Atuagagdliutit - 31.07.1980, Blaðsíða 14

AG
imigagssamik kigdlilersuineK
pivdlugo takussutigssat angner-
tut kalåtdlit inatsissartuine
inungnik isumagingningnerme KUtdlersaxarfiup
påsissat sapingisamik amerdlasut katerssorniarsi-
mavai.
Kalåtdlit-nunåta inatsissartuisa
ukiaro septemberime Nfingme a-
tautsimilerunik uvdlormut OKalå-
serissagssaisa ilagissugssauvåt
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik
kigdlilersuinerup ukiuane sujug-
dlerme misigissat påsissatdlo o-
Kaldserinigssåt. inungnik isuma-
gingningnermut KUtdlersaKarfik
sulivfenarfingnut peKatigigfing-
nutdlo amerdlastinut sågfiging-
nigsimavoK imigagssap 1. august
1979-imit kigdlilersugaulernerata
suniuteKarsimaneranik sapingi-
samik åssiginginerpånik pigssar-
siordlune.
— uvdlune måkunanerpiaK na-
lunaerutit sinerissamit tamar-
mérsut tåkussorput, Storck Lan-
ge inungnik isumagingningner-
mut KUtdlersanarfingmårsoK
AG-imut onarpoK. takussutigssa-
nik påsissutigssanik ninuvigisi-
mavavut politit, nakorsanarfit, a-
tuarfit, Danmarkime kalåtdlinik
sujunersuissarfik Pooq, Kalåt-
dlit-nunåne niuvernermik inger-
dlatsinerup nunavtine nutdlersa-
Karfia, Kalåtdlit-nunåne kommu-
nit, infissutigssarsiornermik ili-
niartitsinermut pissortanarfik
KUtdlersanarfigdlo, kultureKar-
nermut illniartitaunermutdlo
KUtdlersaKarfik, Ntingme auli-
sagkanik sulivfigssuaK, akunitar-
fiutigdlit neriniartarfiutigdlitdlo
peKatigigfiat. Kalåtdlit-nunåne
teknikimut tungassut pivdlugit
KUtdlersaKarfik, pigingneKatigig-
fit kåtuvfiat KAPIKAT, piniar-
tut aulisartutdlo kåtuvfiat
KNAPP, Kalåtdlit-nunåne suli-
sitsissut peKatigigfiat, Kalåtdlit-
nunåne Kalåtdlit-nunåne niuver-
tut nangminerssortut peKatigig-
fiat, sulissartut kåtuvfiat SIK,
Storck Lange OKalugtuarpoK.
inungnik taisisitsineK
ukiune kingugdlerpåne 25-ne Ka-
låtdlit-nunåne imigagssaK OKat-
dlisausimaKaoK. OKatdlisaunera-
ta agdlinerpauvfiginerane Kalåt-
dlit-nunåta landsrådia 1978-ime
junip nålernerane inungnik taisi-
sitsivoK, tåssanilo kalåtdlit pe-
riarfigssineKarput imigagssap i-
nerterKUtauvdluinalernigssånik i-
malunit kigdlilersugaunigssånik
Kinersinigssamut. taisisitsineK
ersserKigdluinartumik kingune-
KångilaK, taimåikaluartordle Ka-
låtdlit-nunåne inatsissartut imi-
gagssamik kigdlilersuineK aut-
dlarnerpåt 1. august 1979-ime.
sordlo tamarmik nalusagunångi-
kåt Kalåtdlit-nunåne inugtaussut
atausiåkåt tamarmik Kåumatip
uvdluane uvdlup inungorfigissa-
mik kisitsiseKatåne 72 pointinik
pissarput. tamatumungalo peKa-
taussumik imiortarneK inerterKU-
taulerpoK.
aulajangersagkat sanemutår-
niardlugit ilidseriniarsimassat a-
merdlaKaut. uniorKutitsinerit na-
linginaunerssarivinguatsiarpåt
kigdlilersuinermut agdlagartat
piumaneKaKissut tuniniarneKar-
dlutigdlo pisiarineKartarnerat. i-
nuit imigagssalerituvatdlångit-
sut amerdlasdt inugtaoKatiming-
nut imigagssalerinerussunut poi-
ntinik tuniniaivdlutik ingmikut a-
ningaussarsivdlualårtarput. åma
kigdlilersuinermut agdlagartat å-
ssilivdlugit Vesttysklandime na-
KitertineKarsinåuput. Sisimiune
KavdlunåK taxartartOK taimailio-
riaraluarpoK. iluagtitsivdluarsi-
mavoK — ingassagpatdlålersor-
dlunile agdlagartat sagdloKitau-
taussut amerdlavatdlårssuit tuni-
niardlugit. Kalåtdlit-nunåne nu-
namut tamarmut emartussissar-
fik suliame tåssane sule erKartfl-
ssingilaK, Sisimiunile ercartfissi-
vingme akilisitsineKarujugssuar-
POK.
