Atuagagdliutit - 13.11.1980, Side 29

Ikke mere et sort område på
KGHs økonomiske landkort
Handelschefen tror på Uummannaqs fremtid, selv-
om distriktet indtil for få år siden ikke eksisterede
på KGHs udviklingsplaner.
Uummannaq er bestemt ikke et af
de steder i Grønland, som KGH
har satset på. Først i de senere år,
efter et stadigt større pres fra
kommunalbestyrelsen og befolk-
ningen, er der begyndt at ske no-
get, og KGH har nu accepteret, at
byen skal have en lille fabrik.
At KGH har været uinteresse-
ret i Uummannaq betyder imid-
lertid ikke, at byens handelschef
personligt er uinteresseret. Sven
Gjerulf havde boet et par år i by-
en før han i 1975 kom tilbage for
at blive handelschef.
— Det har været nogle spæn-
dende år, fortæller handelschefen
på sit lille kontor oppe under ta-
get i den gamle, smukke KGH-
bygning i Uummannaq.
— Jeg er meget interesseret i
byens erhvervsmuligheder, og
hvis jeg en dag rejser herfra, så
skyldes det kun mine børns sko-
legang.
Sven Gjerulf s interesse er pro-
duktionen; og han mener, at der
er store muligheder i Uumman-
naq.
I 1972 var han fungerende han-
delschef, og dengang talte mange
meget om at Uummannaq burde
have en rejefabrik. Det var — og
er — Sven Gjerulf imod. Han si-
ger, at det er håbløst, fordi der ik-
ke er nok vand på øen.
Til gengæld har han stor fidus
til en øget produktion af frossen
fisk.
— Jeg tror, at det er vejen frem
for Uummannaq, siger han.
Stor stigning
Da Sven Gjerulf blev handelschef
i 1975 var der en enkelt lille fryse-
barak i byen. I dag er der tre.
KGH har ganske vist ikke købt
de to nye. Det er kommunen, der
ejer dem, men KGH lejer dem, og
resultatet har været en stærk
stigning i produktionen af frossen
fisk i Uummannaq.
Da Sven Gjerulf blev handel-
schef producerede man i hele di-
striktet, og det vil sige i Uum-
mannaq, kun 62 ton frossen helle-
fisk. I 1976 steg det til 248 ton, i
1977 til 520 ton og i 1978 toppede
det med hele 920 ton.
— I 1979 har vi kun haft 752
ton, men det skyldes udelukkende
et meget, meget dårligt vejr, siger
handelschefen.
Sven Gjerulf mener, at tallene
kan blive endnu bedre, og han me-
ner, at det er vigtigt at fastslå, at
Uummannaq ikke er et fangerdi-
strikt.
DIVERSE
Joller — Pr. nytår 1979-80 havde
Uummannaq ifølge statistikken i
fllt 379 joller med eller uden på-
hængsmotor, mens man havde 44
både under 10 ton med fast mo-
tor.
Uummannaq — Navnet Uum-
mannaq betyder »Det hjertefor-
mede« efterøens 1.175 meter høje
fjeld.
Beliggenhed — Uummannaq by
hgger på den østlige side af Uum-
mannaq øen, 70° 40’ nordlig bred-
de, 58° 08’ vestlig længde.
— I 1979 blev der ganske vist
indhandlet 21.000 sælskind, men
det var helt usædvanligt. Fremti-
den skal bygges på fiskeri, og der
er nok af hellefisk og havkat. En
fiskeriproduktion kan skabe et
godt erhvervsgrundlag. Jeg tror
ikke, fangerne kan leve af at være
fangere i fremtiden.
Mange fisk
Da Sven Gjerulf kom til Uum-
mannaq som handelschef mente
han, at nu gjaldt det om at finde
ud af, om der virkelig var mange
fisk i Uummannaq distrikt.
— Forudsætningen for, at
KGH nu er gået med til at bygge
en fabrik er, at vi i dag ved, at der
er store levende ressourcer i Uum-
mannaq distrikt, forklarer han-
delschefen. — Og siden jeg er
kommet har der da også været en
stærkt voksende fiskeriaktivitet.
Det kan man alene se af, at KGH
gennem de sidste år har solgt om-
kring 350 joller.
