Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 11

AG
Uuliasiorfissaq tulleq:
Piulersuup Nunarsuanga
Peary Land nunatsinni uuliasiorluni
misissueqqaarnissani tuilinnguussinnaasutut
taaneqarpoq — Aatsitassarsiornermik
Ingerlatsiveqarfik inuttamigut
pitsanngorsaavigineqarpoq, Jameson Landimilu
misissuinissamut aningaasaliisoqarluni.
Nunatta avannaarsua Peary
Land nunatsinni uuliasiorfissatut
tullertut isumaliutigineqarpoq.
Tamanna Aatsitassarsiornermut
Ingerlatsiveqarfiup uuliasiorluni
misissueqqaarnissanik pilersaa-
rutaani takuneqarsinnaavoq. Pi-
lersaarut Aatsitassat pillugit Isu-
masioqatigiittartunit akuerine-
qaqqammerpoq. Akuersineq Ja-
rneson Landimi Tunup sineriaa-
niittumi uuliasiornissaq pillugu o-
qaloqatigiittarnerni pivoq.
Aatsitassat pillugit Isumasio-
qatigiittartut ataatsimiinnerata
inerneraa naalagaaffiup aningaa-
saliisartuisa Aatsitassarsiorner-
mik Ingerlatsiveqarfiup aningaa-
sanik 2 miliuuninik pisassinne-
qarnera. Aningaasat atorneqas-
sapput atorfinitsitsinernut. Aat-
sitassarsiornermut Ingerlatsive-
qarfik sulisuminik pitsanngorsaa-
vigineqassaaq Nunatsinni Aali-
sakkanik Misissuisut ilisimatuu-
mik ikiortissalerneratigut pin-
ngortitap uuliasiorfiup eqqaaniit-
tup misissorneqarnissaa ajorna-
runnaassaaq. Kiisalu aningaasat
taakku atorlugit Jameson Landi-
mi suliassat allatigut pilersaaru-
siornerat ingerlanneqassaaq.
Aatsitassarsiornermik Inger-
latsiveqarfiup sulisuminik pitsan-
ngorsaavigineqarnerata kingune-
raa allaffeqarfimmi qullersaasup
Gert Vighip allaffeqarfimmi pi-
sor tanngorner a.
Peary Land næste
for oliejagt?
Området nævnes i køreplanen for olieaktiviteter i
Grønland — råstofforvaltningen styrkes, og der
bevilges penge til indledende undersøgelser i
Jameson Land
Peary Land i Nordgrønlend næv-
nes i råstofforvaltningens køre-
plan for olie-aktiviteter i Grøn-
land som et fremtidigt område for
efterforskning. Planen er netop
Sodkendt af Fællesrådet vedrø-
rende mineralske råstoffer i Grøn-
land i forbindelse med drøftelser-
ne af kommende olie-aktiviteter
På Jameson Land i Østgrønland.
Resultater af mødet i fællesrå-
det er, at finansudvalget har be-
vilget knap 2 mili. kr. til en perso-
nalemæssig styrkelse af råstof-
forvaltningen, ansættelse af en
videnskabelig assistent i Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser til
miljøundersøgelser i området
samt udgifter til andet forbere-
dende arbejde i forbindelse med
Jameson Land projektet.
Ændringen i råstofforvaltnin-
gens personalestab består i, at
sekretariatschef Gert Vigh får en
sekretariatsleder.
Køreplanen for Jameson Land
projektet og andre olieaktiviteter
i Grønland ser herefter således
ud:
Nunatsinni
qallunaat
amerleriartut
Nunatta inuisa 50.000 pallippaat — toqusut
amerliartuinnartut
QAAMMARSAAVIK, kulturimut ilinniartitsinermullu pisortaqarfimmut atasoq,
saqqumersitsitimavoq Inunnik Isumaginniffeqarfik pillugu naqitannguamik.
Tassani naatsukullammik paasissutissiissutigineqarpoq inunnik isumaginnin-
neq kimit aqunneqarnersoq, kimut maalaaruteqartoqarsinnaasoq il.il. Naqitan-
nguaq iluatinnaateqarluarpoq, ilumullimi kukkunersiorluarneqalaarsimasuuga-
luarunik.
Naqitaq pineqarsinnaavoq kommunet atuartitsinermut kulturimullu pisorta-
qarfiini.
