Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 4

AG
Sisimiuni Knud Rasmussenip Højskoleata allineqarnera taperserluarneqarsima-
voq. Kingulleq Carlsbergip Mindelegatia immialiortumut J. C. Jacobsenimut
pattagissamut højskolep inersuaaniittussamut tapiisimavoq. Højskolemi siulit-
taasup Karl Elias Olsenip assimi checki tiguvaa siunnersuisumit Torben Vedel
Andersenimit Carlsbergimeersumit Nuummilu Carlsbergip tuniniaanermut si-
unnersortaanit tunniunneqartoq.
Udvidelsen af Knud Rasmussens højskole i Sisimiut har fået støtte fra mange
sider. Sidst har Carlsbergs Mindelegat for brygger J. C. Jacobsen givet 10.000
kr. til et klaver i højskolens aula. Her modtager højskoleforstander Karl Elias Ol-
sen checken som overrækkes af konsulent Torben Vedel Andersen fra Carls-
berg i København og Knud Nygaard, der er Carlsbergs salgskonsulent i Nuuk.
Højskole alligaat
Simiuni Knud Rasmussenip
Højskoliata allineqarnera sior-
nall aallartippoq ukiorlu man-
na septemberimi inerneqassal-
luni. Allineqarneranut ani-
ngaasat 10,4 millionit aftorne-
qarput 4 millionillu Højskolep
nammineq katersugarisima-
vai, ilai tunissutinit, ilai ujaq-
qamit Sisimimit ilaalu frimær-
kemit Knud Rasmussenip Høj-
skoleanut katersuummit ka-
tersugarisimallugit. Aningaa-
sat sinneri naalagaaffimmit a-
ningaaserivinnillu aningaasa-
nik atugaqarnermit pissarsi-
aapput.
Knud Rasmussenip Højsko-
lea ullumikkut 36-nik ilinniar-
tunut inissaqarpoq: Allineqar-
nera ukiamut inerpat 60-nik i-
linniartoqalersinnaavoq. Alli-
neqarnerani kursusernermut
periarfissat amerlipput, tassa
inersuaq isiginnaartitsinermut
nipilersornermullu kursusinik
periarfissiigami. Taakku sani-
atigut oqaatsinut ilinniarfiu-
sinnaasoq, — sproglaboratori-
um, ujaqqerivik, saviminileri-
vik sannavillu sananeqarsi-
mapput. Aamma ini, nerisarfil-
lu allineqarput.
Ullumikkut Knud Rasmus-
senip Højskoleani kursuserto-
qanngilaq, aatsaallu junip qeq-
qata missaani kursusertoqalis-
salluni.
Højskole udvides
Udvidelsen af Knud Rasmus-
sens Højskole i Sisimiut, der
påbegyndtes i maj sidste år,
regnes at blive færdig til sep-
tember. Ialt koster det 10,4
miil. kr. De fire mili. kr. har
højskolen indsamlet, nogle af
pengene er gaver, andre salget
af Sisimit-stenen og atter an-
dre frimærket til fordel for ud-
videlsen af Knud Rasmussens
Højskole. Resten af pengene er
bevilliget af staten og lånt af
pengeinstitutioner.
Knud Rasmussens Højskole
har i dag kapacitet til 36 ele-
ver. Når højskolen bliver fuldt
udvidet er kapaciteten på 60
elever. Udvidelsen betyder og-
så flere fag. Bl.a. kan man om
kort tid tage kursus i dramatik
og musik. Andre muligheder er
sproglaboratorium, stenhug-
geri, smedje og snedkerværk-
sted. Opholdsrum og kantine
er også udvidet.
I dag er der ingen kursister
på højskolen, først i midten af
juni bliver der holdt kurser.
-ik.
KGH-ip naatsorsuutai — KGH-p
1979-imut naatsorsuutaasa iner-
neri maannakkut saqqummiunne-
qartut naapertorlugit
naatsorsuutit 1978-imut naleqqi-
ullugit pitsanngoriaateqarsimap-
put.
Soorlu 1978-imi naalagaaffiup
KGH-p amigartoorutaanut matu-
sissutissatut tapiissutai 110 mili.
kroniusimasut i979-mi 105 mili.
kroniusimapput.
Tapiissutit amerlanersaat, tas-
sa 68 mili. kronit, tunisassiorner-
mut nioqquteqarnermullu tapiis-
sutigineqarsimapput. Sumiissu-
seq silaannaallu pissusaa tunisas-
siornerup tapiiffigineqartariaqar-
neranut KGH-mit patsisigineqar-
simapput.
»Langsomme« huse i
Qeqertarsuatsiaat
Det er en langsommelig affære at få bygget huse i
Qeqertarsuatsiaat. Først fire somre efter at bygge-
riet blev startet på tre dobbelthuse vil de stå fær-
dige.
Det tager lang tid at lave en vand-
sø i Qeqertarsuatsiaat. Men det
er ikke det eneste. Husbyggerier
dér foregår også i sneglefartstem-
po.
