Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 33

AG
Danmarkip Kalåtdlit-nunåta
urania taimaitmerpå?
ukiup kingugdliup ingerdlanerane
agsut oKatdlisausimavoK Kalåt-
dlit-nunåta urania piarnenåsaner-
sok. manamut pikunarnerssausi-
mavoK oKatdlinerme Siumume
sujulerssuissunerit aulajanger-
mata uvdloK 6. marts 1980.
tåssane aulajangernenarpon
piumassariumavdlugo uranimik
misigssuine« tamarme aussamit
1980 unigtineKåsassoK, kisalo
isumangnaitdliasainermik pi-
ngortitamutdlo tungassumik
ajornartorsiutit påsissanarfigine-
rutinagit Siumup isumanatigisl-
nåungikå uranisiulivingnigssaK
Kålatdlit-nunåta ilåne sumilunit.
Siumup piumassarå ardlåinånig-
dlunit igdlersuingitsumik påsisit-
siniaineKåsassoK aulajangerdlu-
nilo, Kalåtdlit-nunane uranimik
piaissonarnigssånik aperKut
inungnut taislssutigitlnenartaria-
KartoK.
taimatut aulajangernerit ki-
ngunerisimavåt Kalåtdlit-nunane
uranimik misigssuinerit unigti-
katdlarneKarsimanerat, kisiånile
Risøme iluanutenarniardlune mi-
siligtainerit akornutenaratik
ingerdlåinardlutik. iluanutenar-
niarnermik misilissarnerit tåukua
agsut akisuput, taimalo Danmark
(EF-ilo) tåssa uranimut tungassu-
nut aningaussaiartuarput.
isumaKartOKåsångilaK Kalåt-
dlit-nunåta urania taimaitlnarne-
KartoK, nauk issikonaraluartOK
navdlunåt nålagkersuissuisa Ka-
låtdlit-nunane uranimik misig-
ssuinerit tamarmik unigtinenar-
nigssånik aulajangerneK tusau-
tigssatut tigusimagåt.
Kalåtdlit-nunåta urania sule pi-
ngårutilerujugssuvoK navdlunåt
ikumatigssanarniarnermut politi-
kiåne. socialdemokratit anguniar-
påt Danmarke ukiut mardlugsuit
nångiugpata tungavigssanalisa-
ssok aulajangivigisavdlugo atom-
ip nukinganik atortonalisanerdlu-
ne. tamatumungale piumassari-
nenarpon inuit amerdlanerssaisa
Kularungnaersinigssåt isu-
mangnaitdlisainermut ajornar-
torsiutit årningnenarsimanerå-
nik, radioaktivenik igitagssanik
ajornartorsiut årnigsimasson,
åma — Kalåtdlit-nunåta urania-
nut atatitdlugo pingårton — ura-
nimik isumangnaitsumik piuarsi-
naunen, tåssa reaktorit ikumatig-
ssånik.
Kalåtdlit-nunåta Kuånerssuar-
ne uraniata uran pissarianarti-
tap, Danmarkime atom-ip nuki-
liorfit pilerssårutiginenartut atu-
gagssaisa ilå matusinauvåt.
Kalåtdlit-nunåta urania piarne-
nångigpat Danmarke uranimik
atorfigssanartitaminik silarssu-
arme pisiniartarfingnit pisissaria-
Kåsaon. taimåitumik navdlunåt
atomip nukinganut isumanatau-
ssut agsut pingårtisavåt Kalåt-
dlit-nunåta uraniata piarnenar-
nigsså.
kisiåne åma atomip nukinga
Danmarkime atornenalisångika-
luarpatdlunit navdlunåt nålag-
kersuissuisa aningaussarsiornen
pernutigalugo uranimik piainig-
ssan sonutigisavåt. 90-ikune uran
amigautaulerpat ilimagissaria-
narpon uran akitsoriarujugssua-
rumårton.
Danmarkime atomip nukinga-
nik ingerdlatenarnigssamut isu-
manataussut tamåna pivdlugo
agsut sonutigåt teknikimut
Allakkat airnna-
sut Thomas
Berthelsimut
Kujataani Blå Korsit ataatsi-
meersuarnerani apeqqutit uku in-
gerlatinniarpakka:
Sooq iminngernaveersaartut
•imigassamik killilersuinermik al-
lagartat tigusarpaat?
Iminngernaveersaartut pisus-
saagamik imerajuttunut killiler-
suinermik allagartaminnik nioq-
quteqassallutik?
Uanga isumaqarpunga imin-
ngernaveersaartut imerajuttunut
ikiuiniartussaasut imerajunnerat
qaangertinniarlugu.
Socialhjælper
Anna Lynge.
