Atuagagdliutit - 26.06.1980, Qupperneq 3

AG
Krisen mellem
Færøerne og
Grønland øges
GRØNLANDSPOSTEN

årKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
agdlagtauseK assigik
Inuit nunåine tamane
nunavta saval i ng-
miutdlo isumai<ati-
gfngmerat mana
såkortunerulerpoK
J.F. nunarput ukioK måna xaerxu-
ssissuvoK Inuit atautsimérssuarnerå-
ne. CIC-ip pilersineKarneratigut nu-
navta akornåne atåssutexaxatigfng-
nigssamut pingårutexartumik sarxu-
mersoKarpoK. Akilerngup ikera avig-
sårutaujungnaerpoK kalåtdlit naggu-
veKataisalo CanadamTtut AlaskamT-
tutdlo akornåne. avKutit pitsauneru-
lerneratigut ukiune aggersune ing-
mivtinut xanigdlinerussugssauvu-
gut. eskimut atautsimornigssSnik er-
Karsaut piviussungoralugtualerpox.
pissusigssamisuginarpoK ingmiv-
tinut ilisarilerusugkavta. issikorput
tåunauvoK. oKautsivut atausiuput
kulturfkutdlo tunuliaKuterput åssi-
gtgpoK. avdlatut oxautigalugo: inui-
auvugut atautsit, tamavtalo issigtu-
ne najugaKarpugut.
ajomartorsiutinigdle akiugagssa-
Karpugut. inuiånguit silarssuarme i-
kingnerpåt ilagåtigut. inuvugut sia-
maseKaluta. åmåtaordle nålagauv-
J.F. This year Greenland is host for
the big Inuit conference. With the
formation of the ICC an important
step toward doser contact between
our countries has been taken. Davis
Strait is no longer the chasm it used
to be between kalåtdlit and their
kinsmen in Canada and Alaska. Bet-
ter means of communication will tie
us more closely together during the
Corning years. The dream of pan-
eskimoism is about to become a rea-
lity.
It is only natural that we want to
get to know each other better. We
belong to the same race. We have
the same language and cultural
background. In other words, we are
the same people, and we live within
the same geographical region.
But we have big problems to fight
against. We are one of the smallest
people in the world. We live thinly
scattered over a vast area. Further-
more, we belong to three different
nations.
J.F. Grønland er i år vært ved den
store Inuit-konference. Med dannel-
sen af ICC er der taget et vigtigt
skridt til en nærmere kontakt mellem
vore lande. Davisstrædet er ikke
længere den kløft, der var mellem
kalåtdlit og deres frænder i Canada
og Alaska. Bedre kommunikations-
muligheder vil i de kommende år
knytte os nærmere sammen. Drøm-
men om paneskimoisme er ved at
blive en realitet.
Det er kun naturligt, at vi ønsker
at lære hinanden bedre at kende. Vi
tilhører den samme race. Vi har det
samme sprog og samme kulturel
baggrund. Vi er med andre ord sam-
me folk, og vi bor i samme geografi-
ske område.
Men vi har store problemer at
kæmpe imod. Vi er et af de mindste
folk i verden. Vi bor uhyre spredt.
Desuden hører vi til tre forskellige
stater.
fingnut åssigmgitsunut pingasunut
atavugut.
sungiusimavarputdle oxitsorsiui-
narane inunex. ukiune tusintilingne
ardlalingne pfngortitarssuax nåkig-
taitsoK akiorniarsimavarput inuit na-
pavfigisinaussåta kigdlerpiåne. tek-
nikitOKarput iluaxutsiutdlugo ånag-
simavugut, månalo teknike nutåx i-
kiorsiuparput.
sulexatigmgnigssamut najorxu-
tagssat iluarsartutilerpavut. ajunge-
xaox tatinexartutut misigimagå-
ngavta igdlersoxatigigsfnaugavta.
kisiånile åma kulturikut suniutexar-
dluartumik sulexatigmgniartugssau-
vugut. tamatumunga avxutigssax
tåssa atautsimut agdlagtausexar-
nex.
issigtormiut atautsimérssuarnerat
måna erssersitsigilitOK Inuit nunåine
uvdlunut nutånut isernermik, tåssa
atautsimut agdlagtausexalernigssa-
mik aulajangernermik.
However, we are accustomed to
live with difficulties. For thousands
of years we have defied nature's
merciless forces at the limits of what
man can endure. By means of our
old technology we have survived,
and now we are making use of the
new technology to assist us.
We are in the process of laying
out the guidelines for cooperation. It
is very good that we are able to
stand together when we feel that
our rights are being interferred with.
But we must also generate fruitful
cultural collaboration. The road to-
ward that is a common system of
writing.
When we can read each other's
publications the door to lasting con-
tact will have been opened. And
that is the basis for collaboration in
all areas.
Let this ICC mark the beginning of
a new era for the lands of the Inuit:
The decision to create a common
system of writing.
Imidlertid er vi vant til at leve med
vanskeligheder. I årtusinder har vi
trodset naturens ubarmhjertige
kræfter på grænsen af menneskets
eksistensmuligheder. Med vor tek-
nik har vi overlevet, og nu har vi ta-
get den moderne teknik til hjælp.
Vi er i gang med at udstikke ret-
ningslinier for samarbejde. Det er
meget godt, at vi kan stå sammen,
når vi føler, at vi bliver trådt over tæ-
erne. Men vi skal også frembringe et
frugtbart kulturelt samarbejde. Vej-
en hertil er fælles retskrivning.
Når vi kan læse hinandens publi-
kationer vil døren være åben for va-
rig kontakt. Det er forudsætningen
for et sundt samarbejde på alle om-
råder.
