Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 5

KGH's trawlere og fabrikker
overtages af hjemmestyret
KGH’s produktions- og salgsapparat bliver overdra-
gt til det grønlandske hjemmestyre fra 1979—1984.
En kæmpemæssig udfordring, siger grønlandsk
Medlem af hjemmestyrekommissionen
grønlandske hjemmestyre
skal fra starten 1. maj 1979 frem
til 1984 planlægge og gennemføre
overtagelsen af Den kongelige
grønlandske Handels produkti-
ons- og salgsvirksomhed. For pro-
duktionsområdet drejer det sig
f-eks. om alle KGH-trawlerne og
fabriksanlæggene i Grønland.
Hjemmestyret får herved indfly-
delse på de indtægter, der knyt-
ter sig til fangst og fiskeri, og de
priser, der kan betales for fiskeri-
produkter, skind, o.s.v. I praksis
betyder det, at hjemmestyret
overtager ansvaret for størstede-
len af Grønlands erhvervsliv.
Med denne vidtrækkende be-
slutning i hjemmestyrekommissio-
nen i sidste uge undgik kommis-
sionen den forsinkelse i arbejdet
med betænkningen, som ellers
var under opsejling på grund af
uenighed omkring dette punkt.
Det konservative medlem, Erik
Ninn-Hansen havde nemlig rejst
krav om, at hjemmestyret straks
fra startdatoen skulle overtage
hele den enorme KGH-organisa-
tion.
Dette blev eenstemmigt frarådet
fra grønlandsk side i kommissio-
nen. Man ønskede en gradvist
overtagelse. Ninn-Hansen bøjede
sig, men hans sidste ord i sagen
er næppe sagt.
En ekspertgruppe har udarbejdet
Så er vejen banet
for hjemmestyret
Grønlandsk enighed i hjemmestyrekommissionen om
betænkningen og de tilhørende lovforslag — danske
kommissionsmedlemmer søger at blive enige
Ha hjemmestyrekommissionens 9.
tøøderække sluttede i København
1 sidste uge kunne kommissionens
formand, professor Isi Foighel,
ffted lettelse i stemmen meddele,
at vejen i al væsentlighed nu lig-
ger fri og banet for det grønland-
ske hjemmestyre. Kommissionen
har med stort flertal tilsluttet sig
udkastet til den endelige betænk-
ning, som vil blive afgivet ved
kommissionens næste møde i Kø-
benhavn fra 2.—6. marts. Isi Foig-
hel kunne også oplyse, at kom-
uaissionen fortsat holder sin tids-
Plan, så hjemmestyret kan indfø-
ls den 1. maj 1979.
Hen endelige betænkning om
het grønlandske hjemmestyre kan
forventes at blive bakket op af
syv enige grønlandske medlem-
mer i kommissionen. De syv dan-
ske medlemmer er knap Så enige.
Het kan ventes, at Helge Dohr-
mann, fremskridtspartiet, vil an-
befale sin gruppe at stemme imod
hjemmestyrelovene i folketinget.
Het kan ventes, at Steen Folke,
venstresocialisterne, vil anbefale
Landsrådsmedlem Henrik Nielsen
siger i en udtalelse i radioavisen,
at indførelse af importafgifter
kan være en mulighed for lands-
kassen til at skaffe sig en ind-
togt. Derved imødegår han lands-
rådsformandens udtalelser om,
man kan blive nødt til at fast-
sætte en skatteprocent på op til
15 i landskat, hvis der bliver fore-
faget yderligere restriktioner i
udhandlingen af spiritus eller i
filfælde af et fuldstændigt spiri-
tusstop.
— KGH regner i år med at im-
portere varer for godt 800 millio-
ner kroner. Hvis man indfører en
importafgift på f.eks. fem procent,
kan landskassen hente 40 miil.
kr. og det betyder samtidig, at
VS-gruppen at undlade at stem-
me. De to kommissionsmedlem-
mers partier repræsenterer dog
kun omkring 30 ud af folketingets
179 medlemmer. Derfor hersker
der ikke megen tvivl om, at det
danske folketing vil vedtage det
grønlandske hjemmestyre med
overvældende flertal.