AG: — Der er også mange fisk
ved bygderne, men her kan man
dårligt komme af med fiskene?
— KGH har fast rutetrafik med
»Lars Møller« mellem Uumman-
naq og bygderne Qaarsut, Ikera-
sak og Saattut. »Lars Møller« sej-
ler udelukkende med fisk, produk-
ter til produktion og eksport.
Desuden er der så forsyningsski-
bet »Hvidfisken«, som også ind i
mellem tager fisk med retur til
Uummannaq.
AG: — Men f. eks. i Illorsuit og
Nuugaatsiaq kan man ikke levere
fisk til frysning?
— Nej, det er rigtigt at disse to
bygder, som er de to længst borte
fra Uummannaq, har svært ved
det. Men Nuugaatsiaq har et rek-
lingehus, og Illorsuit bør også ha-
ve et. Netop disse to bygder er ud-
præget stadig fangerbygder, og
jeg har bl. a. peget på, at man bør
etablere en produktion af tørret
sælkød. Der er et stort marked for
tørret sælkød på hele kysten.
Intet fryseskib
Sven Gjerulf afviser imidlertid, at
KGH skal have planer om at etab-
lere fryseskibsforbindelse til byg-
derne.
AG: — I bygderne er der flere,
som har hørt det rygte, at KGH
vil omdanne »Hvidfisken« til et
fryseskib, der skal sejle i pendul-
fart mellem bygderne og Uum-
mannaq?
— Det er ikke korrekt. Det er
der ingen planer om. Derimod er
det rigtigt, at KGH i forbindelse
med skibsværftskrisen i Dan-
mark har anmodet om at få byg-
get et skib med fryse- og kølelast
til Uummannaq distrikt, som
skulle indsættes i stedet for
»Hvidfisken« som distriktsfartøj.
»Hvidfisken« har ikke fryse- og
køleanlæg, og KGH har netop
etableret et salg af frysevarer i
Qaarsut. Derfor skal vi have et
skib, der kan levere varerne. Det-
te skib vil selvfølgelig kunne bru-
ges i et vist omfang til at tage fi-
skeprodukter retur, herunder fry-
sevarer. Men endnu ved jeg ikke,
om vi får skibet.
KGH i bygderne
Uummannaq by får fabrik, og
produktionen er stigende. KGH
har opgivet sin hidtidige politik,
hvor Uummannaq ikke eksistere-
de på kortet over KGHs investe-
ringer. Men hvad med bygderne?
AG: — Skal der være små fry-
serier i bygderne?
— Nej, det vil KGH ikke være
med til. Men kommunen har pla-
ner om det, og der er allerede et
lille anlæg i Niaqornat.
AG: — Hvad vil KGH så gøre i
bygderne?
— KGH kan ikke gøre noget.
KGH kender ikke engang sin
egen fremtid i forbindelse med
hjemmestyrets overtagelse af
KGH.
AG: — Har KGH ikke nogen
erhvervspolitik for bygderne i
Uummannaq distrikt?
— Jo. Vi mener, at der skal sat-
ses på saltning af hellefisk, tør-
ring af fisk og kød, sælskind og
reklingeproduktion.
AG: — Er der ikke en fare for,
at man med en sådan politik med-
virker til at affolke bygderne?
— Jo, der er en vis fare. Den
eksisterer over hele Grønland.
Men jeg mener, at bygderne bør
bevares, hvis de kan, og jeg synes
altid, at det er synd, når noget
går ud over bygderne.
Sven Gjerulf tilføjer, at det sti-
gende antal elværker givetvis vil
hjælpe bygderne.
Uummannap umiarsualiviani aquuteralaat angallatillu piareeqqasut akorni meeqqat
pinnguarfigiuminartippaat.
Her er mange muligheder for leg blandt de sejlklare speedbåde i Uummannaqs havn.
KGHp angallataa pajuttaataallunilu ilaasartaat »Hvidfisken« Uummannamit nu-
naqarfiit ilorpasinnerit ilaannut aallartoq.
KGHs lokale fragt- og passagerskib »Hvidfisken« på vej fra Uummannaq og ind
til en af bygderne længere inde i fjorden.
Malakip
persuarsiornera
Joas Andersenip Uummannarmiup Malakimik
oqaluttuaasa ilaat.
