Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 14

AG
Kultur/Piorsarsimassuseq
Inuiaat Inuit Tunu atuarlugu
nunattinnut isaalersimagunartut
Isaalernerallu ukiut 2000-it matuma siorna aallartissimagunarpoq. Aasaq 1980-imi
sineriassuarmi Blosseville-mi angalasut nassaaminnik oqaluttuarnerat.
Inuiaat Inuit kalaailit maanna
nunagisaannut isaaleqqaar-
nerat ukiut 2000-it matuma si-
orna peqqaalersimagunar-
poq. Isaalernerlu Tunu atuar-
lugu siaruariartorsimalluni.
Tamatuma kingorna Tunup
avannaata kujataatalu akor-
nanni angallanneqarluartarsi-
mavoq. Ilimasunnerit tamak-
ku tassaapput aasaq 1980-imi
»Kaptajn Ejnar Mikkelsen Eq-
qaaniarlugu llisimasassarsi-
ornerup« kingorna inaarutaa-
sumik isummernerit. Isum-
mernerillu tamakku tunnga-
veqartinneqarput misissui-
sarnernit nassaanillu. Oqalut-
tuartorlu tassaavoq John An-
dersen kalaallimik Jørn Berg-
lund Nielsenimik Eskimologi-
mik ilisimatusaatilimmik ila-
qarluni ilisimasassarsiorluni
angalasimasoq.
Angalanerat Ittoqqoortoormi-
unit Ammassalimmut isorartus-
suseqarpoq, sineriassuaq ilisima-
neqarluinnanngitsoq Blosseville
sinerlugu qajarissamik marluut-
tarissamik tamakku angalapput.
Dorsetit nalaannit nassaat?
John Andersenip Inuit nunap Tu-
nuatigut ingerlallutik nunataaler-
simanerannik ilimasunnera ilaati-
gut Tunumi Turnerip qeqertaani
Kap Daltonimilu nassaanik tun-
ngaveqarpoq. Nassaat aasaq
taanna aatsaat nammineq Jørn
Berglund Nielsenillu nassaaraat,
nassaarfiillu tamakku marluk It-
toqqortoormiut kujatinnguan-
niipput. Taakkunani Inuit siuller-
paat (paleo-eskimo) nunaqarfigisi-
masaat nassaarisimavaat, qular-
nanngitsumik Dorsetit ukiut
2000-it matuma siorna nunaqarfi-
at. Tamanna kingorna nassaat
eqqornerusumik ukiulerneqarpa-
ta nalunarunnaassaaq.
— Kap Daltonimilu Inuit siul-
lerpaat qimataqarsimapput. Ku-
jasinnerusumilu Rømer Fjordimi,
Knigthonip kangerliumarngani,
Appaliarsuup Kangerliumarnga-
ni I. C. Jacobsenillu Kangerluani
nassaarpugut. Taakkua upper-
narsarpaat ukiuni nutaanerusuni
Inuit sinerissap avannaata kuja-
taatalu akornanni angalaartarsi-
maqisut.
Nassaat pingaarnerit
Nassaat ataasiakkaat pillugit
John Andersen oqaluttuarpoq:
— Qeqertaq Turnerip qeqertaa
2000 kvadratmeterit missaanni
annertussuseqarpoq. Tassaniip-
put tupersuaqarfikut sisamat nu-
tarfasissut, tassa ujaqqat toqqup
sinarsuarnut peroortuutit. Taak-
ku saniatigut tupeqarfikut min-
nerusut marluk ikuttartarfiillu
marluk. Nunaqarfiusimasumit
tassannga atortut 69-it tiguavut,
tassaasut: Naqqut, kiliortuutit,
paattuutit qulluuteerarlu. Ator-
tut tamakku sananerisa Dorset-
imit pisuunissaat ilimanarsisip-
paa, tamannali kingorna naluna-
runnaarumaarpoq.
— Turnerip qeqertaanit kilome-
terit tallimat avannarpasinneru-
sumi Rømerip Kangerluani sivi-
nganermi kuj ammut sammisumi
ukiivik pingasunik illorsualik ili-
veqqiiillu pingasut nassaaraavut.
Illut tamarmik assut nakkaassi-
mapput. Taakku sanianni sakkut
ujaqqamit qaamasumit sanaat
qulaaluat nassaaraavut.
— Kap Daltonimi nassaarput
tassaavoq naqqoq ujaqqamik
qaamasumik sanaaq 32 mm-ip
missaanni takissusilik 24 mm-inil-
lu silissusilik. Amdrupip illuto-
qaata eqqannguani nassaaraar-
put. Ujarlerluaqqikkaluaqaluta
nassaaqqinngilagut. Kisianni pe-
qarnissaa ilimanarluinnaraluar-
poq. Kap Dalton tamarmi Inuit
siulliit nunaqarfissaattut piuk-
kunnarluinnarpoq.
