Atuagagdliutit - 19.06.1980, Blaðsíða 24

Det kan lade sig gøre
Fem unge grønlændere har forvandlet et vrag af en kutter
til et tip-top fiskefartøj på trods af alle gængse
forestillinger hos Erhvervsstøtten, Skibstilsynet og pengeinstitutterne
Det kan lade sig gøre, hvis man
vil, og fem unge grønlandske fi-
skere har villet.
På et halvt år har de forvandlet
et vrag af en 47 fods fiskerkutter
til et af den grønlandske fiskerflå-
des mest velholdte skibe, og de
har gjort det på trods af mod-
stand fra alle sider.
Når Otto Egede (25), Michael
Jacobsen (22) og Kalé Nielsen (og-
så 22) i begyndelsen af juli kunne
forlade Nuuk ombord på deres
egen »PatdleK«, så skete det stik
mod alle forventninger og uden at
de havde fået nogen som helst
glæde af de eksisterende støtte-
muligheder til grønlandsk er-
hvervsliv. Det eneste de havde få-
et af Erhvervsstøtten var et nej,
et til, mange nej.
Men de gav ikke op, og selvom
de i starten også fik nej fra de
private pengeinstitutter, så blev
de ved, og til sidst fik de lov til at
låne knap en halv million til 19
pct.s rente.
Det er for disse penge, de har
renoveret kutteren og bragt den i
en stand, der svarer til en ny kut-
ter.
— Man skal bare blive ved,
blive ved med at gå fra kontor til
kontor, og blive ved med at arbej-
de. Det skal nok lykkes, forklare-
de Otto Egede, da AG aflagde
»Patdlea« et besøg få dage før
fortøjningerne blev smidt og kur-
sen sat mod Narssaq, hvor »Patd-
leK« skal fiske fra.
Købte et vrag
I den nymalede mandskabskahyt
forklarede Otto Egede, der selv i
flere år har fisket fra Narssaq, at
det hele startede i 1978.
— Leo Rosing og jeg var i Ma-
niitsoq for at se på båden, der var
annonceret til salg. Den kostede
160.000 kr., og der skulle bruges
600.000 kr. til istandsættelse,
stod der i annoncen. Det var alt
for meget, så vi opgav. Men vi op-
gav ikke ideen, og da vi mødtes
igen i 1979 snakkede vi om skibet
igen. Jeg gik til Erhvervsstøtten,
som havde overtaget båden. Her
fik jeg at vide, at den var til salg
for højeste bud.
— Om aftenen mødtes vi nogle
folk, og jeg fik skrabet 20.000 kr.
sammen. Det bød jeg så på båden,
og da fristen udløb viste det sig,
at jeg var den eneste, som bød.
Derfor fik jeg båden.
AG: - For 20.000 kr.?
-Ja.
AG: — Hvorfor var den pludse-
lig blevet så billig?
— Det skyldtes nok, at GTO
havde udspredt den opfattelse, at
kølen var knækket. Men da vi var
i Maniitsoq havde vi fundet ud af,
at det var den ikke.
AG: — Hvilken stand var ski-
bet i?
— Det var nærmest et vrag.
Den havde ligget 3‘A år i havnen
uden at blive brugt, og den havde
været på skær.
Skøre
— Skibstilsynet sagde, at vi var
skøre, men vi troede på ideen, og
den 30. november slæbte vi den
med et dykkerskib til Nuuk, fort-
sætter Otto Egede, der i dag er
den formelle ejer af båden sam-
men med Johan Andersen.
Om turen fra Maniitsoq til
Nuuk fortæller John Andersen:
— Lasten var fuld af vand, og
havde det været sommer, var det
næppe gået. Heldigvis var det så
koldt, at isen tætnede båden, så
den kunne flyde.
Med venner og kammeraters
hjælp i Nuuk blev skibet tømt og
nærmest skilt ad, og den 12. de-
cember kom skroget på bedding
på Skibsværftet.
— Vi fik lov til at arbejde ved
værftet og låne værftets værktøj,
forklarer Otto Egede. — Her sat-
te vi skroget i stand. Kalfatrede
det, satte helt ny isforhudning på
og malede det. Skroget var ikke
råddent, men det skulle sættes
fuldstændig i stand.