Qaammarsaavik, kultur- og undervisningsdirektoratets oplysningsafdeling, har
udgivet en lille folder om socialvæsenet — kortfattet oplysning om, hvem der
styrer det, hvor man må henvende sig, hvem man kan klage til osv. Folderen er
sendt til kommunernes kultur- og undervisningsforvaltninger, hvorfra disse kan
rekvireres.
Antallet af danske
i Grønland stigende
Grønlands samlede indbyggertal meget tæt på
50.000 — uhyggelig statistik over dødsfald
Qallunaat nunatsinniittut amerli-
artoqqilerput. 1975-imit 1978-i-
ikiliartoraluarput. Taama-
nikkut inuit 1000-it missaanni a-
a^erlatigisut nunatsinnit aallar-
mata. 1979-imi inuit »nunatta a-
Vataani« inuusut 300-it missaan-
ni amerleriarput. Pissusiviusut
naJoqqutarigaanni taamatut taa-
fleqartartut qallunaaviunerusar-
Put. 1980imi januarip aallaqqaa-
aani nunatta avataani inuusut
•826-upput nunatsinnili inuusut
U.947-inik amerlassuseqarput.
.<?arnaalilluni katillugu nunarput
-773-inik inoqarpoq — aatsaat
aarna 50.000-it qanitsigalugit.
A ttalaaliusut suli inuusoqaat.
, angaajaat 20-it inorlugit u-
1 .°.qfarPut. pingaj orar terutaat
m tu lnorlugit ukioqarlutik. Ta-
akku nunatsinnut ministeria-
qarfiup kisitsisit atorlugit nalu-
naarsuiffiata allaffianit nalunaa-
rutigineqarput.
1978-imi inunngortut katillu-
tik 870-upput, 1979-imi 900-it.
Amerlatseriaat arnanit kalaaliu-
sunit ernisunit pivoq.
1978- imi toqusut 312-upput.
Toqusut 90-inik amerleriarput
403-inngorlutik — qaffariaat 31
%. Toqusut amerliartuutaattut
toqussutaasutut taaneqarsin-
naapput kraftipalaaq, qaratsami
taqaaqqatigut aseruuttoortar-
neq, puatsigut nuaqalerneq
(bronchitis), tingullunneq, aju-
naarnerit toqussutaasutullu na-
lunaarsimanngitsut allat.
1979- imi toqusuni 403-ni 104
ajunaarnikkut toqupput, 30 ipil-
lutik, 27-it irnminorlutik. Innut-
taasut 100.000-inngortikkaanni
Jameson Landimi pilersaarut
nunatsinni uuliasiornissamut
tunngasut allat matuma kingorna
imatut isikkoqalerput:
1. Aatsitassarsiornermik I-
ngerlatsiveqarfiup Nordisk Mine-
selskabimik ARCO-millu Jame-
son Landimi uuliasiorsinnaaner-
mik isumaqatigiinniarniviit aal-
larnissavai.
2. Aatsitassarsiornermik
Ingerlatsiveqarfiup tamaani pin-
ngortitamut atortorissaaruser-
sornissamullu tunngasut misis-
suiffigitilissavai.
3. Jameson Land aallarniutiga-
lugu Aatsitassat pillugit Isuma-
sioqatigiittartut ataanni siunissa-
mi nunatsinni uuliasiortarnissa-
nut gasimillu ujarlertarnissamut
naalakkersuisutigut ingerlatseri-
aasissaq ilusilersorneqalissaaq.
Tamatumunnga tunngatillugu
Peary Landimi uuliamik ujarleq-
qaalernissaq isumaliutigineqas-
saaq. Tunup kujataata tunnga-
viata missaani misissuinerat i-
ngerlasut isumaliutersuutinut i-
lanngunneqassapput. -h.
mål
1. Råstofforvaltningen skal ind-
lede egentlige koncessionsfor-
handlinger med Nordisk Minesel-
skab og ARCO om olieaktiviteter
i Jameson Land.
2. Råstofforvaltningen skal
iværksætte miljømæssige og tek-
niske undersøgelser i området.
3. Med Jameson Land som ud-
gangspunkt skal i fællesrådets
regi udarbejdes en politik for
fremtidens aktiviteter i Grønland
på olie- og gasområdet. I den sam-
menhæng skal der overvejes olie-
efterforskning i Peary Land, og
resultaterne fra de igangværende
undersøgelser på sokkelområdet i
den sydlige del af Østgrønland
skal indgå i overvejelserne.
-h.
61-it imminortutut naatsorsorne-
qassapput, tamannalu Qallunaat
nunaanni imminortarnermut as-
sersuukkaanni pingasoriaammik
anneruvoq.
