Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 8

AG
»- inunnik isumaginninnemni
allaffimmit aningaasanik
aallemeq ajomanngik...«
»>— Napparsimasunut sanngiil-
lisimasunullu inuutissarsiorsin-
naajunnaarnersiummik pisar-
tagaqalerniarneq assut ajorna-
kusoortuuvoq inuusuttulli suli-
sinnaarsuugaluartut sapaatit a-
kunneri tamaasa ikiorsiissuti-
nik isumaginninnermut allaf-
fimmit aalliinnartartut«
»— Inoqarpoq ukiorpassuar-
ni isumaginninnermut allaffim-
mit aningaasanik aalliinnartar-
tunik uffalu suliffissaqaraluar-
toq«.
Oqaatigineqartut qulaani issu-
arneqartut arlalissuarnik nunat-
sinni oqaatigineqartarput. Kisi-
annili ilumoorpat?
Tamanna pillugu Isumaginnin-
nermik iluarsaaqqinnissamik a-
taatsimiititaliat inatsisartutsin-
nit sulilersitaasilt oqaatigineqar-
tut ilumoornersiorniarlugit misis-
suiniarlutik aalajangersimapput.
Tamanna ataatsimiititaliat siulit-
taasuata Sofus Joelsenip Qaanaa-
meersup oqaatigaa.
Ikiuineq
Kikkut ikiorserneqarsinnaappat?
Pisortatigut ikiorsiissutit tun-
niunneqartussaapput »kimul-
luunniit, nammineq sulinermigut
imminut ilaquttanilu ilanngullu-
git naammaginartunik napatis-
sinnaajunnaartumut aammalu
napparsimanermi ikiorsiissutitut
tapersersuutitullu«, landsråd-it-
taaq peqqussutaani pisortatigut
ikiorserneqartarnermut tunnga-
sumi erseqqinnerusumik aalaja-
ngersagaqarpoq ikiorsiissut qa-
qugukkut aammalu qanoq ittun-
ngorlugu tunniunneqartassaner-
soq.
Ikiorsiissut, inummut ilaquta-
riinnulluunniit annertusisamik
ikiorsiissummik taaneqartoq,
tunniunneqarsinnaavoq inunnut
namminnerlutik pisarnermissut i-
sertittakkaminnik annaasaqarsi-
masunut, imaluunniit nammineq
pisuussutiginagu isertitakillisi-
masunut. Ikiorsiissuttaaq tun-
niunneqarsinnaavoq aningaasati-
gut ajornartorsiulersinnaaneq i-
maluunniit sungiussiniarnermi
annertuunik ajornartorsiuteqa-
lersinnaaneq pinngitsoortinniar-
lugu, ikiorsiinermili piumasarine-
qarpoq inuup imaluunniit ilaquta-
riit ikiorserneqarnissamik kissaa-
teqartut isumaginninnermi allaf-
fik peqatigalugu atukkatik nam-
maginar tunngortinniassagaat.
Ikiorsiissut tunniunneqassaaq i-
nuit ataasiakkaat pisariaqartit-
sissusiannik nalileereernikkut,
eqqarsaatigineqassapputtaaq na-
jugarisami pissutsit pineqartullu
manna tikillugu inuuniarnermi a-
tugarisimasai. Taamaattumik a-
taasiakkaat pisariaqartitsissutsi-
mik nalileereernikkut ikiorsiissu-
tisiarisinnaasaata angissusia as-
sigiinngilaq, annerpaamilli ilin-
niagaqarsimanngitsut isumaqati-
giissutit naapertorlugit aningaa-
sarsiarisinnaasaasa 90%-iattut a-
ngitigajulluni.
Ikiorsiissulli aamma tunniun-
neqarsinnaavoq pissarlussutsi-
mik nalileereernikkut. Tamanna
pisarpoq ikioqqulluni qinnuteqar-
toq aningaasat tungaasigut atu-
garisami ajorsiallannerannut
nammineq pisuusimappat, aam-
malu ikiorneqarumalluni qinnute-
qartoq pissaaleqiunnaarnissani a-
nguniarlugu isumaginninnermi
allaffimmik naammattumik sule-
qatiginnissimanngippat. Taa-
maatoqarsimatillugu ikiorsiissut
angissusilerneqassaaq ullormut
atugassanuinnaq naamattun-
ngorlugu.
