Atuagagdliutit - 20.03.1980, Qupperneq 20

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartuni
Denne overførsel medfører
nemlig nødvendigheden af en ny
lov for Grønland om erhvervs-
mæssigt fiskeri, fangst og ny lov,
der skal erstatte »lov for Grøn-
land om erhvervsmæssigt fiskeri,
fangst og jagt«. Og foruden den
nye lov vil det være nødvendigt
at få afklaret forholdene både i in-
ternational retlig henseende og i
forhold til EF.
Lovforslag kan ventes
Lars Emil Johansen tilføjede:
— Forslaget fra Niels Carlo
Heilmann er ikke ukendt tankeg-
ang for mig som landsstyremed-
lem for erhvervsmæssige anlig-
gender. Jeg har såvel personligt
som i kraft af mit partipolitiske
mandat ved flere lejligheder ud-
talt mig til fordel for en sådan
tanke. Når der endnu ikke er sket
noget konkret, så skyldes det ude-
lukkende, at vi i landsstyreområ-
det for erhvervsmæssige anlig-
gender ønsker belysning af hele
det lovmæssige grundlag, før et
eventuelt initiativ tages. Jeg ag-
ter at fremsætte lovforslag, så
snart de nævnte forhold er afkla-
ret.
Vi må sige stop
Siumuts ordfører, Pavia Nielsen:
— Som bekendt udgør de leven-
de ressourcer, og dermed også fi-
skeriet, grundlaget for vores er-
hvervsliv, hvor fiskeriet er vigtig-
ste gren. Alligevel henter mange
udenlandske fiskere store fangst-
mængder fra vores territorium
uden at betale afgifter. Vi må
stoppe denne udvikling. Vi er der-
for enig med Niels Carlo Heil-
mann i, at fremmede fiskere bør
betale afgefter i de sydlige fiskeri-
territorier bestemt efter fangst-
mængderne.
Pavia Nielsen understregede
også nødvendigheden af at få af-
klaret de nationale og internatio-
nale regler, før lovgivningsarbej-
det sættes igang. — Endelig fin-
der vi det også nødvendigt med
en nærmere undersøgelse af, om
et EF-land (Grønland) kan indføre
afgifter for udenlandske fiskere,
uden at egne fiskere rammes.
Trawlerfiskeriets betydning
Atassuts ordfører, Peter Oster-
mann:
— Fiskeri med trawlere ude på
fiskebankerne er nyt heroppe og
er først ved at grundfæste sig.
Det vil få den allerstørste betyd-
ning for fremtidens fiskeri. Derfor
mener Atåssut i landstinget, at
trawlfiskeriet i sin start ikke bør
bebyrdes med alt for mange og
for store økonomiske forpligtelse-
er. Vi vil derfor så vidt det er mu-
ligt undgå, at trawlerfiskeriet i
sin start pålægges afgifter på
fangsten.
Han fortsatte: At grunde, som
vi alle er bekendt med, vil vi i flere
år fremover vore forpligtet til at
overlade den del af fiskekvoten,
som vi ikke selv kan opfiske, til fi-
skere fra andre lande.
Kun afgift på »3. lande«
— I kraft af EF-medlemsskabet
vil vi være afskåret fra at pålæg-
ge fiskere fra EF en sådan afgift.
Men det kan ikke være mærke-
ligt, at vi kræver afgifter fra fi-
skere, der kommer fra andre lande
uden for EF, da disse lande — i
modsætning til EF — ikke yder
noget tilskud til Grønland.
Ostermann sluttede: — I be-
stræbelserne for at udvikle og for-
bedre fiskeriet har vi brug for
mange penge. Det vil derfor være
på sin plads, at de penge, der ind-
kommer fra afgifter, bruges til
gavn for fiskeriet. Med disse be-
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingneKatigigfiat
levarer olieprodukter fra ceniraianlaegget POLAROIL I Faerin-
gehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) til
grønlandske byer, der Har Havnetankanlæg for forsyning med
kysttanksskib.
dliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimitumit agssartut
M S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit igdlo-
KarflnukaussorneKartarpoK, sinerssortautinit imigagssanikperKu-
mausivilingnut.
