Atuagagdliutit - 20.03.1980, Qupperneq 18

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartuni
Nyt aftalenævn er
instrumentet som kan
skabe en lønudjævning
Det offentlige aftalenævn får ansvaret for lønfast-
sættelsen for alle offentligt ansatte i Grønland —
uenighed mellem Siumut og Atåssut om metoden
for valg af nævnets formand
Det grønlandske landsting har
sagt ja til oprettelsen af det of-
fentlige aftalenævn, der måske
bliver det instrument, som kan
gennemføre en udjævning af løn-
forskellene inden for offentlige
ansatte og give dødsstødet til fø-
destedskriteriet. En længere de-
bat afslørede ved 1. behandlingen
af lovforslaget enighed mellem si-
umut og atassut i landstinget om
hovedlinierne for aftalenævnets
virke. Loven søges ikraftsat fra 1.
januar 1981, og den første over-
enskomstperiode, som nævnet får
ansvar for, indledes den 1. april
1981.
Markant uenighed var der om
metoden for valg af nævnets for-
mand. Atassut går ind for, at
statsministeren udpeger ham. Si-
umut ønsker, at han skal udpeges
i enighed af nævnets seks med-
lemmer. Og sådan blev det efter
afstemning i tinget. Landsstyrets
formand, Jonathan Motzfeldt,
fremlagde lovforslaget, hvis
grundlag blev skabt i hjemmesty-
rekommisionen. — Kommissio-
nen lagde afgørende vægt på, at
der med respekt for statens og
hjemmestyrets principielle ret til
at forhandle og fastsætte regler
for eget personale, blev etableret
et samarbejde med henblik på at
sikre ensartede vilkår for offent-
ligt ansat personale. Og det er et
af hovedformålene med aftale-
nævnet.
Aftalenævnets opgaver
Der var i hjemmestyrekommisio-
nen enighed om:
1. At kun aftalenævnet som
part kan indgå aftaler på de of-
fentlige arbejdsgiveres vegne for
personale i Grønland.
Inflationssikring af kapital -
køb lejlighed, villa eller ejen-
dom - og vær sikker på ka-
pitalgevinst.
Vi har mange emner inden
for al fast ejendom og kan
også tilbyde administration
af ejendomme i Deres fra-
vær. Kontakt os helt uforbin-
dende pr. brev, telefon eller
telex og hør vore tilbud.
C j C II il« III S II il II il 1‘ I
Tietgens Plads 11,8100 Arhus C
Tlf. 06-12 77 88.Telex 68111 kftek dk.
2. At det påhviler aftalenævnet
at fastlægge og virke for en for
nævnets deltagere rimelig-og fæl-
les lønpolitik.
3. At aftalenævnet indgår de
aftaler, der på arbejdstagers side
angår personer, som er ansat eller
ansættes ved institutioner m.v.,
der modtager offentligt tilskud til
deres drift, eller for hvem ministe-
ren, hjemmestyret eller en kom-
mune stadfæster ansættelsesvil-
kårene.
4. At aftaler, som angår tjene-
stemænd eller tjenestemandslig-
nende personale indgås efter de
derom gældende regler, idet det
dog var de grønlandske repræsen-
tanters opfattelse, at disse regler
burde forhandles i aftalenævnet.
Herudover var der i hjemme-
styrekommissionen enighed om,
at en række andre spørgsmål
trængte til afklaring, bl.a., om
personale, der ansættes på vilkår,
som ikke er fastlagt i kollektive
overenskomster med arbejdsta-
gerorganisationer, kan ansættes
uden at deres ansættelsesvilkår
forinden er godkendt af aftale-
nævnet.
Tjenestemændene
— M.t.h. tjenestemændene er op-
nået enighed om, at aftalenævnet
forhandler med tjenestemandsor-
ganisationerne fortsatte Jona-
than Motzfeldt. Da tjeneste-
mandsforhold både i folketinget
og landstinget er et lovgivnings-
anliggende, har det været nød-
vendigt at udforme forslaget til
lov om aftalenævn således, at lo-
ven ikke omfatter løn- og ansæt-
telsesvilkår for tjenestemænd,
men at ministeren for Grønland
og hjemmestyret hver for sig kan
bemyndige aftalenævnet til på sin
vegne at føre forhandlinger og
indgå aftaler med tjenestemæn-
denes centralorganisationer.
