Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 17

GREENEX
Greenex, der driver bjergværket Den
Sorte Engel i Vestgrønland, er et dansk
aktieselskab, stiftet i juni 1964,
Aktiekapitalen på 105 millioner kroner
ejes af det børsnoterede canadiske
aktieselskab Vestgron Mines Limited. Det
canadiske selskab Cominco Ltd. ejer
62% af aktiekapitalen i Vestgron Mines
Limited. Cominco Ltd. er et canadisk sel-
skab, oprettet i 1906, med meget omfat-
tende interesser inden for bjergværks-
drift, metallurgi og kemi.
Bjergværket i Marmorilik på Grønlands
Vestkyst - ca. 500 kilometer nord for
polarcirklen blev etableret på basis af
canadisk know-how og risikovillig kapital.
I dag er der skabt en arbejdsplads med
næsten 300 beskæftigede, og en indu-
stri, der er i fortsat udvikling.
Marmorilik betyder stedet, hvor der fin-
des marmor. Herfra har man før i tiden
hentet grønlandsk marmor, men i dag er
marmorbruddet nedlagt og i stedet
udskibes der bly- og zinkkoncentrat fra
Marmorilik.
Malmforekomsterne har været kendt
længe. Allerede i 1939 foretog Den
Danske Nugssuaq Ekspedition indsam-
ling af prøver af nedstyrtede malmstyk-
ker for foden af bjerget. 11963 blev
malmforekomsterne igen genstand for
undersøgelse støttet finansielt af
Cominco Ltd. og andre canadiske sel-
skaber. Den 22. juni 1964 blev Greenex
A/S stiftet, og i 1965 blev der udført flere
undersøgelser. Selv meget omfattende
undersøgelser og prøveboringer giver
ikke nogen sikkerhed for, at omfanget af
de malmreserver, der findes i et område,
har en størrelse, så det kan betale sig at
udnytte dem. Resultaterne var imidlertid
så lovende, at Greenex besluttede at
investere i et egentligt udbygningsar-
bejde, dvs. at gå ind i bjerget med gru-
begange og direkte undersøge malmfo-
rekomsterne, og i 1972 besluttede
Greenex’s ledelse at gå i gang med
opbygningen af et egentligt bjergværk.
Efter en rekordagtig opbygningstid på
kun 15 måneder kunne produktionen
startes i efteråret 1973.
Greenex har i 1971 af Ministeriet for
Grønland fået koncession på efterforsk-
ning og udnyttelse af visse mineralske
råstoffer i området omkring Marmorilik.
Aftalen løber i 25 år med mulighed for
forlængelse i yderligere 25 år. Konces-
sionen omfatter ikke olie, gas, kryolit
eller radioaktive stoffer.
Koncessionsaftalen er meget omfattende
i sine betingelser til bevaring af miljøet,
forurening og kontrol med produktionen.
Koncessionen fastsætter også, hvilke
økonomiske ydelser samfundet skal
have.
Ud over udnyttelseskoncessionen i Mar-
morilik har Greenex koncession på efter-
forskning i et større omkringliggende
område på ca. 3000 kvadratkilometer.
Denne koncession løber til 1981.
PRODUKTION
Handfio/df boremaskine
qivdlerut agssagssortariaq
Produktion af råmalm og koncentrater (1.000 t)
ujarqat ptagkat augtitagssatdlo
□ Råmalm
ujarqat augtitagssartagdlit
0 Zinkkoncentrat
zinkslig
0 Blykoncentrat
blyslig (aqerdl.)
Gruben i Den Sorte Engel producerer nu
ca. 2000 tons malm om dagen. Øverst i
bjerget i ca. 650 meters højde foregår
selve malmbrydningen.
Fra brydningsstederne styrtes malmen
igennem skakte ned til transportniveauet,
der ligger i 600 meters højde. Her fyldes
malmen i tipvogne og køres til en central
silo, hvorfra den føres til et knuseværk,-
der ligger i bjerget i ca. 520 meters
højde. Fra knuseværket føres malmen
med en dobbelt tovbane ned til opbe-
redningsanlægget, hvor formaling finder
sted, før malmen ved flotationsproces
adskilles i henholdsis bly- og zinkkon-
centrat.