Landstinget ønsker afgifter
på det udenlandske fiskeri
EF-medlemsskabet kan blive en hindring, men nu
skal det nationale og internationale retsgrundlag
kulegraves — der stiles mod afgifter fra 1. januar
1981
Et enigt landsting har pålagt det
grønlandske landsstyre at for-
søge at skabe lovgrundlag for, at
udenlandske fiskere skal betale
afgifter for at få lov til at fiske i
sydgrønlandske farvande. Der er
forskellige vanskeligheder m.h.t.
at gennemføre en afgiftsordning.
En af de alvorligste er formentlig,
at ordningen vil stride imod EF’s
generelle politik og praksis, der
netop går ud på at ophæve told-
og afgifter EF-landene imellem.
— Det kan tvinge os ind i en
vurdering af fordelene ved et fort-
sat EF-medlemsskab stillet op
mod hensynet til vitale grønland-
ske erhvervsinteresser, bemærke-
de landsstyremedlem for erhverv-
sanliggender, Lars Emil Johan-
sen, bl.a. i debatten. Forslaget om
afgift for fremmede fiskere var
stillet i landstinget af landstings-
medlem Niels Carlo Heilmann,
der også er formand for KNAPP.
Vi har brug for pengene
Niels Carlo Heilmann fastslog i
sin begrundelse, at der under nu-
gældende regler ikke er mulighed
for at undgå, at udenlandske fi-
skere tildeles den part af grøn-
landske fiskekvoter, som grøn-
landske fiskere ikke selv kan fan-
ge.
— Det er derfor, vi foreslår, at
der skabes en lovgivning, der gør
det muligt at opkræve visse afgif-
ter af udenlandske fiskere, som fi-
sker i sydgrønlandske farvande.
Vi har som bekendt brug for pen-
ge i vort samfund, og indtægterne
fra afgifter kunne anvendes til
samfundsformål. Vi overvejer ik-
ke tilsvarende afgifter lagt på
grønlandskejede trawlere, fordi
disse i forvejen er beskattet.
100 pct. enig
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen erklærede sig 100 pct.
enig med Niels Carlo Heilmann i
hans betragtninger.
— Der findes i dag ikke lov-
hjemmel for at gennemføre forsla-
get. Men i Erhvervsdirektoratete
er man igang med at undersøge,
hvilke muligheder, der kan blive
tale om. Spørgmålet er ikke alene
af nationalretlig karekter, men
også internationalretlig, og derfor
har vi bedt grønlandsministeriet
vurdere sagen bl.a. i EF-
sammenhæng.
Fiskeriet overføres til
hjemmestyret
Lars Emil Johansen bemærkede,
at forslaget tidligere har været
fremført i landsråd og landsting.
— Det forekommer mig særdeles
værdifuldt, at sagen nu drøftes
igen i tinget med henblik især på
de lovforberedelser, der skal finde
sted i forbindelse med hjemme-
styrets overtagelse af spørgsmål
vedrørende fiskeri i territoriet se-
nest 1. januar 1981.
©
Maskinmester til
Jakobshavn kommune
Til en nyoprettet stilling ved Jakobshavn kommunes tekni-
ske forvaltning søges der hermed snarest en maskinmester
med udvidet maskinmestereksamen.
Pågældende skal yde teknisk tilsyn og bistand til kommunens
3 bygdeelværker, (formentlig 4 pr. 1981) der i det daglige va-
retages af en bosiddende maskinpasser.
Maskinmesteren skal bistå maskinpasserne ved større efter-
syn, ligesom han skal vejlede og bistå ved driftsproblemer af
anlæggene. Ligeledes skal maskinmesteren forestå driften af
Jakobshavns 4 offentlige varmecentraler, hvor der til hver er
knyttet en varmemester.
Pågældende vil blive aflønnet i henhold til overenskomst
imellem maskinmesterforeningen og ministeriet for Grøn-
land. En del rejsevirksomhed må påregnes i distriktet.
