Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 2

AG
1861-imi aallartittoq
Akisussaalluni aaqqissuisoq:
Jørgen Fleischer
Aaqqissorneqarfia:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk
Oqarasuartaat: 21083
Allakkasuartaat: 90631 agagag gd
Ammasarfia: Ataas. —tallimanngorneq 9-12, 13-
17.
Nunatsinni ilanngutassiortut: Josef Motzfeldt
(Uumannaq), Kaja Mørup (llulissat), Per Steen
Hansen (Sisimiut), Pia Rosing Sørensen (Paami-
ut), John Rasmussen (Narsaq), Ivars Siiis (Qa-
qortoq), Roland Thomsen (Tasiilaq).
Qallunaat nunaanni:
Jørgen Holst Jørgensen,
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302-København K.
Oqarasuartaat: 01-15 95 91.
Allakkasuartaat: 15805 agpres dk
Pisartagarinera:
Nuummi ukiumut: 320 kr.
Kalaallit Nunaata sinnerani ukiumut: 390 kr.
Danmarkimi ukiumut: 490 kr.
Pisartagallit pisartagaat tamarmik timmisartukkut
nassiunneqartarput, Nuup kommuneani kisimik
pinnatik.
Pisartagartaarniartut Nuummi aaqqissuisoqarfim-
mut saaffiginnissinnaapput, Danmarkimi najugal-
lit Danmarkimi allaffik aqqutigalugu.
Piseqqusaarutit nunatsinneersut:
Nassiunneqartassapput. Sdr. Herrnhutvej, post-
box 39, 3900 Nuuk.
Oqasasuartaatikkut: 21083
Allakkasuartaatikkut: 90631 agagag gd
Kingusinnerpaamik: tullianik saqqummernis-
saanit sapaatip akunneranik sioqqutsilluni,
pingasunngornikkut nalunaaqutaq 12.
Akia: spaltemilimeterimut 2,75 kr.
Qallunaat nunaanni:
Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 2. sal.
1302-København K.
Oqarasuartaat: 01-13 86 66
Allakkasuartaat: 15805 agpres dk.
Nalunaarasuarnermi nassiussiffik: HARFENCO
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Amerlassusii: 6500 — 7000.
Saqqummersitsisuupput suliffeqarfik imminut pi-
gisoq Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Siulersu-
isut: Naalakkersuisunut ilaasortaq Lars Emil Jo-
hansen, siulittaasoq. Vicebiskop Jens Christian
Chemnitz (siul. tullia), Atuarfimmi pisortaq Dani-
el Skifte, llinniartitsinermi qullersaq John Jen-
sen, Tusagassiortoq Svend Møller.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten sapaatit akun-
neri tamaasa saqqummertarpoq nunatsinnilu illo-
qarfinnut nunaqarfinnullu tamanut nassiussorne-
qartarluni. Tusagassiut naalakkersuinikkut isum-
manut aaliangersunut.pituttugaananilu aningaa-
satigut immikkut soqutigisaqarfiunngilaq.
Aaqqissuisut allakkanik assinilluunniit imissutiga-
lugit piniagaanngitsunut akisussaassuseqanngil-
lat.

GRØNLAND SPOSTEN
Grundlagt 1861
Ansvarshavende chefredaktør:
Jørgen Fleischer
Redaktion:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk
Telefon: 21083
Telex: 90631 agagag gd
Åbent: Mandag —fredag 9-12, og 13-17.
Korrespondenter i Grønland: Josef Motzfeldt
(Uumannaq), Kaja Mørup (llulissat), Per Ste-
en Hansen (Sisimiut), Pia Rosing Sørensen
(Paamiut), John Rasmussen (Narsaq), Ivars
Silis (Qaqortoq), Roland Thomsen (Tasiilaq).
Korrespondent i Danmark:
Jørgen Holst Jørgensen,
Dr. Tværgade 30, 2. sal,
1302-København K.
Telefon: 01-15 95 91.
Telex: 15805 agpres dk
Abonnement:
I Nuuk: Kr. 320 pr. år.
Øvrige Grønland: Kr, 390,00 pr. år.
Danmark: Kr. 490,00 pr. år.
Abonnement sendes alle steder undtagen i
Nuuk Kommune pr. luftpost.
Abonnement kan tegnes ved henvendelse til
redaktionen i Nuuk eller kontoret
i Danmark.
Annoncer i Grønland:
Sdr. Herrnhutvej, postbox 39, 3900 Nuuk.