FORSØG PÅ STØRRE DANSK
ENIGHED
Endnu er det ikke sikkert, om de
fire andre danske partier, der er
repræsenteret i kommissionen,
kan nå til fuldstændig enighed
om betænkningen. Det drejer sig
om socialdemokratiet, venstre, de
radikale, og de konservative. Sø-
ren B. Jørgensen, socialdemokra-
tiet, vil en af de nærmeste dage
samle de fire partiers repræsen-
tanter i kommissionen til en drøf-
telse om en fællesholdning til be-
tænkningen.
GRUS I MASKINERIET
Det er det konservative kommis-
sionsmedlem, Erik Ninn-Hansen,
befolkningen selv er med til at
skaffe landskassen indtægter, si-
ger Henrik Nielsen til radioavi-
sen og fortsætter:
— Landskassen skal i 1979 yde
15 miil. kr. til offentlig hjælp, og
det er hovedsagelig til alkohol-
skadede personer. Hvis spiritus
misbruget kan mindskes, så bli-
ver udgifterne til den offentlige
hjælp også reduceret betydeligt.
Landsrådsmedlem Henrik Niel-
sen, der er medlem af Siumuts
landsrådsgruppe siger iøvrigt til
radioavisen, at han går ind for
landsrådets løsningsforslag nr. 2,
der indebærer en ordning med
månedlige rationer ved brug af
rationeringsmærker.
der har kastet grus i maskineriet.
Han kræver bl.a. i betænkningen
nedfældet en klar ansvarsforde-
ling mellem staten og hjemmesty-
ret for den periode, hvor produk-
tions- og eksportsapparat over-
drages til hjemmestyret. Ninn-
Hansen krævede oprindeligt, at
hjemmestyret skulle overtage an-
svaret for hele erhvervsområdet
— og dermed hele KGH med hud
og hår — lige fra hjemmestyrets
start. Men han har senere bøjet
lidt af.
TIDSPLAN FOR
HJEMMESTYRETS FØRSTE ÅR
På grundlag af et forslag fra
grønlandsk side har kommissio-
nen lavet en tidsplan for hjemme-
styrets overtagelse af opgaver fra
staten. Planen indebærer bl.a., at
Grønlands indre styrelse, skatte-
område, fiskeri, næringslovgiv-
ning og kirken overgår til hjem-
mestyret senest den 1. januar 1980.
Socialvæsenet, arbejdsmarkeds-
forhold, undervisning og kultur
skal overgå til hjemmestyret se-
nest den 1. januar 1981 og er-
hvervsområdet, herunder KGH,
senest i 1984. Det drejer sig her
om KGH’s produktions- og eks-
portsektor.
Hjemmestyreloven og loven om
valg til Grønlands første lands-
ting skal ifølge planen gennem-
føres i begyndelsen af 1979, efter
at der er holdt folkeafstemning
om hjemmestyret i Grønland.
FOLKEAFSTEMNING OGSÅ
I DANMARK?
På kommissionsmødet i sidste uge
luftede Erik Ninn-Hansen mulig-
heden for, at der også skal holdes
folkeafstemning i Danmark om
hjemmestyret. Hertil bemærkede
landsrådets næstformand, Jona-
than Motzfeldt: — Jeg vil advare
meget imod denne tanke. Vi har
hele tiden opfattet hjemmestyret
som et rent grønlandsk anliggen-
de. Det er befolkningen i Grøn-
land, der skal afgøre denne sag.
Ninn-Hansen tilføjede, at man
ikke kan udelukke, at f.eks. frem-
skridtspartiet og andre i folke-
tinget kan samle det nødvendige
antal stemmer for at få gennem-
ført en folkeafstemning i Dan-
mark. — Personligt mener jeg,
der er behov for det, tilføjede
Ninn-Hansen.
-h.
Der er andre
muligheder
— til dækning af økonomiske tab ved spiritusstop
forslag til overgangsperioden,
hvor hjemmestyret gradvist får
ansvaret for driften af KGH’s an-
læg og salgsapparat. I denne pe-
riode gives bloktilskud fra den
danske stat til dækning af et evt.
underskud f.eks for fiskeriet.
