Atuagagdliutit - 13.11.1980, Side 34

UUMMANNAQ
Uummannami inerbuaq timersortarfik alutornaqisoq oktoberimi 1980imi atoqqaartin-
neqarpoq.
Den meget flotte nye hal i Uummannaq, som blev indviet i oktober 1980.
Goderne har
været for skævt
fordelt
Fortsat fra forrige side
— Det skal være andelsselska-
ber, mener jeg. Folk skal lære at
stå på egne ben. Vi skal kunne
klare os selv, og vi er allerede be-
gyndt så småt. Der er allerede el-
værker i Saattut, Qaarsut og Ike-
rasak, og Niaqornat har fået et
frysehus. Forhåbentlig får flere
bygder det også snart.
Når Marmorilik lukker
— Hvad tror du, der sker i Uum-
mannaq den dag, hvor indtægter-
ne fra Marmorilik hører op?
— Det spekulerer jeg meget på.
Men det gælder om så hurtigt
som muligt at få udviklet kommu-
nens egen økonomi, så vi kan kla-
re os selv. Og det skal kunne lyk-
kes. Det er et rigt distrikt.
— Men folk er ikke rige?
— Nej, selvom det måske ser
ud som om nogle har det dårligere
end de egentlig har det. Det ydre
kan se fattigt ud, men det behø-
ver ikke betyde, at folk er fattige.
Det er også en grønlandsk traditi-
on. Men givet er det, at der er so-
ciale problemer og f. eks. mange
dårlige boliger. Bygderne skal
moderniseres, men jeg vil ikke ha-
ve, at det sker alt for hurtigt.
Folk skal kunne følge med og vi-
de, hvad der sker — og hvorfor.
— Man skulle umiddelbart tro,
at Uummannaq er en meget rig
kommune, når den er en af de kun
tre kommuner, der skal betale til
den kommunale udligningsfond
og dermed til de øvrige kommu-
ner?
— Ja, men det er forkert. Vi har
mange problemer, og vi har brug
for udvikling. Jeg synes, det er
meget uretfærdigt, at vi skal be-
tale til de andre kommuner, der
ofte har langt flere faciliteter end
vi. Vi skal derfor forhandle med
landstinget om det. Vi vil hellere
bruge penge til at udvikle distrik-
tet, så vi kan klare os den dag,
Marmorilik lukker. Og vi har
meget at indhente.
Ukkusissat er utilfreds
— Hvordan er forholdet mellem
kommunen og Marmorilik i dag?
— Det er godt. De fleste proble-
mer er løst.
— Greenex er meget tjenstvil-
lig over for kommunen og stiller f.
eks. tit helikoptere til rådighed?
— Ja, vi får tit hjælp på den
måde, og det er vi glade for.
— Er der slet ingen problemer
mere?
— Jo, i Ukkasissat er man sta-
dig meget utilfreds.
— Jacob Dalager fortæller, at
røgen fra olieafbrænding i Mar-
morilik forstyrrer sælerne?
— Det har han også fortalt
mig, og vi har nævnt det over for
Greenex.
— Hvordan er den lokale be-
skæftigelse i Marmorilik?
— Vi har altid ønsket at få en
så stor lokal beskæftigelse som
muligt, men den er stadig ikke høj
nok. I dag arbejder der 20-30 fra
distriktet derinde. Men det er ble-
vet bedre efter af Greenex har ac-
cepteret korte arbejdskontrakter.
— Hvad er folk i Ukkusissat
utilfredse med?
— Man er bl. a. imod besejlin-
gen i december måned, og man er
imod den megen kørsel med sne-
scootere i området. Vi har også
sagt til Greenex, at vi ikke vil ha-
ve det, fordi det generer fangsten,
men det er svært at kontrollere.
Hellere fabrik end ny butik
— Hvorfor skal der være en fa-
brik i Uummannaq by?
— For at give beskæftigelse og
mere produktion i byen. Det sker
tit, at indhandlingen her og der-
med i bygderne må stoppe, fordi
der ikke er mere kapacitet.
— Er det kommunalbestyrel-
sen eller KGH, der har villet have
en fabrik i byen?
— Det er kommunalbestyrel-
sen. KGH ville i starten slet ikke
have en fabrik heroppe. I 1978
var vi imidlertid i København og
fik KGHs planlagte bygning af en
ny butik lavet om til bygning af
en fabrik. Vi har mere brug for en
fabrik end for en ny butik.
— Er det ikke i bygderne, at
fangsten og fiskeriet foregår?
— Jo, og det er Saattut og Ike-
rasak, der leverer mest.
— Hvorfor skal fabrikken så
ligge her i byen?
— Det er fordi, vand- og elektri-
citetsforholdene er bedst her.
Desuden betyder det, at vores to
frysehuse, som kommunen for ti-
den lejer ud til KGH, bliver ledi-
ge. De skal så flyttes ud til byg-
derne.
— Hvordan skal den nye fabrik
forarbejde fiskene?
— Den skal fjerne hoved og ind-
volde, og dernæst skal den fryse
fisken.
— Ikke fillettere?
— Nej, og vi har spurgt KGH
om det. Vi vil meget gerne have
fillettering.
— Hvor stor beskæftigelse vil
den nye fabrik give?
— KGH siger 15 til 25 perso-
ner.
Tiden forbi
Vi kunne blive ved, og vi får da
også nævnt problemet med, at
der er så få penge til vandforsy-
ningen i bygderne, at man f. eks. i
Illorsuit standser vandforsynin-
gen, når der er isfjelde nær byg-
den. Men Karl Møller kan fortæl-
le, at det ikke er fordi, at kommu-
nen ikke vil give flere penge.