Telefon: 21083
Telex: 90631 agagag gd
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før ud-
givelse.
Pris: Kr. 2,75 pr. spaltemillimeter
Annoncer i Danmark:
Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 2. sal.
1302-København K.
Telefon: 01-13 86 66
Telex: 15805 agpres dk.
Telegramadr.: HARFENCO
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Ugentlig oplag:
6500 — 7000 eksemplarer.
Udgives af den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Bestyrelse: Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen (formand), vicebiskop Jens Christian
Chemnitz (nærtformand), skoleinspektør Dani-
el Skifte, undervisningsdirektør John Jensen
og journalist Svend Møller.
Atuagagdliutit/Grønlandsposten udkommer
hver uge og distribueres til samtlige byer og
bygder i Grønland. Bladet er uafhængig af po-
litiske og økonomiske særinteresser.
Redaktionen påtager sig ikke ansvaret for ma-
nuskripter eller foto, der er indsendt uopford-
ret.
Kikkut
aningaasarsiorpat?
AG: Nunatsinni Namminersornerullutik Oqartussanit inuiaqatigiius-
sutsitsinni aningaasarsiornermut tunngasutigut ataqatigiiaat suku-
miisumik qulaarnialerpaat. Inuutissarsiornermut qullersaqarfiup nu-
natsinni inuutissarsiornikkut ingerlatsinissamut isumaliutissiissut
saqqummiuteqqammerpaa. Tassani ilaatigut nunatsinni kikkut ani-
ngaasanik iluanaaruteqartarnersut ersersinneqarput.
Kisitsisit kikkunnilluunniit atorneqarsinnaasut atorlugit isumaliu-
tissiissummi naatsorsugaavoq nunatsinni iluanaarutit annerpaat niu-
ernikkut kiffartuussisarnertigullu kiisalu sanaartornermi pissarsiari-
neqartartut. Allatut oqaatigalugu namminersorlutik inuutissarsiortut
aningaasarsiorluarnerpaapput. Kisitsisit 1976-imeersut atorlugit niu-
ernermi kiffartuussinermilu aningaasat pissarsiat 90 millionit mis-
saanni amerlatigipput, sanaartornermilu 46 millionit missaanni amer-
latigalutik.
Akerlianilli nunatsinni inuutissarsiutit pingaarnersaat aalisarneq
amigartooruteqarfiuvoq. Tassa ataatsimut naatsorsussagaanni. Nalu-
naarusiamili ersersinneqarpoq kilisaatit immami rejenik uutiterivillit
aamma aningaasarsiorluarnerpaanut ilaasut. Kilisaatit rejerniutit ani-
ngaasarsiornikkut ingerlaasiannik takussutissaqarneq ajornakusoor-
poq. Kisianni Inuutissarsiornermut qullersaqarfiup tungaanit aalisari-
utaatileqatigiit pingasuit misissuiffigineqarsimapput. Tassani paasi-
neqarpoq aningaasaliussat erniortut 20%-imit 400%-imut assigiinngii-
aartoq. Tamakku katikkaanni isummiussat malillugit isumaqartoqar-
poq kilisaatit rejerniutit aningaasat erniornerisa siornagut 20 millionit
aningaasannassutigisaraat.
Tassa imaappoq ullumikkut nunatsinni aningaasarpassuarnik ilua-
naartoqarsinnaavoq. Kisianni innuttaasut nalinginnaasut nalilinnik
tamakkuninnga annerpaamik pissarsineq ajorput. Namminersorlutilli
inuutissarsiortut ullunik aningaasatigut pilluarnartunik kaasarfimmi-
orissaarluarput.
Inuutissarsiornermut qullersaqarfiup isumaliutissiissutaa inatsisar-
tut ataatsimiilerpata oqaluuserineqassaaq. Oqallinnerup inerneriniar-
tussaavaa nunatsinni inuutissarsiornikkut ingerlatsinissamut siuner-
tassamik aalajangersagaqarneq.
Qularnanngitsumik oqallinneq taanna ataatsimiinnermi tamanik
oqaluuserinninnermi pingaarnerpaassaaq. Oqallinneq nioqqutissiassat
passunneqanngitsut agguataarneqarnerannik oqallinnerussaaq. Inuia-
qatigiit iluaqutigissanerlugu imaluunniit inuit ataasiakkaat nammi-
nersorlutik ingerlatsisut?
