Atuagagdliutit - 05.03.1981, Blaðsíða 9

AG
angalatitseriauseK nutåK
Poul Madsenip isumagssarsiå aussaro misilingneKåsaoK.
Hellerupime kalåtdlit igdluåne pi-
ssortan Poul Madsen isumagssar-
sinerame. isumagssarsiå nunavti-
ne angalassarnermut agtumåssu-
teKarpoK. aussan måna sulivfik
"Rejsecentret« peKatigalugo isu-
niagssarsiå misilingneKåsaoK.
angalaniartut Kastrupimit Ka-
ngerdlugssuarmut tingmissartu-
neKåsåput, tåssångånitdlo Sisi-
miunut sinerparteruneKåsavdlu-
tik. Sisimiune Højskole inigine-
KartåsaoK. tåssane sapåtit aku-
nerisa mardluk migssåne najuga-
KartineKåsåput, tåssarunerdlo ili-
simatusatsiarnermik pissuseKå-
savdlune. Højskolerne iliniartitsi-
ssut pilerssårume peKatåuput,
tåukulo nunavta OKalugtuagssar-
tå, Inuit ugperissamingnik OKa-
lugtuait OKalugtuaitdlo avdlat,
nålagkersuinikut nunap ineriar-
tortitaunera, erKumitsuliorneK, i-
nutigssarsiorneK åssigissaitdlo
påsisitsiniutigisavait.
Høj skolemlnerme peKataussut
uvdlup Kemata sujorna højskole-
rne ilisimatusartåsåput, uvalikut-
dle Sisimiut angalaorfigineKartå-
saoK, igdloKarfingme sulivfit pu-
laorardlugit, nålagkersuinermik
suliaKartut OKaloKatigalugit av-
dlanigdlo sangmissaKåsavdlutik.
angalatitsiniarnertit pingasut
tåuko akiat 6.620 krunit 7.170
krunitdlo akornånipoK. — akiki-
nerussumik angalatitsinigssaK
agsut anguniaraluaravtigo, kisiå-
ne angusinaunago sunauvfa, Ove
Petersen, Rejsecentret’imérsoK
OKarpoK.
angalanigssanut soKutiging-
ningneK angnertuserérpoK. anga-
lanermut sujugdlermut inuit 40-t
Seminar i Danmark
om Grønland og EF
På seminaret skal bl. a. drøftes, hvordan
Folkebevægelsen mod EF
anti-EF-partier
I weekenden 14.-15. marts gen-
nemføres på Blågårds Seminari-
um et informationsseminar om
Grønland. Det arrangeres af Fol-
kebevægelsen mod EF, og det
skal danne optakt til et planlagt
nært samarbejde mellem Folkebe-
vægelsen og de tre grønlandske
EF-modstander-partier Siumut,
Sulissartut Partiait og Inuit Ata-
qatigiit.
På seminariet informeres om
Grønland historisk og kulturelt,
Politisk og økonomisk, og man di-
skuterer nutid og fremtid. Grøn-
lands medlem i EF-parlamentet,
kan støtte Grønlands tre
Finn Lynge, Siumut, er blandt
indlederne. Der er planlagt et pa-
nel med repræsentanter fra de tre
nævnte grønlandske partier.
Seminaret vil beskæftige sig
med, hvordan Folkebevægelsen
mod EF i Danmark bedst kan
støtte EF-modstanderne i Grøn-
land i forbindelse med den fore-
stående folkeafstemning om
Grønlands fremtidige forhold til
EF.
Der bliver også tid til en fest i
forbindelse med seminaret, hvor
bl. a. Tukaq Teatret, Aussivik-
band og J uakka underholder, -h.
Nye uran-distrikter
påvist i Sydgrønland
Bevilling på 3,15 miil. kr. fra Energiministeriet skal
sikre fortsættelse af uran-undersøgelserne
Eet geologiske kortlægningsar-
bejde i de sydgrønlandske uran-
områder skal fortsætte. Resulta-
terne af undersøgelsesprogram-
met »Syduran« har vist sig så lo-
Uran pillugu
Paasisitsiniutit
KUAK nunatsinni uranil
Puaanissamut akerliusut ataa
miititaliaat qanittukkut atuaj
siaaqqianik saqqummersitsisa
marpoq. Atuagassiaqqat tam
ku uran uranimillu piiaasar
sarnrnisarniarpaat. Kalaalli
Uaqinneqartassapput. Atuaga
q*aq siulleq uranip sumut ai
ueqartarneranik imaqarniarp
tulliuttut EF-imi uranimik p
naqartitsineq, Risømi uranii
misileraaneq, nunatsinni uri
uuk piiaaneqalissagaluarpat i
Ugaasanut suliffissaqalernern
lu tunngasut, il.il. imarisarn
P.kkt- Ataatsimiititaliaq Kalaa
manni paasisiniaaqqammerp
nnuk taanna assilissat se<
1 i akkat Kuannersuarmi pi:
gallarnermit pisut takutinnec
Put. Piiaagallarnermit ujarak
fanimik akulik 4000 tonsit r
u.anni annertussusilik Risi
misileraanermi atugassaq a
‘aanneqarpoq.
vende, at der kan ventes en ny be-
villing på 3,15 miil. kr. fra energi-
ministeriets forskningsmidler i lø-
bet af en måneds tid. Det betyder,
at »Syduran«-projektet kører vi-
dere i 1981 og 1982.