1979-mi Aasianni ataatsimeersu-
arnermi aalajangiisoqarpoq suul-
luunniit nunamut tamarmut
tunngasut pineqassagaangata si-
ulersuisuuneqarfik pisussaassa-
soq qanoq iliuuseqartassalluni
akissuteqartassallunilu.
Anna Lynge-mullu akissute-
qannginninnut pissutaavortaaq
apeqqutit taakkorpiaat taamani
Qaqortumi kujataani ataatsi-
meersuartoqarnerani sammine-
qartussaammata nassuiaatigine-
qartussaallutillu siulersuisuuner-
nit ataatsimeeqateqaratta.
Apeqqutillu tamakku sammi-
neqarput ataatsimiissutinullu al-
lanneqarlutik lokaleqarfinnit ta-
manit tiguneqartussanngorlutik.
Killilersuineq aallartimmalli si-
ulersuissuneqarfik allakkiaqarsi-
mavoq aammalu aviisit naqqinne-
ri tamaasa inassutigalugu killiler-
suinermi allagartat Blå Korsimut
ilaasortaasup aasariaqanngikkai.
Sooq-unami aasimanngikkunigit
tuniniarsinnaanavianngilai.
Lokaleqarfiilu assigiingitsumik
periuseqarsimapput. Ilaasa isu-
maqatigiillutik atitik kommunit
allaffeqarfianit peertisimavaat,
ilaasalu inummut namminermut
aaneqarsinnaanerat aalajangigas-
sanngortillugu kisianni tuniniaq-
qunagit tunniuteqqunagillu.
Ilumoortorlu unaavoq sineris-
sami Anna-p oqaatigisaatut ittut
pissarsimammata alianaraluartu-
mik.
Upernaarlumi ataatsimeersua-
qataasut ilaata oqaasii imaattut
ilanngutiinnarsinnaavakka: — al-
lagartanik tunisaqarsimagaanni
tunniussisimagaanniluunniit i-
maappoq: Imerniarit! Tamanna
Blå Korsip siunertarinngilaa.
Peqatigiiffittulli allatut misigi-
saqartarpugut, ilaqarpugut aala-
jaatsunik paasinnittunillu aam-
mali. . . naak kissaatiginaraluaqi-
soq tamakkerluta imigassap ator-
nerlunneqarneranut millisaaqata-
aniassasugut.
Inuulluarit
Thomas Berthels
mk.
aningaussarsiornermutdlo tunga-
ssut pissutsit Kuånerssuarne ura-
nimut tungassut påsinenarnig-
ssait. tamatumunga Kalåtdlit-nu-
nåne misigssuinerpagssuit pissa-
rianarput manamut ingerdlåne-
narérsimassut saniatigut, kisiåni-
le Risøme misiligtainerit inger-
dlåinartarianardlutik.
uranimik iluanutenarsinauner-
mut tungassut tamavisa påsisa-
gåine soruname pissarianarpon
Kålatdlit-nunane misigssuissanå-
tårujugssuarnigssan. sordlo pi-
ngortitamut kingunerisinaussai
kisalo inungnut, politikikut kul-
turimutdlo tungassut misigssuiv-
figineKartariaKardlutik perKigså-
rutamik. kisiånile pissutsit tamå-
kua pingåruteKångitdlat Kavdlu-
nånut atomip nukinganut isuma-
Kataussunut nukigtunut, ilåtigut
Knud Heinesen-imut (folketingi-
me socialdemokratit sujuligtai-
ssuat atautsimut sujunersuisso-
natigingnilo ilaussortaussoK) a-
ma Georg Poulsen (navdlunåt sa-
viminilerissut sujuligtaissuat) pi-
ssortaralugit. tåukua uranip Ka-
non ilivdlugo nulåkérnigsså Ka-
non akia nåmaginartigissumut
pingårtineruvåt kalåtdlit inuia-
natigitpinagit.
Danmarke atomimik nukissiu-
siorfigtasagpat onautiginenarér-
sutut Kalåtdlit-nunåta urania
apernutaulisaon. taimåitumik a-
ma ilimaginenarsinauvon atomip
nukinganut isumanataussut så-
kut såkortut atulisagait kalåtdlit
piainigssamut akuerssisiniardlu-
tik. taimatut nanitsiniarnen ima-
na ermnavik autdlartinaviångi-
lan, kisiåne ukiut mardlugsuit nå-
ngiugpata, Risøme misigssuinerit
inerpata Danmarkimilo atomimik
atortonarnigssan aulajangivigi-
niarnenalerpat. tamatumunga pe-
natigititdlugo soruname neriuti-
ginenarpon taimanikut kalåtdlit
piuminarumårtut. taimailiorto-
narnigsså sujornuteriåsagåine
Kalåtdlit-nunane uranimik misig-
ssuinerit tamarmik unigtitaria-
narput, taimatutdlo iluanutigi-
niarneranik misigssuinerit måna-
kut unigtitarianardlutik. isumat
tamåkua Marmorilingme sujuner-
suissonatigit junime atautsirru-
nigssane sarnumiutarianarput.
