Atuagagdliutit - 31.07.1980, Blaðsíða 15

AG
kigdlilersuinerme tigdlingniat amerdlisimåput
igdlunilo erKigsivitdliornerit ikingneruvdlutik
i
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik kigdlilersuinerup u-
kiup atautsip matuma sujornagut erxunexarnera-
nit pinerdlungniartarnerup xanox ingerdlanerane
ersserxigsoxångilax.
anago tatdlimångornerme augus-
tuip 1-iåne Kalåtdlit-nunåne imi-
gagssamik kigdlilersuineK 1-mik
ukioKalisaoK. sOngilaK ukiutut,
taimåitordle kigdlilersuineK tåu-
na kalåtdlit uvdluinarne inunerå-
nut ima avdlångutautigissumik
stiniusimavoK, tamåkerdluta kig-
dlilersuinerup kingunerissainik å-
ssigingitsutigut malugissaKarsi-
mavdluta.
imigagssamik kigdlilersuine-
rup ukiup atautsip matuma sujor-
nagut erKuneKarneranut pissu-
taussut pingårnerpåt ilagåt Ka-
låtdlit-nunåne pinerdlungniartar-
nerit ikingnerulersineKarnigsså-
nik neriåteKarneK. politéKarfing-
ne 10-ne pissortaussut AG-ip ape-
risimavai kigdlilersuinerup erKU-
neKarnerata kingornagut ineriar-
tornerup sumut sangminerunera-
nik. malungnartordle unauvoK
ingmikut ersserKigsumik malung-
nartoKånginera! taimåitordle na-
lunaitdluarpoK nuna tamåt ataut-
simut nautsorssåtigalugo tig-
dlingniarnerit åssigingitsut amer-
dleriarsimanerat igdlunile erKig-
sivitdliornerit ikingnerulersimav-
dlutik. imigagssamigdle kigdliler-
suinerup atortålersineKarnera pi-
nerdlungniartarnerne avdlångo-
rarnernut tamanut pissutautine-
KarsinaunersoK apemutauvoK ki-
mitdlQnit akineKarsinaussoK.
nalunaerusiaK
Kalåtdlit-nunåne politéKarfingnit
tamanit kisitsisinik takussutig-
ssanik piniartåsimavoK politime-
ster J. R. Karlsson. takussutig-
ssat tåuko imigagssamik kigdli-
lersuinerup suniunere pivdlugit
nalunaerusiarujugssuarmut ilå-
nguneKåsåput, suniutigisima-
ssatdlo tamåko inungnik isuma-
gingningnermut Kutdlersaaar-
fiup katerssulerpai Kalåtdlit-nu-
nåne inatsissartut ukiamut ataut-
simlnigssånut.
politimesterip politéKarfingne
pissortaussut Kinuvigisimavai
1978-ip Kåumataine sujugdlerne
tatdlimane pinerdlungniarsima-
nerit amerdlåssusiat 1980-ime
pivfingme tåssane pissunut sa-
nigdliutemuvdlugit. AG-ip poli-
téKarfit tåuko Kulit OKaloKatigi-
simavai, åraigssuinerup matuma
nånerane kisitsisitigut takussu-
tigssanik tåukuninga politimeste-
rimut tuniussaKarsimassut.
takussutigssat tåuko aulaja-
ngersumik ersserKigsumik ilisar-
nauteKångitdlat. pinerdlungniar-
nerit ilait aulajangersimassut ig-
dloKarfit ilåine ikingnerulersimå-
put igdloKarfingnile avdlane a-
merdlanerulersimavdlutik. tai-
måitordle aulajangersumik nalu-
nångilaK igdlune emigsivitdlior-
tarnerit ikingnerulersimassut tig-
dlingniarneritdle åssigingitsut a-
merdlisimavdlutik nuna tamåt a-
tautsimut issigalugo. tamåna ta-
kuneKarsinauvoK kisitsisine, poli-
téKarfingnit Kulinit nalunaeru-
siaussut tiingavigalugit AG-ip
suliarisimassaine, politéKarfitdlo
tåuko Kalåtdlit-nunåne inuit 80
procentinut agtåmåssuteKarput.
kisitsisit
1978-ime Kåumatine sujugdlerne
tatdlimane Kalåtdlit-nunåne imi-
gagssaK kigdlilersugåungingmat
politéKarfingne 10-ne tigdling-
niarnerit åssigingitsut 924 sulia-
rineKarput. ukiormåna imigag-
ssamik kigdlilersuinerme Kåuma-
tit tåuko tatdlimat atflnerine tåu-
ko amerdleriardlutik 992-ngorsi-
måput. malungnartordle unau-
vok, igdloKarfit sordlo K’aKor-
toK, Nuuk åma Sisimiut tigdling-
niarfigineKarnermikut ikileriar-
fiusimangmata, igdloKarfingnile
avdlane pisiniarfit neriniartarfit-
dlo imigagssautigdlit ingmikut
tigdlingniarfigineKarajugsimav-
dlutik.
