Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 10

GTO-status over
grønlandiseringen
af byggesektoren
En række eksempler på, hvor langt man er nået, og
hvad der endnu mangler
Hvor langt er man nået med
„grønlandiseringen" af boligbyg-
geriet? Dette spørgsmål har en
GTO-arbejdsgruppe søgt at be-
svare i en rapport, som blev af-
leveret til Grønlandsrådet på se-
neste møde i København. Skal
man på grundlag af rapporten
udforme et meget generelt svar,
så må det blive noget i regning af,
at „grønlandiseringen" ikke er
nået voldsomt langt på ret mange
emråder, men at der alligevel er
sat skred i en udvikling, som vil
fortsætte.
GTO-arbejdsgruppen opstillede
i 1973 fem hovedmål for arbejdet
med at udvikle den grønlandske
byggesektor.
FØRSTE MÅLSÆTNING
Første målsætning var uddannel-
se af arbejdere i bygge- og an-
lægssektoren. Her noterer rap-
porten, at der er sket en betydelig
uddannelsesaktivitet på Special-
arbejderskolen. GTO har samar-
bejdet med skolen og har bl.a. ar-
rangeret praktikantuddannelse på
byggepladserne. GTO har aktivt
deltaget i planlægningen af den
EFG-uddannelse, som i august
1977 er startet i Sisimiut efter en
model, som ikke afviger ret me-
get fra den, som GTO i sin tid
foreslog.
ANDEN MÅLSÆTNING
Målsætning nr. 2: Udvikling af en
grønlandsk teknologi — forenk-
ling og standardisering af bygge-
riet.
Her nævner GTO-rapporten
selvbyggerhusene som et typisk
eksempel for forenkling og tilpas-
ning til grønlandske forhold. Et
andet eksempel på at gøre bygge-
riet mere egnet for lokal arbejds-
kraft er boligbyggeriet'på Peters
Fjeld i Påmiut. Her blev gennem-
ført en væsentlig nedskæring af
varianterne inden for de forskel-
lige boligtyper. Og man studerede
her mulighederne for at forenkle
bygningernes tilpasning til ter-
ræn, udformning af fundamenter,
etablering af kloak- og vandled-
ninger samt tilrettelægningen af
arbejdet.
Disse erfaringer søgte man at
bruge ved byggeriet i „område IV
vest" i Ilulissat. Men det variere-
de byggeri — rækkehuse, kæde-
huse og eenfamiliehuse — gjorde
det vanskeligt at forenkle f.eks.
funderingsarbejdet. Det var me-
ningen at lade køkkener, skabe og
andet fast inventar udføre af lo-
kale værksteder. Af økonomiske
grunde blev man imidlertid tvun-
get til at indkøbe fabriksfremstil-
let inventar som til andet byggeri
i Grønland. Men på en række an-
dre punkter lykkedes det at gen-
nemføre forenklede byggeformer,
f.eks. er alle ledninger til varme,
vand og el monteret synligt i åb-
ne, opvarmede rum.
Det næste byggeri, som GTO
håber at kunne „grønlandisere" i
større udstrækning, er den plan-
lagte bebyggelse i Malenelandet
ved Nuuk.
TREDJE MÅLSÆTNING
Det tredie målsætning fra 1973
var at udforme bygningerne, så
de danner et by-miljø, der passer
til den grønlandske natur og kli-
maet. Denne målsætning er i de
senere år i stigende grad ført ud
i virkeligheden i form af række-
huse og kædehuse som afløsere
for etagehusene. GTO-rapporten
bemærker dog her, at man af øko-
nomiske grunde ikke kan opgive
etagebyggeriet fuldstændigt. Men
en blanding af forskellige byg-
ningsformer vil også kunne til-
godese miljø og grønlandsk byg-
geskik.
FJERDE MÅLSÆTNING
Fjerde målsætning gik ud på at
Proklama
1 det insolvente likvidationsbo GOTA — Godthåb Restaura-
tions- og Handelsvirksomhed A/S i likvidation — er endelig
opgørelse under henvisning til Aktieselskabslovens § 130, stk.
2 fremlagt til eftersyn for selskabets aktionærer og kreditorer
på advokat G. Munk-Brydes kontor, Søndre Hernnhutvej 23,
3900 Godthåb i 3 uger regnet fra den 13. januar 1978.
Godthåb, den 6. januar 1978
Advokat Gunnar Munk-Bryde
Boks 238 . 3900 Godthåb
MINI GOLF amitsoK, takuminartOK
taimak ilimanarane
mamamik ulivkårpoK
Den slanke, elegante MINI GOLF
har større nydelse end man
skulle tro der
var plads til
udvikle projekteringsprincipper,
som fører til enkle og overskue-
lige projekter. GTO søger at rea-
lisere dette gennem en enkel
fremgangsmåde, hvorefter der fo-
retages en planlægning af tegnin-
gernes omfang og en nummere-
ring for hver enkelt opgave.
FEMTE MÅLSÆTNING
Den femte målsætning optager
det meste af GTO-rapporten. Det
drejer sig om mulighederne for
at fremstille byggemateriale og
byggekomponenter i Grønland.
Her har det vist sig, at de
grønlandske skibsværfter i ledige
perioder har kunnet gennemføre
en vis omfattende produktion af
forskellige dele til byggeri. Denne
ekstra-produktion beløb sig i 1974
til ca. 1 mili. kr. og i 1975 til ca.
