Atuagagdliutit - 20.03.1980, Qupperneq 35

AG
sujuligtaissoK
agdlagfeKarfigdlo
ajorineKartut
GTO-p nåkutigdITssoKarfiane ilaussortat kalåtdlit
kigsautigåt atautsimTnerit sujorxutdlugit piarérsar-
figssarigsårnerulernigssartik.
GTO-mut tungassut pivdlugit a-
tautsimitartut atautsimineråne
Københavnime inernenarnåmer-
tume atautsimitartunut ilaussor-
taussut kalåtdlit sujuligtaissu-
mingnut agdlagfenarfingmutdlo
såkortumik kajumigsåruteKarput
sujunigssame atautsimltarnig-
ssane uvdlormut onalåserissag-
ssanut atortugssat pivfigssau-
gatdlartitdlugo nagsiunenartar-
nigssånik.
Borgmester Holger Sivertsen,
Ilulissat, tåukununga atautsimi-
tartunut ilaussortauvoK: — a-
tautsimitartut tåuko ministeri-
mut sujiinersuissartuput. tamåna
angis&rssuarnik piumassanaute-
KartarpoK suliagssat amerdlaså-
tigut angnertårujugssåssartut
misigssornigssåinut periarfigssa-
KartariaKardluta piarérsardluar-
simavdluta atautsimltarniåsa-
gavta. atautsiminermut måna i-
nemåmersumut atatitdlugo a-
tautsiminerput aitsåt autdlar-
tingmat atautsimissutigssanut i-
låssutigssårarpagssuit takussu-
tigssat uvdlormutdlo onalåseri-
ssagssat amerdlavdluinartut pisi-
mavagut.
pivfigssardiiorneK
nåkutigingnigtutut atautsimltar-
tut sujuligtaissuat, arkitekt Hol-
ger Langkilde: — atautsiminer-
mut piarérsauteKarnigssamut
pivfigssakitdliorsimavugut, er-
Korpordlo ilåssutigssat takussu-
tigssaussut uvdlormutdlo onalu-
serissagssanut atortugssat ilait
kinguslnarujugssuåkut tåkune-
rat, nugterisitsinerup ajornartor-
siutauneranik ilåtigut pissutenar-
tut. nautsorssåtigårputdle ataut-
siminigssaK agdlåt tugdliussoK
pitsaunerussumik piarérsarfigi-
savdlugo periarfigssanåsavdluta,
Langkilde nangitdlune onarpon.
kalåtdlit atautsimitartunut
tåukununga ilaussortaussut uv-
dlormut onaluserissagssat ilåssu-
titdlo takussutigssaussut pivfig-
ssauvdluartitdlugo pissarnigssa-
nut kigsauteKarnerinut ilåtigut
pissutauvoK atautsiminerup su-
jornatigut nålagkersuinikut sule-
Katigingnik tåssunga atassunik,
kommunalbestyrelsinik avdlanig-
dlo onalonatigingnernårtarnig-
ssamik kigsautenarnen, nåkuti-
gingnigtåvdlutik atautsimitartut
atautsiminerine nangmineK Ka-
non isumaKarnermingarnit ang-
nertunerussumik tunulianutig-
ssanardlutik penataussarniåsa-
gamik.
nålagkersuinermut
tungassut
nåkutigingnigtutitauvdlutik a-
tautsimitartune tåukunane su-
liagssat nålagkersuinermut
tungassortait ingasåunavérsår-
tarpavut. tåssame Kalåtdlit inat-
sissartuine kommunalbestyrelsi-
nilo nålagkersuinikut anguniaga-
Karnen ilusilernenartugssauvon.