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Siumut i Qeqertarsuatsiaat,
J onathan J akobsen:
— Tre dobbelthuse af type 25,
kaldet 40/60 huse blev påbegyndt
i 1977. Kommunen har 60 procent
af udgifterne, mens staten har de
resterende 40 procent. Det er
GTO, der har tilsynet med huse-
ne, og indtil i dag er det kun ét af
husene, som står færdigt. Det var
man nødt til at gøre hurtigt fær-
digt, fordi maskinmesteren på el-
værket skulle flytte ind.
— Kunne man ikkke have gjort
de to andre huse færdige, når man
var i gang?
— Nej, det kunne man ikke, for-
di GTO kun havde udliciteret el-
værksarbejdet i det ene hus. I de
andre huse kan man ikke komme
videre før elektriciteten er blevet
ført ind. Rørlæggerne mangler
kun lidt og malerne kan først
komme i gang når alt dette er fær-
digt, siger Jonathan Jakobsen.
Forkastede tilbud
— Hvornår skulle husene have
stået færdige?
— I 1978. Det, der har forsin-
ket arbejdet mest, er, at GTO har
forkastet de tilbud, der kom ind
efter at arbejdet var sendt i licita-
tion. Mestrenes tilbud var for dy-
re. GTO har været bange for at
tilbudene i fremtiden ville nå alt
for høje priser, hvis de godkendte
et af de tilbud, som kom ind. Sam-
tidig var de bange for, at huslejen
ville blive for dyr for indflytterne.
Indtægten afgørende
— Når jeg har været til kommu-
nalbestyrelsesmøder i Nuuk, har
jeg hver gang talt med den til-
synsførende ved GTO om de huse.
Jeg får forevist nogle tilbud, og
så bliver der sagt, at man håber
på, at man kan bruge et af dem.
Når jeg så vender tilbage til
Nuuk, så er tilbudene kasseret.
På den måde er det gået de sidste
par år, siger Jonathan Jakobsen
og fortsætter:
— Da jeg sidst var i Nuuk hav-
de jeg et møde med kommunens
teknisk forvaltning angående de
»langsomme« huse. Det må have
hjulpet, for nu har vi modtaget et
brev fra GTO, hvor der står, at
husene vil stå færdige her til som-
mer.
— Har I modtaget ansøgninger
fra folk til de huse?
— Ja. Vi har fået mange
mundtlige forespørgsler, og her i -
kommunekontoret har vi nogle
ansøgninger liggende.
— Hvem bestemmer, hvem der
skal leje huset?
— Det gør boligudvalget 1
Nuuk, men bygderådet her i Qe‘
qertarsuatsiaat laver altid en an-
befaling. De ved jo bedst, hvem
der har mest behov for en ny eller
større bolig. Boligudvalget 1
Nuuk følger som regel altid byg"
derådets indstilling.
— Hvad er afgørende ved en
boligtildeling?
— Familiens indtægt kan ses i
ansøgningen. Deraf kan vi se om
vedkommende kan klare den årli-
ge husleje. Så indtægten er fak-
tisk det afgørende, selvom det ik-
ke altid er det, siger Jonathan Ja-
kobsen.
Sidste: Qeqertarsuatsiaat med;
deler at malerarbejdet er gået i
gang. -na
Kommuni naalagaaffillu aqqutigalugit Qeqertarsuatsiaani 1984-mi illutaarusuttut maannakkut aallartereertariaqarput.
Hvis man tænker på at få hus i Qeqertarsuatsiaat må man hellere starte nu. Hvis det skal stå færdigt i 1984, altså.
inugtut katataussut
Danmarkiliåssut
— ukiune måkunane kalåtdlit a-
mel-dligalugtuinartut Danmarki-
liartarput, pernutigalugo inung-
nik ikiuissarnerme ikiorneKarnig-
ssamut periarfigssat Kalåtdlit-
nunåningarnit pitsaunerungma-
ta. taimatut iliartornerata ind-
sugtut iliniagaKardlutik Dan-
markiliarsimassut atugarigsår-
nigssaraluånut periarfigssat ase-
rulerpai. taima onarpoK Kåumar-
sainermut peKatigigfiup Papik
sujuligtaissua, Børge Chemnitz,
peKatigigfiup atautsimérssuarne-
rane.
— tåukua inugtut atugarissa-
mikut katatausimassut akornusé-
ruj ugssuarsinåuput najOnermi-
kut ajornartorsiuteKaKalutigdlo
indnermikut. navdlunat kalåtdli-
nik Danmarkimltunik tamanik i-
ssigingningnerat ajoKUserpåt. ta-
matuma kalåtdlit iliniagaKartut
ingmikut ajornakusortorsiorti-
pai.
Børge Chemnitz-ip uparflssl-
ssutigislnåungilå ajornartorsni'
tip piårtumik anigorneKautigis''
nausså, isumaKardlunile, Kalåt-
dlit-nunåne Danmarkimilo ang'
nertunerussumik pissutsinik p®'
sisitsiniaineK agsut pissarianar-
tOK.
-h.
4