Ikiorsiisarnermi malittarisat
siulersugaaneranni isumasiuisar-
neq ullumikkut tassaanerugunar-
poq pisariaqartitsissuseq naaper-
torlugu »naammattunik« tun-
niussisarneq, pisaaleqissutsimilli
naliliisarneq annikinnerusunik a-
ningaasartalik atorneqannginne-
rulluni. Malugineqarsinnaasori-
narporlu inuit ataasikkaat ilaqu-
tariilluunniit sivisoorsuarmik
ikiorsiissutinik aalliinnartartut,
qaqugukkulluunniillu nalilerniar-
neqassaani suliffeqalersinnaaner-
mut sungiusaasoqartariaqara-
luannginnersoq.Eqqarsaatigine-
qarsinnaagaluarportaaq inuk
ikiorsiissumik mikinerusumik tu-
nineqartalersinnaagaluartoq
soorlu nammineerluni sulinermi-
gut isertitami allisarnissaannut
kajumissaarniarlugu. Naak pisor-
tatigut ikiorsiissutit isumagin-
ninnermi aningaasartuutaasartut
tamakkiisut 8%-iinnarigaluaraat
taamaattoq ilungersuutigisaria-
qarpoq aningaasat taakku naa-
pertuilluartumik atorneqarnis-
saat, ikiortariaqavissut ikiorne-
qaqqullugit allalli sapinngisamik
annertunerusumik imminnut
ikiorsinnaanngorniaqqullugit.
Isumaginninnermik iluarsaaq-
qinnissamut ataatsimiititaliap i-
sumaliutigisimavaa ingasatta-
gaanngitsumik pisariaqartitsi-
ssutsimik naliliineq ikiorsiisar-
nermi atugaanerpaanngortaria-
qannginnersoq. Pisariaqartitsis-
susermik naliliineq annertusisaq
atorneqarsinnaavoq aatsaat ki-
ngunissaqarluartumik ikiorsiissu-
tinut, imaappoq ikiorsiissutinut i-
nuup ilaqutariilluunniit isumagin-
ninnermi ataatsimiititamit ikior-
neqanngikkaluarlutik siunissami
imminnut ikiorsinnaanngornis-
saannik siunertaqartunut ilagitil-
lugu. Taamaattumik aamma siun-
nersuutigineqarpoq suliassanik
piareersaasartoqatigeeqalissa-
soq, tassanilu isumaginninnermi
allaffiup suliffissaqartitsiniarner-
mi allaffik allallu suleqatigalugit
isumaginiartasagaa kikkut sapin-
ngitsut tamarmik nammineq suli-
nermikkut aningaasarsiaqalernis-
saat, ikiorsiissutillu tunniunne-
qartassasut allanik periarfissa-
qanngilluinnaraangat aatsaat.
Piareersaasartuttaaq taakku a-
torneqarsinnaasorinarput inuu-
tissarsiorsinnaajunnaarnersium-
mik qinnuteqaatit suliarineqarne-
rannut atatillugu, apeqqulli taan-
na immikkorluinnaq ittoq kingu-
sinnerusukkut oqaluuserineqaru-
maarpoq.
I SKAB ARBEJDE - f
| KØB GRØNLANDSK
suliagssamik pilersitsigit I
— kalåtdlit pTnik pisigit |
neKeråruteKarit
Atuagagdlkitine
- akilersinauvoK
Eqqumiitsuliortunut
S.I.K.-p juulip aapaani (2/7-81) ukiut 25-ngortorsiornissaa-
nut suliassiisutit:
1) Allagartarsuarnik sanatitsinissamut siunnersuutit.
2) SIK-p ilaasortassarsiorneranut atugassaanik siunnersu-
tit.
3) Suliffinnik qaamarsaasiornissanut atugassat
Siunnersuutit nassiunneqassapput kingusinnerpaamik 30.
april uunga:
Frederik Kristensen
Box 286.3900 Nuuk
OLYMPUS HAR
DET PERFEKTE
LOMME-KAMERA,
Olympus XA-2 med elektron-^
blitz'. Fuldautomatisk med
elektronisk programmeret luk-
ker 3 enkle afstandssymbo-
ler. Bare tryk! Perfekte bille-
der hver gang! Også inden-
dørs.
KONTANT-PRIS
1150:
- eller Foto-Konto med 115-
kr. i udbetaling + 10 mdr. å
130.-(i alt kr. 1415.-)
klCo]
Chr. Richardt Vs
NØRREGADE 16 SKIVE . TLF. 07 - 52 44 66
SØNDERGADE 1 7 . SKIVE TLF. 07 - 52 00 35
<imo
k PELS
DE UNGE
Sådan kan børn
og unge få hjælp
En del børn og unge kom-
mer på et eller andet tids-
punkt i deres opvækst ud
for en situation, som hjem-
met ikke kan klare. Hjælp
udefra er nødvendigt, men
på hvilken måde sker den-
ne hjælp?
