Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 21

Grønlandsk forslag som
grundlag for forhandlinger
Det grønlandske forslag om struktureringen af Inuit-
samarbejdet skal danne grundlag for realitetsfor-
handlingerne i begyndelsen af marts 1978 i Nain,
Labrador
Det foreløbige forretningsudvalg
for inut fællesorganisationen, Inu-
for inuit fællesorganisationen,
Inuit circumpolar Conference, har
ton D. C. i dagene 16. og 17. de-
cember 1977. Det grønlandske for-
slag til strukturering af inuit-
samarbejde, der er udarbejdet og
sendt inden udgangen af oktober
1977 og som gennem juridisk as-
sistance er sikret mod lovstridig-
hed, blev gjort til forhandlings-
grundlag.
Forslaget går i al korthed ud på,
at inuit-samarbejde skal bygge på
en „frivillig" organisation. Orga-
nisation skulle være repræsentant
for de tre regioner, Alaskas, Ca-
nadas og Grønlands inuitter i
kanaliseringen mellem
1. de tre regioners regionale or-
ganer indbyrdes,
2. mellem de regeringer, der
har suverænitet over disse regio-
ner, og
3. mellem de tre regionale or-
Uddannelse som
sundhedsmedhjælper
Unge kvinder og mænd kan den 1. august 1978 påbegynde
den 3-årige uddannelse til sundhedsmedhjælper.
Ansøgere må være fyldt 18 år og have mindst 9 års skolegang
afsluttet med statskontrolleret prøve i dansk og regning med
karakteren 6 eller derover.
Endvidere kræves 1 år i huset eller andet praktisk arbejde.
Ansøgere må have et godt helbred såvel psykisk som fysisk.
Uddannelsen giver ansættelsesmuligheder ved plejen af pa-
tienter på sygehusene, som hjælpere ved sundhedsplejerske-
arbejdet, i mere selvstændige stillinger på udstederne og
andet arbejde inden for det grønlandske sundhedsvæsen.
Ansøgningsskemaer og nærmere oplysninger om uddannelse,
løn- og boligforhold m.v. fås ved henvendelse til distrikts-
lægerne og ledende sygeplejersker på kysten, arbejdsmar-
kedskontorerne, Sundhedsmedhjælperskolen og landslæge-
embedet.
Ansøgningsskema, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere
arbejdsgiver, indsendes inden den 1. april 1978 til Sundheds-
medhjælperskolen, Boks 601, 3900 Godthåb.
sundhedsmedhjælperimut
iliniartitauneK
arnat angutitdlo inusugtut 1. august 1978-imit ukiune pinga-
sune sundhedsmedhjælperingomiardlutik ilinialersinåuput.
KinuteKartut 18-inik ukioKalersimåsåput sivikinerpåmigdlo
ukiut 9 atuarsimåsavdlutik danskime regningimilo nålagauv-
fingmit nåkutigineKartumik misiligtinermik naggasemeKar-
simassumik. misiligtinerme karaktere 6-iusavdlune angneruv-
dlunilunit.
åma piumassarineKarpoK ukiume atautsime igdluminigssaK
avdlatutdlunit sulisimanigssaK.
KinuteKartut pendgsusåput tarnimikut timimikutdlo.
iliniarårnerme atorfinigtoKarsinauvoK nåparsimavingne nå-
parsimassunik paondngnigtutut, sundhedsplejerskep suline-
rane ikiortitut, nunaKarfingne nangminerssorneruvdlune su-
liamik suliaKartutut åmalo. Kalåtdlit-nunåne perKingnigssa-
mik isumagingningnerup iluane suliamik avdlamik suliaKar-
tutut.
skemat KinuteKarfigssat åmalo iliniarneK, akigssarsiat inig-
ssaKarnermutdlo il. il. tungassut pivdlugit påsissutigssat er-
sserKingnerussut pineKarsinåuput distriktslægenut, sinerissa-
me sygeplejerskenut pissortaussunut, agdlagfingnut sulivfig-
ssarsiortarfingnut, Sundhedsmedhjælperskolemut landslæge-
Karfingmutdlo sågfigingningnikut.
skema KinuteKarfik atuarfiup sulisitsissorisimassavdlo okøu-
seKautåinik ilalerdlugo nagsiuneKåsaoK 1. april 1978 tikitinago
unga: Sundhedsmedhjælperskolen, Boks 601, 3900 Godthåb.
Landshøvdingen over Grønland
ganer og de tre regeringer, når
løsningen af opgaverne kræver en
fælles indsats og fælles ekspertise.
Organisationens arbejde skal
foregå gennem de eksisterende
råd i Alaska, Canada og Grønland,
der hver for sig er opbygget i
henhold til lovgivningen i de tre
områder.
OPBYGNING
De tre regionale organer skulle
i deres sekretariater tilgodese
dette samarbejde. Desuden skulle
de udpege repræsentanter til en
forsamling, hvis opgave vil være
at bygge bro over de forskellige
faktorer, der er med til at splitte
Inuits (statslige, kirkelige, tekni-
ske, kommunikationsmæssige m.
m.). Denne forsamling skulle have
et forretningsudvalg, bestående af
formand og tre næstformænd (evt.
yderligere tre medlemmer) sam-
men med et sekretariat/dokumen-
tationscenter, der holder liv i de
beslutninger, som forsamlingen
har vedtaget som samarbejdspro-
jekter. Desuden skulle forsamlin-
gen nedsætte arbejdsgrupper, der
skulle tage sig af ganske konkrete
opgaver for at give samarbejdet
et indhold. Endvidere skulle disse
grupper foretage de tekniske, lov-
tekniske, sociale og lignende un-
dersøgelser, hvor eventuel kom-
munikation mellem de tre regio-
ner er påkrævet.
ARBEJDSGRUPPER
Forslaget indeholder allerede op-
fordring til at nedsætte seks
arbejdsgrupper til behandling af
1. fornuftig anvendelse og be-
skyttelse af ressourcerne i inuit-
områderne.
2. Bevarelse, styrkelse og ud-
vikling af alle aspekter af inuit-
sprog og kultur.
3. Udvikling og forbedring af
mulighederne for inuitkommuni-
kation og -transport.
4. Udvikling af fangstregule-
ringssystemer, der passer bedre til
fangerfolk.
5. Udvikling af meningsfuld
arktisk (miljø)politik.
6. Udvikling af udvekslingspro-
grammer.
Forslaget vil blive realitetsbe-
handlet til næste møde i Nain,
Den nye retskrivning
skal gælde i Alaska
Samarbejdet mellem Inuitterne i Alaska, Canada og
Grønland skal udbygges, ikke mindst på det kul-
turelle område
Samarbejdet mellem inuitter i
Alaska, Canada og Grønland
skal nu intensiveres, ikke mindst
på det kulturelle område. Ved
juletid vedtog Inugpiat i Alaska
at gå over til den nye grønland-
ske retskrivning, fortæller Jens
Lyberth, Ottawa. Og der er be-
stræbelser i gang for at gøre
den nye grønlandske retskriv-
ning gældende i hele inuit-ver-
den.
Inuit fællesorganet, Den cir-
kumpolare Conference, ønsker
at inuitter i Alaska, Canada og
Grønland skal betragtes som eet
folk. Der arbejdes nu på større
radiokontakt og elevudveksling
mellem de tre lande. Det er me-
get vanskeligt at få opholdstilla-
delse, også for den studerende
ungdom. Den cirkumpolare Con-
ference undersøger nu mulighe-
derne for lempelse af reglerne for
indrejsetilladelse. Jens Lyberth
har i den anledning talt med det
canadiske ministerium for de
nordlige anliggender samt med
grønlandsministeren.
Men også på andre områder øn-
sker man nærmere samarbejde.
Fællesorganet for inuitterne har
således vedtaget, at der skal væ-
re ens regler i de tre arktiske
lande med hensyn til olieefter-
forskning, sikring imod forure-
ning og fredning af fangstdyr.
Julut
an galat rtseKatigfgfig put
Grønlands Rejsebureau