Koncentraterne oplagres, indtil udskib-
ning kan finde sted. Besejling af farvan-
det er mulig fra juni til midten af decem-
ber. Koncentraterne sejles til smelterier i
Europa, hvor selve raffineringen til rent
bly og zink foretages.
Sideløbende med opbygningen af pro-
duktionsanlæggene er opførelsen af
vedligeholdelsesafdeling, servicefacilite-
ter og boliger foregået. En by 500 kilo-
meter nord for polarcirklen, hvortil trans-
port halvdelen af året kun kan foregå
med helikopter, må i høj grad være selv-
forsynende.
Kraftforsyningen til produktionsanlæg og
boliger kommer fra byens eget el-værk,
der har en produktionskapacitet på 8
megawatt - eller lige så meget som en
lille provinsby. Alt ferskvand i Marmorilik
må fremstilles af saltvand.
590 602 553
159

168 151
153 143 132 148
46 32 58, , 39 42 45
1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
GREENEX
Greenex Kalåtdlit-nunåta qerqane qåqame
ingile qernertume augtitagssarsiorfingmik
ingerdlatsissoq tåssauvoq danskit aktieselska-
bet juni 1964-ime pilersineqartoq.
aktiatigut aningaussautit 105 millioner kruniu-
ssut Canadamiut aktieselskabiånit Vestgron
Mines Limited-imit pigineqarput. Canadamiut
pigingneqatiglgfiata Cominco Ltd.-p Vestgron
Mines Limited-ime aktiatigut aningaussautit
62%-é pigissarai. Cominco Ltd. Canadamiut
pigingneqatigigfigåt 1906-ime pilersineqarsi-
massoq, augtitagssarsiordlune piaivit, sagfiu-
gagssalerineq kemi-lo pivdlugit angnertorujug-
ssuarmik soqutigissaqartoq.
Marmorilingme augtitagssarsiorfik - kaperdlag-
tarfiup kigdleqartianTt 500 km migss. avangnar-
pasingnerussumttoq pilersineqarsimavoq Cana-
damiut ilisimåringnigtoralugit aningaussalTsso-
ralugitdlo. uvdlumilo sulivfingorsimavoq 300-
ngajangnik sulissulik, sulivfigssuaqartitsilersi-
mavdlunilo sule angnertusiartortumik.
Marmorigdlip ateqautigå marmoreqarnine,
sujornatigutdlume marmorimik pTaivfiusimaga-
luardlune. marmorimutdlo taorsiutdlugit uvdlu-
mikut Marmorilingmit umiarssuartigut autdla-
russorneqartalerput aqerdlugssat zinkigssatdlo
aserorterdlugit akuiagkat.
tamåne sagfiugagssaqarnera sivisumik ilisima-
neqarsimavoq. 1939-mile Danskit Nugssuarmut
ilisimassagssarsiorneråne peqataussut qåqap
narqane ujarqanik sagfiugagssartalingnik nåkå-
nikunik misiligutigssanik katerssaqarsimåput.
1963-ime sagfiugagssaqarnera misigssuivfigine-
qarqilerpoq, Cominco Ltd. Canadamiutdlo sel-
skabé avdlat aningaussatigut tapersersuissora-
lugit. 22. juni 1964 Greenex A/S pilersineqar-
poq, 1965-imilo misigssuinerit ardlagdlit inger-
dlåneqardlutik. misigssuinerit misiligauvdlunilo
qivdlerinerit angnertorujugssugaluarångatalunit
taimailTnardlune påsineq ajornartarpoq misig-
ssuivfingme ima sagfiugagssaqartiginersoq
pTainigssaq ingminut akilersinauvdlune.
taimanile påsissat ima neriunartigisimåput
Greenex aulajangersimavdlune misigssuinine
sule angnertusiniardlugit, tåssa qårusuliordlune
qåqaq putdlavigalugo, 1972-imilo Greenex-ip
pissortai aulajangerput qåqap iluane pTainig-
ssaq piarérsalerniardlugo. pilertoqissumigdlo
qåumatit 15 ingerdlanerinåne piarérsaineqarér-
sordlo piaivdlune niorqutigssiorneq autdlartisi-
nångorpoq 1973-ime ukiåkut.