»Syduran«-undersøgelserne i
1979 og 1980 har afsløret nye
»uran-distrikter« i Sydgrønland,
d.v.s. områder med højere uran-
indhold eller højere radioaktivitet
end normalt.
De nye undersøgelser vil ske i
et ca. 15.000 kvadratkilometer
stort område mellem Kap Farvel
og Ivigtut. Undersøgelsespro-
grammet, der skal udarbejdes af
Grønlands Geologiske Undersø-
gelse, skal ikke behandles i Fæl-
lesrådet vedrørende mineralske
råstoffer i Grønland, fordi det fin-
der sted inden for rammerne af
GGUs almindelige geologiske
kortlægning af Grønland.
Men, hvis der opnås gunstige
resultater i 1981 og 1982, så har
man nye og mere uddybende pro-
jekter for øje, oplyser Råstoffor-
valtningen. Det understreges, at
sådanne eventuelle projekter skal
godkendes i Fællesrådet, hvis det
drejer sig om videregående efter-
forskning af konkrete forekom-
ster med henblik på at udvinde
uran. -h.
peKatausinåuput kingugdlernut-
dlo mardlungnut 60-it peKatausi-
nåuput. -h.
GGU vil ansætte en
hval-ekspert
Grønlands Fiskeriundersøgelser
udvider personalet med en viden-
skabelig assistent og to kontoras-
sistenter. Dermed opfyldes et øn-
ske fra hjemmestyret om at styr-
ke fiskeriundersøgelserne, der i
mange år har lidt af alvorlig
mandskabsmangel.
Den videnskabelige assistent
får havpattedyrene, hvalerne
først og fremmest, som særligt
ansvarsområde. Den internatio-
nale hvalfangstkommission har
gang på gang fremsat ønsker om
en række forskningsprojekter
vedrørende hvalerne i grønland-
ske farvande. Andre lande, der er
tilsluttet hvalfangstkommissio-
nen, er forpligtet til at udføre
forskning.
De canadiske planer om gas-
trensport i farvandet mellem
Grønland og Canada er også med-
virkende til, at GGU har ønsket
at ansætte en biolog med speciale
i havpattedyrenes levevilkår, -h.
Kujataani uraneqarfiit
nutaat
Nukissiornermut ministeria-
qarfimmit aningaasaliissutit
3,15 miliuuninik amerlassuse-
qartut naatsorsuutigineqartut.
Aningaassat uranisiornerup
nanginneqarnissaanut atorne-
qassapput.
Nunatta kujataani nunap ura-
nimik akoqarnersiorneqarnera
nangissaaq. Misissuinissamut pi-
lersaarusiap »Syduran«ip inerne-
ra ima neriunartigaaq allaat nu-
kissiornermut ministeriaqarfiup
misissuinissamut aningaasaataa-
nit aningaasat 3,15 miliuunit
qaammatip ataatsip ingerlanera-
ni akuerineqartussatut naatsor-
suutigineqalerlutik. Tamanna
»Syduran«imik pilersaaruteqar-
nerup 1981-imi 1982-imilu inger-
laqqinnissaanik kinguneqartus-
saavoq.
1979-imi 1980-imilu nunatta
kujataani uraneqarfinni misissui-
nerit paasinarsisippaat allanik i-
lisimasaareersut saniatigut ura-
neqarfeqartoq. Tamakku tas-
saapput nunap ilamerngi urani-
mik akoqarnerusut imaluunniit
nalinginnaasumut naleqqiullugu
»radioaktivitet« tamakkunani
annerusoq.
Misissuinerit nutaat nunami
15.000 kvadratkilometerimik a-
ngissusilimmi nunap isuata Ivit-
tuullu akornanni pissapput. Mi-
sissuinissamut pilersaarut Nu-
natsinni Ujarassiuunit sanane-
qassaaq. Nunatsinni Aatsitas-
sarsiornermut Isumasioqatigiit-
tartunit akuliuffigineqartussaan-
ngilaq, tassa GGU-p nalingin-
naasumik nunatta ujaraanik na-
lunaarsuinerisa iluanni pimmat.
Kisianni 1981-imi 1982-imilu
pitsaasunik misissuinerit inerne-
qassappata, taava pilersaarutit
sukumiinerusut nutaallu siunner-
fiuniartariaqalissapput, Aatsi-
tassarsiornermik Ingerlatsive-
qarfik nalunaarpoq. Erseqqissar-
neqarpoq pilersaarutit taamaat-
tut Aatsitassarsiornermut Isu-
masioqatigiittartunit akuerine-
qaqqaartussaammata, pingaar-
tumik urani piviusumik piiarne-
qarnialissappat annertunerusu-
mik misissuinissamut tunngap-
pata. -h.
