Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 17

Arktisk Institut overlever
— foreløbig frem til 1979
Instituttets daglige leder, tidligere landshøvding
N. O. Christensen: — Vi har ikke spor lyst til at
landshøvdingiusimassoK N. O. Christensen Arktisk Institutime inime sut-
dlivingmine. N. O. Christensen Institutip sujulerssuissuinut agdlagtauvoK,
sujulerssuissunutdlo ilaussortåuput: sujuligtaissox tåssa Nationalmuse-
umime nåkutigdltssutut KutdlersaussoK, Helge Larsen, sujulerssuissunut
ilaussortat tåssa landsrådime ilaussortaK Konrad Steenholdt, Kalåtdlit-
nunåta landsrådia, sujunersorte Jørgen Hertling, landsdommeriusimassoK
Henning Brøndsted, Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik, skoledirektøriusi-
massoK Chr. Berthelsen, Det Grønlandske Selskab, civilingeniør Aksel
Mikkelsen, Kraemers Fond, åma universitetslektor Børge Fristrup, Køben-
havnip universitetia.
Tidligere landshøvding N. O. Christensen i arbejdsværelset på Arktisk
Institut. N. O. Christensen er sekretær for instituttets bestyrelse, som har
denne sammensætning: Formand er overinspektør ved Nationalmuseet,
Helge Larsen. Bestyrelsesmedlemmer er landsrådsmedlem Konrad Steen-
holdt, Grønlands Landsråd, kommitteret Jørgen Hertling, fhv. landsdom-
mer Jørgen Hertling, fhv. landsdommer Henning Brøndsted, MfG, fhv.
skoledirektør Chr. Berthelsen, Det Grønlandske Selskab, civilingeniør
Aksel Mikkelsen, Kraemers Fond, og universitetslektor Børge Fristrup,
Københavns Universitet.
lægge os til at dø
Det er skæbnetider for den selv-
ejende institution Arktisk Institut
i København, oprettet 1954 af
grønlandsfareren Ejnar Mikkel-
sen. Omlægningen af Den Viden-
skabelige Kommission for Grøn-
land medførte i 1976, at Arktisk
Institut gled ud af sin faste plads
i finansloven. Det faste, årlige
statstilskud bortfaldt. Der var al-
vorligt optræk til lukning i 1977.
men så lagde Tuborg-Fondet
50.000 kr. på bordet, og instituttets
liv er foreløbig forlænget med eet
år frem til 1979.
Tidligere landshøvding N. O.
Christensen, som er daglig leder af
Arktisk Institut, fortæller, at der
kræves i hvert fald 100.000 kr. i
årligt tilskud for blot at holde
institutionen kørende på laveste
gear og undgå lukning. For 1978
håber man på en statsbevilling på
40.000 kr. plus de 50.000 kr. fra
Tuborg og ca. 10.000 fra anden
side.
DERFOR ER ØKONOMIEN
KRITISK
Instituttets økonomiske vanskelig-
heder består bl. a. i, at det er me-
get svært at opnå tilskud fra
f.eks. private fonds eller et fast,
årligt statstilskud blot fil kontor-
drift. Mulighederne er straks
bedre, hvis instituttet kan søge til-
skud til konkrete projekter.
— Derfor arbejder vi i det kom-
mende år på at udforme sådanne
projekter. Meget gerne på forslag
ude fra, siger N. O. Christensen.
Bestyrelsen håber, at det på denne
måde vil lykkes at drive institut-
tet videre og få udbytte af de
værdifulde samlinger, som insti-
tuttet rummer.
EN GRØNLANDSK
PERSONALHISTORIE
N. O. Christensen siger, at det i
denne forbindelse kan være en
oplagt opgave at genoptage og vi-
dereføre det forarbejde, som er
gjort på Arktisk Institut, med at
udarbejde en personalhistorie for
Grønland.
— Instituttet råder over et væld
af personalhistoriske oplysninger
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk. vær. fra kr. 60,-
dobb. vær. fra kr. 120,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 - 2770 Kastrup
Tlf. (01) 50 21 23

om fremtrædende grønlændere,
deres slægtsforhold m. v., men
indsamlingsarbejdet hermed op-
hørte for en del år siden på grund
af økonomiske forhold. Det er på
høje tid, dette arbejde genoptages.
Den generation af grønlændere,
der sidder inde med væsentlige
oplysninger om de pågældende
personer, er folk i en fremrykket
alder, siger N. O. Christensen.
Han tilføjer, at instituttets le-
delse selv overvejer at udarbejde
et projekt for videreførelse af det
personalhistoriske arbejde og an-
søge staten og Grønlands Lands-
råd om midler hertil.
— Arbejdet kræver omfattende
studier af arkiver og kirkebøger
og oplysninger skaffet på anden
måde. Det er et projekt af kultur-
historisk værdi, og jeg tror, der
vil være stor interesse for det i
Grønland, siger N. O. Christensen.
GULDGRUBE FOR
VIDENSKABEN
Arktisk Institut har til huse i en
gammel, rummelig villa på L. E.
Bruuns Vej i Charlottenlund i det
nordlige København. Villaen ejes
af „Skibsreder C. Kraemer og Hu-
stru Mathilde Kraemers Grøn-
landsfond". Fonden stiller villaen
til rådighed tillige med et kontant
beløb til vedligeholdelse og andre
driftsudgifter.