åma soruname ajornångilaK 1-
miortuåinarnigssaK sumik pisso-
Karsimångitsutut ititdlugo. pisi-
niarfit ardlagdlit Kapungnik nu-
ngdtsissortarsimåput, Danmarki-
milo pisiniarfit agdlagtitsivigalu-
git pisiniarfigineKartartut aliku-
taralugo imigagssaliornermut a-
tortunik pisiniarfigineKardluarsi-
mavdlutik. åipåtigutdle imiorneK
kalåtdlit kulturiata ilagå. kulturi-
lo tamavta tåmatsailissagssarår-
put!
Når det grønlandske land-
sting mødes til efterårssam-
ling i september i Nuuk, vil et
af punkterne på dagsordenen
være en drøftelse af de erfa-
ringer, som er blevet indhø-
stet under det første år i
Grønland med spiritusratio-
nering. Socialdirektoratet har
rettet henvendelse til en lang
række institutioner og fore-
ninger for at få så bredt og
nuanceret et billede som mu-
ligt af virkningerne af spiri-
tusrationeringen fra den 1.
august 1979.
Netop i disse dage strømmer
det ind med rapporter fra hele ky-
sten, siger Storck Lange fra Soci-
aldirektoratet til A/G. Vi har bedt
om materiale fra politiet, sund-
hedsvæsenet, skolerne, rådgiv-
ningskontoret Pooq i Danmark,
Handelsinspektoratet, de grøn-
landske kommuner, Erhvervsud-
dannelsen og Erhvervsdirektora-
tet, kultur- og undervisningsdi-
rektoratet, Godthåb Fiske Indu-
stri, Hotel- og Restauratørfore-
ningen, Grønlands Tekniske Or-
ganisation, andelsforeningernes
sammenslutning KAPIKAT,
fanger- og fiskerorganisationen
KNAPP, Den grønlandske Ar-
bejdsgiverforening, Foreningen
Af Næringsdrivende i Grønland
og arbejderorganisationen SIK,
fortæller Storck Lange,
Folkeafstemning
Der er blevet snakket meget om
spiritus i Grønland i de seneste 25
år. Som en foreløbig kulmination
afholdt Grønlands Landsråd i
slutningen af juni 1978 en folkeaf-
stemning, hvor den grønlandske
befolkning fik lejlighed til at sæt-
avdlanut
tuniuneKartugssåungitsut
agdlagartat 72-it tåuko avdlanut
tuniuneKartugssåungitdlat. ag-
dlagartat Kulåtungåne inuk ater-
minik CPR-normuminigdlo ag-
dlagsimassoK kisime agdlagarta-
nik tåukuninga atuisinauvoK —
tåukulo atordlugit imigagssarsiat
imersinauvdlugit. tåssa imåipoK,
åiparit unungme Kianardlune tu-
jorminar turne rødvinimik alia-
naersålårumassut tamarmik
nangminerissamingnik puiau-
ssauteKartarianarput. åipaussup
pianit pinen ajornarpoK, taimai-
liorneKarpat imigagssaK avdla-
nut tuniuneKåsaoK.
aulajangersagaK tåuna soruna-
me uniorKutineKartarpoK — åma
akunitarfingne neriniartarfingni-
lo pissortatigortumik KanoK-iM-
seKartoKartitdlugo, nagdliutor-
sioKataussut tamarmik ingmikut
agdlagartanik aulaj anger sima-
ssunik amerdlåssusilingnik nag-
dliutorsiornerup autdlartinerane
tuniussissarput, taimailiorneKa-
rångatdlo vinisorfit imerneKar-
tardlutik.
akunitarfit tamarmik agdla-
gartarpagssuit tusintiligpagssuit
aningaussivingmut nåkartut ag-
dlagfikut suliarinigssåt ingerdla-
tinigssåtdlo nåmagsisinaussarsi-
mångilåt. ussernartorsiornarsi-
mavoK imiamik imigagssamigdlo
agdlagartaKångitsunik niomute-
KarnigssaK taimailiornikut uni-
ngassdtigissat ikiliartortitdlugit
kigdlilersuinerup uvdlut ilåne a-
te et kryds ved totalforbud eller
restriktioner. Afstemningen gav
ikke noget klart svar, men allige-
vel indførte landstinget en spiri-
tusrationering den 1. august
1979. Som det vist er alle be-
kendt, får hver borger i Grønland
udleveret 72 points på den dag i
måneden, hvor den pågældende er
født. Samtidig er det blevet for-
budt at brygge imiaq.