taimåitordle erssemigsumik kig-
sautiginartarpoK nåkutigingnig-
tutitatut atautsimitartut ilau-
ssortaisa suliagssat ilait nålag-
kersuinikut sulinermit kimigsi-
manenartut isumerfigissåsagait,
Holger Langkilde onarpon. — a-
tautsimitartut tåuko ilaussor.tait
kalåtdlit amerdlaningormata su-
junertarissauvoK ministere suju-
nerssortåsavdlugo sulivfenarfiup
ingerdlatsivfiuvdlo GTO-p sulia-
rissaisa inuiaKatigisssutsimut
tungatitdlugo Kanon kingunenar-
nigssait pivdlugit, tåssanilo soru-
name nålagkersuinermut tunga-
titdlugo nanon isumernerit ilau-
ssarianarput, sujuligtaissuat
naggatåtigut onarpon.
nåkutigingnigtuvdlutik ataut-
simitartut ilaussortait Københav-
niminermingne periarfigssanarti-
nenarput GTO-p ingmikortonar-
fisa tamaisa takussarnigssånut,
taimailiorneK penatautinenardlu-
ne ingerdlatsivfiup tåussuma ing-
mikortonarfisa ilaisa Kalåtdlit-
nunånut nungnenarnigssaisa er-
KarsauteKarfigineKarnerånut.
Kalåtdlit-nunåne
inatsisartut......
— påsissarianåsavarpume GTO-p
ingmikortortaisa ilait sordlit Ka-
låtdlit-nunånut nungnenarsinåu-
sassut nunavtine inatsissartut
pivfigssångornerane aulajangi-
sagpata GTO teknikimut tunga-
ssut pivdlugit sujunersuissori-
savdlugo, Holger Sivertsen onar-
pon.
nåkutigingnigtutitatut ataut-
simitartut pilerssårutinik uvdlu-
ne måkunane GTO-p sangmissari-
ssainik påsissutigssinenarput,
sordlo imermik nukiliutenarnig-
ssamut periarfigssanik aumar-
ssuarnigdlo piainigssamut tunga-
titdlugo misigssuinernik.
uran onautsimik atautsimig-
dlunit tainenångilan
nåkutigingnigtutitatut atautsi-
mitartunut ilaussortan Odån Ol-
sen: — sordlo påsissutigssinenar-
pugut månåkorpiaK aumarssuar-
nik Afrikame pisivdlune Kalåt-
dlit-nunånukåussinigssaK akiki-
nerusassoK Kalåtdlit-nunåta ki-
tåne aumarssuarsiorfingmik ang-
mainigssamingarnit. aumar-
ssuarsiorfingne amerdlanerussu-
ne aumarssuit samuminartut
piarnenartarput. uvagutdle Ka-
låtdlit-nunåne aumarssuavut Kå-
nap iluaniput. tamatuminga pi-
ssuteKartumik Kaertiterinena-
ngåtsiartarianarpoK, tamånalo
aumarssuarnik piainiardlune a-
kitsorsautaussut ilagåt. uvanga i-
ma påsissaKarpunga, Kalåtdlit-
nunåne aumarssuarnik piainig-
ssan ima amerdlatigissunik ani-
ngaussartornartugssauvon tai-
mailiorniarnigssap autdlartingi-
nerane agsut ernarsautigernig-
sårtarianardlune, Odån Olsen o-
narpoK.
— uranimik piainen nåkuti-
gingnigtutitatut atautsimitartu-
ne OKalonatigissutigineKarpa?
— OKautsimik atautsimigdlfl-
nit uran tainenångilan, åmalume
onaluserissagssan tåuna avdla-
nut ilauvon, Odån Olsen naggatå-
tigut onarpon.
-h.
200.000 fugle er ringmærket
Siden Zoologisk Museum i Kø-
benhavn i slutningen af 1940’erne
Begyndte en systematisk ring-
mærkning af fugle i Grønland er
der ringmærket omkring 200.000
fugle, fortæller dr.phil. Finn Salo-
monsen i bladet »Forskning i
Grønland«. I 1978 blev ringmær-
ket 6.909 fugle, og dette antal er
meget nær gennemsnittet for de
32 år, der har været mærket fugle
i Grønland.
