Atuagagdliutit - 19.06.1980, Side 27

AG
Mulighed for
plantage med
sibirisk lærk
ved Qaqortoq
Men det vil vare mellem 100 og 200 år, før der kan
laves tømmer af træerne.
På baggrund af adskillige års
forsøg med at få træer til at
vokse i Grønland siger dendrolog
Søren Ødum, Hørsholm, at spe-
cielt den sibiriske lærk vil være
egnet som skovtræ i de indre
fjordområder i det sydvestlige
Grønland. En systematisk be-
plantning med sibirisk lærk åb-
ner mulighed for, at Grønland —
ad åre — kan blive selvforsynen-
de med en del brugstræ.
— Vi plantede sibirisk lærk i
Vest- og Sydgrønland i 1950er-
ne, fortæller Søren Ødum, og i
dag viser forsøget, at lærken
særlig i området ved Qaqortoq
er i god vækst. Sibirisk lærk teg-
ner til at kunne blive et produk-
tivt skovtræ i disse egne.
Fin til læbælter
— Men træerne vokser betyde-
ligt langsommere i Grønland end
f. eks. i Danmark. Man skal reg-
ne med 100-200 år, før den sibiri-
ske lærk kan anvendes i produk-
tion i Grønland mod ca. 80 år i
Danmark.
Udover at blive anvendt som
brugstræ er den sibiriske lærk
meget velegnet som læbælte for
vinterfoderområder til den fåre-
bestand, der for tiden øges væ-
sentligt i Sydgrønland. Søren
Ødum oplyser, at det f. eks. på
Island har vist sig, at fårebe-
standen er mere produktiv i om-
råder med plantagedrift.
Savværk på Island
På Island, hvis klima minder
meget om klimaet i det sydlige
Grønland, plantede man i 1922
en plantage i den østlige del af
landet. — Den er nu vokset så
godt, at der er startet et lille
savværk, som fremstiller brug-
stræ fra plantagen, siger Søren
Ødum.
Sammen med den sibiriske
birk er i Grønland plantet for-
skellige gran og fyrretræer im-
porteret fra Canada, Rocky
Mountains i USA og det nordli-
ge Finland.
Lyst-plantage i Qorqut?
Der har også i en årrække fore-
gået forsøg med træer og plan-
ter i nordligere egne i Grønland.
— Ved Kangerdlugssuaq er plan-
tet godt 3000 træer, og det har
vist sig, at ca. en trediedel af
dem stadigvæk er i vækst. Men
det er for tidligt at spå om,
åjuna Kangerdlugssuarme orpingnik misilivdlune i'kussuivfingmit, K'unerséK Rosing, Nuuk, 3ma Sigurd Stefansson, sujornatigut
K'orKUt, orpigkat portusut akornåne. åsse atuagagssiamit Forskning i Grønland.
Her ses traeforsøgsområdet ved KangerdlugssuaK med K'unerséK Rosing, Nuuk, og Sigurd Stefansson, tidligere Qérqut, i højt
buskads. Foto fra tidsskriftet Forskning i Grønland.
hvorvidt disse træer kan blive
produktive. Vi befinder os i Kan-
gerdlugssuaq i et udpræget yde-
rområde for trævækst.
I Qorqut i godthåbfjorden fin-
des også en forsøgsbeplantning
af træer. — Jeg har endnu ikke
haft lejlighed til selv at se, hvor-
dan de trives, men jeg er ret
overbevist om, at der netop her
vil være mulighed for at skabe
en lille plantage af træer, som
kunne være et ekstra udflugts-
mål for beboerne i Nuuk. slutter
Søren Ødum.
-h.
nunane issigtune najoruminaitsunilo orpft naussarnerat naluneKångilaK. åjukua con-
tortafyrinik tainigdlit 2800 meterinik Kutsissusilingme nausimassut, USA-me Wyo-
mingime. åsse atuagagssiamit ateKartumit Forskning i Grønland.
K'aKortup emane
orpingnut nautitsi-
veKalersi'nauneK
ukiutdle 100-t 200tdlo akornåne ingerdlagatdlåså-
put orpit sagdliligkanut tugssanutdio atorneKarsi-
naunigssånut. . .
ukiune ardlanartune Kalåtdlit-
nunåne orpingnik nautitsiniardlu-
ne misiligainerit tungavigalugit
orpilerinermik ilisimatOK Søren
Ødum, Hørsholm, onarpoK, pi-
ngårtumik orpik Sibiriame nau-
ssartoK lærk Kalåtdlit-nunåta ki-
tåta kujatåne kangerdlungne ilor-
pasigsune orpigssatut nalemu-
tugssaussoK. orpingnik tåukuni-
nga åmigssfitdluagaussumik iku-
ssuineK periarfigssaKartitsilisa-
vok Kalåtdlit-nunåta — ukiut i-
ngerdlanerine — Kissungnik atu-
gagssanik ingminut pilersorsi-
naunigssånut.
— orpit taimåitut Kalåtdlit-nu-
nåta kitåne kujatånilo 1950-ikune
ikussorsimavagut, Søren Ødum
OKalugtuarpoK, misilinerdlo uv-
dlumikut takutitsivoK orpik tåu-
na pingårtumik K’aKortup emå-
ne naujartordluartoK. Sibiriap or-
pia tåuna tarnavane orpigtut ilu-
anutau vdlualersinau vok .