kisitsisit takussutigssat tåuko
atordlugit pemarnisårneK Ka-
låtdlit-nunåne avdlångorsimångi-
laK. 1978-ime 138-riardlune per-
KarnisårtoKarpoK 1980-imile 125-
riardlune. igdloKarfit sordlo K’a-
KortoK, Nuuk, Ilulissat Manitsor-
dlo ikingnerussunik pemarmsår-
fiusimåput, pemarnisårneritdle
Nanortalingme, K’asigiånguane,
Sisimiune Paamiunilo amerdle-
riarsimavdlutik.
aserorterineK Kalåtdlit-nunåne
ajornartorsiutaujuarpoK angi-
sok. 1978-ime Kåumatine sujug-
dlerne tatdlimane politéKarfingne
Kuline 241-riardlune aserorterine-
KarpoK, 1980-imilo avdlångåte-
Karsimanane åma 241-uvdlutik. i-
migagssamik kigdlilersuinerup
kingornagut K’aKortOK Manit-
sordlo ikingnerussunik aserorte-
rivfigineKarsimåput. j Nångmile
K’asigiånguane Sisimiunilo ase-
rorterinerit amerdleriarsimaKalu-
tik.
kisitsisit atordlugit takussu-
tigssane tåkunane politéKarfing-
nit Kulinérsune nuånårnartutuau-
vok igdlume erKigsivitdliornerit
pivdlugit kisitsisit, tåuko 1978-
ime 811-nit 1980-ime 661-inut iki-
leriarsimavdlutik. taimåitordle
Påmiune, Manitsume mingneru-
ngitsumigdlo Ilulissane igdlune
erKigsivitdliornerit amerdlisimå-
put.
toKutsinerit tOKUtseriainerit-
dlo takussutigssalianut åma ilå-
nguneKarsimåput. 1978-ime Kåu-
matine sujugdlerne tatdlimane
politéKarfingne Kuline tatdlima-
nik toKutsissoKarsimavoK tOKUt-
seriarneKarsimavdlunilOnit kisit-
sisitdlo tåuko 1980-ime mardlo-
riautingorsimåput 10-ngordlutik.
inuiaKatigingnile kalåtdlisut tai-
ma ikigtigissune toKUtsinernut
tungassut kisitsisit atordlugit ta-
kussutigssalianut ugpernartunut
ilautineKarsinåungitdlat.
pissutaussoK
politéKarfingnit 1 O-nit kisitsisit
atordlugit takussutigssaliane a-
perKUt angmåinartoK séruname
unauvoK imigssamik kigdlilersui-
neK kisime avdlångtitinut tamå-
kununga pissutaunersoK — ima-
lunit pissutsit avdlat åma pingå-
ruteKarnersut. tamåna nautsor-
ssugkatigut takuneK ajornarpoK,
pissariaKåsaordlo pinerdlungner-
nut imigagssap pissutaoKatausi-
manera takusavdlugo politit na-
lunaerutaisa tamarmik misigssor-
nigssåt.
taimåikaluartordle kisitsisit er-
KarsautigssaKalersitsisinåu-
put...
-urt.
Tyveri- og Vold Hærværk Husspetakler Drab
Indbrud angutauser- aserorte- igdlume erKigsi- drabsforsøg
tigdlingniar- nerit nerit rinerit vitdliornerit toKutsinerit toKUtseriaraluar- neritdlo
1978/1980 1978/1980 1978/1980 1978/1980 1978/1980
Angmagssalik 17 30 1 3 0 2 26 24 1 3
Nanortalik 65 93 2 7 35 35 34 22 1 0
K’aKortOK *) 209 131 18 12 39 23 15 11 0 0
Påmiut 46 92 9 13 29 26 88 93 0 1
NOk 325 304 51 33 49 63 253 105 0 2
ManitsoK 29 47 17 8 24 12 50 57 1 1
Sisimiut 101 76 12 26 14 25 105 92 0 1
Ausiait 95 148 15 14 26 21 82 71 0 1
K’asigiånguit 26 40 2 8 4 23 55 53 0 0
Ilulissat 11 31 11 1 13 11 103 133 2 1
924 992 138 125 233 241 811 661 5 10
*) Qaqortoq har sammenlignet 1979 og 1980.
K’aKortume kisitsisit 1979-imérsut 1980-imérsutdlo åssersflneKarsimåput.
Spiritusrationeringen har
givet flere indbrud og
færre husspektakler
Intet klart mønster i udviklingen i den grønland-
ske kriminalitet efter spiritusrationeringens indfø-
relse for et år siden.
I morgen, fredag den 1. august
fylder spiritusrationerngen i
Grønland eet år. Vel er det ingen
alder, men alligevel har denne ra-
tionering grebet så radikalt ind i
den grønlandske hverdag, at vi al-
le på den ene eller anden måde har
haft kontakt med følgerne af rati-
oneringen.
Een af de væsentligste årsager
til indførelsen af spiritusratione-
ringen for et år siden var håbet
om at få reduceret antallet af en
række kriminelle handlinger i
Grønland. A/G har spurgt 10 sta-
tionsledere om tendensen i udvik-
lingen efter rationeringens indfø-
relse. Iøjnefaldende er det, at der
ingen iøjnefaldende tendenser er!
