Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 27

nyt om navne . uvdlorsiortut taissariagdlitdlo . nyt om navne . uvdlorsiortut taissariagdlitdlo . nyt om navne . uvdlorsiortut taiss
Mogens Boserup isumakulugpalugdluiie åssilineKarsimassoK Sisimiune
atautsimérssuarnerme KajårKap saornganik tunitfsimavdlune.
Mogens Boresup med et bekymret udtryk ved Sisimiut konferencen, hvor
man gav ham et kajak-skelet.
Mogens Boserup toKuvoK
Kursusskole
pisso rtartårpoK
1960-ikune nunavtine politikime
pingåruteitardluarsimassoK, pro-
fessor Mogens Boserup, toKuvoK
67-inik ukioKardlune. g-60 udval-
gime aningaussarsiornikut suju-
nersuissutut navssårtuvoK sume
inungorsimanermik. atuagkiå
„Kalåtdlit-nunåne aningaussar-
siornikut politike" pissufauvoK
sume inungorsimaneK pingasori-
ardlune landsrådip akueringmago.
Mogens Boserup, Københavnip
universitetiane prcfessoriussoK i-
nuiaKatigigtut aningaussarsior-
nermik inoKatigingnutdlo tunga-
ssutigut påsisimassaligtut nunat
tamalåt akornåne ilisimaneKartoK,
soKutigingnigdluarsimavoK nu-
navtine ineriartornermik. ardla-
leriardlune uivssumisitsissardlu-
nilo kamagtitsissarpoK isumanik
nutårdluinarnik saritumiussissar-
nermigut, taimatut isumaKarpoK
kalåtdlit OKausé ineriartornermut
akcrnutaussut, Kavdlunåt OKausé
naligigsitaunigssamut kisimik av-
Kutigssauvdlutik. aulisarneruv-
taoK sujunigsså tutsuvigingitdlui-
narpå. aulisarneK piniarnerdlo
kisisa nunavtine aningaussarsior-
nikut sujunigssausorai, tåukulo
eurcpap kitåmiuisut pigigsåle-
En meget betydningsfuld skikkel-
se i 60-ernes grønlandspolitik,
professor Mogens Boserup, er død
67 år gammel. Som økonomisk
konsulent for G-60-udvalget var
han opfinder af fødestedskriteriet.
Hans bog „økonomisk politik i
Grønland" var årsag til, at lands-
rådet hele tre gange vedtog føde-
stedskriteriet.
Mogens Boserup, der var pro-
fessor ved Københavns universi-
tet i national økonomi og inter-
national kendt ekspert i befolk-
ningsspørgsmål, nærede en le-
vende interesse for udviklingen
i Grønland. Flere gange vakte
han opsigt og vrede på grund af
sine radikale synspunkter. Man
mente således, at det grønland-
ske sprog var en hindring for ud-
viklingen. Det danske sprog var
døren til ligestilling. Mogens Bo-
serup havde heller ingen tiltro
til fiskeriets fremtid. Han så in-
gen andre økonomiske mulighe-
der end fiskeri og fangst, som
ikke ville være i stand til at bære
riartornigssamut tungavigssåu-
ngitdluinartutut unerdlugit. tai-
maingmat nunavta inuerusarne-
Karnigsså periarfigssatuausorå.
tamåna pivdlugo Boserupip er-
Karsautai politikerinit pingårute-
Kartunit ardlalingnit akuerssorne-
Karput, sordlo taimane nunavti-
nut ministeriusscK A. C. Ncrmann
OKarpoK kajumissutsimik Dan-
markimut nugternigssaic taper-
sersorine.
Boserupip ardlaleriardlune isu-
mane oncåsårissut kalåtdlit tu-
ngånut igdlersortarpai, sordlo Si-
simiune atautsimérssuarnerme
kalåtdlit 46-ussut pilersingmåssuk
uvdlumikut ineriartornerup tu-
ngavia.
atautsimérssuarneK pivdlugo
pingårnerutitamik AG-me ag-
dlautigissaKarpoK: „Mogens Bo-
serup åma atautsiminerme ang-
nertoKissumik pingårutenarpoK.
isumai ilalerneKångikaluarput,
kalåtdlitdle påsitipai OKausé kul-
turiatdlo navianartorsiortineKa-
lersut. isumaminik iméinåunge-
Kissunik Boserupip kalåtdlit sini-
kajårnerånit itertipai."
ilumume, Mogens Boserup asu-
linåungilaK. Jørgen Fleischer.
en samfundsudvikling af vest-
europæisk standard, hvorfor en
organiseret affolkning var den
eneste mulighed. Boserups tan-
ker herom fik genklang hos flere
betydende politikere bl. a. davæ-
rende grønlandsminister A. C.