Der er blevet gjort mange
krumspring for at omgå bestem-
melsen. Den mest almindelige
form for omgåelse er ganske givet
handelen med de eftertragtede ra-
tioneringsmærker. Mange ikke
særligt tørstige sjæle tjener en
net ekstraskilling ved at sælge
points til mere tørstige medbor-
gere. Men man kan også få tryk-
ket rationeringskort i Vesttysk-
land. Det prøvede en dansk taxa-
chauffør i Sisimiut. Det var en
ganske god fidus — indtil han
blev for grådig og oversvømmede
markedet med sine falske mær-
ker. Grønlands Landsret har end-
nu ikke afsagt dom i denne sag,
der gav kæmpebøder i kredsret-
ten i Sisimiut.
Man kan selvfølgelig også for-
tsætte med at brygge imiaq som
om intet er hændt. Flere butikker
har måttet melde udsolgt på hyl-
den med gær, mens postordrefor-
retninger i Danmark pludselig
har fået mange bestillinger på
hobbybryggesæt. Men på den an-
den side er imiaq-brygningen en
del af den grønlandske kultur. Og
kulturen skal vi jo alle værne om!
Uoverdrageligt
De 72 points er uoverdragelige.
Kun den, hvis navn og CPR-
nummer står på kortet øverste
del, har lov til at bruge arket — og
drikke den spiritus, som er blevet
købt for mærkerne. Det vil sige,
torungnaernigsså Kamdna nerifl-
tigalugo. Manitsume akunitarfit
ilåt akuerssissumik pigissaminik
arsårneKarsimavoK åmalo K’a-
Kortume neriniartarfit ilåt tai-
mailiorsimanermigut imigagssa-
nik uningassdtaerutdluinanga-
jagdlune ingerdlarKapalårpoK.
naKiternere
Ndngme Kalåtdlit-nunåta kujatå-
ta naKiteriviata kigdlilersuiner-
mut agdlagartat tusintiligpag-
ssuit tåuko nanitertarpai. august
1979-mit juli 1980-mut agdlagar-
tat påpialamut nalinginaussumut
naKiterneKartarput, agdlagartat-
dle sagdlulidtaussut åssigingit-
sut tåkutalernerisigut kigdliler-
suinermut agdlagartat måna na-
KiterneKartalerput påpialamut
ingmikut ilisarnautitalerdlugo sa-
nåjussumut.
imigagssamik kigdlilersuine-
rup ingerdlatineKarnera Kanon a-
keKarsimassoK uvdlumikut OKau-
tigineK ajornarpoK. agdlagfitdle
kigdlilersuinermik ingmikut su-
liaKarfiussugssat ingmikut ator-
finigtitanik kommuninit inugta-
lerneKartariaKarsimåput, agdla-
gartatdlo atausiåkåt KGH-me ki-
semigsårneKartarput.
imigagssamik kigdlilersuineK
årKigssflssineruvoK tamavta å-
ssigingitsutigut agtumåssuteKar-
figissarput. taimåitumik soKuti-
ginartugssauvoK kalåtdlit inatsi-
ssartuisa kigdlilersuinermik ukia-
ro OKatdlisigingningnerat malig-
tarisavdlugo. -urt.
at et ægtepar, der en råkold aften
vil hygge sig med en flaske rød-
vin, skal drikke fra hver sin fla-
ske. Ikke noget med at dele, for så
overdrager man spiritus til andre.
Selvfølgelig bliver denne be-
stemmelse omgået — også ved
mere officielle arrangementer på
hoteller og restaurationer, hvor
hver festdeltager afleverer et be-
stemt antal mærker ved festens
begyndelse, hvorefter vinglassene
bliver fyldt op.
