Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 2

AG
igdlugssat sulivfigssatdlo
amigautaussut
hjemmestyrep atåne
Kaertartuliutatut fput
— Brussel-imit ungatånit
någga
Folketingime naggatårutaussu-
mik atausigornen 9. juni oKat-
dlingnerme sujugdlermik Otto
Steenholdt AtåssumérsoK onau-
senarpoK tauvalo Preben Lange
SiumumérsoK Folketingip OKa-
lugtarfianut KanivoK. Otto
Steenholdt-ip Kangarnit såkortu-
neroKissumik Preben Lange så-
ssupå socialdemokratit nålagker-
suissut ajornartorsiornerme inat-
sisigssatut sujunersutait taisena-
tauvfigingingmagit.
Preben Lange OKauseKarnerme
autdlarnautåne akivoK Otto Ste-
enholdt akioréKatigiumångikine
pivfigssamik aserorterutaussu-
mik. taorsiutdlugo Preben Lange
OKarpoK:
Nangminerssorneruvdlune
OnartugssauneK! tamatumane
pinenarpoK inuit kisimik onausig-
ssaKarnerat, Kalåtdlit-nunåtdlo
Nangminerssorneruvdlune OKar-
tugssaunerup atulerneragut ang-
nertunerussumik nangminérdlu-
ne aulajangisinåussuseKalerpoK.
avKutigssardle sule takeKaon. su-
le Kalåtdlit-nunåt Danmarkip tu-
ngågut suliagssat ilåinane nang-
minérsinautitauvoK. Nangminer-
ssorneruvdlunile Onartugssau-
nen angnertusiartuårtinenartuå-
saoK.
taimåikaluartoK Kalåtdlit-nu-
nåt EF-ermiunit Bruxellimit anu-
neKarpoK. kisiånile aulisagautiv-
tinik Vesttysklandimut tuniu-
ssuenataumångilagut ukiumut 1
milliard korunit migss. naliling-
nik, uvagutdlo tugpatdlarsautig-
ssanik orimininguanik pissardlu-
ta.
aKungneKarnigssamut
EF-imut Någgårpugut,
aningaussanik akuerssissuteKar-
tartumut Kalåtdlit-nunåta iluane
atortorigsårutitigut angnertusai-
nigssamut igdlugssaKarniarnen
nutånigdlo sulivfiliorneK pinagit.
EF-ip aningaussat akuerssissuti-
gissarpai umiarssualiviliornernut
nukigssiusiorfingnutdlo atugag-
ssamingnut isumavdlutigissavti-
nik iluaKUteKarniarnermingne.
kisiånile Kalåtdlit-nunåta atorfig-
ssanartitai tåssa igdlugssat su-
livfigssatdlo. tåuko mardluk Ka-
låtdlit-nunåta atåne naetartutut
Kaetugssiatut iput, ajornartor-
siutitdlo tåuko mardluk Kanon
iliuseKarfigissariaKarpavut. Ka-
låtdlit-nunåta måna åmiautigai
Danmarkip 1960-ikune 70-iunilo
politikikut ingerdlatsisimanerata
kingunere. politike tamåna kingu-
nenartugssauvoK kalåtdlit sisa-
mararterutaisa ukiut mardlug-
suit Kångiugpata sulivfigssaeru-
nigssåt, Kalåtdlit-nunanilo ig-
dlugssaileKilernigssan Danmarki-
me kialunit takordlorsinåungiså-
nik kingunenartugssamik.
taimåitumik Kalåtdlit-nunane
Kanon iliusenartOKartariaKar-
poK, Siumup nangminerssorne-
ruvdlutik Onartugssaussuisa må-
na piarérsarnialiganik, Preben
Lange onarpoK. Kanon iliusig-
ssardle Danmarkimit ikiornenar-
tarianarpoK.
nålagauvfeKatigingneK
— Kalåtdlit-nunåta nålagauvfe-
KatigingneK aulajangiusimavå,
Preben Lange nangipon. taimåi-
tumik årdlerissorujugssuvugut
påsivdlugo Danmarkime ajornar-
torsiornerup kingunerigå agdlåt
inuit åmut issiginenalernerat,
danskinit avdlaunertik pivdlugo.
kulturit åssigmgitsut nålagauvfe-
natigingneråne akerdlianik isu-
maKatigitariaKarpugut ingmiv-
tinut tapersersonatigigsinauv-
dluta nangminen kulturivut
onautsivutdlo tungavigalugit.
nangminen igdlugissame itu-
SSOK
— Folketingme Siumut, Kalåt-
dlit-nunane nålagkersuissussut
partiat, sivnerdlugo onauseKara-
ma Nangminerssorneruvdlutik
Onartugssaussut sivnerdlugit
onauseKarpunga, Preben Lange
onarpoK. onalugtuvunga politiki-
mut isumaKartumut nangminen
igdlugissame itussarianartoK
ningiuvdlunilo avdlanik pisinau-
lertinane.
