Atuagagdliutit - 07.07.1977, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdiagait . læserne skriver . atuartar
Om erhvervsstøtten
I begyndelsen af februar i år be-
sluttede erhvervsstøtteudvalget på
sit møde i Nuuk, at det foreløbig
bliver umuligt at optage lån gen-
nem erhvervsstøtten til anskaffel-
se af fiskefartøjer mellem 30 og
80 fod. Begrundelsen var, at er-
hvervsstøttens midler skal gå til
de fiskere, der vil anskaffe sig
havgående fartøjer. Herved blev
der lukket af for de fiskere, som
har mindre fartøjer, men som øn-
sker at anskaffe sig nogle større.
Når man tænker på, at fiske-
riet foreløbigt vil være den vig-
tigste erhvervsgren i fremtiden,
og at man i dag sætter alle kræf-
ter ind på at producere så man-
ge fisk som muligt, samt ustand-
seligt peger på ungdomsarbejds-
løshed, så kan man ikke lade væ-
re med at spekulere over en så-
dan beslutning. Hvorfor sætter
vore politikere ikke deres kræfter
ind på at den institution, hvor vi
låner til vore erhvervsredskaber
— nemlig erhvervsstøtten — al-
tid har rigeligt med penge? Det
vil være til meget stor gavn, hvis
man overflytter nogle af de mil-
lioner, som bliver givet til vort
land, til erhvervsstøtten, og så
udsætter andre ting, som forelø-
big kan vente.
Erhvervsstøtteudvalget foreta-
ger sig også noget med hensyn til
ansøgninger om lån til erhvervs-
redskaber, som ikke bliver of-
fentliggjort.
I juli 1976 anmodede jeg i et
brev til erhvervsstøtten om gen-
nem denne at finde en køber til
mit 36 fods fartøj fra 1962 på
grund af, at min dårlige arm især
i de seneste to år havde givet mig
mange problemer. Det pågælden-
de fartøj blev repareret i begyn-
delsen af 1976 ved at jeg fik lån
fra erhvervsstøtten. Fartøjet fik
ny motor, nyt hydraulisk reje-
trawlspil, ny radar og nyt hy-
draulisk styreror. Reparationen
blev afsluttet i juni 1976. Alle
krav fra skibstilsynet blev op-
fyldt, og alle hjælpemidler om
bord blev meget grundigt gen-
nemgået og erklæret for egnede.
Jeg fik et brev dateret 15. sep-
Ungdoms- åma
seniorklubinut
konsulentigssarsiorpugut
Kalåtdlit-nunåne ungdoms- åma seniorklubit kåtuvfiat „SU-
KORSEQ" 1. august 1977 atorfinigtugssamik konsulentig-
ssarsiorpoK.
konsulentip piginauneitarfigisavai ingerdlatsinermut, su-
julerssuinermut pilerssårusiornermutdlo tungassut, kåtuvfiup
agdlagkatigut aningaussatigutdlo ir.gerdlatsinera nåkutigi-
savå, åmalo kåtuvfiup klubinut sulinermine pilerssårusiai
nåmagsitiniartåsavdlugit pissariaKartitsinerdlo najorKutara-
lugo klubit sinerissamitut angatdlavigissåsavdlugit. atorfinig-
tugssap OKautsinik mardlungnik atuisinaunigsså pingårtine-
KarpoK. akigssautit uvdlumimut atutut najorKutaralugit 24.
lønramme, tåssa Kåumåmut 6.300 kr. atorfinigtineKartugssap
suliagssane igdlcKarfingme najugkamine ingerdlatlsavai. på-
sissutigssanik angnertunerussunik piumagåine kåtuvfiup su-
juligtaissua Tittus Karlsen sågfigineKarsinauvoK.
KinuteKaut iliniarsimanermik sujornatigutdlo suliaKarsima-
nermik, soraerumérutinik avdlanigdlo ilalerdlugit nagsiune-
icarsinåuput kingusingnerpåmik 15. juli 1977, unga:
„SUKORSEQ"
v/Tittus Karlsen . box 21 . 3920 K’aKortoic
LÆKRE
MINIS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssiamtut
tember 1976 fra erhvervsstøtten,
hvori der stod, at der var givet
grønt lys for salg af mit fartøj
gennem erhvervsstøtten, og at jeg
selv skulle finde en køber. Der er
en fisker her, som ville købe den.