Huset er — for en lægmand at
se — en guldgrube for viden-
skabelig forskning vedrørende
Grønland, måske først og frem-
mest vedrørende de store grøn-
landsekspeditioner. I kælderen,
hvor skibsrederen i sin tid havde
billardsalon, findes på rad og
række samlinger af arkivalier fra
flere grønlandsekspeditioner. I
stueetagen er der et bibliotek med
nogle tusinde bind, der iblandt
mange sjældenheder. På væggene
uvurderlige malerier med grøn-
landske motiver. I etagen oven-
over måske verdens største foto-
samling med motiver fra Grøn-
land.
BIBLIOTEKET
N. O. Christensen:
— Det er uomtvisteligt, at Ark-
tisk Institut rummer materiale af
betydelig historisk værdi.
Arktisk Instituts bibliotek er på
5-6.000 bind, her af flere meget
gamle og sjældne bogværker —
her til en komplet samling af
Atuagagdliutit fra første nummer
til den avis, De sidder med i hån-
den. Instituttet modtager fortlø-
bende et antal tidsskrifter fra fle-
re lande om arktiske emner og er
f. eks. i besiddelse af en kopi af
det britiske „Scott Polar Research
Institute“s kæmpemæssige kata-
log over bøger og andet trykt ma-
teriale om arktiske og antarktiske
forhold — et katalog, der stadig
ajourføres, men som Arktisk In-
stitut hidtil ikke har haft kræfter
til at ordne.
FOTOSAMLINGEN
Fotosamlingen i Arktisk Institut
er sandsynligvis verdens største
med motiver fra Grønland.
— Vi har 30-35.000 fotos og ne-
gativer helt tilbage til 1860erne.
Dette er en enestående samling og
et klenodie for Grønland, siger
N. O. Christensen. Fotosamlingen
er heller ikke fuldstændigt regi-
streret. Talrige negativer har al-
drig været lavet til billeder. Sam-
lingen er opstået ved gaver fra
mange sider. Instituttet har såle-
des modtaget flere store samlinger
fra danske, som har opholdt sig i
Grønland i en årrække. Mange af
dem blev fremragende fotografer.
Fotografen Jette Bangs samling
har vi intakt. Instituttets samling
omfatter dog ikke de seneste år.
GRØNLANDS.
EKSPEDITIONERNE
Arkivalierne fra de store grøn-
landsekspeditioner både i forrige
og i dette århundrede er også af
historisk værdi. Nogle af sam-
lingerne dækker den pågældende
lige fra den første korrespondance
om ideen med ekspeditionen til
ekspeditionens dagbøger og frem
til den afsluttende rapport. Der er
således omfattende arkivaliesam-
linger fra bl. a. følgende ekspedi-
tioner: Den litterære Grønlands-
ekspedition, Danmarks-Ekspedi-
tionen, Alabama-ekspeditionen og
der er arkivalier fra for eksempel
Gustav Holms og V. Gardes samt
Carl Ryders ekspedition i Øst-
grønland.
INFORMATIONSCENTER
Arktisk Instituts formål er at
være informationscenter om ark-
tiske forhold med særligt henblik
på Grønland. Instituttet skal virke
for at udbrede kendskabet til ark-
tiske egne og de folk, der bor her.
Instituttet skal også formidle for-
bindelsen mellem Danmark,
Grønland og udlandet om arktiske
forhold.
Sådan står der i vedtægterne,
og til daglig søger instituttet at
løse denne opgave ved at stille
biblioteket til rådighed for inter-
esserede skoler eller studerende,
hjælpe uddannelsesinstitutioner
med at skaffe oplysninger og ma-
teriale om Grønland, udlåne dele
af instituttets beskedne etnografi-
ske samling til udstillinger og lig-
nende. En lille, udstoppet isbjør-
neunge gør i denne forbindelse
stor lykke!
— VI VIL IKKE DØ!
Instituttet har åbent på hverdage
fra kl. 10 til 15. Det grønlandske
Selskab har kontor i instituttets
bygning. Instituttets personale
yder i øvrigt sekretærassistance
til forskellige foreninger med til-
knytning til Grønland, og insti-
tuttets lokaler bruges jævnligt til
møder og foredrag.
— Med andre ord, slutter N. O.
Christensen, vi synes, at der fore-
går så meget, og at instituttet rå-
der over så værdifulde samlinger
og materiale, at vi ikke har den
ringeste lyst til at „lægge os til at
dø“. Det er fortsat af betydning,
at Arktisk Institut overlever som
et privat, uafhængigt institut, der
kan påtage sig opgaver af værdi
for det grønlandske samfund og
forholdet mellem Danmark og
Grønland. Vi er i høj grad mod-
tagelige for forslag om sådanne
opgaver, f. eks. forskningsmæs-
sige. Vi har ganske vist ikke i
øjeblikket videnskabeligt perso-
nale, men vi vil kunne bistå med
at tilrettelægge eventuelle forsk-
ningsprojekter. -h.
J
N. O. Christensen inime sujornatigut billardertarfingme, tåssanilo Arktisk Institut uvdlumikut torxortaKarpoK
Kalåtdlit-nunåne ilisimassagssarsiornerpagssuarnit pissunik.
N. O. Christensen i den tidligere billardsalon, hvor Arktisk Institut i dag opbevarer arkivalier fra mange grøn-
landsekspeditioner.
18