Lad denne ICC markere indgan-
gen til en ny æra i Inuit-landene: Be-
slutningen om at skabe en fælles
retskrivning.
savalingmiormiut Tunume rejer-
niåinarnerat pivdlugo isumaKati-
gingineK angnertunerulerpoK re-
jerniarneK ingerdlåneKåinarmat
måssa nunavtine nålagkersuissut
såkortumik inåssuteKaraluartut
tamåna unigtineKamuvdlugo er-
nlnardlmnaK.
unigtitserKUSsineK tamåna sa-
valingmiormiut tusångitsussår-
påt atausingormat uko agdlang-
neKarmata. AG-imit tusagkavut
nåpertordlugit uvdlon tåuna Sa-
valingmiune landsstyre atautsi-
mlsimavoK nunavta nålagkersui-
ssuinut aklssuteKarnigssatik
OKaloKatigissutigalugo. unigtit-
serKUSsissumik savalingmiune
nålagkersuissut nalunaerfigine-
Karput sapåtip akunerata sujug-
dliup nålernerane.
Savalingmiune nålagkersui-
ssut OKatdligtitdlugit savaling-
miormiut kilisautait 13-ussut Tu-
nup avatåne rejerniartuarsinar-
Faktor Ole Egede, Nuuk, fylder
60 år den 30. juni. Han er den, der
har længst anciennitet af medar-
bejderne på Sydgrønlands Bog-
trykkeri og AG. Han startede for
44 år siden, da livsvilkårene var
helt anderledes end i dag. Straks
blev han sat til at rense tranlam-
per i en stor balje. Ole Egede har
dårlige erfaringer med disse tran-
lamper. Der skete, at skålen med
spildproduktet løb over ned i sæt-
tekassen. Så gjaldt det om at ren-
se typerne i benzin een for een.
Ole Egede fortæller, at AG den-
gang var ren grønlandsksproget
og tryktes i få eksemplarer, som
hæftet sendes ud til kysten kun i
sommerperioden.
Lønnen var 25 kr. om måneden,
og Ole Egede tjente lidt ekstra
ved overarbejde. Krigen hindre-
de, at Egede tog til Danmark på
videreuddannelse. Men siden
1946 har han været på kursus i
Danmark adskillige gange.
Da trykkeriet gik over til
offset-teknikken, sagde lederen til
ham: Du flytter over i reproafde-
lingen. Jeg tvivler ikke på, at du
kan klare det. Siden har Ole Ege-
de været ved denne afdeling og
han klarer arbejdet ualmindelig
godt.
Ole Egede er pligttro og om-
gængelig, og han er vellidt på ar-
bejdspladsen. Fra AG ønsker vi
Ole Egede
put. sapåtip akuneranut 300 tons
anguvdlugit pissanartarput må-
namutdlo 3000 tons patdlerérsi-
mavdlugit. tamatumunga tunga-
titdlugo erKaimassariaKarpoK
2500 tonsinik pissanarnigssaK
angnerpåmik, savalingmiormiu-
nit akuerineKartutut nunavta
Danmarkivdlo nålagkersuissuinit
isumaKarfigineKarsimangmat.
statsministereKarfingmit AG
nalunaerfigineuarpoK tamåna ka-
låtdlit savalingmiormiutdlo su-
liagssåtut issiginenalersoK Dan-
markivdle tunuarsimaorfigsså-
tut.
— sujunersutigineKarsimava
aulisartunik nåkutigdlissutit aku-
liutineKåsassut unigtitsinigssa-
mik piumassarissaK timitaler-
niardlugo?
— någga taimåitoKångivigpoK,
statsministereKarfingmit taima
akinenarpugut.
-h.
ham hjertelig tillykke med det
runde tal. Vi håber, at vi beholder
ham i mange år endnu. Julut
Den grønlandsk-færøsk-danske
krise omkring det fortsatte fær-
øske rejefiskeri ved Østgrønland
er skærpet efter en meget klar
henstilling fra det grønlandske
landsstyre til færoerne om øjeb-
likkeligt at stoppe fiskeriet, hvis
Færøerne ønsker at forhandle
med Grønland.
Denne henstilling har færoerne
siddet overhørig til så sent som i
mandags. Efter hvad AG erfarer,
holdt det færøske landsstyre mø-
de om sagen i mandags, hvor man
drøftede udformningen af et svar
til det grønlandske krav om øje-
blikkeligt stop for rejefiskeriet.
Dette krav modtog det færøske
landsstyre i slutningen af sidste
uge som svar på et forhandlings-
oplæg fra Færøerne om fortsat
rejefiskeri ved Østgrønland.
Og imens det færøske landssty-
re snakker, fisker de tretten fær-
øtrawlere på livet løs ved Øst-
grønland. De taget op til 300 tons
rejer i lasterne for hver uge, der
går, så det færøske reje-eventyr
har foreløbig givet op mod 3500
tons. Et tal, der skal sammenhol-
des med de maksimum 2500 tons,
som både som både Grønland og
Danmark troede, færoerne havde
accepteret.
I statsministeriet siger man til
AG, at situationen efterhånden
har udviklet sig til et færøsk-
grønlandsk anliggende, hvor Dan-
mark holder sig lidt tilbage.
— Har der været forslag om at
sætte danske inspektionsskibe
ind på at håndhæve kravet om
stop for rejefiskeriet?
Nej, overhovedet ikke, siger en
talsmand for statsministeriet, -h.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension
ri)
r\
0)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giveren meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
For at Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
A) Bikuben
Common writing
Fælles retskrivning
Da man rensede
tranlamper
i sodalud
3