Greenex 1971-ime Kalåtdlit-nunåne ministere-
qarfingmit akuerssissumik tunineqarpoq Mar-
morigdlip erqåne atortugssiagssanik augtitag-
ssanit pissunik misigssuivdlunilo piainigssami-
nut. akuerssissut ukiune 25-ne atutugssauvoq,
periarfigssaqardlunilo sule ukiunik 25-nik sivit-
sornigssånut.
akuerssissume tamatumane pineqångitdlat Olia,
gas, orssugiak imalunlt stoffit radioaktiviussut.
akuerssissume pingortitap avdlångutsailiornig-
ssånik, mingugtitsinavérsårnigssamik niorqu-
tigssiorneruvdlo nåkutiginigssånik piumassa-
qautitut aulajangersagkat sukangakuloqaut.
Marmorilik
akuerssissumisaoq aulajangersarneqarsimavoq
inoqatigit aningaussatigut qamoq pigssarsiag-
ssaqartineqåsassut.
Greenex-ip Marmorilingme pTainigssamut akue-
rineqarnerme saniatigut akuerineqarsimavoq
nuna tamatuma erqånitoq 3000 kvadratkilome-
terisut angnertutigissoq misigssuivfigisinaugå.
akuerssissut tåuna 1981-imut kigdleqartineqar-
poq.
NIORQUTIGSSIORNEQ
ingile qernertume qårusuk månåkut ujarqanik
sagfiugagssartalingnik uvdlormut 2000 tons
migss. piaiviussarpoq. piaineq ingerdlåneqar-
poq qåqap iluane qårpasigsume 650 meterit
migss. qutsigtigissume.
ptagkat qåqap iluane qårusukortitdlugit qåru-
sungmut atdlermut 600 meterisut qutsigtigi-
ssumftumut nåkåtineqartarput. tåssane qamuti-
nut usilersuteriardlugit suvdluligssuarmut uni-
ngatitsivingmukåussorneqartarput, tåsså-
ngånTtdlo ujarqanik aserorterivingmukåuneqar-
tardlutik 520 meterit migss. qutsigtigissumitu-
mut tåssångånit ujarqat aserortigkat tovbane
mardloqiussaq atordlugo sequtserissarfingmu-
kåussuneqartarput, tåssanilo sequtserneqaré-
rångata aqerdlugssat zinkigssatdlo ingmikorti-
terneqartardlutik.
sequtserdlugit ingmikortitigkat tamåko umiar-
ssuarmik autdlaruneqarnigssamik tungånut
uningatineqartarput. umiarssuaqartarpoq
junimit decemberip qerqata tungånut. ujarqat
sequtsigkat tamåko Europame augtitsivigssuar-
nukåussorneqartarput, tåukunanilo augtitdlugit
aqerdloq zinkilo akuitsungortineqartardlutik.
taimane niorqutigssiornigssap piarérsarneqar-
nerata peqatigissånik sutdlivit iluarsaissarfit,
sutdlissivtt kisalo igdlut inigssiat sanaortorne-
qarput. igdloqarfik kaperdlagtartup kigdlinganit
500 kilometerisut avangnarpasissusilik ukiup
agfå taimågdlåt helikopterit atordlugit atåssute-
qarfigineqarsinaussoq sapingisamik ingminut
pilersorsinaussariaqarpoq.
augtitagssanik niorqutigssiorfingmut igdlunitdlo
sarfalersuissuvoq igdloqarfiup nangmineq
ingnåtdlagissiorfia, sarfaliorsinaussoq 8 mega-
watt-ip taimaerqatånik, tåssa igdloqarfingåtsia-
vigssuarmik sarfalersuisinaussoq. Marmorilik
imigssaqartineqarpoq imaq tarajuiagaq ator-
dlugo.
Fra bjerg til skib
qåqamTt umiarssuarmut
Malmskib
umiarssuaq agssartut
Filter
nåkartitsivik
Koncentrat
aserorterdlugit akviagkat