Atuagagdliutit - 07.07.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hjemmestyre
og arbejdsløshed
En del personer i Grønland står
usikre over for det kommende
hjemmestyre og er bekymrede på
grund af de ulemper, som de me-
ner, etableringen af hjemmesty-
ret kan medføre. Disse personer
har formentlig ikke gjort sig
klart, hvilke væsentlige fordele
netop overførelse af ekspertviden
og beslutningskompetence til
Grønland og til grønlandske in-
stanser vil indebære. De politiske
beslutninger vil herved i langt
højere grad end hidtil kunne
træffes på grønlandske betingel-
ser og med udgangspunkt i den
grønlandske virkelighed. Og hvis
trufne afgørelser viser sig at få
uheldige bivirkninger, vil beslut-
ningerne hurtigt kunne ændres,
ferdi instanser i Danmark — på
den anden side af Atlanterhavet
— i langt mindre udstrækning
end hidtil skal inddrages i beslut-
ningsprocessen.
Efterhånden som grønlandske
politiske instanser under ind-
førelsen af hjemmestyret får
flere eksperter til rådighed i ad-
ministrationen, vil det desuden
blive lettere at få udarbejdet al-
ternative planer på tidspunkter,
hvor beslutninger af vidtrækken-
de karakter skal træffes. Hvis
man havde haft hjemmestyre for
17 år siden, ville G-60-udvalget
måske også have anbefalet etab-
leringen af andre former for pro-
duktionsvirksomhed end fiske-
industri, og man kunne have
undgået, at udviklingen i så man-
ge år blev låst fast, fordi den dan-
sanågssiortartumik
pigssarsiorpoK
AUSIAIT KOMMUNE
atoifingmut pilersitai'Kåmut kommunip tekniske forvalt-
ningianut pigssarsiariniarneKarpoK sanågssiortartoK (kon-
struktør), sanassutut- imalunit peKusiortartutut iliniarsima-
ssuvdluarslnauvoK.
suliagssarisavai pingårtumik pilerssårusiordlugitdlo suju-
lersscidlugit lgdlut pigissat aserfatdlagtailinerisa isumagine-
rat, tamatumunga ilagititdlugit titartagkicrtarnigssaK igdlut
avdlångortiternerinut ilåssutigssåinutdlunit. tamatuma sania-
tigut suliagssaisa ilagåt forvaltningime suliagssat åssigingit-
sut, ilåtigut igdlcKarfiup pilerssårusiorneranut suliagssat.
atorfik piumassaicarpcK nangminerssordlune sulisinauner-
mik avdlanigdlo isumaKatigingningniarsinaunermik åmalo pi-
ginauneKardlunilc piumåssuseKarnigssamik avdlanik sulena-
tigingnigsinaunermut. inussutigssarsiumik ingerdlataKarsima-
neK piumaneKarpoic, suliagssamut pineKartumut tungavingi-
kaluarpatdlunit.
Ausiait (Egedesminde) Diskcbugtip kujatåne KeKertat
atautsimortut amerdlairissut nalåne inigssisimavcK KeKertat
angisut mikissutdlo. erKå pingortitamik scKutigissalingnut
aussame ukiumilo sangmissagssaKardluartitsivoK.
Ausiait angnertumik nicrKutigssanik iluaKusersutigssanig-
dlo Avangnånut pilersuivfiuvoK, tamånalo ilåtigut nagsata-
icarpoK atuarfeKarnikut pilersugauvdluardlune børnehave-
klassinit real- åma 10. klassinut.
aterfiup inugtagssarsinigsså kigsautigineKarpoK 1. novem-
ber 1977 akigssarsiaKarlitåusavdlunilo Grønlandsministeriap
peitatigigfingmut åtavigissånut isumaKatiglssutai najorKuta-
ralugit måna atortussut. peKutit pigissatdlo portornerånut
nagsiunerånutdlo akigssaiaulit kommunimit akilerneKåså-
put. tamatuma saniatigut akeKångitsumik aggerneK atorfi-
nigtumut ilaKutainutdlo, åmalo ukiut mardluk sulerérsimag-
pat angerdlamut uternera akeKångitsumik peKutaisalo ag-
ssartornere isumagineKåsåput.
soKutigingnigsinaussut Kåumåme julime atåssuteKarsinåu-
put kommuneingeniør John Damtoftimut tlf. 07-43 01 14-kut,
pitsauneruvcK nal. 9,00 sujernagut åma nal. 17,30 kingorna-
kut angnerussumik påsissaKarnigssamut aterfiup pissusianik
Ausiangnilc pissutsinik. pivfigssap iamatuma avatåtigut kom-
muneingeniøre nåpineKarsinauvcK tlf. 4 25 45.
KinutigissaK, nagsiuneKarsimåsasscK kingusingnerpåmik 15.
august 1977 ilaKåsaoK namagtunik påsissutigssanik iliniarsi-
manermut sujcrnagutdlc suliarisimassanut, ilaKartitdlugit so-
raerumérnermut agdlagartanik nersualårutausinaussunigdlo,
unga nagsiutdlugo
Kommunalbestyrelsen
AUSIAIT KOMMUNE
Postbox 51
3950 Egedesminde
ske statskasse fik penge i klem-
me i fiskerierhvervet.
