Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 6

AG
»— Det er alt for
nemt at hente penge
på socialkontoret...«
— Men er det nu også så nemt, spørger
Socialreformkommissionen.
»— Det er meget svært for
syge og svagelige at få til-
kendt erhvervsudygtigheds-
rente, mens arbejdsduelige
unge bare kan hente penge
på socialkontoret hver uge.«
»— Der er personer, der
henter penge på socialkonto-
ret i årevis, selv om der er ar-
bejde at få.«
Disse to udtalelser træffer man
ofte på, når snakken falder om de
sociale problemer i Grønland.
Men er disse påstande nu også
rigtige? I hvert fald har Socialre-
formkommissionen, som Grøn-
lands Landsting har nedsat for at
kulegrave hele det sociale områ-
de, sat sig det mål, at prøve bære-
dygtigheden af disse påstande.
Det siger formanden for kommis-
Mini Golf
j Så mild at
hver cerut
smager lige så
godt som
dagens første
o
sionen, landstingsmedlvm Sofus
Joelsen, Qaanaaq.
Hjælpen
Men hvem kan få hjælp?
Hjælp fra det offentlige skal
ydes til »enhver, som ikke er i
stand til at skaffe sig og sine det
nødvendige til livets ophold og til
kur og pleje i sygdomstilfælde«.
Der er i landsrådsvedtægten om
hjælp fra det offentlige opstillet
nærmere bestemmelser om, hvor-
når der skal ydes hjælp, og hvil-
ken hjælp, der kan ydes.
Underholdshjælp, den såkaldte
udvidede person- og familiestøtte,
kan ydes til personer, som har
mistet sin sædvanlige indkomst,
eller som er gået ned i indkomst,
uden at pågældende selv er skyld
heri. Hjælp kan også ydes for at
forhindre at økonomisk trang el-
Mini Golf
pikunaingårame
avåkatdlåuneK
ajornartOK
ler alvorlige tilpasningsvanskelig-
heder opstår, og hjælpen er betin-
get af, at den hjælpsøgende per-
son eller familie samarbejder med
socialudvalget for at få sin sociale
situation stabiliseret. Hjælpen
skal ydes efter en individuel be-
hovsvurdering og der skal tages
hensyn til forholdene på stedet og
pågældendes hidtidige levevilkår.
Det er derfor forskelligt, hvor
meget den enkelte kan få i be-
hovsvurderet hjælp, men dog nor-
malt højst 90% af den overens-
komstmæssige løn for en ufag-
lært arbejder.
Underholdshjælp kan også
ydes efter en mere snæver trangs-
vurdering. Dette skal ske, så-
fremt den hjælpsøgende selv er
skyld i, at hans eller hendes øko-
nomiske situation er blevet dår-
lig, og når den hjælpsøgende ikke
på rimelig måde vil samarbejde
med socialudvalget for at få
trangssituationen bragt til ophør.
I sådanne tilfælde skal hjælpen
udmåles så den lige rækker til det
allermest nødvendige til de dagli-
ge fornødenheder.
Rimelig måde
Administrationen af reglerne om
underholdshjælp synes i dag at
være koncentreret om den mere
»rundelige« behovsvurderede
hjælp, mens der kun sjældent an-
vendes en snæver trangsvurde-
ring. Og det synes at kunne kon-
stateres, at personer eller familier
kan modtage løbende underholds-
hjælp igennem meget lang tid,
uden at det på noget tidspunkt er
blevet overvejet, om der ikke i
stedet for burde være iværksat
f. eks. revalideringsforanstaltnin-
ger. Det kunne også tænkes, at en
person burde overgå til mindre
hjælp for at motivere den pågæl-
dende til at søge at skaffe sig en
indkomst ved at finde arbejde.
Selv om den offentlige under-
holdshjælp »kun« udgør knap 8%
af de samlede sociale udgifter, så
bør det naturligvis tilstræbes, at
pengene bruges på en rimelig må-
de, så de, der virkelig har behov,
får hjælp, mens andre i større ud-
strækning må søge at hjælpe sig
selv.