SISIMIUT
Illoqstrfik Nasaasaap ataani.
Byen ander Kællingehaatten.
PAORTOK' Sisimiut avisiat 6. februar 1981-imi misiligutitut saqummerpoq.
Nunatsinni illoqarfiit annerit ilaat taamaalilluni kingumut nammineq tusagas-
siuteqalerpoq. Allaatigisami pingaarnermi taaneqarpoq atortorissaarutit pigisat
ima pitsaatigilersut allaat illoqarfimmi innuttaasut kusanartumik ajukkun-
nanngitsumillu naqitikkamik atuagassiaqarnissamik takutinneqarsinnaalersut.
Siullermik Sisimiut kommuniata kulturikkut atuartitaanikkullu immikkoortorta-
qarfianit suliaraa, neriuutigineqarporli erniinnaq PaortoK namminersorneruleru-
maartoq.
PaortoK ukiuni kingullerni ajornartorsiukujulluni ingerlaniarsarisarpoq. Maan-
na saqqummersoq siuleqarpoq ukiumik ataatsimik pisoqaassuseqalersumik.
Neriuutiginiartiguli Sisimiuni inuit tusagassiuteqarnermik pingaartitsisut sulias-
saq tigussagaat PaortoK siunissami unitseqqinnaveerlugu. PaortoK tikilluarit ki-
ngumut.
hal.
PAORTOK' Sisimiut avtsat »prøveudkom« den 6. februar 1981.
Der er igen bestræbelser for at lave et lokalblad, der er Sisimiut værdig.
Nummeret er udgivet af Sisimiut kommunes kultur og undervisningsforvalt-
ning. I lederen står at »teknikken er i orden og det er muligt at udgive en avis,
byen kan være bekendt hvad udseendet angår«. Fra kultur og undervisnings-
forvaltningen håber man på, at PaortoK i nær fremtid efter indkøringsperioden
»må lære at stå på egne ben«.
I perioder har Paorto« været godt gående, men der har også været lange pe-
rioder, hvor de gode borgere i Sisimiut var afskåret fra at læse deres eget blad.
Men håbet er kommet igen, velkommen Paorto« I
hal.
Arfernik ilisimassalik
atorfinitsitaassaaq
Nunatsinni Aalisakkanik misissuisut sulisui
amerlilersut
Nunatsinni Aalisakkanik misis-
suisut suleqatissaminnik marlun-
nik atorfinitsitsissapput. Ataa-
seq ilisimasartuutut suliaqartin-
neqartussaq aappaalu allaffim-
mioq. Taamaalilluni Namminer-
sornerullutik Oqartussanit aali-
sakkanik misissuisut piorsarne-
qarnissaannik kissaateqartarneq
naammassineqassaaq. Aalisak-
kanik misissuisut ukiorpassuarni
assut inuttassaaleqisarput.
Ilisimasartuutut suliaqartin-
neqartussap immami miluuma-
sut uumasuusut samminerussa-
vai. Taakkunani pingaartumik
arferit akisussaaffimmisut misis-
sugarissavai. Nunarsuarmiut ta-
marmik arferit pillugit isumalio-
qatigiissitaasa arlaleriaqalutik
nunatta imartaani arferit ilisima-
tusarfigineqarnissaat kaammat-
tuutigisarpaat. Nunat allat arfe-
rit pillugit isumalioqatigiinnut i-
laasortaatitaqartut tamarmik ar-
ferit pillugit ilisimatusarnissa-
mut imminnut pisussaatittareer-
put.
Aalisakkanik misissuisut uu-
massusilerituumik immami mi-
luumasunik immikkut ilisimasa-
qartumik atorfinitsitsiniarnerat
aamma Canadamiut nunatta
Akilernullu akornanni umiar-
suassaarsuarnik assartuusersor-
tarnissamik pilersaarutaannik
tunngaveqarpoq.
Pjecer om uran
Komiteen mod uranudvinding i
Grønland KUAK udgiver i den
kommende tid en serie små pje-
cer om forskellige emner vedrø-
rende uran og uranudvinding.
Pjecerne udgives på grønlandsk.
Den første vil fortælle om, hvad
uran egentlig bruges til. Senere
kommer der pjecer om EFs uran-
behov, uranforsøget på Risø,
økonomi og beskæftigelse i for-
bindelse med eventuel uranud-
vinding i Grønland m.v. Komite-
en har netop haft en informati-
onsaften i Grønlændernes Hus,
hvor der blev vist lysbilleder fra
prøvebrydningen i Kvanefjeldet
af de ca. 4000 tons uranmalm,
der skal bruges til Risøs udvin-
dingsforsøg.
9