OKutaralugo pitsauvdluarpoK
— Kalåtdlit-nunånile orpit sordlo
Danmarkimingarnit arrineru-
ngåtsiartumik naujartortarput.
ukiut 100-200-t nautsorssutigi-
ssariaKarput orpiup tåussuma i-
luaKutigalugo Kalåtdlit-nunåne
atorneKarsinaulernigssånut,
Danmarkime ukiut 80-it migssåi-
ne utaminartardlune.
Kissungnut iluanutigssanut a-
torneKarnigssame saniatigut sibi-
riap orpia tåuna OKåtarissatut a-
torneKarsinauvdluarpoK, tåssa
savat masna Kujatåne amerdliar-
tortineKardluartut ukiume nerini-
arfigissartagåine. Søren Ødum
nalunaerpoK sordlo Islandime på-
sineKarsimassoK savautit amer-
dliartornerussartut nunane or-
pingnik ikussuivfigalugit nautit-
sivfiussune.
Islandime Kissungnik
pilagtortarfik
Islandime silåinå Kalåtdlit-nunå-
ta kujatåta silånut ernainartume
1922-me orpingnik ikussuineKar-
poK nunap kangimut sangmer-
ngane nautitsiveKalerdlune. —
tåukulo ima nauvdluartigisimå-
put, Kissungnik pilagtorfik miki-
ssok autdlartineKarsimavdlune
nautitsivingmit Kissungnik atu-
gagssanik sanavdlune, Søren 0-
dum OKarpoK.
Sibiriamit orpingmut tåssunga
peKatigititdlugit orpit sagdlilig-
kiagssat papigdlitdlo åssigingit-
sut Canadamit, Rocky Mountain-
simit USA-mit Finlandivdlo a-
vangnarpasigsuanit pissut iverti-
ssorneKarsimåput.
K'orKune nautitsivik?
åma ukiune ardlaKartune Kalåt-
dlit-nunåta avangnarpasingneru-
ssuane orpingnik naussunigdlo
misilineKartarsimavoK. — .Ka-
ngerdlugssuarme orpit 3000-er-
dluinait ikussorneKarsimåput,
påsineKarpordlo tåuko pingajo-
rarterutaisa migssinge sule nau-
jartortut. orpitdle tåuko atortug-
ssiarineKarsinaulisanersut suju-
ligtutigisavdlugit piårpatdlår-
poK. KangerdlugssuaK orpeKarfi-
usinaunermut kigdleKarfiuvoK.
ama K’omune Nup kanger-
dluane orpingnik misiligutinik i-
kussuineKarsimavoK. — sule piv-
figssaKarsimångilanga KanoK
naujartornerat nangmineK taku-
savdlugo, Kularutigingilarale tå-
ssanerpiaK orpingnik nautitsive-
KalersinaussoK, Nungme najuga-
Kartunit ingmikut autdlaorfigine-
Kartarsinaussunik, Søren Ødum
naggasivoK. -h.
PRIS-
SENSATION!
SP 81
Uret viser konstant TIMER og MINUTTER
Ved et let tryk vises kalender med MÅNED.
DATO og UGEDAG Uret skifter automatisk
fra kalender til normal tid Ved to tryk viser
uret konstant SEKUNDER
Uret er programmeret således, at det selv
finder ud af. om der er 28. 30 eller 31 dage i
måneden Indbygget NATLYS. Dette ur
bliver leveret med sort læderrem
SP 82
Uret viser konstant TIMER og MINUTTER
Ved et let tryk vises kalender med MÅNED
og DATO. Uret skifter automatisk fra kalen-
der til normal tid Ved to tryk viser uret kon-
stant SEKUNDER Uret er programmeret
således, at det selv finder ud af. om der er
28. 30 eller 31 dage i måneden Indbygget
NATLYS Kompakt regulerbar stållænke 6
funktioner. Utrolig præcision
HVORFOR BETALE MERE END NØDVENDIG
ET PRÆCISIONS QUARTZ-UR?
SP 80
Dette ur har så mange funktioner og kombinationsmulighe-
der. at vi ikke har plads til at beskrive dem alle her Du må selv
prøve for at tro. at det er sandt
SP80 er produceret i een af verdens største quartz ur-fabrikker
og er udstyret med den mest avancerede elektronik, quartz
krystal stemmegaffel, regulerbar helståls lænke, natlys.
Super tyndt • kun 8 mm
NORMALTID
Viser konstant TIMER MINUTTER og SEKUNDER samt UGE
DAG 24 timers urværk Displayet giver indikationer tor lunk
boner i brug
O TIMER-NEDTÆLLING
Stopur med totonet alarmering Kan nedtælle tra 12 timer bl
000 med 1 sek noiagtigbed
rf TOTONET ALARMA/ÆKNING
^ Kan programmeres lor 24 timer vækker og husker attaier
O DUALTIDA/ERDENSUR
^ Alternativ eksbaur kan indstilles til et hvilket som helst sted i
verden
s- STOPUR
Tæller med 110 sek nøjagtighed mellemtider og videre
tidtagning, mulighed for at aflæse andre funktioner uden at
stoppe tidtagningen
KALENDER
Programmeret tor 28 30 ener 31 dage Viser dato og ugedag
iMåned er programmere! mde i ureti
Alle priser er exportpriser uden moms
Eneforhandlmg for Grønland og Færøerne.
Chr. Richardt A/s
NØRREGADE 16 . 7800 SKIVE - TLF. (07) 52 44 66
27