke er fuldt
udbygget — underforstået så
længe vi ikke har tilstrækkeligt
med uddannede ingeniører m. v.
Spørgsmålet om de lavestløn-
nede er stadig et ondt samfunds-
fænomen, som frem for alt burde
løses.
Nogle har trøstet sig med, at
det, der sker nu, blot er olieefter-
forskning, men såfremt man kon-
staterer tilstedeværelse af olie,
vil dette argument ikke nytte no-
get.
Ja, det var min personlige me-
ning cm olieefterforskning.
Med venlig hilsen.
Tage Frederiksen,
borgmester i Nanortalik.
min vigtigste mening: Siumut er
ikke et dårligt parti. Det er sjæl-
dent, at en gruppe arbejder så
enigt og gnidningsløst som den.
Siumuts arbejdsmåde minder mig
om en af vore digteres ord: „Hvem
som helst som er mand kæmper
uophørligt, hvis en forhindring
skal overvindes." Det betyder ikke
at tale godt for sig selv eller gøre
grin med de ældre, men er et
udtryk for den styrke, som et fast
mål kræver.
Karl Møller,
K’aersut.
nalunaerut
Kalåtdlit-nunåne suliaxaKatigtgftt saviminernik sagfiugagssanig-
dlo atuivfiussut tauvalo igdluliortiternerup sanaortorneruvdlo
iluåne inutigssarsiutitut fagine tungaviussumik iliniartitsinerit
pivdlugit nalunaerut
aningaussanik nålagauvfiup atugagssainik akuerssissume 1977/78-ime agdlagsima-
ssok tungaviussumik inutigssarsiutinik iliniartitsinerit imarissagssaisa aulajangerne-
Karnigssånik piginautitsissoK nåpertordlugo, saviminernut sanaortornermutdlo tunga-
ssumik iliniagagssat pivdlugit måko aulajangerneKarput:
§ 1
1. august 1977-imit Kalåtdlit-nunåne suliaKaKatigigfit saviminernik sagfiugagssanig-
dlo atuivfiussut tauvalo igdluliortiternerup sanaortorneruvdlo iluåne inutigssarsiuti-
tut fagine tungaviussumik iliniartitsissoKartalisaoK.
ingm. 2. iliniartitsinerit kikunutdlunit Kalåtdlit-nunåne aulajangersimassumik nu-
nalingnut angmåput.
ingm. 3. inutigssarsiutitut fagine tungaviussumik ilinialersinaunermut mingnerpå-
mik ukiune 9-ne atuartusimaneK piumassarineKarpoK. ingmikutdle pissutigssaKartit-
dlugo tamåna saniorKuneKarsinauvoK.
§ 2
iliniartitsinerit ima åndgssuneKåsåput tamatumuna kalåtdline sulivfeKartitsinerme
sulissugssanik pissariaKartitsineK iluaKuserniarneKardlune.
ingm. 2. iliniartitsinerit ima årKigssuneitåsåput iliniartup Danmarkime inutigssarsiu-
titut fagine tungaviussumik iliniartitsinermut ikåriarsinaunera iluaKuserniarneKar-
dlune.
§ 3
iliniartitsinerne ilåusåput fagit nalinginaussut pingårtumik iliniartup kalåtdlit dan-
skitdlo inutigssarsiornikut inuiaKatigingnikutdlo pissuserissåinik tauvalo faginik fagi-
nut tungassumik iliniartitaunigssamik periarfigssaKartitserKigsunik påsingningnig-
ssånik sujunertaKartut.
§ 4
iliniartitsinerit nalinginaussumik autdlarKauteKåsåput Kalåtdlit-nunåne atuarfingne
ukiume atautsime tungaviussumik iliniartitaunermik.
ingm. 2. tungaviussumik iliniartitaunerup kingornatigut iliniartoK inutigssarsiorner-
me faginut tungassumik itisilerutaussumik pingårtumik fagip Kinersimassap iluåne su-
linermut tungassussumik iliniåsaoK. iliniartitauneK ilåtigut sulinermut sungiusarfing-
ne (sutdlivingne) ilåtigut atuarfingme pisaoK. sulinermut sungiusarfigssarsinigssaK
atuarfiup isumagissagssarå.
ingm. 3. nangissutaussunik iliniartitsinerit (2. del) sivisussutsimikut faginutdlunit av-
guåusimanermikut danskit taimatut iliniartitsinerinit pingåruteKartutigut avdlaussut
pilersineKarnigssåt kigsautigineKarpat tamåna Kalåtdlit-nunånut ministereKarfingmit
akuerssårneKåsaoK.
ingm. 4. sulinermut iliniartitsinermik (praktikundervisning) pilersitsissoKarnigsså
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup akuerssissutigisinauvå sulinermut sungiusarfigssat
nåmagtumik amerdlåssusigdlit pissortat inuinaitdlunit sulivfiutåine pineKarsinåu-
ngigpata, imalunit pissusiussut avdlatigut taimailiornigssamik pissariaKalersitsigpata.
ingm. 5. nangissutaussunik iliniartitsinernut pilerssårutit atuarfingne iliniartitsinerup
tungåtigut kursusit atausiåkåt KanoK sivisutiginigssåt pivdlugo påsissutigssanik ima-
Kåsåput. sivisussuseK danskit EFG-ip iluåne nangissutaussumik iliniartitsinerisa ag-
tikutaussut sivisussusinit angnertumik avdlaugpata Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik
åma kursusine atausiåkåne holdit KanoK agtiginigssåinik akueringnigtugssaussoK aku-
erssisiniarneKåsaoK.
ingm. 6. iliniartunik sujunersuissarnermik iliniartut inugtut inunermingne åmalo ili—
niarnermik inutigssarsiumigdlo torKainiarnermingne erKasutigisinaussåinut tunga-
ssumik årKigssussissoKåsaoK.
§ 5
inutigssarsiutinut tungassumik iliniartitaunerit pivdlugit inatsit nr. 93 17. marts 1971-
imérsoK* nåpertordlugo inutigssarsiutitut fagine tungaviussumik iliniartitsinerit Er-
hvervsuddannelsesrådimit pilersineKardlutigdlo ingerdlåneKåsåput, Erhvervsuddan-
nelsesrådilo iliniarnerit tamarmik tungaisigut brancheudvalginik (udvalgit suliaKaKa-
tigigfingnut atausiåkånut tungassut) suliagssaKartitsinerme peKataussut tamarmik
sivnissoKarfigissåinik pilersitsisaoK.
ingm. 2. brancheudvalgit suliagssait Erhvervsuddannelsesrådimit åma iliniartitsine-
rit sunigssait pivdlugit § 3 åma 4-me maleruagagssautitat nåmagsineKarnigssåt piv-
dlugo ersserKingnerussunik maleruagagssiortugssaussumit aulajangersarneKåsåput.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik, 25. maj 1977
Jørgen Peder Hansen/Otto Jensen
* Nalunaerutit A, Kup, 24, avdlångort. 1974, Kup. 271.
25