Scm en officiel prognose viser,
vil der i 1985 være flere tusinde
arbejdsløse, medmindre nye er-
hverv indføres. Udstedelsen af
oliekoncessionerne var et forsøg
på ad denne vej at løse beskæfti-
gelsesproblemerne, og desuden
kan olieudvinding give et tilskud
til jordens knappe energiressour-
cer. Imidlertid har man ingen
sikkerhed for, at der inden for en
overskuelig fremtid vil blive øko-
nomisk og teknologisk grundlag
for at foretage en udvinding,
hvorfor det kan give anledning
til undren, at der ikke samtidig
med forundersøgelserne efter olie
blev foretaget en analyse af mu-
lighederne for at spare energi og
skabe nye arbejdspladser ved at
flytte industri med stort energi-
forbrug til Grønland, hvor man
jo kan udnytte de store mængder
billig vandkraft. Indgåelse af bin-
dende koncessionsaftaler, inden
man har nogenlunde kendskab til
starttidspunktet for og omfanget
af en mulig udvindingsaktivitet,
indebærer desuden risiko for, at
udviklingen igen bliver låst fast
i en længere årrække, fordi man
vil være tilbageholdende med at
udvikle andre erhverv som f. eks.
industri baseret på vandkraft af
frygt for, at den samlede aktivi-
tet ved olieudvinding og industri
på et senere tidspunkt vil blive
så voldsom, at samfundet tager
skade deraf.
I Danmark er man nu i gang
med at udvikle en teknik, der skal
anvendes til udvinding af uranen
i Grønland, og nogle undrer sig
måske i den anledning over, at
man ikke i stedet satser på at
udvikle bekvemme solenergianlæg
til elektricitetsproduktion, som
der er stort behov for i hele
det arktiske område på grund af
den spredte bosætning og de
mange timer med dagslys i som-
merhalvåret. Sådanne anlæg vil
egså kunne sælges i stort antal
til landene beliggende i jordens
tropiske og subtropiske klimabæl-
ter, men årsagen til den spar-
somt udviklede solteknologi er
netop, at næsten alle de højt in-
dustrialiserede lande ligger i de
tempererede klimabælter og ikke
i de tropiske og subtropiske. På
grund af den globale energiman-
gel og industrilandenes store af-
sæiningsvanskeligheder og be-
skæftigelsesproblemer synes det
nærliggende snarest at tildele
store ressourcer til udvikling af
solteknologi.
Hvis man i Grønland i højere
grad udnytter de vedvarende
energikilder, kan man herved
undgå at udvinde undergrundens
råstoffer ^umiddelbart efter, at
den almindelige prisudvikling har
resulteret i, at en udvinding vil
give et lille overskud, og dette
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
oin, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
vil betyde penge i banken for det
grønlandsk-danske rigsfælles-
skab. Erstatning til en konces-
sionshaver scm følge af et even-
tuelt midlertidigt stop for efter-
forskning og udvinding, der an-
vendes til en nærmere analyse af
situationen, skal måske dækkes
helt eller delvist af Grønlands-
budgettet, men til gengæld må
man modsætningsvis kunne slutte,
idet udgifter og indtægter skal
følges ad, at indtægter fra råstof-
udvinding og energiproduktion
skal benyttes til at forøge det be-
løb, det offentlige har til rådig-
hed i Grønland.
Steen Backman.
En udemokratisk politisk handling
I slutningen af maj traf folketin-
get bestemmelse om olieboringer
i vore farvande. Jeg er en af de
mange, der har ventet forgæves
på udtalelser herom fra Grøn-
lands Landsråd. Jeg mener, at
denne udvikling er en alvorlig
sag, som berører os alle.
I AG nr. 21 stod der i lederen,
at regeringen har ingen moralsk
gangbar forklaring på at tillade
olieboringerne til sommer.
Ifølge G-60-udvalgets betænk-
ning tilhører jorden det grønland-
ske samfund. Der savnes klare
udtalelser angående denne ret fr?
de folkevalgte grønlandske poli-
tikere.
Jeg vil gerne benytte lejlighe-
den til at spørge de ansvarlige po-
litikere om følgende:
Hvordan kan en regering ud-
dele koncessioner uden at spørge
UDSTOPNING
SKAGEN KONSERVATOR FORRETNING
v. konservator Frank Simonsen
Øster Strandvej 95 — Telf. (08) 44 21 97 — 9990 Skagen Danmark
Udstopning af fugle og dyr samt køb og salg
GULDBARRE
- sin vægt værd
OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
'/omT
folkets officielle talerør og der-
med landets befolkning?
Kan regeringen virkelig tage
sådanne beslutninger uden først
at skulle bede om lov?
Regeringens beslutning er over-
for Grønland ikke nogen demo-
kratisk politisk handling.
Jeg vil gerne benytte lejlighe-
den til at rette de sidste par li-
nier til de ansvarsløse politikere,
som har været med til at bestem-
me denne uretfærdighed:
Vi er et folk med rettigheder,
som ingen kan fratage os. Rege-
ringen burde imødekomme de ri-
melige anmodninger, der frem-
sættes ud fra et folks krav om
retten til selv at bestemme over
landets ressourcer. Grønlænderne
har betalt for den udvikling, der
er sket, og vi takker jer heller
ikke for den, for vi har allerede
betalt. Vi betalte med vores kul-
tur, med vores værdighed og med
vores selvrespekt. Vi vil ikke knu-
ses. Vi vil bestå. Vi kræver retten
til landet. Døm os ikke til fattig-
dom og underkastelse. Menneske-
ne kan ikke undertrykkes for
evigt.
Lone Ostermann.
Bil i ferien
Incl. forsikringer og fri km
pr. måned.
2800,-
i Brønderslev
v/ IB H. SØRENSEN
Østergade 30 . 9700 Brønlerslev
Telefon 82 13 59 . Privat 82 39 39
26