Nunatsinne piumassuseqarneq atorfissaqartinneqarpoq. Kisianni
aamma nunatsinni inuiaqatigiit nalilinnik pissarsinissaat pisariaqar-
tipparput, aammalu aningaasat namminersortut kaasarfiinut nuna-
mulluunniit allanut tammaannartarnerat pinngitsoortariaqarparput.
Oqallinneq artornassaqaaq. Soqutigisat arlalissuit imminnut apo-
raattussaapput. Naalakkersuinermik ingerlatsisut periarsinnaassusil-
lit tamatumani pisariaqartinneqarput, naalakkersuinermik suliallit
ataasiinnaq ajunngitsorsinissaa kisiat pinnagu tamarmiusut ajunngit-
sorsiassaannik pingaartitsisut.
Inuutissarsiornermut qullersaqarfiup isumaliutissiissutaagut allori-
arneq pingaarluinnartoq alloriaataareerpoq. Nunatsinni aningaasarsi-
ornikkut piviusut kisitsisitigut ersersinneqarput, kinalu isummeru-
manngitsoq eqqanaq.
Hvem tjener
pengene?
AG: De økonomiske sammenhænge i det grønlandske samfund er nu
ved at blive grundigt belyst af hjemmestyret. Erhvervsdirektoratet
har netop udgivet en betænkning om den erhvervspolitiske udvikling i
Grønland, og den viser bl.a. hvem, der tjener pengene i Grønland.
Ved at regne på de tilgængelige tal, så afslører betænkningen, at de
virkelig store profitter i Grønland tjenes inden for handel og servicefag
samt bygge og anlæg. Det er med andre ord de private næringsdriven-
de, der tjener pengene. I 1976-tal var profitterne inden for handel og
service omkring 90 miil. kr., mens man inden for bygge og anlæg tjene
omkring 46 miil. kr.
Grønlands bærende erhverv, fiskeriet, giver derimod underskud.
Hvis man ser det under eet. Rapporten afslører imidlertid, at det priva-
te søkogende rejefiskeri også tjener store penge. Det er svært at få tal
om rejetrawlernes økonomi, men Erhvervsdirektoratet har undersøgt
tre selskaber, og man har fundet ud af, at forrentningen af de investere-
de penge svinger mellem 20 og 400 pct. Ialt mener man, at rejetrawler-
ne tjener 20 mili. kr. før forrentning.
Der er altså store penge at tjene i dagens Grønland, men det er ikke
befolkningen, der får størsteparten af værdierne. Det private erhvervs-
liv har til gengæld gyldne tider med masser af penge i lommerne.
Erhvervsdirektoratets betænkning skal diskuteres på landstings-
samlingen, og det er meningen, at debatten skal ende med en erhverv-
spolitisk målsætning for den kommende udvikling i Grønland.
Det bliver den måske vigtigste debat overhovedet. Det er debatten
om fordelingen af ressourcerne. Skal det være samfundet eller nogle en-
kelte private?
Grønland har brug for initiativ. Men Grønland har også brug for, at
samfundet får del i værdierne, og at pengene ikke bare forsvinder ned i
private lommer og ud af landet.
Det bliver en svær debat. Mange interesser skal bøjes mod hin-
anden. Det kræver handlekraftige politikere, der sætter helhedens inte-
resser over den enkeltes.
Men et meget vigtigt skridt på vejen er allerede taget med Erhvervs-
direktoratets betænkning. Grønlands økonomiske virkelighed er ble-
vet beskrevet så godt som muligt med de tal, der er tilgængelige, og in-
gen kan undslå sig for at tage stilling.
Kalaallit Nunaanni inuutissarsiutitigut
ineriartorneq pillugu
ISUMALIUTISSIISSUT
immikkoortoq 1
INUUTISSARSIORNERMUT PISORTAQARFIK
Landsstyreområdet for erhvervsmæssige anliggender
Inuutissarsiornermut qullersaqarfiup inuutissarsiornermut tunngatillugu isuma-
liutissiissut saqqummerseqqammerpaa. Taanna tunngavigalugu inatsisartut
oqallisissapput. Taannalu inuutissarsiornermut tunngatillugu tunngaviusumik
isummerneq anguniarneqassaaq. Isumaliutissiissut qallunaatut kalaallisullu al-
lagaavoq. Tassani inuiaqatigiit iluanni aningaasatigut ingerlaatsit assigiinngit-
sut erseqqissarneqarput. Aamma tassani atuarneqarsinnaapput inuutissarsior-
nermi aningaasat isertinneqartartut assigiinngitsorujussuusut. Nunatsinni ani-
ngaasannaffiunerpaat tassaapput niuerneq, kiffartuussineq, sanaartorneq kii-
salu uutiterivilinnik kilisaatersorneq.