Malakingooq suli pissaaneqar-
nerusumik uanga oqaluttuar-
siakka malillugit ernersiaqar-
simavoq. Aaqqiiminngooq taa-
sarpaat.
Aasinaat Malaki piniartor-
pallalluni nuuttartorujussuu-
voq — piniarluartorpallalluni.
Arlaanni ukiinguni, arlaanni
ukiinguni, taamaaliorluni. Qa-
ngagooruna piniarluartorsuit
taamaaliortarsimasut.
Saattununngooq pigami,
Saqqarlernut taamaalluni ta-
massa anorlersorsuaq — In-
ngik aasanna tassa uanga aar-
lerigisara. Anorlertillugu per-
sertillugu imannak patajalluni
ajorpoq — qajartorfissaanngi-
laq. Tassa malaki qajartorsi-
magami kisimi sila aj ormat.
Qingaarsuunngooq avannaa-
nut pilluni tuugaartooq naalis-
simagamiuk — qilaluartari-
simavaa. Tassalu qiviarlugu
Inngimmi persersorsuanngor-
toq. Qaqullussuaq aamma
ingiaqatigisaramikku, anorer-
suaq. Tassa tikiussimavoq nit-
taalarsuaq ingiaqatigalugu.
Kalippoq, kalippoq, kalip-
poq. Kisiannigooq nuna atua-
leramiuk, unnuaruukkaani, pe-
riallaramiuk Naqerlorsuar-
mut, aajanna Saattut kitaani
Appat kangianni Naqerlorsu-
aq. Naperlorsuarmut pisimal-
luni allamullu saariarfissaqa-
rani. Saattunngooq aqqutiga-
lungu Umiasussuup sinaasi-
gut. Kitaatungaatigut nuisi-
mavoq. Niugami, assorsuarmi
qasusimalluni, tassa taqusser-
soraluassoormi qularnanngi-
laq, nuilaatigut immaqa
ungerneraliinnarlugu, assorsu-
aq immassimagami. Tuugaar-
tortarsuani aalajangiinnarlu-
gu tassuuna itivilluni Saattu-
nut aallarsimavoq.
Taamanikkungooruna ar-
naata, kusagisimaqigamium-
mi qanoq iliornissaanut iller-
suutissarsiorsimagamiuk. Si-
ulliinukua imaaliortarsimasut;
angutinnguit asuliinnaq pin-
ngornerooq ajorma ta atisaq-
qaatinngui, — oqartarput
ateqqaatinngui, paarisaralu-
git. Qulissiutaannaqarallara-
mik. Sunaaffa arnaata taak-
kua unnuarsuarmut mululer-
mat ivagai. Tassagooq taa-
maarianngitsoq iminnguamik
kialaartumik kuseriartassuai.
Taamaalluni isumagileraa
una: Ernersiaasoq isersima-
voq, uffa arnakassaata atisan-
ngui ivagai, taamaalluni iser-
lunilu oqarsimavoq: Isumagi-
lerpara, ajornaqaaq — natsil-
laqutiga qinnartuinnaqaara,
ingiaqatigis suaa.
Tassagooq Malaki ingerla-
voq. Maanagooq avalangaatsi-
arlunilu malugilerpaa kiattoq
kanannga majuartalersoq.
Tassa qiuniarluni. Kiattorooq
majuartarlualeriallartoq, — ili-
simagaluanngilaq. Aatsaan-
ngooq tassani ilisimajunnaara-
suiniarluni, periallaramiuk, —
uffa ammasoqanngitsoq, —
natsilassuumuna qerlukkaani.
Naluaa una (ernersiaq) qanoq
pisoq. Natsillassuup qerluk-
kaani. Kingullermik alakkarni-
aleriallaraa sikup ataani uperi-
niaagallarami, a! — iterlunilu
nikuinniariallarami sumik naa-
merluinnaq. Aallaqqippoq. Su-
naaffa marluk-pingasoriarluni
taamaalisaraluartoq.
Tassagooq kingullermik
ukimmat tassani ilisimajun-
naartorlu, tassa Innarsuat
qattaareerlugu alakkarlugulu,
makippoq. Tassalu Saattunut
angumeqqulluni. Sunaafa nat-
sillak qinnartorsimagaa erner-
siaata.
29