Normann, som gik ind for en fri-
villig flytning til Danmark.
Boserup forfæggtede ved flere
lejligheder sine provokerende
synspunkter over for grønlænder-
ne, således ved Holsteinsborg
konferencen i 1970, hvor 46 grøn-
lændere lagde kimen til den nu-
værende udvikling.
Om konferencen skrev AG i en
leder: „Mogens Boserup fik også
en stor betydning for konferen-
cen. Hans synspunkter fik gan-
ske vist ikke tilslutning. Men han
fik grønlænderne til at indse, at
deres sprog og kultur var truet.
Boserup fik med sine radikale
synspunkter grønlænderne til at
vågne op af deres søde slummer".
Jo, Mogens Boserup var ikke
forgæves. Jørgen Fleischer.
36-nik ukiulik Knud Lynge ja-
nuarip autdlaricautånit Nungme
Kursusskolime iliniartitsinermut
pissortångortineKarpoK.
Knud Lynge, nungmiussoK, sa-
nassutut sulisimavoK 1973-ime
Kalåtdlit-nunane inussutigssar-
siutitigut iliniartitaunermut ator-
finigtineKarnigssame tungånut,
taimane Specialarbejderskolimik
taigutilingme iliniartitsissungor-
dlune. 1977-ime junimit decem-
berimut Knud Lynge Sisimiune
igdluliortiternermut sanaortor-
nermutdlo atuarfigtåme sulivoK.
Kalåtdlit-nunane inussutigssar-
siutitigut iliniartitsinerup agssag-
ssornermut tungassortaine pissor-
tat kalåliussut avdlat mardluk
tåssa Ejvind Christoffersen savi-
minilerinermut atuarfingme pi-
ssortaussoK kisalo Barselaj Eze-
kiassen umiarssuåricat nålagag-
50-IFssok
nunavtine politimesteriusimassoK
Jørgen Hertling, 50-inik ukioKa-
lerpoK januarip 15-iåne. politi-
mesteriuvoK 1963-imit 1971-imut.
måna Bikubenime nunavtinut tu-
ngassutigut konsulentiuvoK.
Jørgen Hertling sujuligtaissu-
vok Atåssutip Danmarkime ing-
mikortoKarfiane. sulissutigingnig-
tuvoK Nup kommuniane piging-
neicatigigfingmik „K’aKuk“-mik
autdlarninermik.
Jørgen Hertling kalåtdlinit su-
jugdlersauvdlune inatsisinik ili-
niagartutut soraerumérpoK.
50 år
Tidligere politimester i Grønland,
Jørgen Hertling, fyldte 50 år, den
15. januar. Han var politimester
fra 1963 til 1971. Nu er han kon-
sulent i Bikuben i grønlandske
forhold.
Jørgen Hertling er formand for
Atåssut afdeling i Danmark. Han
er initiativtageren ved oprettel-
sen folkeaktieselskabet „K’aKuk"
i Nuuk kommune.
Jørgen Hertling var den første
grønlænder, der tog juridisk em-
bedseksamen.
65-lisso k
iliniartitsissoK Karl Møller, Ma-
nitsoK, 65-inik ukioKalerpoK ja-
nuarip 14-iåne. OKalugtualiortar-
dlunilo agdlautigissaKartarsima-
vok nunavtine avisine. sujorna
sarKumersipå kalåtdlimik iliniar-
titsissumik OKalugtualiane nuåna-
rineKardluartoK. Karl Møllerip
ernera AirigssiaK Møller Nungme
seminariame iliniartitsissuvoK.
65 år
Lærer Karl Møller, ManitsoK,
fyldte 65 år, den 14. januar. Han
har skrevet noveller og artikler
i de grønlandske blade. For to år
siden udgav han en roman om en
grønlandsk lærer. Han er far til
adjunkt AKigssiaK Møller.
tOKUSSOK
Ilulissane utorKait igdluåne naju-
galik Elisabeth Street decembe-
rip 29-åne loKusimavoic 71-inik
ukioKardlune. Elisabeth Street ja-
nuarip åipåne ilissauvoK.
Dødsfald
Malene Petersen, Pamiut, er død
efter nogen tids sygdom. Hun blev
77 år. Malene Petersen var datter
af den navnkundige storfanger
Pavia Petersen.
ssåinut atuarfingme pissortau-
SSOK.
inussutigssarsiutitigut iliniartit-
sinerme pissortaKarfingmit nalu-
naerutigineKarportaoK 1977-ip
78-ivdlo nikineråne inussutigssar-
siutitigut iliniartitsinermut tu-
ngassunik ikiortit 43 atorfeicarti-
taussut, saviminilerinermut atuar-
fingme, umiarssuårnat nålagag-
ssåinut atuarfingme, igdluliorti-
ternermut sanaortornermutdlo a-
tuarfingme, inungnik isumaging-
ningnerme sulissugssanik atuar-
fingme kisalo kursusskolime.
sulissussunit tåukunånga 27-t
mardlungnik oKausiliuput.