Tankerne
Socialreformkommissionen har
overvejet at gøre den knapt til-
målte trangsbestemte hjælp til
hovedhjælpsformen. Den udvide-
de behovsvurderede hjælp bør så
kun anvendes, når der samtidig er
iværksat andre konstruktive
hjælpeforanstaltninger med det
formål at sætte den pågældende
person eller familie i stand til ef-
ter en periode at kunne klare sig
uden underholdsjælp fra socialud-
valget. Det er derfor også foreslå-
et, at der skal etableres sagsfor-
beredende team, hvor socialkon-
toret i samarbejde med arbejds-
markedskontoret og andre skal
søge at sikre, at alle, som er i
stand dertil, skaffes indkomst
gennem arbejde, således at under-
holdshjælp kun ydes, når der ab-
solut ikke er andre muligheder.
Dette team tænkes også anvendt
i forbindelse med behandlingen af
ansøgninger om erhvervsudygtig-
hedsrente,- men dette specielle
spørgsmål vil blive behandlet se-
nere.
Annoncér i GRONLANDSPOSTEN
- det betaler sig!
Inuusuttunut
Meeqqat
inuusuttullu taama
ikiorserneqar-
sinnaapput
Meeqqat inuusuttullu ineri-
artornermik ilaanni anger-
larsimaffimmik naammassi-
sinnaanngisaannik naapita-
qartarput. Avataanit ikior-
neqarnissaq pisariaqalersar-
poq, ikiuinerlu qanoq ittoq
pissarsiarineqarsinnaava?
Nunatsinni inatsisartut a-
taatsimiititaliaqarput. Taak-
ku inunnik ikiuisarnermi inat-
sisit tamaasa misissussavaat,
meeqqat inuusuttullu illersu-
gaanerat ilanngullugu.
Iluarsartuussinissamik a-
taatsimiititaliap siulittaaso-
raa Qaanaamit inatsisartunut
ilaasortaatitaq Sofus Joelsen.
Suliartik pillugu meeqqat i-
nuusuttullu ikiorneqartarne-
rannut tunngasut tikikkami-
git oqarpoq:
Landsråd-ip peqqussutaata
atuuttuusup meeqqat inuusut-
tullu isumagineqarnerannut
tunngasut siunertaraa meeq-
qat inuusuttullu pitsaasunik
peqqinnartunillu peroriartor-
fissaqarnissaat. Malittarisani-
lu atuuttuni tunngavigineqar-
tut pingaarnerit makkuupput:
1: ikiorsiisoqassatillugu a-
peqqutaanerpaasarpoq tassa-
ni meeqqamut inuusuttumul-
luunniit pitsaanerusussaq tas-
sungaluunniit tunngasut pine-
qarnersut,
2: meeqqamut inuusuttu-
mulluunniit pitsaanerusussaq
eqqarsaatigalugu pisariaqarsi-
mappat ikiorsiisoqartarpoq a-
ngajoqqaat aningaasatigut a-
tugaat apeqqutaatinnagit,
3: ikiorsiisoqassatillugu
meeraq inuusuttorluunniit isi-
gineqassaaq ilaquttami aam-
malumi inooqatigiit avatangii-
simi ilaattut,
4: kommune-ni ataasiakkaa-
ni isumaginninnermi ataatsi-
miititat ikiorsiissoqartarnera-
nut akisussaapput — ajornar-
tinnagu sapinngisamik anga-
joqqaat suleqatigalugit — ta-
persiineq pisariaqarpat,
5: kommune-t ataasiakkaat
ikiorneqartariaqalersitsina-
veersaatinik pilersitsisinnaap-
put, s.i. ulluunerani inissiisar-
fiit, sunngiffimmi saatassa-
qartitsineq, siunnersuineq ilit-
sersuinerlu il.il. ajornartorsiu-
teqalernissaa imaluunniit
taakku allivallaarnissaat pina-
veersaartinniarlugu.