Dog ligger det fast, at på landsba-
sis er antallet af tyverier og ind-
brud steget, mens antallet af hus-
spektakler er dalet. Men i hvor
høj grad man kan tillægge indfø-
relsen af spiritusrationeringen al
skyld for rokeringerne på krimi-
nalstatistikkerne, er et åbent
spørgsmål.
Rapport
Det er politimester J. R. Karls-
son, som har bedt samtlige poli-
tikredse i Grønland om et talma-
teriale. Dette materiale skal ind-
gå i den vældige rapport om spiri-
tusrationeringens virkninger,
som Socialdirektoratet er ved at
indsamle til brug for Grønlands
Landstings efterårssamling.
Politimesteren har bedt stati-
onslederne om at sammenligne
antallet af en række kriminelle
handlinger i de første fem måne-
der af 1978 med tallene for den
samme periode i 1980. A/G har
snakket med de ti politikredse,
som ved redaktionens slutning
havde afleveret dette talmateriale
til politimesteren.
Nogen rød tråd går der ikke
gennem dette materiale. Nogle
byer har oplevet fald i visse ka-
tegorier af kriminelle handlinger,
hvor andre byer har oplevet en
stigning. Men det ligger dog fast,
at antallet af husspektakler er da-
let, mens antallet af tyveri og ind-
brud er steget på landsplan. Det
viser den tabel, som A/G har ud-
arbejdet på grundlag af rapporter
fra de ti politidistrikter, der til
sammen tæller 80 procent af den
grønlandske befolkning.
Tallene
I de første fem måneder af 1978,
da der ikke gjaldt rationering af
spiritussalget i Grønland, blev
der i de ti politikredse begået 924
tilfælde af tyveri og indbrud. I lø-
bet af de samme fem måneder i år
under spiritusrationeringen er
tallet steget til 992 tilfælde. Men
bemærkelsesværdigt er det, at
byer som Qaqortoq, Nuuk og Sisi-
miut har oplevet fald i antallet af
tyverier og indbrud, som for de
andre byers vedkommende speci-
elt har været rettet mod butikker
og restaurationer med spiritus.
Volden i Grønland har ikke
ændret sig, siger denne statistik.
I 1978 skete der 138 tilfælde af
vold, mens tallet i 1980 ligger på
125 tilfælde. Byer som Qaqortoq,
Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq har
oplevet færre voldssager, mens
volden er steget i Nanortalik, Qa-
sigiannguit, Sisimiut og Paamiut.
Hærværk er fortsat et stort
problem i Grønland. I 1978 blev
der i de ti politikredse de fem før-
ste måneder forøvet 241 tilfælde
af hærværk, mens tallet i 1980 lå
næsten uændret på 241 tilfælde.
Qaqortoq og Maniitsoq har færre
tilfælde af hærværk efter spiritus-
rationeringen, mens Nuuk, Qasi-
giannguit og Sisimiut har oplevet
en kraftig stigning.
Den eneste lysning i talmateri-
alet fra de ti politikredse er talle-
ne for husspektakler, som er fal-
det fra 811 tilfælde i 1978 til 661
tilfælde i 1980. Dog er tilfældene
af husspektakler steget i Paami-
ut, Maniitsoq og ikke mindst Ilu-
lissat.
Antallet af drab og drabsfor-
søg er også medregnet i materia-
let. I de fem første måneder af
1978 blev der i de 10 politikredse
begået fem drab eller drabsfor-
søg, men dette tal er fordoblet til
10 i 1980. Men drabssager i så lille
et samfund som det grønlandske
kan næppe passes ind i en trovær-
dig statistik.
Årsagen
Det åbne spørgsmål omkring hele
dette talmateriale fra 10 politi-
kredse er naturligvis, om spiritus-
rationeringen alene er skyld i
ændringerne — eller om andre
faktorer spiller ind. Det fremgår
ikke af statistikken, og vil kræve
en gennemgang af samtlige politi-
rapporter for at se, om spiritus
har været en medvirkende årsag
til den kriminelle handling.
Men tallene kan trods alt give
en del stof til eftertanke. . .
-urt.
AG — en avis
man lægger
MÆRKE till
Det var nu ikke meningen, at AG
ville opfordre sine læsere til at
være med i alt det spil med falske
rationeringsmærker, da avisen
for nogle uger siden bragte en flot
forside med overdimensionerede
spiritus-rationeringsmærker.
Men opfindsomheden har alli-
gevel gjort sin gerning. I Manit-
sok har nogle fundet på at klippe
»rationeringsmærkerne« ud fra
forsiden, har klæbet stift papir
bagpå, og på een eller anden måde
er det lykkedes dem at benytte
forsideillustrationerne som rigti-
ge rationeringsmærker i byens re-
staurationer.
Det skete mange gange. Og po-
litiet kunne ikke gøre andet end
bede restaurationerne om at være
varsom med kundernes ratione-
ringsmærker.
15