2,7 miil. kr. Der foregår stadige
undersøgelser af nye muligheder
for værfterne, f.eks. stålkorstene
til institutions, og erhvervsbyg-
geri, ståltanke, m.v.
GTO-rapporten peger på en
række områder inden for bygge-
riet, hvor en grønlandsk produk-
tion måske kan komme på tale,
og derfor bør undersøges grun-
digere:
En let betontype — styropor-
beton — som fremstilles af ce-
ment, sand og en slags plastkug-
ler kan muligvis produceres i
Grønland. Betonen bruges f.eks.
ved isolering af kældergulve.
Skumplast til udfyldning af hal-
rum, tætning af fuger, m.v. kan
måske også med fordel produce-
res lokalt.
GTO , KGH og kvindeforenin-
gerne arbejder i fællesskab på et
projekt vedrørende samlemøbler,
som skal færdiggøres i Grønland.
Delvis produktion af vinduer i
plast og aluminium kan også kom-
me på tale.
GTO har også planer om i for-
bindelse med stålskibsværftet i
Nuuk at indrette en opfyldnings-
station for ilt, så man undgår
transporten af tomme og opfyldte
iltflasker til og fra Grønland.
Endelig lægger GTO op til, at
der startes en fabrikation af
plastmaling på basis af fiskeolie,
og at mulighederne for at etable-
re værksted til reparation af glas-
fiberjoller bliver undersøgt.
Grønlandsrådets drøftelser i for-
bindelse med denne GTO-rapport
drejede sig iøvrigt mest om, hvor-
dan man opnår bedre vedligehol-
delse og mindre voldsomt slid i
det grønlandske boligbyggeri. Der
er enighed om at søge at inddrage
den lokale befolkning i drøftel-
serne omkring et nybyggeri så
tidligt som muligt. En sådan med-
indflydelse fra de kommende be-
boeres side vil betyde en større
ansvarsfølelse og dermed større
omhu for boligernes udseende,
mener flere af Grønlandsrådets
medlemmer.
-h.
Idékonkurrence
til en idrætsmærkat
Præmierne bliver på 5.000, 3.000 og 2.000 kr. Salget
af idrætsmærkaten vil i løbet af fem år skabe en
idrætsfond på 1 miil. kroner
Grønlands Idræts Forbund stifter
i forbindelse med 25 års jubilæet
den 3. september i år en idræts-
fond, hvis midler skal komme ved
salg af en idrætsmærkat, som
første gang skal sælges i løbet
af sommeren 1978. Man regner
med, at salget af idrætsmærkaten
vil tilføre fonden 1 mili. kr. i lø-
bet af de første fem år.
Idrætsmærkaten vil blive trykt
i 30.000 ark med 50 stk. pr. ark,
som vil blive forsynet med fort-
løbende numre på kantstrimlen
til brug ved en lodtrækning.
Mærkaten skal sælges i KGHs
butikker og private butikker for
12,50 kr. pr. ark. Omkring jubi-
læumsdagen foretages den første
lodtrækning.
Førstepræmien bliver den hidtil
største i Grønland, nemlig på
15.000 kr. Andenpræmien er på
10.000 kr. og tredjepræmien på
5.000 kr. Derudover er der 10 ge-
vinster på hver 1.000 kr. samt 20
gevinster på hver 500 kr.
I forbindelse med udgivelsen af
idrætsmærkaten har GIF nu ud-
skrevet en idékonkurrence, som
udløber den 20. februar. Forsla-
gene skal være indtil fire farver
samt eventuelt guldbronce i A4
eller A5 format og sendes til
Grønlands Idræts Forbund.
Ved sidste repræsentantskabs-
møde godkendtes planerne om
udgivelsen af idrætsmærkaten.
Præmierne til idékonkurrencen
er stillet til rådighed af Grøn-
landsbanken og Bikuben og ud-
gør henholdsvis 5.000, 3.000 og
2.000 kr.
GIF gør opmærksom på, at
idéforslagene skal være uden
signatur. Deltagerne skal derfor
sende deres navne i en særskilt
kuvert..
Julut
Temperaturen steg
39 grader på et døgn
Meget urolige vejrforhold præger vinteren i Grønland
Særlige grønlandske forhold gjor-
de sig gældende for vejrets ved-
kommende i de to første vinter-
måneder, december og januar.
Der var tale om en „skidt vinter"
i gammeldags forstand. Vejret var
meget uroligt. I perioder var al
flytrafik indstillet med stor op-
hobning af passagerer langs ky-
sten til følge. Endnu i midten af
januar var juletrafikken ikke helt
afviklet, cg mange planlagte rej-
ser gik i vasken.
Omskifteligt vejr med pludse-
lige og store temperatursvingnin-
ger prægede december og januar.
Kulde med minus 20 grader i Di-
skobugten og minus 15 i midten
af kysten forvandledes til plus-
grader i løbet af få timer. Sne-
storm og styrtregn vekslede. I
sidste uge steg temperaturen i
KangerdlugssuaK (Søndre Strøm-
fjord) fra minus 38 til plus en i
løbet af et døgn! Der var dage,
hvor temperaturforskellen i vejr-
stationerne langs kysten var over
40 grader.
De ustabile vejrforhold kom-
mer i høj grad til at influere på
fiskeriet. Fiskeri har så godt som
været umuligt for mindre både,
og de store både har haft mange
liggedage. Julut.
10