Formands-valget
Jonathan Motzfeldt oplyste, at
under forhandlingerne om lov-
forslaget med ministeriet for
Grønland, kommunernes lands-
forening og hjemmestyret er
grønlandske synspunkter i al væ-
sentligt imødekommet.
— Aftalenævnets bestyrelse
skal bestå af en formand og seks
medlemmer, hvoraf to udpeges af
hver af de deltagende parter,
nemlig MfG, hjemmestyret og
grønlandske kommuner. Forman-
den er i forslaget foreslået ud-
nævnt af statsministeren. Men
landsstyret finder, at de tre par-
ter efter en fælles, enig indstil-
ling, bør udpege formanden, er-
klærede Jonathan Motzfeldt.
Vetoretten
Der er også indbygget en slags
veto-ret i aftalenævnets retnings-
linier. Om denne sagde landssty-
reformanden:
— Beslutningerne i nævnet
træffes normalt ved stemmefler-
hed. Men der er åbnet mulighed
for, at en af parterne kan kræve,
at beslutningen ikke skal omfatte
ansatte under denne myndighed.
Det har været en forudsætning
for både staten og hjemmestyret,
at der skal være mulighed for at
sige nej til en lønpolitik for deres
egne ansatte, som de ikke kan gå
ind for. Men det er en forudsæt-
ning for nævnets egnethed, at
denne »vetoret« benyttes så sjæl-
dent som muligt. Den skal helst
kun være en tilskyndelse til at
forhandle sig til enighed, sagde
Jonathan Motzfeldt.
Nævnets »domicil«
— Nævnet vil få kontor i Dan-
mark og Grønland. Det skal ses
på baggrund af dagligt samarbej-
de med organisationer, m.v.,
hvoraf nogle har hjemsted i Dan-
mark, nogle i Grønland. Det er
imidlertid lige så klart, fremhæve-
de Jonathan Motzfeldt, at tyng-
den efterhånden flyttes til Grøn-
land, efterhånden som personalet
forventes at organisere sig i de
faglige organisationer i Grønland.
— Lovforslaget er godkendt af
tj enestemandsorganisationerne,
og der har været udbredt forståel-
se for forslaget hos hovedparten
af øvrige organisationer, fortsat-
te landsstyreformanden. SIK har
gjort opmærksom på, at man kun
har haft mulighed for en kort be-
handling i hovedbestyrelsen. SIK
forbeholder sig derfor at vende
tilbage til landstyret, når aftale-
nævnet har været drøftet i SIK’s
lokalafdelinger, tilføjede Jona-
than Motzfeldt, der sluttede med
at indstille forslaget til vedtagel-
se i landstinget.
Siumuts synspunkter
Som ordfører for siumut under-
stregede landsstyremedlem Lars
Emil Johansen, at hensigten med
aftalenævnet kun er et virke for
ensartet løn- og ansættelsesvilkår
for offentligt ansatte i kommu-
nerne, landstingets administrati-
on og statens institutioner i
Grønland.
— Vetoretten betyder, at ingen
af de tre parter i nævnet er bun-
det til de andres afgørelse. Men si-
umut mener, at vetoretten pri-
mært skal bruges til at forhandle
sig til enighed, sagde Lars Emil
Johansen og fortsatte:
Begrundelsen for
formandsvalg
— Vi lægger i siumut stor vægt
på, at parterne i nævnet selv ud-
peger nævnsformanden i enighed.
Så undgår vi, at den part, der
måtte på forhånd bemyndiges til
at udpege formanden, derved får
en særlig gennemslagskraft i for-
handlinger. Vi ønsker, at dette
forslag fremføres under behand-
lingen i folketinget.
— Vi mener, at nævnet burde
have hovedkontoret i Grønland,
men akcepterer en overgangsord-
ning således at vægten mere og
mere lægges i Grønland, efterhån-
den som den nødvendige ar-
bejdskraft fra Danmark så vidt
muligt organiserer sig i Grønland.
Derved kan vi undgå, at styring
af løn- og arbejdsvilkår i Grøn-
land sker uden for Grønland, be-
mærkede Lars Emil Johansen.