Meeqqat inuusuttullu pit-
saasunik atugassaqarlutik pe-
roriartornissaannut akisus-
saassuseq taamaattumik isu-
maginninnermi ataatsimiititat
tigummivaat. Akisussaassu-
serli ataatsimiititaannarmiin-
ngilaq, malittarisanimi atuut-
tuni aalajangerneqarpoq »ki-
naluunniit pissutsinik isuma-
ginninnermi ataatsimiititat a-
kuleruttariaqarfigisaannik ili-
simasaqartoq tamatuminnga
ataatsimiititamut nalunaaru-
tiginninnissaminut pisussaa-
soq. Taamaalillutik kikkul-
luunniit meeqqat inuusuttullu
inuiaqatigiinni inuunerminni
naammaginartunik atugassa-
qarnissaannut akisussaaqa-
taapput.
Akisussaassuseqartarner-
mut inatsimmi malittarisassa-
qarpoq angajoqqaatut oqar-
tussaassuseqartup pisussaaf-
fiinut tunngasumik imaattu-
mik, angajoqqaatut oqartus-
saassuseqartup pisussaaffigaa
isumagissallugu meeraq nam-
mineq pissutsini imminorluin-
naq tunngasuni nammineerlu-
ni aalajangiisassasoq. Isuma-
ginninnermili ataatsimiititaq,
tamanna meeqqamut inuusut-
tumulluunniit pitsaanerusus-
saq eqqarsaatigalugu pisaria-
qarsorinarpat, aalajangiisin-
naavoq ikiorsiiniartoqassasoq,
tassanilu aamma ilaavoq a-
ngajoqqaat akuersiseqqaan-
ngikkaluarlugit angerlarsi-
maffimmiit peersitsisinnaa-
neq.
Isumaginninnermik iluar-
saaqqinnissamut ataatsimiiti-
taliap isummiussimagallagai i-
maassorinarput malittarisani
atuuttuni tunngavigisat pi-
ngaarnerusut allanngortinne-
qartariaqanngitsut. Malittari-
salli naammaginanngitsutut
misinnarnerat pissuteqarneru-
gunarpoq taakku naammattu-
mik malinneqartannginneran-
nik, pissutsillu allat tamakku-
nani sunniuteqartarnerannik,
taakkuninnga ilaallutik soorlu
inigisalunneq. Amigaataasut
anginerusut ilagigunarpaat pi-
naveersaartitsiniutaasussanik
iliuuseqannginneq aammalu a-
jornartorsiutinik pisoqartillu-
gu sulissussiviit assigiinngit-
sut suleqatigiinngippallaartar-
nerat. Ataatsimiititaliap paa-
sisimasorivaa ukiuni kingul-
lerni angajoqqaatut oqartus-
saassuseqartoq pingaartinne-
qarpallaartartoq meeqqamullu
inuusuttumulluunniit pitsaa-
nerusussaq tunulliuteqqajaa-
neqartarluni. Oqaluuserine-
qarsimavortaaq meeqqat inuu-
suttullu pissutsit imminnut
tunngalluinnartut ikiorsiivigi-
niarneqartillugit allannguivi-
giniarneqartillugilluunniit
maannakkornit annerujussu-
armik sunniuteqaqataatinne-
qartariaqartut. Taamaattu-
mik ilaatigut siunnersuutigi-
neqarpoq piumasarineqarta-
riaqartoq meeqqat qulinik u-
kioqalernerminniit isumasior-
neqartariaqartut, malittarisat
ullumikkut atuuttut malillugit
tamanna aatsaat pisartussaa-
galuarpoq meeqqap 15-inik u-
kioqalereerneratigut.
Kalaallit Nunaanni inuusuttuuneq pillugu AGip inuusuttunut
qupperneranutallagit. Naasiutiinnassavat AG, Inuusuttunut,
Postbox 39, 3900 Nuuk.
6