Tulliani AG-mi immikkut inuutissarsiornermut tunngatillugu nalunaarut sam-
mineqassaaq.
Erhvervsdirektoratet har netop udgivet en erhvervspolitisk betænkning, som
skal behandles på landstingssamlingen. Den skal danne grundlag for en er-
hvervspolitisk principbeslutning. Betænkningen er udsendt både på grøn-
landsk og dansk, og den omfatter en kortlægning af økonomien inden for sam-
fundets forskellige sektorer. Den viser at der er meget forskellige indtægter
inden for erhvervslivet. Det er inden for handel, servicefag, bygge og anlæg
samt det søkogende fiskeri, at de helt store profitter hentes hjem i Grønland.
AG vil i næste udgave bringe en særlig sektion om den nye erhvervspolitisk
rapport.
Kujåssut/Tak
80-inik ukioKalernivne sinerissa-
mit tamarmit uvavnik ilagsing-
nigdluartorpagssuit agsut tug-
patdliutigalugit matumuna Kut-
savigåka. tamånguavse ajungini-
arise.
Jeg vil gerne hermed sige hjerte-
lig tak for de mange lykønsknin-
ger, jeg har modtaget fra hele ky-
sten i anledning af min 80 års fød-
selsdag.
Dorthe Kristiansen,
Nuk.
Kujåssut
inuvingne 70-ilinivne telegramer-
torpagssuarnut tunissuterpag-
ssuarnutdlo KujanaK kigsautdlu-
silo ajungitsugssamik inuvdluar-
Kussivugut.
Nikolaj Josenius,
Sydprøven.
■ Siullermeerluni tikeraartoq—
Nunatsinnut ministerertaaq To-
ve Lindbo Larsen pingasunngor-
nikkut martsip sisamaani minis-
teritut atorfeqarluni siullermeer-
luni nunatsinnut tikeraassaaq.
Tikeraarnera ullunik arfinilinnik
sivisussuseqassaaq Nuummiis-
saarlu nunatta inatsisartuisa u-
pernaamut ataatsimiinnissaat
peqataaffigissallugu tassanilu i-
laasortanut oqalugiassalluni.
■ Tuniniaasimasut— Sisimiuni
politiit angutit marluk 28-nik
ukiullit hashimik eqqussuillutillu
tuniniaasutut pasillugit tigum-
miarallarpaat. Hashi tuniniagaat
125.000 kronenik isertitsissutigi-
simasoraat. Kredsretimi apersor-
neqaramik aappaa nassuerpoq
Sisimiuni hashi tuniniarsimallu-
gu. Eqqartuussivimmi nassuiaa-
voq qaammatini kingullerni pi-
ngasuni aningaasat 125.000 kr.-
nit missaat angummut hashimik
eqqussisumut akilersimallugit.
■ Aningaasartuutit— Ukiortaa-
miit aningaasat nutaat atulerne-
risigut Islandip naalakkersuisui-
sa aningaasarsiornikkut malerua-
gassaliaasa takutippaat aningaa-
sat naleerukkiartorneri, maanna
50 pct.-iusoq aamma 1981-mi al-
lanngussanngitsoq. Reykjavik-i-
mi kisitsisinik naatsorsuisarfik
nalunaarpoq. Aningaasartuutiti-
gut sillimmasiissuteqanngikka-
luarpat, piserusunnermik 2-3 pct.-
mik nakkaallatsitsisussatut naat-
sorsuutigineqartumik aningaasat
nalikillinissaat 70 pct. annertuti-
ginissaa ilimagineqarsinnassaga-
luarpoq, naatsorsuisarfik naat-
sorsukkat najoqqutaralugit nalu-
naarpoq.
■ Første besøg — Grønlandsmi-
nister Tove Lindbo Larsen kom-
mer til Grønland onsdag den 4.
marts på sit første grønlands-be-
søg som minister. Hendes ophold
i Grønland vil strække sig over
seks dage og vil først og frem-
mest finde sted i Nuuk, hvor hun
vil overvære åbningen af lands-
tingets forårssamling og dér tale
til landstingets medlemmer.
2