Af de ca. 200.000 mærkede fug-
le er omkring 12.000 genfanget,
deraf over 10.000 i selve Grøn-
land. — Når det lykkedes at ring-
mærke i Grønland, men ikke i an-
dre arktiske lande, skyldes det, at
landets ledelse — i hvert fald den-
gang — var stærkt centraliseret
under »Grønlands Styrelse’s« reg-
ie, og at al merkantil foretagsom-
hed var monopoliseret af Den
Kongelige Grønlandske Handel,
oplyser Finn Salomonsen.
En embedspligt
— Dette blev udnyttet ved ring-
mærkningen, der fandt sted på en
ganske anden måde end andre ste-
der, ja for så vidt var enestående i
verden. Mens den ellers udføres af
frivillige fugleinteresserede, blev
ringmærkningen i Grønland gjort
til en embedspligt for de daværen-
de kolonibestyrere og udstedsbe-
styrere.
Arbejdet med ringmærkningen
har været fordelt på tre instituti-
oner: Carlsbergfondet har ydet
betydelige bevillinger til metal-
ringene og lønninger af medarbej-
dere, Grønlandsministeriet har
også deltaget i udgifterne, og Zo-
ologisk Museum i København har
ledet undersøgelsen. Der er of-
fentliggjort ca. 25 videnskabelige
afhandlinger om ringmærkningen
samt et større værk, der analyse-
rer hele materialet, oplyser Finn
Salomonsen.
Resultaterne
Ringmærkningen har både viden-
skabelig betydning og betydning
for fangst og jagt. — For visse
fuglearter kan man på basis af
ringmærkningens resultater god-
tage en intensivering af beskyd-
ningen uden skadevirkning for be-
standen. For andre arter må man
opfordre til at vise større måde-
hold, eventuelt indføre tidsbe-
stemte fredninger, oplyser Finn
Salomonsen. — Det var ikke
mindst på grund af ringmærknin-
gens klare tal, at naturfrednings-
rådet under landsrådssamlingen i
1960 kunne gå ind for fredning af
en række fuglearter, forslag, som
blev mødt med stor velvilje og
forståelse i Landsrådet.
-h.
atuartartut agd/agait. læserne skriver
soruna Siumup isume avdlångortikå?
isumaga maligdlugo pissusigssa-
misungilan Siumup Kalåtdlit-nu-
nåne augtitagssat pivdlugit a-
tautsimltitaliame ilaussortai
Kuånerssuarne misiligaivdlune
piainerit Risømilo milisiligainerit
pivdlugit avdlamik isumersi-
mangmata. ilisimassåka nåper-
tordlugit Siumup politikerisa tåu-
korpiait augtitagssat pivdlugit a-
nutsinermut udvalgiusimassume
måna Kuånerssuarne Risømilo i-
ngerdlånenartut akuerisimavait.
tauva nåumatit ardlalialuinå-
nguit nångiunerisigut isuman av-
dlångortinenartarianångilan, su-
jornatigutdlo pivfigssan misili-
gaivigssatut akuererigan unigtit-
dlugo. taimailiornerup kalåtdlit
politikeré nangminerssorneruv-
dlutigdlo onartugssat tatiginå-
ngitsungortisavai.
isumanarpunga uranip piarne-
narneranut, atortugssiarinenar-
neranut atomilunit atordlugo nu-
kigssiorfingne atornenarneranut
tungatitdlugo ulorianautinik ang-
nertunik penarnera erssernigsu-
mik ugpernarsinenarsimångit-
son. isumangnaitdlisautit pitsa-
rujugssuput. åmame påsinardlui-
narpon nukigssiutit aumarssuar-
tortut atornenarnerat atomitor-
tunit avatangissinut ulorianarne-
russon.