AG: — Hvad med motoren?
— Den var frostsprængt, så
den pillede vi ud, og vi var så hel-
dige at sælge den for 4000 kr. Vi
kåbte dernæst en nyrenoveret
motor for 190.000 kr., som vi har
sat i.
Ingen penge
Hele istandsættelsen af skroget
blev udført gratis af venner og
kammerater, og den 1. maj i år
kom det i vandet, mens »Ingolf«
affyrede sin 1. maj-salut.
Siden er styrehus blevet taget
af og sat i stand, lasten er blevet
genopbygget, alt er blevet nedsle-
bet og malet. Til smede- og elar-
bejdet har man haft professionel-
le håndværkere, men hele tiden
har den kommende besætning
været med i genopbygningen af
kutteren.
AG: — Hvad har I levet af?
— Vi har levet af, hvad vi har
kunnet skrabe sammen, og i den
første tid betalte vi alle udgifter
til materialer selv.
AG: — Hvad har i lånt af pen-
ge?
— Vi gik selvfølgelig først til
Erhvervsstøtten, men den troede
ikke på projektet, så man ville ik-
ke hjælpe. Basta. Dernæst gik vi
til Landsstyret og bankerne.
Landsstyret var meget positiv,
og det troede, det kunne hjælpe.
Efter en måned viste det sig, at
det kunne det alligevel ikke — ud-
over at anbefale os over for ban-
kerne. I virkeligheden forsinkede
dette os en måned, og da banker-
ne så også sagde nej, så det lidt
sort ud.
AG: — Hvorfor sagde banker-
ne nej?
— De sagde, at vores egenkapi-
tal var for lille. Vi lånte hver for
sig nogle penge, men det var ikke
nok. Sagde bankerne. Imidlertid
ville vi ikke give op. Det kunne ik-
ke være rigtigt. Så jeg gik fra
kontor til kontor. Blev ved med at
løbe folk på dørene, og hvis den
ene ikke kunne sige noget, så gik
jeg til den anden. Til sidst gik jeg
til en advokat, og to dage efter
sagde Bikuben pludselig ja.
Arbejdede videre
Otto Egede mener, at det har væ-
ret altafgørende, at gruppen om-
kring »PatdleK« fortsatte med at
arbejde på skibet, trods de dystre
økonomiske udsigter.
— Jeg tror, Bikuben skiftede
mening dels fordi vi blev ved, dels
fordi skibet efterhånden blev i så
god stand, at GTO og Fartøjsfor-
sikringen kunne vurdere det til
250.000 kr.
Det var den 6. marts, at »Pat-
dleK« fik sit første lån. Det var på
350.000 kr. og til 19 pct. rente. Si-
den har man lånt endnu 200.000
kr. i Bikuben — også til 19 pct.
rente.
Den 5. juni var alt færdigt på
»PatdleK«, og dagen efter stak
den virkelig funklende kutter syd-
over for at fiske renter og afdrag
på omkring 170.000 kr. årligt.
Idag er »vraget« fra Maniitsoq
forsikret for 900.000 kr., og Er-
hvervsstøtten har ydet et første
lån til skibets grej.
— Vi regner nu med, at Er-
hvervsstøtten begynder at tro på
os, og at vi kan få et stort lån til
at betale Bikuben ud med. Det er
for meget med de 19 pct.s rente,
siger Otto Egede.
»PatdleK« kan laste 20 ton, og
den skal først fiske med bund-
garn, siden med sneile ved Kap
Farvel.
— Vi får travlt for at klare det,
men vi skal nok knokle, siger Otto
Egede.
AG: — Hvilket råd vil du give
andre, der vil forsøge det samme?
— For det første: Det kan lade
sig gøre, så man skal ikke lade sig
slå ud. For det andet: Man skal
ordne sin båd i Nuuk, hvor alle de
relevante kontorer er. Ellers kan
man ikke løbe bureaukraterne på
dørene. Vi havde ikke klaret den
Fortsættes næste side
24