Nassaat pisoqaannginnerit
— Kap Daltonip kujataani
Knightonip Kangerliumarngani
siullermit 25 kilometerinik kuja-
sinnerusumi teriannissanut pulla-
tit nutarfaseqisut pingasut nas-
saaraavut. Qajarissamik kanger-
liumarngup sineriaa malittaraar-
Eskimoisk indvandring via Øst-
grønland for omkring 2000 år siden
Lederen af »Kaptajn Ejnar Mikkelsens Mindeekspedition« fortæller om de fund,
der blev gjort ved Østgrønland. Fotos: John Andersen
De første eskimoiske indvand-
ringer har sandsynligvis fun-
det sted øst om Grønland for
ca. 2000 år siden. Og senere
har der været livlig aktivitet og
forbindelse mellem den nordli-
ge og sydlige del af Grønlands
østkyst.
Det er de vigtigste, foreløbige
konklusioner, der kan udledes af
de iagttagelser og fund, som blev
gjort under »Kaptajn Ejnar Mik-
kelsens Mindeekspedition« i som-
mer, siger ekspeditionslederen,
John Andersen, til AG. John An-
dersens rejsefælle i kajakken var
den grønlandske eskimolog-
studerende Jørn Berglund Niel-
sen.
Turen foregik i kajak fra Ittoq-
qortoormiit (Scoresbysund) syd-
på til Ammassalik langs den næ-
sten uudforskede Blossevillekyst.
Fund fra Dorset-tiden?
John Andersen bygger teorien om
eskimoisk indvandring om Øst-
grønland på bl. a. de fund, som
han og Jørn Berglund Nielsen
gjorde på Turner 0 og Kap Dal-
ton umiddelbart syd for Ittoqqor-
toormiit. Her fandt de resterne af
en paleo-eskimoisk, altså en old-
eskimoisk boplads, muligvis fra
Dorset-kulturen for godt 2000 år
siden. Dette vil senere kunne
fastslås ved nøjagtige dateringer
af fundene.
— Også på Kap Dalton var der
spor efter paleo-eskimoer. Og læn-
gere sydpå i Rømer Fjord, Knigh-
ton Bugt, Søkongens Bugt og i
I. C. Jacobsens Fjord gjorde vi
fund, der beviser, at der i nyere
tid har været livlig eskimoisk ak-
tivitet langs kysten mellem nord
og syd.
De vigtigste fund
John Andersen fortæller nærmere
om de enkelte fund:
— Den omtalte boplads på Tur-
ner 0 dækkede et areal på ca.
2000 kvadratmeter. Den bestod
af fire velbevarede teltringe —
kranse af sten, der har holdt telt-
skindet på plads — to mindre
godt bevarede teltringe samt to
huggepladser. Fra denne boplads
medtog vi i alt 69 redskaber: Od-
der, skrabere, stikler og mikro-
flækker. Redskabernes udform-
ning tyder som nævnt på, at de er
fra Dorset-kulturen, men det bli-
ver senere klarlagt.
— Omtrent fem kilometer nord
for Turner 0 i Rømer Fjord fandt
vi på en sydvendt skråning tre
vinterhuse og tre kød-depoter. Al-
le husene var stærkt sammenfald-
ne. Vi fandt ved dem 9 redskaber
af kalcedon, en hvidlig stenart af
kvarttypen.
— Fundet, vi gjorde på Kap
Dalton, var en kalcedon-odde ca.
32 mm lang og 24 mm bred. Den
lå tæt på Amdrups gamle rejse-
hus. Trods ihærdige forsøg fandt
vi ikke mere. Men der er næppe
tvivl om, at der findes andre ting.
Hele Kap Dalton forekommer
særdeles velegnet for en paleo-
eskimoisk boplads.
Fundene fra nyere tid
— I Knighton Bugt 25 kilometer
syd for Kap Dalton fandt vi tre
meget bevarende rævefælder. I
kajakken fulgte vi bugtens sydli-
ge kyst og fandt 6-7 kilometer
længere ude flere rævefælder på
små næs. Yderst mod havet lå sel-
ve bopladsen: To meget store dob-
belthuse fra Inugsuk-kulturen
med mange benredskaber og
grove stenredskaber. Inugsuk-
kulturen var fremherskende i
Grønland fra det 14. århundrede.
Endnu en boplads
— Først 150 kilometer længere
mod syd, i Søkongens Bugt, fandt
vi igen en boplads. Den lå på en
stejl, sydvestvendt skrænt, mind-
re end to kilometer fra det rejse-
hus, som Ejnar Mikkelsen opførte
i 1932. På bopladsen var rester af
to store og eet dobbelt vinterhus.
Alle fra Inugsuk-kulturen. Vi
fandt trækul, marvkløvede knog-
ler fra sæl, hval og bjørn, men in-
gen redskaber. Langs bugtens
sydlige kyststrækning fandt vi
atter en del rævefælder.