Der anvises bolig afpasset efter familiens størrelse, ligesom
der svares boligbidrag efter de for udsendte/hjemmehørende i
Grønland gældende regler. Yderligere bevilges der for ud-
sendte fri oprejse til Grønland for den ansatte og dennes fami-
lie, samt efter eet års ansættelse en årlig frirejse til Danmark.
Ansøgning vedlagt evt. eksamenspapirer, udtalelser m.v. be-
des være herværende kommunalbestyrelse i hænde senest
den 6. maj 1980.
Ansøgning stiles:
Kommunalbestyrelsen
Postboks 120.3952 Jakobshavn
mærkninger vil Atåssut støtte
forslaget.
Niels Carlo tilfreds
Niels Carlo Heilmann erklærede
sig tilfreds med kommentarerne
til forslaget, og han udtrykte hå-
bet om, at landsstyret arbejder
videre med forslaget. — Hoved-
formålet med det er, at de store
fangstmængder, som fremmede
trawlere sejler ud af vore sydlige
farvande, også kan komme til at
gavne vores samfund, sluttede
Niels Carlo Heilmann.
Mindre virkning
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen oplyste, at landsstyret i
forbindelse med overførslen af
kompetancen på fiskeriområdet
nu vil søge at forberede lovhjem-
mel for afgifter på fremmede fi-
skeres fangst fra 1. januar 1981.
M.h.t. Atåssut-ordførerens be-
mærkning om, at Atåssut kun
forestiller sig lande uden for EF
omfattet af fangstafgifter sagde
Lars Emil Johansen, at Færøerne
og Norge praktisk talt er de ene-
ste »3. lande«, som fisker ved
Grønland.
— En afgift baseret på dette
princip vil give forslaget end rin-
gere virkning end den tilsigtede.
Det kan umiddelbart synes at væ-
re uforenligt med EF-reglerne at
udstrække forslaget til EF-
fiskere.
EF-medlemsskabet
— Vi har sommetider fået ydmy-
gende ord for den hjælp, vi mod-
tager fra andre lande, tilføjede
Lars Emil Johansen. Men Grøn-
land har i mange år bidraget til er-
hvervslivet i andre lande ved at
stille fiskeriressourcerne helt gra-
tis til rådighed. Nu må det være
på tide, at spørgsmålet om afgif-
ter tages op. Hvis de kommende
undersøgelser viser, at en afgift-
sordning ikke kan gennemføres i
EF-regi, så må landstinget over-
veje EF-medlemsskabet, hvis tin-
get tillægger den forslåede ord-
ning så stor betydning.
— Vi kan blive tvunget til en-
ten af følge EF-reglerne eller at la-
de hensynet til vores erhvervsret-
tigheder veje tungest. Hvis EF-
reglerne ikke tillader en afgifts-
ordning, så kan landstinget even-
tuelt søge sagen gennemført som
en særordning i EF, sagde Lars
Emil Johansen.
FNs rolle
Otto Steenholdt, Atåssut: — En
FN-resolution medfører, at
Danmark-Grønland er forpligtet
til at stille de fangstressourcer, vi
ikke selv kan klare, til rådighed
for andre lande. Det er ikke kun
EF-regler, der gælder her.
Steenholdt henstillede iøvrigt,
at de kommende forhandlinger
med EF om spørgsmålet finder
sted »på venskabelig måde«.
Det behøver ikke at være
gratid
Lars Emil Johansen: — Otto
Steenholdt har ret i, at FNs
havretskonvention rummer den
nævnte forpligtelse, men der er
ingen, der siger, at fangsterne
skal stilles gratis til rådighed. Til
eksempel kræver Canada afgifter
af fiskeri i canadisk territorium.
Landsstyrets formand, Jona-
than Motzfeldt, rundede debatten
af ved at fastslå, at der er enighed
i tinget om, at landsstyret går vi-
dere med forberedelserne og
undersøgelserne til et afgiftssy-
stem, så fremmedfiskeriet i grøn-
landske farvande måske en skøn-
ne dag også kan kaste noget af til
det grønlandske samfund.
■h.
20