Kalåtdlit-nunane Nangminer-
ssorneruvdlune OnartugssauneK
piorsalerparput. pivfigssame ma-
tumane ersserKigdluinartumik
OKautigineKåsaoK, sule igdluvti-
ne nangminen OKausigssanarti-
tåunginavta. ineriartornen suka-
ngårmat uvdlut tamaisa nutånik
pissonartarpoK.
Siumut OKarpat »Sule siumut«,
tamåna neriorssuineruvoK sule-
natigingnigssamik, kisiåne åssi-
gingitsunik. Preben Lange-lo nag-
gasivon: erKaimassarianarparput
Danmark Danmarkiungmat —
åma Kalåtdlit-nunåt Kalåtdlit-
nunagåt.
Kujanan!
-urt.
En tikkende bombe
under Hjemmestyret
Ved afslutningsdebatten i Folke-
tinget mandag den 9. juni var
først Otto Steenholdt fra Atåssut
og derefter Preben Lange fra Siu-
mut på talerstolen i Folketingssa-
len. Otto Steenholdt rettede et
usædvanligt stærkt angreb mod
Preben Langes undladen at stem-
me for den socialdemokratiske
regerings kriselove.
Men Preben Lange reklærede
ved starten af sit indlæg, at han
ikke ville spilde tid på at argu-
mentere med Otto Steenholdt. I
stedet sagde Preben Lange:
—Hjemmestyret! Det handler
om et folks suverænitet, og Grøn-
land har fået en større selvbe-
stemmelse ved indførelsen af
Hjemmestyret. Men der er lang
vej endnu. Det er stadig kun på
visse områder, at Grønland har
suverænitet overfor Danmark.
Men Hjemmestyret skal til sta-
dighed udbygges.
Grønland bliver imidlertidigt
fjernstyret af EF—bureaukrater-
ne i Brussel. Men vi vil ikke være
med til at forære fisk væk til
Vesttyskland til en årlig værdi af
omkring en milliard kroner, sam-
tidig med at vi får nogle trøste—
skillinger.
Vi siger også Nej til det EF, der
bevilger penge til infrastruktu-
rens udbygning i Grønland i ste-
det for til udbygning af boliger og
nye arbejdspladser. EF bevilger
penge til havneanlæg og kraft-
værker, som de skal bruge til ud-
nyttelsen af vore ressourcer. Men
det, som Grønland i stedet har
brug for, er boliger og arbejds-
pladser. Disse to områder er tik-
kende bomber under Grønland, og
vi må gøre noget ved disse to
problemer. Grønland står nu med
smerterne af den politik, som
Danmark førte hos os i 1960’erne
og 70'erne. Det er en politik, som
betyder at hver fjerde grønlænder
vil være arbejdsløs om et par år,
og at der bliver en boligmangel i
Grønland, som ingen i Danmark
kan forestille sig.
Derfor er der et behov for en
indsats i Grønland, som Siumuts
landsstyre nu er ved at forberede,
sagde Preben Lange. Men det er
en indsats, som kræver hjælp fra
Danmark.
Rigsfællesskabet
— Grønland står fast ved rigsfæl-
lesskabet, fortsatte Preben Lan-
ge. Derfor er vi meget bekymret,
når vi konstaterer, at krisen i
Danmark betyder, at der ligefrem
Preben Lange:
— Nej til fjernstyring
fra Brussel
bliver set ned på folk, der er an-
derledes end danskere. I et rigs-
fællesskab mellem forskellige kul-
turer bør vi tværtimod være enige
om, at vi kan støtte hinanden ud
fra hver vores kultur og hver vo-
res sprog.
Herre i eget hus
— Når jeg udtaler mig i Folketin-
get som talsmand for Siumut,
Grønlands regeringsparti, så er
jeg også talsmand for Hjemme-
styret, sagde Preben Lange. Tals-
mand for den politik, der siger at
man skal være herre og kvinde i
sit eget hus, før man kan gøre no-
get videre.
