Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 12

AG
nålag kersuissut
aulajangiusimavåt
uranimut någgårneK
— uranimik ujardlerneK nangfkumaneKåsagpat,
tauva agssortuneKalisaoK, Lars Emil Johansen o-
KarpoK, augtitagssanik isumalioKatigTgsartune ura-
nimut tungassut arfineK pingasut sangmineKarnig-
ssånut tungatitdlugo.
augtitagssat pivdlugit isumalio-
natigigsartut Mårmorilingme a-
tautsimlsåput junip 20-ånit 23-å-
nut tamatumanilo OKaluserisav-
dlugit Greenex, uliamik Kivdleri-
nerit uranimigdlo ujardlernerit. o-
Kaluserissagssat amerdlanerit tu-
sardlinerinåusåput.
— tupigusutigitsiarpara tusar-
dlinigssat taima amerdlatiging-
mata, isumalioKatigigsartunut i-
laussortaK, inutigssarsiutitigut
Kutdlersan Lars Emil Johansen
onarpoK. tusardliutagssat ilagait
isumalioKatigigsartune sule tu-
ngaviatigut oKaluserineKarsimå-
ngitsut.
tamatumane Lars Emil Jo-
haansenip emaivai åssigingitsut
uranimik ujardlernermut tunga-
ssut.
uranimut tungatitdlugo OKalu-
serissagssat arfineK pingasuput,
åmale sangmineKåsavdlutik Mår-
morilik, Tunume uliamik ujardler-
neK, Nugssuarme aumarutigssat,
ervngup nukinga umiarssuarssu-
arnigdlo gasimik agssartuinig-
ssaK.
urane
Kuånerssuarne uraneKarfingmik
misigssuinermik tusardlineKå-
saoK, Kujatånilo avdlane urani
mik ujardlernermik, uranimut tu
ngatitdlugo mingugtitsineKarnig-
ssamik påsiniainernik, Kingorner-
nik ulorianautilingnik, europami-
ut uran pivdlugo isumaKatigissu-
tåt nåpertordlugo ilaussortau-
ssut uranimik misigssuinigssa-
mut pissugssautitaunerånik kisa-
lo nunavtine uranimik misigssui-
nerit tungaviatigut oKatdlisigine-
Kåsåput.
— tusardliussagssat tamåko i-
lait sule isumalioKatigigsartune
akuerineKarsimångitdlat, Lars E-
mil Johansen oKarpoK, taimaing-
matdlo suna pivdlugo taimailior-
tOKarniarnersoK påsingilara.
AG: — uranimut tungatitdlugo
landsstyrip isumå uvdlume su-
nauva?
— sujornatigut nalunaerutigi-
neKartarérsutut ipon: nunavtine
uranimik ujardlerneK tamarmit
aussaK månamit unigtineKåsaoK.
AG: — tamatumane åma pine-
Karpa ujaragsiut nunap åssilior-
nerat augtitagssaKarfingnik na-
lunaerssuivdlutik?
— uranimik ujardlerneK tamar-
dluinarme tamatumane pineKar-
POK.
AG: — urane pivdlugo OKatdli-
gissagssarpagssuit erssiutauner-
dlutik isumalioKatigigsartut a-
kornåne isumaKatigingitsoKarne-
ranik.
— tamåna erssemigsumik o-
Kautigisinåungilara. uranimigdle
ujardlerneK nangikumaneKåsag-
pat, tauva agssortuneKalisaoK,
Lars Emil Johansen OKarpoK.
uliamik nuname Kivdlerinerit
OKaluserissagssat ilagait Nordisk
Mineselskabip Tunume ujardler-
nigssamik akuerineKarneranut
aulajangersagkat nutåt. augti-
tagssarsioKatigit tåuko 1952-imit
ukiune 50-ine Tunume ujardlersi-
nautitåuput kigsautigisimavåt-
dlo uliamik uranimigdlo ujardler-
nigssaK.
Nordisk mineselskabimik nala-
gauvfik pigingnigtuvoK. ministe-
reKarfingmilo departementchefiu-
ssok Erik Hesselbjerg bestyrelsi-
me ilaussortauvoK. augtitagssar-
sioKatigigfik måna suleKateKaler-
poK nunane tamalåne uliasioKati-
gigfigssuarmik ARCO-mik.«
Lars Emil Johansen OKarpoK j-
limagingikine Nordisk Minesel-
skabip uranimik ujardlernigssa-
mut akuerineKarnigsså.