Ikke alle hoteller har kunnet
magte opgaven med administrati-
onen af de mange tusinde mær-
ker, som kommer ned i kasseap-
paratet. Det har været fristende
at sælge spiritus uden mærker for
i stedet at tære på lagerbehold-
ningen af øl og spiritus i et lønligt
håb om, at rationeringen ville
stoppe en dag. Et hotel i Maniit-
soq har mistet bevillingen, og en
restauration i Qaqortoq kører på
pumperne med et meget lille spiri-
tuslager efter denne trafik.
Trykningen
Det er Sydgrønlands Bogtrykkeri
i Nuuk, som har trykt de mange
tusinde rationeringsark. Fra au-
gust 1979 til juli 1980 blev arkene
trykt på almindeligt papir, men
efter forskellige falske mærkers
opdukken bliver rationeringsar-
kene nu trykt på et specielt papir
med vandmærke.
Hvad det har kostet at admini-
strere spiritusrationeringen er
det ikke muligt at sige i dag. Men
kommunerne har måttet ansætte
ekstra folk til at bemande de sær-
lige rationeringskontorer, og hos
KGH bliver de enkelte mærker
talt på livet løs.
Spiritusrationeringen er en ord-
ning, som vi alle på den ene eller
anden måde har fået ind på livet.
Derfor bliver det spændende at
følge landstingets debat om ratio-
neringen til efteråret. -urt.
imigagssamik kigdlilersuinermut tungatitdlugo aulajangerneKarpoK imiårKat 1,75
procentimik silaerunartortagdlit kigdlilersugåusångitsut, imiårKatdlo tåussumånga
nakOnerussut 1-mik pointeKåsassut nakuneritdlo 1 Vi-mik. tamatuma kingunerisima-
vfl pilsnere KaumassoK 2 procentimik såkortunerulårtOK pisiaujungnaerdluinarsima-
ssok nakOnerussutdle pisiaussut agfåindngorsimavdlutik. imigagssamik kigdlilersui-
nerup autdlarnernerata kingunitsiånguatigut Tuborgip pilsnere KaumassoK 1,75 pro-
centerdluinarmik silaerunartortalik niorKutigilersimavå, fmiåraK tåuna agsorssuaK pi-
siariumaneKarsimavoK millionerpagssuit Kalåtdlit-nunåne pisiarineKardlutik. atauser-
dlo pisiarineKarångat tamatigut 1 krone landskassimut nåkartarpoK. (miorfigssuaK
avdla, Carlsberg, 1979-ip ingerdlanerane kingusingnerussukut imiåuminik OKitsumik
Kalåtdlit-nunane niorKuteKartitsileraluarpoK. mSnamutdle Tuborgip imigagssamik
kigdlilersuinerup Kåumataine sujugdlerne sujuariarnera angumaniarsinausimångilå.
Kanigtukut Carlsberg NOngme diråtårsisitsivoK, »OKåtårsissartut«dlo ardlagdlit imiår-
Kat Kaumassut åssigtngitsut pingasut bKåtårpait Kanordlo isumaKarfigingningnertik
OKautigalugo. taimailiornikut Carlsbergip neriutigå imiåraK KaumassoK 1,75 procenti-
mik silaerunartortalik erKortumik mamåssusilik sanassalisavdlugo.
I forbindelse med spiritusrationeringen blev det bestemt, at øl op til 1,75 procent alko-
hol fritages for systemet, at øl over denne grænse koster 1 point og at luksus-øl koster
1 ii mærke. Det har betydet, at den tidligere lyse pilsner, som holdt lidt over 2 procent
helt er gået ud af markedet, mens luksusøllet er blevet halveret. Straks efter spiritusra-
tioneringens indførelse kom Tuborg på markedet med en lys pilsner, som netop holdt
de 1,75 procent alkohol. Denne øl er blevet en kolosal succes, som sælger i milliontal i
Grønland. Og hver gang ryger der en krone ned i landskassen. Det andet store brygge-
ri, Carlsberg forsøgte senere i løbet af 1979 at komme ind på det grønlandske marked
med sin lette øl. Indtil videre er det knebet gevaldigt at indhente det forspring, som Tu-
borg fik i de første måneder af spiritusrationeringen. For nyligt arrangerede Carlsberg
et smagsprøvearrangement i Nuuk, hvor en lang række »prøvesmagere« skulle smage
på tre forskellige former for lyst øl og komme med en bedømmelse. På denne måde
håbede Carlsberg på at finde frem til den helt rigtige smag for den lyse pilsner med
1,75 procent alkohol.
Et stort materiale om
spiritusrationeringen
på landstingets bord
14