HELE KGH KAN OVERFØRES
MED TIDEN
Nyordningen på erhvervsområdet
gør det nødvendigt at ændre lo-
ven om KGH. Kommissionen til-
sluttede sig et lovforslag, der gør
det muligt på lidt længere sigt at
overføre samtlige KGH-funktio-
ner til hjemmestyret. Den nye lov
indebærer, at hjemmestyret opta-
ger forhandlinger med grønlands-
ministeren om overdragelsen, så
snart loven træder i kraft.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz siger, at der stiles mod en
samordnet og grundigt planlagt
proces ved overflytning af KGH
til hjemmestyret, bl.a. af hensyn
til organisationens medarbejdere.
EN VÆLDIG UDFORDRING
Landsrådets næstformand, Jona-
than Motzfeldt, erklærer, at det
er en kæmpemæssig udfordring
til hjemmestyret at skulle over-
tage KGH-apparatet og opstille
fremtidens målsætninger for det
grønlandske erhvervsliv. Han hå-
bede, at andelsbevægelsen ville få
sin store chance.
ET FALLITBO
Venstresocialisten Steen Folke
bemærkede, at KGH efter hans
opfattelse er et fallitbo, som den
danske støt nu tvinger Grønland
til at overtage. Han havde ønsket,
at der var opstillet en plan for,
hvordan det grønlandske er-
hvervsliv kunne bringes på fode,
før hjemmestyrets indførelse, men
det vandt ikke genklang i kom-
missionen.
— Hjemmestyrekommissionens
formand, professor Isi Foighel: —
Kommissionen ønsker, at de væ-
sentligste KGH-aktiviteter skal
overlades til hjemmestyret, fordi
et grønlandsk erhvervsliv uden
ansvar på områderne fiskeri,
fangst, fåreavl vil være ensbety-
dende med et hjemmestyre uden
reelt indhold.
-h.
landsrådip sujuligtaissua
Alaskamut tikeråsava?
Inuit suleKatigtngnerat angnertusarneKåsaoK tike
råKåtåunikut
Inuit suleKatigingnerat nunarssup
avangnårssua kaujatdlagdlugo i-
ngerdlavdlualerpoK atautsimut
suliniaKatigigfingmik Inuit Cir-
cumpolar Conference-mik taine-
Kartumik pilersitsinerup kingor-
na. suleKatigingneK angnertusar-
neKartugssauvoK tikeråKåtåuni-
kut.
månékut tutsiupoK atautsimut
suliniaKatigigfiup sujuligtaissua
Alaskame borgmestere Eben Hop-
son tikerårsaisimassoK landsrådip
sujuligtaissuanik Lars Chem-
nitzimik februarip nålernerane
AalskamukarKussivdlune. lands-
rådip sujuligtaissua KaerKuneKar-
nerminut akuerssisimassoK uner-
påj CKautigineKarpordlo Lars
Chemnitz Eben Hopsonimik tike-
rårsaisimassoK upernåmut lands-
rådip atautsimlnerata angmarne-
Karnigssånut.
tusagkat nåpertordlugit lands-
rådip sujuligtaissua Alaskamu-
karnigssamine nunavtinif pinga-
sunik ilaKartugssauvcK. ilåtigut
tikerårneKåsåput Alaskame igdlo-
Karfif avangnardlersåf Ondarfik
tåssa UgpeKarfik imalunit Bar-
row, Alaskap avangnamut sineri-
åne Prodhoe Bayime uliaKarfig-
ssuit kisale igdloKarfit Fairbanks
åma Anchorage.
Lars Chemnitz til
Alaska i februar?
Inuit samarbejdet skal udbygges gennem udveks-
lingsrejser
Inuit samarbejdet langs polar-
kalotten er nu i rivende udvikling
efter dannelsen af fællesorganet:
Inuit Circumpolar Conference.
Samarbejdet vil blive befæstet
gennem udvekslingsrejser.
Der er forlydender om, at præ-
sidenten for Inuit Circumpolar
Conference, borgmesteren i Ala-
ska, Eben Hopson, har inviteret
landsrådsformand Lars Chemnitz
til at besøge Alaska i slutningen
af februar. Landsrådsformanden
skal have accepteret indbydelsen
og har inviteret borgmester Hop-
son til genvisit i forbindelse med
åbningen af landsrådets forårs-
samling.
Efter forlydendet skal lands-
rådsformanden have tre ledsagere
fra Grønland på Alaskaturen.
Man skal bl.a. besøge Alaskas
nordligste by OrKiarfik (Barrow),
de store oliefelter ved Prudhoe
Bay samt byerne Fairbanks og
Anchorage.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
5