Fartøjet blev derfor i oktober
1976 halet i dok på værftet i På-
miut til nærmere eftersyn. Sam-
tidig blev fartøjets værdi af sag-
kyndige anslået til mellem 375.000
og 425.000 kr. Heri er medregnet
nogle planlagte nyanskaffelser:
100 skællaksegarn, 1 stk. stort re-
jetrawl og 1 stk. 10 favns bund-
garn. Til køber blev værdien af
fartøjet sat til 400.000 kr., og kø-
beren sendte ansøgning om lån til
erhvervsstøtten i oktober 1976.
Vi indhentede oplysninger i no-
vember og december og det blev
meddelt os, at ansøgningen om
lån sandsynligvis ville blive imø-
dekommet. Da vi derefter intet
andet hørte, og da januar 1977
gik mod sin slutning, kontaktede
køberen erhvervsstøttens kontor i
Nuuk telefonisk. Han fik det svar,
at man regnede med, at sagen
var færdigbehandlet af Anders
Nielsson. Efter to dages forløb
blev vi fra Pamiut orienteret om,
at vi måtte afvente erhvervsstøt-
teudvalgets møde i februar for at
høre nærmere. I midten af fe-
bruar fik lederen af kommune-
kontoret her telefonisk meddelel-
se om, at kun en del af de penge,
der skulle bruges til køb af far-
tøjet, kunne bevilges. Og endelig
den 23. marts 1977 modtog vi et
brev med et tydeligt indhold. Ved
siden af de penge, som var blevet
bevilget til reparation af fartøjet
i 1975-76, var der kun bevilget
100.000 kr. På den måde blev de
manglende penge i købsprisen —■
nemlig 170.000 kr. — en sag mel-
lem køberen og mig. Vi måtte for-
handle om hvordan og på hvilken
måde, han skulle afvikle dette lån
til mig. En lang ventetid og en
stor skuffelse.
Der er ellers mere, man kan
nævne i forbindelse med dette
fartøj, men til slut vil jeg nævne,
at der var en anden fisker, som
gennem erhvervsstøtten fik fuldt
lån til køb af et brugt fartøj på
helt det samme tidspunkt, som
vores sag kørte. På den måde kan
man se, at lån fra erhvervsstøtten
bliver administreret forskelligt.
I fremtiden kan man sikkert ik-
ke undgå, at brugte, men gode
fiskefartøjer sælges gennem lån
fra erhvervsstøtten. Derfor er det
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
meget vigtigt for fiskerne at er-
hvervsstøtten klart forklarer, hvil-
ke regler der er for sådanne salg
uden skelen til, hvor låntagerne
kommer fra. Når der snakkes om
brugte både, må man også klart
oplyse fiskerne om støttemulighe-
derne og afdragsordningerne.
Julius Jakobsen,
Arsuk
Svar fra Erhvervs-
støtteudvalget
Julius Jakobsen skriver i sit læ-
serindlæg, at han i juli 1976 an-
modede erhvervsstøtteudvalget
om at finde en køber til sit 36
fods fiskefartøj. Den 15. septem-
ber skulle udvalget ifølge Julius
Jakobsen have givet grønt lys for
salget.
Dette er ikke helt i overens-
stemmelse med indholdet af Ju-
lius Jakobsens forespørgsel og ud-
valgets svarskrivelse.
Erhvervsstøtteudvalget handler
ikke med skibe, og udvalget på-
tager sig ikke at formidle kon-
takt mellem sælgere og købere af
fiskefartøjer. Julius Jakobsen
spurgte ikke i sit brev, om ud-
valget kunne finde en køber til
sit fiskefartøj, han spurgte, om
han kunne sælge fartøjet, og han
bad om et svar snarest belejligt.
Udvalget svarede i en skrivelse
af 15. september, at han godt kun-
ne sælge sit fartøj, men at ud-
valget som kreditor skulle god-
kende handelen, med mindre rest-
gælden til udvalget blev indfriet i
forbindelse med handelen.