— nunavtine nålagkersuissut
piumassåt uranik ujardlernerup
unigtineKarnigssånik Tunumu-
taoK tungavoK, OKarpoK.
nuname uliamik ujardlernig-
ssamut tungatitdlugo nålagker-
suissut KanoK isumaKarsinaune-
rat Lars Emil Johansenip ima o-
Kauusertalerpå:
— nålagkersuissut akuerssåru-
mångitdluinarpåt imåne uliamik
Kivdlerinigssat imap umassue i*
sumavdlutaussut pivdlugit. nu-
name uliamik Kivdlerinigssanut
tungassut sule OKatdlisigisimå-
ngilavut, taimaingmatdlo tamåna
pivdlugo erssemigsumik oKarsi-
nåungilanga.
AG: — nålagkersuissutdle ta-
måna någgårtuinångilåt?
— åp, tamånale OKatdlisigiv
dluarKårtaraKarpoK misigssor-
KårtariaKardlunilo. -lip-
Landstyret vil stå fast på nej til uran
Otte punkter om uran på Fællesrådets møde i Mår-
morilik, og flere af dem har ikke tidligere været
drøftet principielt
Fællesrådet for mineralske rå-
stoffer i Grønland har både Gree-
nex, olieboringer og uranefter-
forskning på dagsordenen til mø-
det i Marmorilik den 20.-23. juni.
Men de fleste punkter er kun til
orientering.
— Det undrer mig lidt, at der er
så mange sager til orientering, si-
ger medlem af fællesrådet, lands-
styremedlem for erhverv, Lars
Johansen til AG. — F.eks. er der
en række orienteringer om sager,
der endnu ikke har været til
principdrøftelse i fællesudvalget.
Lars Emil Johansen nævner
her først og fremmest en stribe
punkter vedrørende uranefter-
forskning.
Ialt er der otte punkter vedrø-
rende uran på Fællesrådets dags-
orden. Desuden er der dagsorden-
spunkter om Greenex, om olieef-
terforskning på Østkysten, kul-
efterforskning på Nugssuaq,
vandkraft og Arctic Pilot Project.
Uran
Angående Uran så skal Fællesrå-
det orienteres om Risøs igangvæ-
rende undersøgelser i Kvanefjel-
det, om uranundersøgelser i
Sydgrønland generelt (Syduran),
om råstofforvaltningen miljøun-
dersøgelser vedrørende uran, om
planlagte gammaspektrometriske
målinger (GAMSAQ), fortolkning
af Euratom-traktatens artikel 70
om medlemlandenes forpligtelse
til at efterspore uran, om et oplæg
fra styregruppen vedrørende uran
og endelig skal der være principi-
elle drøftelser vedrørende uranun-
dersøgelserne i Grønland.
— Flere af disse orienteringer
vedrører sager, der slet ikke er
vedtaget i Fællesrådet, siger Lars
Emil Johansen, — og jeg står der-
for uforstående over for disse
punkter.
AG: — Hvad er Landsstyrets
holdning til uran idag?
— Det er helt den samme, som
vi tidligere har meddelt. Al uran-
efterforskning i Grønland skal
stoppe fra og med til sommer.
AG: — Gælder det også kort-
lægningsarbejde af f.eks. Grøn-
lands Geologiske Undersøgelser?
— Det omfatter al uranefter-
forskning.
AG: — Er de mange uran-
punkter på dagsordenen udtryk
for, at der er uenighed i Fællesrå-
det?
— Det skal jeg ikke kunne sige
noget om nu. Men hvis nogen vil
fortsætte uranefterforskningen,
så bliver der er konfrontation, si-
ger Lars Emil Johansen.
Olieboringer på land
Fællesrådet skal også orienteres
om igangværende drøftelser med
Nordisk Mineselskab om nye kon-
cessionsbestemmelser. Nordisk
Mineselskab har fra 1952 en 50-
årig koncession i Østgrønland, og
selskabet har ytret ønske om at
gå ind i olie- og uranefterforsk-
ning.
Nordisk Mineselskab, der bl.a.
ejes af den danske stat og har de-
partementschef Erik Hesselbjerg,
Grønlandsministeriet, i bestyrel-
sen, har indgået et samarbejde
med det store multinationale olie-
selskab ARCO for at øge sin øko-
nomiske formåen.
