Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 6

Vi drikker tusin-
der af km. om året
Tal om spiritusforbruget
konsulenten
I 1976 har rnan i Grønland druk-
ket 30 millioner dåser øl. En øl-
dåse er lidt over 12 cm høj. Hvis
vi nu lægger øldåserne i forlæn-
gelse af hinanden fra Kap Farvel
og over indlandsisen mod nord,
kunne vi nå det nordligste punkt,
Kap Morris Jesup og retur. Først
omkring halvvejs på returturen
vil de slippe op, altså efter en
strækning på 3600 kilometer. El-
ler fra Kap Farvel kan vi følge
fiskerigrænsen mod nord og nor-
den om Grønland. Dåserne vil da
først slippe op på højde med
Scoresbysund.
Afholdsforeningen Det Blå
i Grønland fra Blå Kors
Kors’ konsulent Thomas Berthels,
oplyser dette i sit brev til AG.
Brevet fortsætter:
DET HALVE SEKUND
Hvert halve sekund får alle i
Grønland, fra spædbørn til de
ældste, en alkoholholdig dråbe i
halsen.
9000 TONS
En øldåse indeholder 300 gram øl.
Der blev i 1976 altså drukket 9000
tons øl.
I Nuuk by er i 1976 solgt 35
millioner liter solarolie. Hvis vi nu
omdanner øl, som er drukket sam-
me år i hele Grønland, til solar-
olie, ville vi kunne opvarme Godt-
håb i fire måneder, og skaffe in-
stitutioner og skibe rigelig solar-
olieforsyning. Vi kan også omdan-
ne øllet til benzin og således for-
syne Nuuk med benzin i otte år,
da der årligt sælges 1,2 mili. liter.
216 LITER TIL HVER
Vi er 50.000 personer i Grønland.
Det vil sige, at alle, fra spæd-
børn til de ældste, årligt har
drukket 216 liter øl. Tilsvarende
tal for Danmark er kun 130 liter.
17,12 KR. I TIMEN
Der bruges årligt 150 millioner
kronpr til alkoholholdige drikke.
Der er 8.760 timer i et år. Derfor
må vi have brugt 17,12 kr. pr.
time året rundt.
Undersøgelser om drikkeri
på arbejdspladsen efterlyses
— af journalist UvdloriånguaK Kristiansen, der her i
sit indlæg giver udtryk for, at sådanne undersøgelser
vil medvirke til at tegne et realistisk billede til brug
for bekæmpelsen af spiritusproblemet
Problemet „drikkeri på arbejds-
pladsen" er et af de væsentlige
spørgsmål, som hidtil ikke er
klarlagt i Grønland i forbindelse
med debatten om og bekæmpel-
sen af alkoholmisbrugets skade-
lige virkninger for samfundet.
Man konstaterer blot, at det uden
tvivl betyder, at produktiviteten
forringes og samfundet mister
mange penge derved.
I andre lande, f.eks. Storbri-
tannien, er man begyndt at inter-
essere sig stærkt for, hvad virk-
ningerne af alkoholindtagelse ko-
ster produktionen.
FIRE MILLIARDER KRONER
Ifølge forfatteren og journalisten
Chris Parøs artikel i „Nørrebro
Avis", som er blevet citeret i de
danske afholdsselskabers tids-
skrift „Agitatoren", menes der, at
alene i England er der 11 alkoho-
lister ud af hver 1000 indbyggere,
og det koster produktionen fire
millioner arbejdsdage om året, og
man regner med, at overdrevent
drikkeri koster næsten fire milli-
arder kroner hvert år.
Folk med alkoholproblemer er
i Storbritannien et problem, fordi
de simpelt hen holder for mange
„blå mandage". Almindelige men-
nesker forsømmer gennemsnitligt
16 dage om året, mens de med
alkoholproblemer er oppe på 121
dage.
NÆRMERE UNDERSØGELSER
SAVNES
Disse oplysninger stammer fra
forskernes undersøgelser, som er
blevet offentliggjort af forman-
den for det britiske alkoholråd,
det konservative parlamentsmed-
lem, sir Bernard Braine.
Det hedder videre, at det briti-
ske erhvervslivs ledere er foruro-
ligede. Kong Alkohol er virkelig
blevet en arbejdslivets fjende,
som det er værd at tage yderst
alvorligt.
Her i Grønland er man også
opmærksomme på problemet, men
nærmere undersøgelser savnes.
Hvor mange forsømmer arbej-
det grundet spiritusmisbrug?
Hvor mange tabte arbejdsdage
drejer det sig om?
Hvor stort et pengetab er der
tale om såvel for familie som for
samfund?
Flere spørgsmål kan der nok
tages med, men ovenstående er af
fundamental karakter.
LANDSRÅDETS
ÆDRUELIGHEDSUDVALG
Hvem skal så foretage sådanne
undersøgelser?
Landsrådets Ædruelighedsud-
valg kan nok stå i spidsen på
landsbasis, mens kommunalbesty-
relserne kan optræde som koor-
dinerende på lokalplan, og un-
dersøgelsen kan nok i praksis
gennemføres løbende af en ræk-
ke virksomheder af såvel sam-
fundsøkonomisk som familieøko-
nomisk betydning.
Årlige rapporter om resultater
af sådanne undersøgelser vil kun-
ne medvirke til at tegne et rea-
listisk billede til brug for bekæm-
pelsen af spiritusproblemet.