Det blev i udvalgets skrivelse
nævnt, at en køber, der opfylder
betingelserne for at opnå er-
hvervsstøttelån, vil have mulig-
hed for at overtage de eksisteren-
de lån i fartøjet, men at „der ud
over erhvervsstøttelånene kan
blive tale om. en købssum fra kø-
ber til sælger afhængig af, hvor
meget køberen vil betale for far-
tøjet."
Når Julius Jakobsen oplevede
en stor skuffelse over, at er-
hvervsstøtten ikke fuldt ud har
villet yde lån, så han kontant
kunne få udbetalt forskellen mel-
lem den pris, han har forlangt for
fartøjet og de tilbageværende lån
i fartøjet, er det fordi han åben-
bart har gjort sig forventninger,
der på ingen måde harmonerer
med det, der er blevet stillet ham
i udsigt.
Julius Jakobsens henvisning til
en samtidig anden sag kan ikke
kommenteres, når det ikke er op-
lyst, hvilken sag det drejer sig
om, men det er rigtigt, som det
bliver anført, at der er forskelle
fra sag til sag med hensyn til,
hvor store lån udvalget bevilger i
forbindelse med handel af brugte
fartøjer grønlandske fiskere imel-
lem.
Det kan i denne forbindelse an-
føres, at det primære formål med
erhvervsstøttelovgivningen er at
yde støtte til nye projekter, som
forøger det kapitalapparat i form
af fartøjer, erhvervsbygninger
o. s. v., som er nødvendig for at
skabe flere arbejdspladser og for-
øgede indtjeningsmuligheder for
borgerne i Grønland, medens fi-
nansiering af delvis konjunktur-
bestemte „friværdier" i forbindel-
se med handler med allerede be-
stående formuegoder i Grønland
må komme i anden række.
Der kan derfor ikke som efter-
lyst af Julius Jakobsen gives
håndfaste regler for udvalgets
medvirken ved sådanne fartøjs-
handler, men hver konkret sag
behandles og bedømmes særskilt.
Det kan dog anføres, at udval-
get ved afgørelsen, af, hvor stort
et erhvervsstøttelån, der kan til-
bydes til finansiering af fartøjs-
handler, lægger følgende forhold
til grund:
1. Fartøjets alder og vedligehol-
delsesstand
2. at belåningen af fartøjet ikke
bliver større, end at køber har
rimelig mulighed for at indtje-
ne til betaling af renter og af-
drag på lånene.
3. til hvilke formål, sælger skal
anvende de frigjorte midler,
idet udvalget — såfremt det
iøvrigt er forsvarligt — gerne
yder lidt større lån, såfremt
den frigjorte kapital af sælger
skal anvendes som eget indskud
til andet investeringsformål,
for eksempel til anskaffelse af
et nyt og større fartøj som led
i fiskerierhvervets udbygning.
4. endelig og ikke mindst bliver
der lagt vægt på, hvilke ud-
lånsbevillinger, udvalget har til
rådighed.
I forbindelse med pkt. 3 oven-
for kan anføres, at Julius Jakob-
sen efter det oplyste ville trække
sig tilbage som fisker og altså
ikke geninvestere i noget nyt far-
tøj.
Videre skal tilføjes, at udvalget
efter at have truffet afgørelse i
sådanne sager meddeler det lo-
kale kommunekontor, hvad ud-
valget kan tilbyde, vilkårene for
lånene og oplysning om, hvilke
årlige erhvervsstøtteydelser, der
bliver tale om. Det er så købers
og sælgers sag at tage stilling til,
om handelen ønskes gennemført.
Dette er også sket i Julius Jakob-
sens sag.
Hvad angår bemærkningen om
lang ventetid, finder man ikke
dette er tilfældet i særlig grad i
denne sag, men generelt kan be-
mærkes, at personalemangel i for-
hold til arbejdsmængden samt be-
tydelige personaleudskiftninger
bevirker, at erhvervsstøtten —
som også andre administrations-
områder i Grønland — ikke altid
er i stand til at give sine kunder
den service, som kunne være øn-
skelig.
Til Julius Jakobsens indledende
bemærkninger haves kun den
kommentar, at det ikke er udval-
get, der bestemmer størrelsen af
de årlige erhvervsstøttebevillin-
ger, men vel i sidste instans poli-
tikerne, som Julius Jakobsen an-
fører det.
H Lassen,
formand for
erhvervsstøtteudvalget.
22