— Bygderådene meddeler selv
hvert år, hvor meget de skal bru-
ge. Problemet er nok, at bygderå-
dene er så nye, at de først skal læ-
re at sige, hvad de har brug for.
Der var mange andre ting, vi
kunne have taget op. Men tiden
var forlængst løbet ud. Pludselig
kom helikopteren igennem fra
Upernavik, og interviewet med
Karl Møller nåede vi slet ikke i
Uummannaq. Heldigvis var han
med i helikopteren og vi fulgtes
tilbage til Nuuk, hvor han skulle
til en stribe møder, og hvor vi
skulle prøve at samle tankerne ef-
ter at have været på kryds og
tværs igennem et fangerdistrikt,
hvor man kæmper for sin egen ud-
vikling.
Illoqarfiup illersortaa (borgmester) Karl Møller nunaqarfinnut angalanissamut taamaa-
tittariaqarsimavoq. Napparsimalersimavoq, sukisaarsaatigisinnaavaalu pattagiartaani
innaallagissamoortoq. Tunorliuvoq atuarfiup pisortaa Josef Motzfeldt.
Borgmester Karl Møller måtte melde afbud til rejsen rundt i distriktet. Han var blevet
syg og måtte blive hjemme ved sit nye el-orgel. I baggrunden ses hans skoleinspektør,
Josef Motzfeldt.
Neruaap
toqutaanera
Joas Andersenip oqaluttuami nanginnera ilisi-
itsup Neruaap qanoq pineqarnera uani oqalut-
tuaraa.
Illorsuit.
Avani Saattuni, qeqertat
avannarliit ilaanni, tassa tas-
sani Neruak toquppaat.
Neruak Upernavimmiilluni
aappaqarluni taavanngaanniit
Uummannamut qallunniarsi-
magami — Uummannaq taa-
mani niuertoqartoq — 1700-p
naalernerani. Uummannamut
pisimavoq. Qissertakkunni-
gooq unnuivoq. Nerisinniara-
luarpaanngooq, naamik neriu-
manngilaq ilimasunnermut.
Unnuigamigooq tupagussuaa
iikasik makitasoq. Sunaaffa
toqunniarluni. Arajutsissan-
nginnami.
Aqagu qaammat qeqertaq-
qullutik taavunga pimmat
aamma unnuiumagami. Aali
toqunniagaq. Tassagooq arnat
ilaat akeqqersimasoq, kisianni
uia akeqqersimanani — tassa-
mi kuisimaleramik. Ullaakkut
pituttuisoq nulia anigami iner-
tiusaaraani suaarpara: KII-
SAMIAAT AALLAALERU-
JAAT! Tassa toqunnagu —
aallartoorutiginialeraa.
Qeqertamunngooq pigamik
aatsaanngooq inummik taama
nerrersutigisumik takupput.
Uf fa Uummannami nerinani.
Nerisassarpassuinngooq neri-
vai, qaalerluni, ila qaalerluni.
Kiisagooq orsiit, tamakku
akimmiffiit tiguai. Kiisa pituni
nusullugu ningavinialerpai.
Uf fa eqqannguani. Nammine-
rooq toqussannginnamikku
kuisimagamik aamma qallu-
naaqalereermat, avanngarni-
sarmiortaminnut marlunnut
toqutsippaat — kuisimanngit-
sunut.
Unaatippaat Paangu —
Paangutoqarsuaq. Nunaqarfi-
at atsiussimagaat oqaatigisar-
paat. Aappaagooq Malakeer-
nikassaap ernersiartaaraa,
Aaqqiuusoq oqaatigisarpaat.
Kiisagooq naparissat tiguai.
Tigugaalu aappaata tunuaniit
qitersivaa. Aamma siulliit qu-
miingasaramik, sunaaffa sa-
vissuaq qummiussimagaa aap-
paata. Nerutugisaminnik nat-
seqartaramik. Tassa qummi-
ussimavaa. Qitersuatigun-
ngooq aappaata tigugaa aap-
paata qummiussimasaq amu-
aa savissuaq. Tassalugooq ka-
pisimavaa toqusussanngorlu-
gu.
Niperujussuarminngooq nil-
lerlunilu qimaariarpoq. Su-
naaffa ippisungaarami aappar-
mi natsilua siillarlugu uinialu
attullatsiarlugu — taputinga-
jallugu. Soorunami aqullaar-
poq.
Tassa toqutsisut allat assi-
galugit aserortersimagamik-
ku. Allaminngooq pissutissaa-
ruteriaramik oqaa qimminut
nerisissimavaat — oqaa! Su-
naaffa akiniartussaagaluartoq
taamaalineqanngikkuni. Na-
kuussuteqarsimasut.
Taamanikkut assorujussu-
aq kuisimasaraluarput ilaat
sulili siulliit upperisaat qiman-
nagu, inuunerminnut iluaquti-
gigamikku. Piniarnikkut asso-
rujussuaq aarnuaqarlutillu pi-
saramik.
Taamanigooq nillillarlunilu
iperaraa taannaqa agguler-
paat oqaalu qimmit neriflugu.
Unnukkut-aassiit arajutsi-
saatsut, immaqa angakkuku-
juit sinnattorsimallutinngooq
oqarput. Neruanngooq toqut-
sisiminut akiniaaniarluni kati-
teraluarami oqqanigooq qim-
mip nerisimammagu taanna
ajoqutigigamiuk akiniaanngit-
suuinnarpoq.

Qaarsut qulaanit isigalugu
. — Qaarsut set fra luften.
34