Kalåtdlit-nunåta kujatåne ura-
nimik piainigssap pilerssårusior-
nerane aningaussarsiornikut su-
livfigsssanartitsiniarnikutdlo pe-
riarfigssat pitsaussånere issigi-
ssarianarpavut. uvanga nangmi-
nérdlunga nåumatine ardlalingne
Kalåtdlit-nunåne augtitagssar-
siorfingme nutåliame, Mårmori-
lingme, sulisimavunga misiligta-
ganarfigalugulo, isumanarpunga-
lo sulivfenarfit taimåitut uvdluv-
tine kalåtdlit aningaussarsioriar-
figssaisa pitsaunerpait ilagigait.
nahgititdlugulo erssernigsarsi-
nauvara isumangnaitdlisautit pit-
saungårmata Mårmorilingme ki-
nalunit isumakulutigssanångit-
son.
taimaingmat sujunigssame Ka-
låtdlit-nunåne augtitagssanik
piainerme periarfigssat isumatu-
sårdluta misigissutsitdlo tunga-
vigivatdlårnagit issigissarianar-
pavut — åmåtaon uranimik piai-
nen ernarsautigalugo.
Peter Kleist,
Mårmorilingme Atåssutip
sujuligtaissua.
EF nåkutigdnsitaKartanaKarpoK
EF-imut akerdliugaluardluta nå-
lagauvfenatigingne någgårtut a-
ngertunik ikingnerusimanerat
pivdlugo EF-imut avdlatut ajor-
nartumik ilaussortångorsimagav-
ta, imåilerpugut EF-imut inung-
mlt inungmut ilaussortaulersi-
mavdluta, — tåssa ingmivtinut
sussagssarenatigilersimavugut.
åmalo nalungilarput tamavivta i-
natsisit atåne inugavta. taimåitu-
mik tåuko niuvenatigit sonutigi-
ssarianardluinarpåt nunavta ilau-
ssortanatiminik ajornartorsiorti-
nenartarnera. sapåtip akunera ki-
ngugdlen tyskit kitdlit nanon ag-
tigisumik uniornutitsitigissartut
aitsat pasinenalerpon, nalungilar-
putdlo nangale taimailiortarnerat
pasitsåunenarsimasson.
EF-imut ilaussortat nunarput
Kanon agtigissumik sonutigigåt
nalungilarput, taimåitumigdlo å-
ma sonutigissarianardluinarpåt
nunavta piumasså atarnisavdlu-
go. kalålipalugaluardluta inatsi-
saitsungilagut. EF-imutdlo aker-
dliussugut EF-imut nanigdleriar-
sinåungilagiut isumavtigut, ilau-
ssortanativtinit taimatut pine-
nartuartitdluta.
nålagauvfenatigiussugut ani-
ngaussanik sipisorssungilagut,
taimåitumigdlo kigdlenarfingme
nåkutigdlinen 100 procentingorti-
sinaunago, — sordlume radio-avi-
sime onartonarton. taimåitumik
kalåtdlit nålagkersuissugut sågfi-
gissarianarpavut, åmalume nåla-
gauvfenativta nålagkersuissue,
EF piumassanarfigissarianaråt
umiarssuarnik niuvenatigit pigi-
ssånik atausinåungitsumik dan-
skit nåkutigdlissue umiarssuit ta-
persernuvdlugit. umiarssuitdlo
tåuko tamarmik EF-ip akihgai
Danmarkimérssunik nunavtinér-
sunigdlo nutdlersanartarianar-
tut. imalunit nålagåt anugtuilo
EF-ip iluaningånit pissussaria-
nartut, åmalume inugtåt.
Landsstyre EF-imut akerdliu-
game isumanatausinåungikaluar-
ton ninuvigerusungnaraluarpon
una agdlagan kimit pisånera a-
pernutautinago atautsiminigssa-
me tugdlerme onatdlisaitsiarnut-
dlugo. Avanerssuarmine lands-
tingimut ilaussortan sågfigisi-
naugaluardlugo. kisiåne måne nu-
nanarfivtine kommunip landstin-
givdlo avatånikavta tamanut a-
tuagagssångordlugo sarnumiupa-
ra.
ArrutaK Kristiansen,
Dundas 19/2.
Ronson Premier eller Electronic.
Der er altid en Ronson der passer.
RONSON alle tiders lighter
35