Kalåtdlit-nunane Danmarkimi-
lo naninenarnen nulåne tainenar-
ton anigorsinåusagåine ilåtigut
pissarianarpon kalåtdlit politike-
rit aulajangiussisimanigssåt, ka-
låtdlitdlo inuiait erssernigsumik
paitsugagssåungitsumik onarnig-
ssåt Kalåtdlit-nunane uranimik
piainigssan kigsautiginago. pi-
ssarianavigpon atautsimortumik
erssernigsumik såkortumik aker-
dliunigssan.
amerdlasut akerdliunigssåt pi-
viussungortinenåsagpat pissaria-
navigpon påsisitsiniaivdluarnig-
ssan onatdlinigssardlo pingorti-
tamut, inugtaussunut, inugtut
atugarissanut, politikikut kultu-
rikutdlo sunik kingunenåsaner-
son Narssap ernåne uranisior-
nerup autdlartinigssåta kingunig-
ssai pivdlugit.
KU AK — Komiteen imod
Uranudvinding i Grønland,
Løvstræde 6,
1152 København K.
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Atuagagdliutine
pisiumassorpagssuarnik
takuneKartarpoK
taigdliara
taigdliorniartarneruna tåssa nuå-
nerson, pingårtumik nangminen
taigdliat torratdlagdlugit inerne-
narångata.
1979-ime sarnumersimasson
nanitertitagånguan agsut nupe-
rardlugo nuånerson atenarton
»taigdliara«. nuperarussårdlugo
akornåne navssårileriatdlariga
1969-ime taigdliarisimassara. ag-
sut tupåtdlagpunga atåne atsior-
nenarsimangmat aten avdlardluf-
nan uvanga ateringisara ingmi-
nut taigdliortutut tåssunga taig-
dlånguamut agdlagsimasson. ta-
kugaluardlugo soruname ajuat-
dlanilanga.
tåssame ima taigdlanarame:
natångutit ungasingånissut
ikingutit manaissinanissut
takordlortuåinarpåka
kiserdliungårtarnivne
nunaga mmagsimassara
måna ungasingågara
kipitsavigissåinarpara
asassåka tåssaningmata
atåtaga anånagalo
natångutit ikingutikalo
puigungisåinarpavse
ajungitsumik pigise!
soruname åma eriniornikugav-
ko atutdlagtårdlugo agsut nuå-
nerpon. kisalo naggatåtigut er-
naisissutigilåsavara inåp avdlap
taigdliai sapingisamik inugtå ka-
lerrernårnago sarnumiussissar-
nunagit tamåna taigdliortåvdlu-
ne nuåningingmat.
inugsiarnersumik
inåvdluarnussivdlunga
Peter Kristoffersen, Nuk.
Bliv glad for dit TV...
lav programmerne selv!
SE FESTEN NÅR GÆSTERNE ER GÅET
Der er ingen grænser for, hvad du kan optage
med dit transportable TV-udstyr. Selv i svag
belysning fungerer kameraet og optager
automatisk både lyd og billede.
KOMPLET BAUER VIDEOSÆT KLAR TIL
OPTAGELSE OG FREMVISNING
Alt tilbehor er med, og du kan bruge det samme
bånd igen og igen. - Optagetid 23 minutter pr.
bånd. Ingen fremkaldelse. Filmen kan omgående
ses i sort/hvid på ethvert TV.
SOM SKABT TIL UNDERVISNING OG SPORT
Brug videofilm under træningen og se og ret
eventuelle fejl omgående. Bauer video er også
helt ideel til alle former for undervisning.
Chr. Richardt A/s
NØRREGADE 16 . SKIVE . TLF. 07 - 52 44 66
SØNDERGADE 1 7 . SKI VE . TLF. 07 - 52 00 35
Undertegnede, der er fyldt 18 år, bestiller herved
et Bauer videosæt.
Kontant kr. 3916,00 - eller
Udb kr 400 - +10 mdl. rater å kr. 423,00.
Navn
Adresse
Postnr.
-By-
Personnr
1 Send kuponen til Chr. Richardt A/S, Nørregade 16
I Skive, tlf. 07 - 52 44 66.
I Søndergade 17, Skive, tlf. 07 - 52 OO 35.
33