billetit pisiarisinauvatit:
Billetbestilling:
Telefon: (01 92) ØB 83 83 -rejser
Telegram: „inukrejser“
Pr. brev:
inukJé

Slagelsegade 1 .2100 Kbh. 0
PA MINDRE END ET
MINUT ER DE FRI MED
SNOW-
GRIP
6 størrelser — også den
til Deres bil
importør for Grønland Radiogros A/S 9270 Klarup
Professor Robert Petersen,
Labrador, i begyndelsen af marts
1978.
En medarbejder i Det hvide Hus
gjorde rede for arbejdet på Det
hvide Hus’ kontor for inuit, hvor
ikke mindst i forbindelse med be-
grænsningen af inuit hvalfangst
Det hvide Hus’ stab havde været
til støtte for inuit. Muligheden
for yderligere støtte i Inuit-sam-
arbejde blev drøftet, hvor drøf-
telsen havde mere karakter af
orientering.
SPROGET
Et par gange deltog professor
Robert Petersen i møder om den
sproglige kommunikation. Under
disse møder blev det vedtaget
at bruge de samme bogstaver til
de samme fonemer og i øvrigt
give de forskellige dialekter „or-
tografi", mens man samtidig bi-
beholder en stavelsesskrift, der
forbedres til at dække fonemerne.
Et sprogudvalgsmøde forberedes
i Alaska i januar 1978 for at drøf-
te standardisering af bogstavsy-
stemet i de tre inuitområder. Det
hænger på en måde sammen med
planerne om at få udarbejdet ord-
bøger i de tre områder. Grund-
laget for drøftelserne i disse mø-
der var et papir, som professor
Robert Petersen har udarbejdet:
„A new orthography for the Ca-
nadian Inuit (Eskimo)".
„BILL 101“
Quebec-regeringens „bili 101“
(lovforslag 101), der kun vil yde
støtte til engelskundervisning til
de grupper, der har engelsk som
deres „naturlige" udtryksmiddel,
har sat inuit i Canada i en grim
situation. Hvis „bili 101“ ophøjes
til lov vil uddannelses- og kom-
munikationsmulighederne for inu-
it indbyrdes cg med andre blive
meget forringede. Derfor har inuit
i Canada brugt en masse tid og
kræfter på at blive betragtet an-
derledes i denne forbindelse før
„bili 101“ bliver vedtaget. I den-
ne forbindelse har forskellige mi-
noritetsgrupper i Canada prote-
steret kraftigt imod gennemførel-
sen af „bill 101".
Northern Quebec Inuit Associa-
tion, der er bange for sproglig
isolering fra de inuit, der har en-
gelsk som det første fremmed-
sprog, har udtrykt et ønske om
specialstatus, hvis „bill 101“ op-
højes til lov. På grund af dette
ønske er organisationen blevet så
upopulær hos myndighederne i
Quebec-provinsen, at alle de ca-
nadiske inuit-organisationer lister
på tåspidserne og passer på ikke
at fremkalde noget, der kan op-
fattes som provokation selv i for-
bindelse med de store linjer i fæl-
les inuit kulturel samarbejde.
Spørgsmålet om finansiering af
samarbejdet blev også drøftet på
mødet. Men da der hermed er for-
bundet nogle problemer, der yder-
ligere trænger til undersøgelse, er
dette spørgsmål endnu ikke afkla-
ret. kp.
22