— På den nordlige kyst af I. C.
Jacobsens Fjord fandt vi en ræve-
fælde, og forbindelsen mellem
nord og syd var hermed sluttet.
Det er yderligere bekræftet ved
en udgravning, som dr. Helge
Larsen og Eigil Knuth foretog i
1935, da de fandt et Inugsuk vin-
terhus på en boplads i fjordens
sydlige del.
14
Piniartukkormiut. Otto Ignatiussen nulialu Batseba Kangerlussuarmi illup pininartut i-
nigisartagaata silataani meeqqatik ilagalugit. Ukioq ilivitsoq tamaani piniarnerinnavim-
mik inuutissarsiuteqarlutik inuusarput silarsuarmioqatit tamaasa atassuteqarfiginagit.
Ukioq qaangerniartarpaat ilaatigut minnertatik atisassaannik amminik mersuullugit.
Fangerfamilien Otto og Batseeba Ignatiussen med deres børn foran fangsthytten i Ka-
ngerlussuaq. I et helt år lever de her af fangst, isoleret fra omverdehen. Vinteren går
bl.a. med at sy nye, fine pelse til de to mindste.
put tamatumalu avataani kilome-
terinik arfinilinnik arfineq mar-
lunnillu avasinnerusumi terian-
nissanut pullatit arlallit siumor-
tarpavut nuunnguit iluatsillugit
sananeqartarsimasut. Nunaqarfi-
usimasoq avasinneruvoq. Tassa-
niipput illorsuit angisuut marlo-
qiusat marluk Inugsuk-kultur-
imik taaneqartartup nalaani sa-
naasimasutut ilisarnartut. Saa-
nernit sakkuliarpassuit ujaqqa-
nillu sakkuliat sanalluagaanngit-
sut amerlaqaat. Inugsuk-kultur-
imik taaneqartartoq Kalaailit Nu-
naannut ukiut 1400-ussaannit an-
ngussimasutut ilisimaneqarpoq.
Aamma nunaqarfik
— Aatsaallu kilometerinik 150-
inik kujavaratta Appaliarsuup
Kangerliumarngani nunaqarfiusi-
masumik siumueqqippugut. Nu-
naqarfiusimasoq taanna sivinga-
nermi sivingasumi kuj ammut
kimmut sammisumiippoq 1932-
mi Ejnar Mikkelsenip illuliarisi-
masaanit kilometerit marluk inor-
lugit ungasinnerutsiartumiilluni.
Nunaqarfiusimasumi illorujussu-
it marluk illullu affarleriit ukiiviu-
sartut nanissaapput. Tamarmik
Inugsuk-kulturimik taaneqartar-
tumit pisut. Ikumatitakut, puisit,
arferit nannullu saanikui nassaa-
taavut sakkusinatali. Kangerliu-
marngup kuj ammut sineriaani ki-
ngumut teriannianut pullatinik
nassaartarpugut.
— I. C. Jacobsenip Kangerlua-
ta avannaatungaani teriannianut
pullammik ataatsimik nassaarpu-
gut, taamaalillunilu avannaata
kujataatalu atassutaat nungu-
voq. Tamanna aamma uppernar-
sarneqarsimavoq dr. Helge Lar-
senip Eigil Knuthillu 1935-mi as-
saasimanerisigut. Taamanikkut
kangerluup kujataatungaani ukii-
vik Inugsuk-kulturimit pisoq nas-
saarisimavaat.
Assiliisoq: John Andersen
Inuit ukiuni nutaanerusuni inuusimasut ukiiviannik misiliilluni assaatsiarnermit nassaat.
Saamerlerpaavoq puisip saarnanit qallusiaq. Saamerlerni qulliuvoq norsap ilamernga,
ataanilu noqarut aammalu nuffisip ilamernga. Inuit ukiuni nutaanerusuni inuusimasut
Inunnit ukiuni siusinnerusuni inuusimasunit naleqqiullutik sakkui ujaqqanit sanaat an-
nerupput sanalluagaannginnerullutillu. Sioqqanit tiggusimallutik ujaranngortunit
manngertunit sanaasarput.
Fund fra prøvegravning i et neo-eskimoisk vinterhus. Yderst til venstre en øse af sæl-
knogle. Øverst til venstre bundstykket af et kastetræ, derunder et spænde og en side-
gren til et fuglespyd. Neo-eskimoernes stenredskaber er i modsætning til paleo-
eskimoernes store og groft udført i hård sandsten.
»Kaptajn Ejnar Mikkelsen Eqqaaniarlugu llisimasassarsiortut« aqqutaat nanisiffiit pi-
ngaarnerpaat nalunaaqutserlugit. Nanisiffiit taakku allaatigisami taagorneqarput.
Kortskitse over »Kaptajn Ejnar Mikkelsens Mindeekspedition«s område med de vigtig-
ste findesteder, der omtales i artiklen.