Samarbejde med SIK
Han understregede meget stærkt,
at der med oprettelsen af aftale-
nævnet på ingen måde er taget
Jonathan Motzfeldt
skridt mod at overføre danske
hovedaftaler eller arbejdsmar-
kedsregler til Grønland. — Dette
er et internt hjemmestyreanlig-
gende, som hjemmestyret må for-
handle med vore egne organisati-
oner.
Til slut sagde Lars Emil Johan-
sen, at Siumut tilstræber et nært
samarbejde mellem landsstyret
og SIK i denne sag. — Hvis der
ikke kan nedsættes et specielt sa-
marbedsudvalg, så må der i hvert
fald gives SIK en rimelig chance
for at fremkomme med synspunk-
ter, før forslaget sendes til be-
handling i folketinget.
Atassuts synspunkter
Landstingsmedlem Lars Chem-
nitz var atåssuts ordfører i sagen:
— Vi udtrykker tilfredshed
med, at nærværende lovforslag
sikrer statens og hjemmestyrets
principielle ret til suverænt at for-
handle og fastsætte regler for
eget personale, og at der bliver
etableret et samarbejde med
henblik på at sikre ensartede vil-
kår for ansatte under forskellige
offentlige arbejdsgivere.
— Dette harmonerer med hidti-
dig praksis, således at man und-
går en uheldig konkurrence om
personalet. Lovforslaget svarer
til hjemmestyrekommissionens
forslag, og derfor vil Atassut i
landstinget tiltræde med følgende
bemærkninger, fortsatte Lars
Chemnitz:
— Atassut går ind for mulighe-
den for bemyndigelse til aftale-
nævnet til at føre forhandlinger
med tjenestemandsorganisatio-
ner.
Rigsfællesskabet
— At statsministeren i henhold til
forslaget udnævner formanden
for nævnet mener atassut blot
harmonerer med rigsfællesska-
bet, da det drejer sig om et nævn,
hvor rigsfællesskabet samarbej-
der.
— Atassut har haft betænkelig-
heder med hensyn til »vetoret-
ten«, fordi den ikke helt harmone-
rer med formålet: At sikre ensar-
tede vilkår. Men vi vil gå ind for
ordningen, fordi den kan søges
rettet ved den lov-revision, der er
åbnet mulighed for i 1982, sagde
Lars Chemnitz, der iøvrigt erklæ-
rede sig enig i, at aftalenævnets
domicil, hjemsted, efterhånden
flyttes til Grønland, såfremt per-
sonalet indgår de i grønlandske
faglige organisationer.
SIK for folketingsvalg?
I det efterfølgende replikskifte er-
klærede Lars Chemnitz, at Atas-
sut intet har imod, at SIK inddra-
ges i drøftelserne. — Men vi kan
ikke gå ind for, at der som følge af
rådslagning med SIK skal frem-
komme ændringsforslag til loven,
hvis den ellers er vedtaget i land-
stinget forinden.
Landstyref ormand Jonathan
Motzfeldt pegede på den mulig-
hed, at SIK i givet fald kan få
foretræde for det folketingsud-
valg, der behandler sagen i Dan-
mark.
Otto Steenholdt atassut: —
Det er beklageligt, at landsstyret
ikke har forhørt sig om SIK’s me-
ning på et tidligere tidspunkt.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt: — SIK har givet
landssretten en foreløbig tilken-
degivelse, men har altså ønsket
lokalafdelingernes synspunkter
taget med. Og det har vi taget til
efterretning.
Afstemningen
Debattens ordstyrer, landsstyre-
medlem Moses Olsen, kunne der-
efter konstatere, at der i landstin-
get ved 1. behandlingen var
grundlæggende enighed om op-
rettelsen af aftalenævnet med
undtagelse af metoden for for-
mandsvalg. Ved afstemningen
sagde 8 Atassut-medlemmer nej
til at ændre lovforslagets oprinde-
lige tekst, hvor statsministeren
udpeger aftalenævnets formand.
Men 13 siumut-stemmer vedtog
det ændringsforslag, at aftale-
nævnets seks medlemmer i enig-
hed skal udpege nævnets for-
mand.
-h.
18