Lars Emil Johansen afviser
over for AG, at der kan blive tale
om, at Nordisk Mineselskab får
lov til urapefterforskning.
— Landsstyrets krav om et
stop gælder for hele Grønland, si-
ger han.
Om landsstyrets holdning til en
eventuel olieefterforskning på
land siger Lars Emil Johansen:
— Landsstyret vil under ingen
omstændigheder være med til
olieboringer til havs af hensyn til
de levende ressourcer. Angående
olieboringer på land, så har vi
endnu ikke gennemdrøftet det og
jeg kan derfor ikke sige noget be-
stemt.
AG: — Men Landsstyret er ik-
ke kategorisk afvisende?
— Nej, det må nøje gennem-
drøftes og undersøges først. -UP
Hård kritik af fem råstof rapporter
— Rapporterne bygger ikke på grønlandske forud-
sætninger, giver ikke indtægter i sig selv til Grøn-
land og er uklare m.h.t. grønlandsk arbejdskraft,
hedder det bl. a.
Fem rapporter, der skal danne
grundlag for hjemmestyrets be-
slutninger på råstofområdet i
Grønland, udsættes nu for kraftig
kritik. Rapporterne er udarbejdet
af et privat firma Hoff og Over-
gaard, København, for Grøn-
landsministeriets arbejdsgruppe
vedrørende forsyningsvirksom-
hed og arbejdskraftanvendelse i
mine- og olieindustrien.
Kritikken fremsættes i en pub-
likation udgivet af institut for
samfundsfag på Danmarks Tek-
niske Højskole. Den er skrevet af
civilingeniør Peter Bach og eski-
molog Jens Dahl.
De fem rapporter drejer sig om
uranudvinding ved Narssaq, jern-
udvinding ved Nuuk, kuludvin-
ding på Nugssuaq, aluminiumsin-
dustri ved Nuuk og Sisimiut og
en afsluttende rapport om de
samfundsøkonomiske virkninger
af sådanne industrier. AG har tid-
ligere omtalt alle rapporter.
Kritikkens hovedpunkter
Civilingeniør Peter Bach siger til
AG:
— Vores negative kritik drejer
sig meget kort sagt om, at
1) De foreliggende projekter
går ikke ud fra grønlandske for-
udsætninger.
2) Projekterne giver i sig selv
ikke indtægter til det grønland-
ske samfund.
3) Miljømæssige og sociale føl-
ger udskydes til en senere under-
søgelse. Det vil sige, at de ikke
indgår som forudsætninger for
beregningerne.
4) Det er mildt sagt kritisabelt
at lade samme institution MfG og
samme firma Hoff og Overgaard
udarbejde både projektplan og
proj ektbedømmelse.
5) Det er uinteressant at lave
prognoser med 25 pct., 50 pct. el-
ler 100 pct. beskæftigede grøn-
lændere uden at angive, hvordan
dette skal opnås, og hvem der
skal betale herfor.
Sådan burde det have været
Peter Bach siger, at projekterne
istedet burde have sigtet mod
størst mulig økonomisk og be-
skæftigelsesmæssig betydning
for Grønland. Han siger videre, at
de sociale, økonomiske, politiske,
beskæftigelsesmæssige og miljø-
mæssige forhold burde have væ-
ret inddraget i vurderingerne.
— For hvert projekt burde man
have udarbejdet planer for, hvor-
dan så godt som alle arbejdsfunk-
tioner inden for en kortere årræk-
ke kunne bemandes med grønlæn-
dere. Undersøgelserne burde have
været foretaget af institutioner
helt uafhængige af grønlandsmi-
nisteriet tilføjer Peter Bach, der
slutter:
— Det er også vores opfattelse,
at projekterne kun bør gennemfø-
res, hvis de sikrer det grønland-
ske samfund mod uønsket afhæn-
gighed af multinationale selska-
ber. Det bør derfor undersøges,
om det i givet fald er muligt for
det grønlandske samfund at skaf-
fe den fornødne ekspertise og de
økonomiske midler til selv at gen-
nemføre et eller flere af projekter-
ne.
■h.
Forsiden af det kritiske skrift mod de fem
råstof-rapporter.
12