Den 36-årige Knud Lynge er fra
den 1. januar ansat som leder af
uddannelsesaktiviteterne ved Kur-
susskolen i Nuuk.
Knud Lynge, der er fra Nuuk,
har været beskæftiget som byg-
ningssnedker indtil han blev an-
sat i den grønlandske erhvervs-
uddannelse i 1973. Her startede
han som faglærer på den davæ-
rende specialarbejderskole. Fra
juni til december i 1977 virkede
Knud Lynge som faglærer på den
ny bygge- og anlægsskole i Sisi-
miut.
arKit pivdlugit
nutårsiagssat
sarKarmiortårtOK
Elværkime pissortaic Poul E.
Christiansen, Nuk, sarKarmiortår-
simavoK ridder af Dannebrcg-
imik.
80-lissugssaK
sapåme januarip 22-ane Lea To-
biassen, Nuk, 80-inik ukioKaler-
dlune inuvigsiusaoic. ukiorpag-
ssuarne kivfatut sulissimavoic si-
nerissavdlo ilarujugssuane ilisari-
simaneKardlune. Lea asanartoru-
jugssuvoK ikinguterpagssuaKar-
dlunilo. — inunivne ajortumik pi-
neKarsimångisåinarpunga, tamå-
nalo agsut nuånårutigalugulo ku-
jåssutigåra, OKarpoK.
tOKUSsumik
nalunaerut
Malene Petersen, Påmiut, sivisu-
jåmik nåparsimarérdlune toKusi-
mavoK. 77-inik ukioKalerpoK. Ma-
lene Petersen piniartorssup tuså-
massap Pavia Petersenip panigå.
72-inik ukiulik
n ug t erissun fn g o rto k
Nungme sujornatigut kredsdom-
meriusimassoK, Peter Nielsen,
måna 71-inik ukiulik, kalåtdlit
CKausinik nugterissunertut sorae-
rumérdlune angussisimavoK. so-
raerningornerme kingorna Dan-
markime najugaKalerame Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfingme
aulajangersimångikaluartumik
nugterissartutut sulisimavoK. ki-
siane nugterissunertut soraeru-
mérnerme akuerissaunermut ata-
titdlugo sujornatigornit angneru-
ssumik akigssarsissalisaoK.
Knud- Lynge.
Der er udover Knud Lynge to
grønlandske skoleledere i den
grønlandske erhvervsuddannelses
håndværkerfag, nemlig Ejvind
Christoffersen på Jern- og Metal-
skolen og Barselaj Ezekiassen på
Skipperskolen.
I øvrigt oplyser erhvervsuddan-
nelsen, at der ved årsskiftet 1977-
78 er ansat i alt 43 pædagogiske
medarbejdere på de erhvervsfag-
lige skoler, Jern- og Metalskolen,
Bygge- og Anlægsskolen, Social-
pædagogisk Skole samt Kursus-
skolen.
27 af disse medarbejdere er
dobbeltsprogede.
Lars Emil stiller
op tillandstinget
Folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansen agter at stille op til lands-
tinget ved valget i april 1979. Han
har besluttet at trække sig tilba-
ge fra folketinget for i tide at for-
berede valgkampen. Lars Emil
Johansen har til radioavisen be-
kræftet forlydender herom. Han
trækker sig tilbage, når hjemme-
styrekommissionens arbejde er
færdigt.
Der er endnu ikke taget be-
slutning om, hvem der skal afløse
Lars Emil Johansen i folketinget.
Hans suppleanter er borgmester
Henrik Lund, K’aKortoK og sko-
leinspektør Niels Svendsen, Nuuk.
Lars Emil
Land stin gimut
Kinigagsså-
ngortmiarpoK
fclketingimut ilaussortaK Lars
Emil Johansen landstingimut Ki-
nigagsséngortilerssårpoK aprilime
1979 Kinersinigssame. aulajanger-
simavoK folketingimit tunuarni-
ardlune Kinigagssångortiniarnine
piarérsardluarsinaujumavdlugo,
tamatumunga tusatsiagkat Lars
Emil Johansenip radioavisimut
ugpernarsarpai. OKarpoK folke-
tingimit tunuarniardlune hjem-
mestyrekommissionip suliå iner-
pat.
sule aulajangerneKångilaK kiap
Lars Emil Johansen folketingime
kingoråsanerå. sivnissugssarai
borgmester Henrik Lund, K’aKor-
toK åma skoleinspektør Niels
Svendsen, Nuk.
Mogens Boserup er død
Kursusskolen
får ny leder
28