Grønlands Landsting har
nedsat en kommission, der
skal se på hele lovgivningen
omkring socialvæsenet, også
på forsorgen for børn og unge.
Formanden for denne social-
reformkommission er Sofus
Joelsen, der er landsstyremed-
lem fra Qaanaaq. Han siger
om det foreløbige arbejde i
kommissionen omkring hjæl-
pen til børn og unge:
Formålet med den gældende
landsrådsvedtægt om børne-
og ungdomsforsorg er at sikre,
at børn og unge vokser op un-
der forhold, der fremmer en
sund udvikling. Hovedprincip-
perne i de gældende regler er
kort følgende:
1: det er hensynet til et
barns eller en ungs egen trivsel
og egne forhold, der skal være
afgørende for, om der skal
ydes bistand,
2: der kan ydes hjælpefor-
anstaltninger til et barn eller
en ung uden hensyntagen til
forældrenes økonomiske for-
hold, når hensynet til barnets
eller den unges tarv kræver
det,
3: barnet eller den unge
skal i tilfælde af iværksættelse
af hjælpeforanstaltninger ses
som en del af sin familie og af
det omgivende samfund,
4: det er socialudvalget i
den enkelte kommune, der har
ansvaret for, at der etableres
hjælpeforanstaltninger — så
vidt muligt i samarbejde med
forældrene — når der er behov
for støtte,
5: der kan af den enkelte
kommune etableres forebyg-
gende foranstaltninger som
f. eks. daginstitutioner, fri-
tidstilbud, rådgivning og vej-
ledning m.v. for at forhindre,
at problemer opstår, eller bliv-
er for store.
Ansvaret
Ansvaret for at børn og unge
op under betryggende
forhold er således socialudval-
gets. Men udvalget har dog ik-
ke ansvaret alene, for det er i
de gældende regler bestemt, at
»enhver, som bliver bekendt
med forhold, der må antages
at kunne give anledning til det
sociale udvalgs indgriben, er
forpligtet til at underrette ud-
valget herom«. Alle er således
medansvarlige for, at børnene
og de unge i samfundet har ri-
melige levevilkår.
I myndighedsloven er der
regler om, at indehaveren af
forældremyndigheden har
pligt til at sørge for barnets
person og træffer bestemmelse
om dets personlige forhold.
Det sociale udvalg kan dog,
når det skønnes nødvendigt af
hensyn til barnets og den un-
ges tarv, bestemme, at der
skal iværksættes hjælpeforan-
staltninger, herunder også
eventuel fjernelse fra hjem-
met, selv om forældrene er
imod det.
Socialreformkommissionens
foreløbige overvejelser synes
at føre til, at de grundlæggen-
de principper i de gældende
regler ikke bør ændres. Når
reglerne alligevel synes at væ-
re utilstrækkelige, skyldes det
nok mere, at de ikke efterleves
godt nok, og at andre forhold
har indflydelse på forholdene,
herunder f.eks. dårlige bolig-
forhold. Nogle af de væsentlig-
ste mangler synes at være
manglende forebyggende for-
anstaltninger og manglende
tværfagligt samarbejde, når
der er opstået problemer.
Kommissionen mener at have
konstateret, at man i de senere
åt har tillagt forældremyndig-
hedsindehaveren alt for stor
betydning, så hensynet til et
barns eller ungs tarv er kom-
met i anden række. Man har
endvidere været inde på, at
børn og unge selv bør have be-
tydelig mere indflydelse på de-
res egne forhold, når der skal
træffes beslutninger om hjæl-
peforanstaltninger eller ænd-
ringer af sådanne. Det er der-
for bl. a. foreslået, at der skal
være pligt til at høre et barns
egen mening fra det er 10 år
gammelt, hvor det efter regler-
ne i dag først skal ske, når et
barn er 15 år gammelt.
Skriv om at være ung i Grønland til AGs ungdomsredaktion,
Postbox 39, 3900 Nuuk.
Torsdag den 23. april 1981 kl. 10.30 afholdes i konkursboet
»Godthåb Murerforretning ApS«, reg. nr. 11.885, Godthåb
(sagl. nr. 43/80) skiftesamling til prøvelse af udsatte og ef-
teranmeldte fordringer samt til drøftelse af boets forhold,
herunder hvorledes der skal forholdes med boets resterende
tilgodehavender.
Skiftesamlingen afholdes på landsrettens kontor, Skibs-
havnsvej 1, 3900 Godthåb.
Samtidig fastsættes den 1. april 1981 som sidste dag for
modtagelse af anmeldelser, jfr. konkurslovens § 134, stk. 2.
Grønlands Landsret
Godthåb, den 20. februar 1981
8