I Grønland er vi i gang med at
bygge Hjemmestyret op. Ved
denne lejlighed skal det siges kry-
stalklart, at vi stadig ikke har or-
det i vort eget hus. Udviklingen
kører så stærkt, at der sker noget
nyt hver dag. ..
Når Siumut siger »Sule siu-
mut«, når Siumut siger »Fortsat
fremad«, ja så er det et løfte om at
arbejde sammen, men på forskel-
lig vis. Vi må, sluttede Preben
Lange, huske på,.at Danmark er
Danmark — og Grønland er Grøn-
land. . .
Qujanaq. -urt.
uvd/oK saperungnaerfik
uvdlut ingerdlavigisimassavta OKalugtupåtigut kalåtdlinik ingassagtu-
mik saperneraussarneK nukigdlaersautauginartartOK. taima Atåssutip
inusugtai nalunaerput kalåtdlit sulivfeKarfingnik tigusinigssåt sujusig-
patdlårtoK. »uvdloK saperungnaerfigput utarKiniartigo«, taima nalu-
naerput:
Otto Steenholdt:
Siumut blæser på
rigsfællesskabet
Det danske folketing afsluttede
sit arbejde inden sommerferien
med en debat mandag den 9. juni.
Begge de grønlandske folketings-
medlemmer, Otto Steenholdt fra
Atåssut og Preben Lange fra Siu-
mut var på talerstolen. Otto Ste-
enholdt benyttede lejligheden til
at rette et stærkt angreb mod sin
kollega, Preben Lange.
Otto Steenholdt kom ind på
problematikken omkring de nord-
atlantiske medlemmers stilling
ved lovforslag om rene danske an-
liggender. Et forhold, som blandt
andet Fremskridtspartiet har an-
grebet mange gange. Otto Steen-
holdt var ikke i tvivl: Selvfølgelig
gælder en stemme fuldt ud — uan-
set hvor i riget den pågældende
folketingsmedlem er valgt. Der
har i det netop overståede
folketings-år været forelagt to
store krise-indgreb fra den social-
demokratiske regering, som beg-
ge er blevet støttet af Otto Steen-
holdt, mens Preben Lange fra Siu-
mut undlod at stemme.
— Det var ikke overraskende
for mig, da min kollega Preben
Lange ikke ønsker at tage medan-
svaret for det netop indgåede for-
lig, sagde Otto Steenholdt, for det
har han eller hans plitiske parti
Siumut aldrig villet. Siumuts
Otto Steenholdt.
holdning kan kun tolkes på den
måde, at partiet fortsat ikke øn-
sker at tage medansvar for den
økonomiske udvikling i Danmark-
På den måde ønsker Siumut heller
ikke at dele skæbne med det dan-
ske folk. Det eneste, som partiet
Siumut tilsyneladende er interes-
seret i, er benhård, kynisk udnyt"
telse af de pengeoverførsler, som
finder sted fra Danmark til Grøn-
land.
Pengeafpresning
— Denne tanke udtrykte Preben
Lange meget tydeligt i sin tale 1
Folketinget, da han sagde: Vi Øj1'
sker fortsat dette samarbejde
(Hvormed han mente Hjemme-
styrets samarbejde med den dan-
ske regering og partierne i Folke-
tinget), da Hjemmestyret har be-
hov for den økonomiske støtte,
som er forudsat i hele hjemmesty-
reordningen.
—- Jeg vil, fortsatte Otto Steen-
holdt, så klart som muligt tage af-
stand fra denne ensidige, kyniske
tankegang. Forholdet mellem
Grønland og Danmark er ikke
blot et spørgsmål om pengeover-
førsler fra Danmark til Grønland-
Hvis det var tilfældet, vil forhol-
det mellem de to dele af riget blot
være tiggeri eller pengeafpreS'
ning fra grønlandsk side.
Forholdet mellem Danmark og
Grønland er da heldigvis også
meget, meget mere end et penge-
spørgsmål. For Atåssut er det
først og fremmest et spørgsmål
om menneskelig og medmenne-
skelig relationer — om at være 1
familie med hinanden og dermed
også et ønske om at dele skæbne
med hinanden. Det er ud fra et så-
dant fællesskab, jeg anskuer tin-
gene, sagde Otto Steenholdt.
Jeg beklager meget dybt, slut-
tede Otto Steenholdt, at repr®;
sentanten for det i øjeblikket 1
Grønland regerende parti blæser
på dette fællesskab ved ikke at ta-
ge et medansvar ved det netop
overståede kriseforlig.
Og så tog Otto Steenholdt Pa
sommerferie.
-urt.
2