UvdloriånguaK Kristiansen.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ASSISTENT
til kommunesekretariatet
En stilling som assistent ved kommunekontorets sekretariats-
afdeling er ledig til besættelse straks eller efter aftale.
Da arbejdet tildels vil komme til at bestå af såvel mundtlig
som skriftlig tolkning, kræves det at ansøgere er perfekt
dobbeltsprogede.
Foruden tolkning forudsættes det at assistenten skal deltage i
sekretariatets daglige arbejde, herunder sagsstyring, udarbej-
delse af oplæg til udvalg og kommunalbestyrelse, møderefe-
rering og ekspedition m.v., hvorfor ansøgere bør have ud-
prægede evner for at kunne arbejde selvstændigt.
Der er beskæftiget 7 medarbejdere i vort sekretariat, og ar-
bejdet er meget interessant og afvekslende, idet nye opgaver
hele tiden kommer til.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst,
og for udenbys ansøgere kan kommunalbestyrelsen — af-
hængig af familieforhold — stille bolig til rådighed, hvorfor
der skal betales husleje/boligbidrag efter gældende regler.
Kommunaldirektøren eller sekretariatschefen kan kontaktes
for yderligere oplysninger, såfremt man måtte ønske dette.
Ansøgninger, med oplysning om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse, bilagt afskrift af eksamensbeviser og eventuelle
anbefalinger bedes inden udgangen af januar 1978 tilsendt:
Sukkertoppen kommune
Kommunalbestyrelsen
Boks 100 . 3912 Sukkertoppen . Telefon 1 32 77
OBS. For den rigtige ansøger vil der være mulighed for at
blive ansat som tjenestemand på prøve, og dermed aflønning
efter 9. lønramme.
imigkavta pQe nunavta kujåmut isuanlt nardlusQmik uiguleriårdlugit ilior-
KartOgaluaruvtigit nunavta avangnamut isua tikeriardlugo kujåmut åipag-
ssånik KiterKutileraluardlugulo aitsåt nungOtsisagaluarpugut... (titartai-
ssok: Anders Nilsson).
Hvis vi nu lægger vore tomme øldåser fra 1976 i forlængelse af hinanden
fra Kap Farvel mod nord, kunne vi nå den nordligste punkt, Kap Jesup.
Først omkring halvvejs tilbage vil dåserne slippe op ... (Tegnet af: An-
ders Nilsson).
Hvor står vi?
Forskellige spørgsmål angående spiritus fra Blå
Kors’ konsulent Thomas Berthels
Dette spørgsmål er meget almin-
deligt her i vort land og i den
øvrige verden. Et ord som alle er
i tvivl eller ikke ved hvilken vej
de skal altid benytter. Vi bruger
det alle sammen, når vi ikke ved
hvor vi er, da vi alle vil gerne
hjem i god behold. Det er godt
at de fleste finder ud af hvor de
står og kommer godt hjem. Vi
har dog haft nogen medmenne-
sker, som har mistet deres ori-
entering og derfor ikke er iblandt
os mere. Det at miste orientering
medfører jo ofte død.
Det ord jeg bruger som over-
skrift, kan vi godt bruge i for-
bindelse med spiritus. Vi er jo i
disse år blevet nødt til at spørge
os selv hvor megen spiritus vi har
brugt i de senere år. Hvor stort
er vort forbrug i forhold til an-
dre? Hvor står vi?
I Grønland har vi først fået frit
spiritussalg kort efter 1950. Vi har
i hele 25 år kunnet købe spiritus
frit. I 25 år har man holdt fester
og man har set tilbage på tiden,
der var gået. Hvordan er det gået
med vort spiritusforbrug?
Ifølge beretning for 1951—55
har vi årligt gennemsnitligt pr.
år drukket vine, øl og spiritus
3,35 liter og 5,85 liter hjemme-
brygget imiaK, i alt 9,2 liter pr.
person pr. år. I slutningen af 1976
er forbruget steget til 19,2 liter
svarende til over 100 pct. stig-
ning.
Man har lavet oversigt i 1973
i 18 lande over spiritusforbrugets
størrelse og ifølge dette kan jeg
se, at vi har således lidt højere
forbrug end alle andre og dermed
slået „rekord".
Derfor må vi spørge: Skal vi
fortsætte i samme spor? Skal vi
prøve at bringe forbruget ned?
Vi må prøve at tage en beslut-
ning som tager hensyn til alle
borgerne. Tuma.
Det første
værftsudvalg
er dannet
De første værftsudvalg er ved at
blive dannet i værftsbyerne i
Grønland, dvs. i Julianehåb, Fre-
derikshåb, Godthåb, Sukkertop-
pen, Holsteinsborg og Egedes-
minde.
Forslaget om oprettelse af
værftsudvalg fremkom på et møde
i GTOs tilsynsråd, og såvel GAS
som KNAPP (den grønlandske ar-
bejdersammenslutning samt sam-
menslutningen af fiskere cg fan-
gere) har stillet sig positivt til
tanken.
Udvalgene, der skal sikre en
bedre kontakt mellem fiskerne og
værfterne, skal rumme repræsen-
tanter for GAS og KNAPP samt
for værfternes ledelse og for
værfternes tillidsmænd.
6