Nunatsinni ukiumi 2000-imi i-
nuit amerlassusissaat siumut ta-
korloorneqarmat kalaallit
50.000-unissaat ilimagineqarpoq.
Qallunaat amerlassusissaat taa-
neqanngilaq, ilimagineqarporli
»8.800-init maannakkut amerlas-
susiusunit ikinnerujumaartut«.
-h.
Behov for 1800
nye boliger
I løbet af ti år — fra 1970 til 1980
— er det registrerende boligbehov
i Grønland steget med ca. 500 bo-
liger fra 132til 1813. Antallet af
ansøgere til nye boliger er samti-
dig steget med ca. 1000 fra 1749
til 2715, oplyser MfGs statistiske
kontor. En del af ansøgerne har i
forvejen en bolig, som de kan stil-
le til rådighed for andre. Når man
tager hensyn hertil, så er det fak-
tiske boligbehov pr. 1. januar
1980 i alt godt 1800 boliger. I de
seneste år er opført 3-400 nye bo-
liger hvert år i Grønland, men det
har ikke været nok til, at det sam-
lede boligbehov er faldet.
Antallet af danske i Grønland er
atter stigende efter en tilbage-
gang på ca. 1000 personer i perio-
den 1975-1978. I 1979 øgedes an-
tallet af »personer født uden for
Grønland« med ca. 300. I praksis
udgøres denne gruppe næsten
udelukkende af danske. Pr. 1. ja-
nuar 1980 var der i alt 8.826 per-
soner født uden for Grønland og
40.947 født i Grønland. Det sam-
lede befolkningstal i Grønland
blev dermed 49.773 personer —
inigssat nutåt
1800-it
pissariaicarput
ukiut Kulit ingerdlaneråne 1970-i-
mit 1980-imut nunavtine init pi-
ssariaKartineKartut 500-it mig-
ssane amerdlisimåput, tåssa
1326-init 18-13-inut. initårniar-
dlutik Kinuteu artut tamåna peua-
tigalugo 1000-it migssåne amer-
dlisimåput, tåssa 1749-init 2715-i-
nut, MfG-p kisitsisit atordlugit
nalunaerssusiortarfianit nalunae-
rutigineKarpoK. KinuteKartut i-
lait inigissaKarérput avdlanut ini-
gissagssångorsinaussunik. tamå-
na isumaliutinut ilångukåine ja-
nuarip autdlamautåne 1980-ime
inigssat pissarianartineKartut
1800-erdluinåuput. ukiune ki-
ngugdlerne nunavtine inigssat u-
kiumut 3-400-inik amerdlatigi-
ssut sananeKartarput, kisiåne ta-
måko inigssartårusugtut amer-
dlåssusiånik ikileriaisitsinigssa-
mut nåmångitdlat.
det tætteste, man hidtil har væ-
ret på de 50.000 indbyggere.
Den grønlandske del af befolk-
ningen er stadig en ung befolk-
ning. Næsten halvdelen er under
20 år, og en trediedel er under 15
år, oplyser grønlandsministeriets
statistiske kontor.
Antallet af fødsler var i 1978 i
alt 870 og i 1979 900. Stigningen
falder udelukkende på børn født
af grønlandske mødre.
Antallet af dødsfald var i 1978 i
alt 312. Det steg med 90 dødsfald
til i alt 403 — en stigning på 31
pct. En væsentlig del af det sti-
gende antal dødsfald kan henfø-
res til bestemte dødsårsager som
ondartede svulster, karsygdom-
me i hjernen, bronchitis, skrum-
pelever, ulykkestilfælde og uoply-
ste dødsårsager.
1/3 af dødsfaldene skyldes
ulykker
Af de 403 dødsfald, der fandt sted
i 1979, var i alt 104 forårsaget af
ulykker m.v. 30 druknede, 27 be-
gik selvmord. Det svarer til 61
selvmord pr. 100.000 indbyggere,
og det er næsten tre gange så
meget som i Danmark.
Forudsigelser om udviklingen
af befolkningstallet i Grønland
frem til år 2000 går ud på, at den
grønlandske del af befolkningen
til den tid vil udgøre ca. 50.000
personer. Der er ikke sat tal på
omfanget af den danske befolk-
ningsgruppe, men det skønnes, at
den vil være »noget lavere end det
nuværende tal på ca. 8.800 perso-
ner«. -h.
11